Klimakrisen er over os. En stribe klimakendisser udgiver årligt en status over klimaet, og her bliver der ikke sparet på nogen virkemidler. Blandt forfatterne er Michael Mann, Naomi Oreskes, Johan Rockström, Stefan Rahmstorf osv. Så vi er i gode hænder, hvis vi gerne vil ryste af skræk.
Artiklen, der kommer i noget, der hedder BioScience lægger hårdt ud:
Vi er på kanten af en klimakatastrofe, hvorfra der ingen vej er tilbage. Det er en global nødsituation hævet over enhver tvivl. En stor del af hele grundlaget for livet på Jorden er i fare. Vi er på vej ind i en kritisk og uforudsigelig ny fase i klimakrisen. I mange år har forskere, inkl. en gruppe på mere end 15.000, slået alarm over de forestående farer i forbindelse med klimaforandringerne, som er fremkommet som følge af stigende udledninger af drivhusgasser og ændringer i økosystemerne.
Døden er åbenlyst nær. Men trods livsfaren fortsætter vores udledninger af drivhusgasser, de nåede en ny rekord i 2023 og de tre varmeste dage nogensinde faldt i juli i 2024. Vi er på vej mod en stigning i den globale temperatur på 2,7 grader i år 2100. Artiklen fortsætter:
Tragisk nok er det ikke lykkedes at undgå de alvorlige følger, og vi kan nu kun håbe på, at vi kan begrænse skaderne. Vi er vidne til de barske realiteter fra forudsigelserne, i takt med at klimaets konsekvenser bliver mere og mere alvorlige, og vi ser katastrofer uden fortilfælde rundt omkring på Jorden, og menneskene og dyrene lider. Vi befinder os i en pludselig klima-omvæltning, en situation, der aldrig før er set i menneskehedens optegnelser. Vi har nu bragt planeten ind i en klimasituation, som vi eller vores forfædre aldrig har været vidner til.
Det nævnes, at sidste år så vi rekordhøje havtemperaturer, den varmeste sommer på den nordlige halvkugle i 2000 år, og mange andre klima-rekorder blev slået. I fremtiden kan vi forvente endnu vildere vejr – og for en sikkerheds skyld bliver vi lige mindet om, at ”vores” drivhusgasser er hovedansvarlige for klimaforandringerne.
Artiklen illustreres med kurverne vist i fig. 1. Dem har vi set før, man skal bemærke at skalaerne opad er valgt, så effekten bliver maksimalt dramatisk. Stigningen i havenes energiindhold fylder hele papiret, men reelt er der tale om en meget lille forskel, på kanten af, hvad der overhovedet kan måles. Det samme gælder havets pH, hvor skalaen er så fin, at vi nok reelt befinder os inden for usikkerheden på, hvad man kan måle.
En interessant kurve er havisens udbredelse omkring Arktis. Her ser man, hvad vi også gentagne gange har påpeget her på siden, at der ikke er sket nogen ændring siden 2010. Det bliver der dog ikke kommenteret på i teksten. Det påpeges bare at den antarktiske og globale udbredelse ikke mere er rekord-lav, men stadigvæk under gennemsnittet for perioden 1993-2024.
Nu kommer vi så til klima-alarmismens allerstørste salgssucces, sammenkædningen af ekstremvejr og klimaforandringerne. Sammenkædningen, som meteorologen Joe Bastardi kalder ”våbengørelsen” (weaponizing) af vejret, har været så vellykket, at den skræmmer selv ophavsfolkene. Nu kan enhver storm, tørke, regnskyl eller oversvømmelse med sikkerhed kædes sammen med ”klimaforandringerne”. Artiklen nævner en stribe eksempler, måned for måned. Her er nogle eksempler:
Maj 2024
En storm i Texas, USA, dræbte 5 mennesker og efterlod 600.000 uden strøm. Klimaforandringerne kan gøre den type storme mere hyppige og kraftige.
Maj 2024:
En alvorlig hvirvelstorm, Remal, dræbte mindst 84 mennesker i Indien og Bangladesh. Klimaforandringerne har medført en stigning i hyppigheden og styrken af den slags alvorlige storme.
Juni 2024:
Kraftig nedbør i Bangladesh forårsagede jordskred, der dræbte mindst ni mennesker og oversvømmelser, der medførte, at næsten to millioner mennesker blev afskåret. Klimaforandringerne har forøget styrken af oversvømmelser i dette område.
Man kan godt spørge sig selv om, hvordan veluddannede og (forhåbentligt) velinformerede folk selv kan tro på den slags nonsens. Der har altid været oversvømmelser og storme, og disse relativt beskedne tilfælde er da hverken værre eller bedre, end hvad vi har set gennem hele menneskehedens tilværelse. Så tror forfatterne på det her, eller vil de bare prøve at lokke os andre ind i troen?
Det skal nævnes at artiklen blev skrevet før orkanerne Helene og Milton, dér ville der ellers have været noget at svælge i.
Artiklen medtager nogle fotos fra følgerne af ekstremvejr, se fig. 2. De viser ikke andet, end hvad man kan se efter enhver naturkatastrofe. Men igen handler det åbenlyst om at manipulere folks følelser.
Rapporten bringer også en illustration af status inden for klimaforskningen, hvoraf vi viser et uddrag på fig. 3. Her ser man dels hvor mange artikler der er udkommet om geoengineering, dvs. forsøg på at modificere klimaet (c.); der kommer flere og flere hvert år. Dels resultatet af en rundspørge blandt klimaforskere om deres bud på den fremtidige opvