Naturbranden i Los Angeles har haft store negative konsekvenser, og som forventet har det straks fået hele slænget af dommedagsprofeter frem i medierne for at påstå, at det hele skyldes klimaændringer. Men lad os tage en dyb indånding og se på realiteterne.
Naturbrande – og mange andre former for ekstremt vejr – er naturlige fænomener, som vil forekomme uanset, om vi mennesker bruger fossile brændstoffer eller ej. Ja, i nogle tilfælde kan de forværres en smule, fordi temperaturerne er steget, eller vandstanden er blevet højere. Men i andre tilfælde kan klimaændringer faktisk mindske risikoen – som for eksempel færre og mindre intense kuldebølger, netop fordi verden er blevet varmere.
Det største problem med de overdrevne påstande om klimaets rolle er, at de får nogle til at tro, at løsningen på naturbrande er at stoppe brugen af kul, olie og gas. Men det er ikke realistisk og heller ikke tilstrækkeligt. For det første ville det koste verden ufattelige summer og tage voldsomt lang tid at omstille sig helt. For det andet ville det ikke forhindre naturbrande i at forekomme – for vildt vejr vil stadig forekomme.
I virkeligheden bruges henvisningen til klimaændringer alt for ofte som en dårlig undskyldning fra myndigheder verden over for ikke at gøre det nødvendige arbejde. Der er mange konkrete ting, vi kan gøre her og nu for at reducere virkningen af naturbrande:
- Sørge for, at der ikke ophobes brændbart materiale i nærheden af bebyggelser.
- Undgå at bygge huse midt i områder, som er kendt for at være udsatte.
- Forebygge menneskeskabte brande, der opstår ved alt fra lejrbål og grill til elledningsuheld.
Klimaforskeren Patrick Brown har taget fat i netop dette emne og skrevet et fremragende indlæg om naturbrande i Los Angeles, som går til stålet. Hans artikel understreger, at Santa Ana-vindene og tør vegetation er hovedårsagerne til katastrofen – ikke en enkel fortælling om klimaændringer.
Her er et AI resume af artiklen:
Introduktion
Dette dokument opsummerer hovedpointerne fra en artikel af Patrick Brown, der belyser de nylige, omfattende naturbrande i Los Angeles-området. Artiklen fremhæver, hvordan både naturlige og menneskeskabte faktorer spiller ind, og diskuterer mulige tiltag, der kan reducere fremtidig brandrisiko.
Hovedtemaer og centrale punkter
1. Komplekse årsager – ikke kun klimaforandringer
- Artiklen understreger, at brandkatastrofer i Los Angeles skyldes en kombination af faktorer frem for udelukkende klimaforandringer.
- Et ensidigt fokus på klimaet kan ifølge forfatteren blive misvisende og tage opmærksomheden fra mere håndgribelige indsatser mod brandrisiko.
“Denne katastrofe er et resultat af et sammenfald af naturlige og menneskeskabte faktorer. Klimaforandringer kan spille en rolle, men et snævert fokus på det kan være kontraproduktivt …”
2. Santa Ana-vinde som primær drivkraft
- De kraftige Santa Ana-vinde, nogle steder med orkanstyrke, er afgørende for brandenes udbredelse. De bringer ilt til flammerne, spreder gløder og besværliggør luftbåren brandbekæmpelse.
- Artiklen påpeger, at der er begrænset dokumentation for, at klimaforandringer forstærker disse vinde. Nogle prognoser viser endda, at de kan blive mindre hyppige eller mindre intense.
“Disse brande er drevet af en særlig intens Santa Ana-storm med udbredte orkanstyrkevinde …”
3. Vegetation og tørke
- Tør, brændbar vegetation er en hovedfaktor bag brande. Los Angeles har modtaget betydeligt mindre nedbør end normalt, hvilket øger risikoen for naturbrande.
- Varmere temperaturer kan forværre tørkesituationer og dermed indirekte øge brandfaren, men artiklen anser ikke klimaforandringer for den vigtigste årsag til den aktuelle nedbørsmangel.
“Los Angeles-området har fået meget mindre regn end normalt … Der er dog få beviser for, at opvarmning er en primær drivkraft for en mangel på nedbør …”
4. Begrænsning af brændbart plantemateriale
- Forskning viser, at selv i fremtiden – hvor temperaturerne forventes at stige yderligere – kan proaktiv fjernelse af brændbart materiale mindske brandintensiteten betragteligt.
- Artiklen fremhæver Californiens og den føderale regerings planer om at reducere farligt brændbart materiale, men peger også på udfordringer som finansiering og komplicerede regler.
“Vores modellering indikerer, at … selv i en situation med 2050-varme … ville vegetationsreduktion reducere brandintensiteten med omkring 15% …”
5. Menneskeskabte antændelser
- Mange brande starter ved menneskelige handlinger, fx ved brug af udstyr, køretøjer, grill, rygning, fyrværkeri eller i sjældne tilfælde påsatte brande.
- Selv om øget viden om brandrisiko kan hjælpe, er det svært at eliminere antændelser helt i et tæt befolket område.
- Brande fra elledninger er et særligt problem. Forebyggende strømafbrydelser bruges allerede nu, men langsigtede løsninger kan kræve bedre infrastruktur, fx nedgravning af kabler.
“Alle disse brande blev startet af mennesker … hvilket giver et væld af tændingskilder, der ikke ville være der naturligt.”
6. Brandsikring af boliger og brandbekæmpelse
- Artiklen understreger, at huse med brandsikre materialer og minimal vegetation i umiddelbar nærhed er mere modstandsdygtige over for naturbrande.
- Effektivt brandberedskab, herunder præcise vejrudsigter og veludrustede brandfolk, kan aflaste presset på de udsatte lokalsamfund.
“Huse er meget mere modstandsdygtige over for brande, hvis de ikke har vegetation inden for 1,5 meter … og vegetation er sparsom fra 1,5 meter til 30 meter.”
7. Klimaforandringers rolle
- Klimaforandringer kan forstærke visse aspekter af brandrisiko, fx ved at øge tørkesituationer, men effekten på de kraftige Santa Ana-vinde og ekstrem tørke er ikke afgørende.
- Globale emissionsreduktioner vurderes at have en indirekte og langsomt indtrædende effekt på brandintensiteten.
“Klimaforandringer kan bidrage til en vis stigning i brandfaren … men deres manglende indflydelse på de kraftige vinde og tørke betyder, at de ikke fortjener en central placering.”
Konklusion
Artiklen konkluderer, at naturbrande i det sydlige Californien er et komplekst fænomen, der kun delvist kan tilskrives klimaforandringer. Løsningen ligger i en bred indsats, hvor man kombinerer:
- Reducering af brandfarlig vegetation
- Forebyggelse af menneskeskabte antændelser
- Optimeret brandbekæmpelse
- ”Hushærdning” med brandsikre materialer og korrekt beplantning
Selvom totale brandkatastrofer aldrig helt kan undgås, kan risikoen reduceres, og konsekvenserne begrænses, hvis man tager en helhedsorienteret tilgang.
Danish
Når de genopbygger de nedbrændte områder i Californien bør de bygge på en måde som reducerer brandfaren fremover. Det gjorde Nero efter Rom brændte år 64. https://historienet.dk/civilisationer/romerriget/kejser-nero-braendte-rom-ned-til-grunden
PS: I Danmark rydder man heller ikke op i skoven af hensyn til biodiversitet.
Amerikanerne har en helt anden tradition i husbygningsindustrien end den vi kender fra Europa. De bruger fortrinsvis meget lette konstruktioner, som f. eks. træskeletter beklædt med gipsplader, hvor man i Europa ville anvende murværk. Hvis en lignende brand havde hærget et af middelhavslandene, ville antallet af nedbrændte huse være langt mindre. Man kan se på luftfotografier fra det brændte område, at de huse der står intakt tilbage fortrinsvis er de, der er konstrueret med beton og murværk.
En gang fjernede man en masse kæmpetræer i Californien. Det kom til at betyde at der faldt meget mindre regn.
Det ekstremt høje vandforbrug må være en væsentlig faktor. Både landbrug, industri og private grundejere har brugt enorme mængder vand. Vandstanden i jorden, søerne og floderne er sunket flere m. Det får selv den mest hårdføre vegetation til at tørre ud, og skydannelsen af lavtliggende skyer går i stå. Også konvektionen som forstærkes af vegetation bliver mindre og der komme mindre havluft ind over land.
Marianne Munck,
Californien har et voldsomt overforbrug af vand, men en stor del af forsyningerne kommer fra bjergene mod øst. Her er der enorme reservoirer der fyldes op hver vinter af sne og regn i bjergene. For et par år siden var situationen kritisk, vandstanden var lav i alle de store søer bag dæmningerne, men så vendte billedet i 2023 og 2024, der kom masser af nedbør og reservoirerne blev fyldt op. Californiens vejr svinger meget voldsomt fra år til år – men rigtigt – de bruger for meget vand.
Se EPA hjemmeside om udvikling igennem de sidste 30 – 40 år af varme, tørke og skovbrandes udbredelse.
Tærkeperioden er udvidet med flere måneder, det brændte areal er 4 doblet.
Påstanden er at skovpleje og evnen til brandslukning er forringet over årtier og opvarmning af kloden er uden særlig betydning.
Tankevækkende.
EPA har en stærkt klima-alarmistisk tilgang og er næppe specielt “videnskabeligt”. Tørkeperioderne svinger meget fra år til år – ligesom nedbøren. Og ja, det brændte areal har vist en stigende tendens siden 1980, men det skyldes den historiske udvikling. I 1930-erne brændte langt større arealer i USA, men så gik man ind med aggressiv slukning og andre forholdsregler – og arealet styrtdykkede. Men derved påbegyndtes den voldsomme ophobning af brændbart materiale og på et tidspunkt kunne man ikke mere styre udviklingen så godt. Læs mere her:
https://klimarealisme.dk/2023/06/21/skovbrande-og-cnn/
Søren Hansen, har du ingen kilder fra amerikanske universiteter, der underbygger din påstand om, at EPA er “alarmistisk”?
Peter Villadsen,
Hvorfor skulle jeg have kilder fra amerikanske universiteter, der udtaler sig om EPA’s grove politiseren? Historien her er da så rigeligt dokumentation for EPA’s aktivisme: https://klimarealisme.dk/2024/12/26/milliarder-til-aktivisterne/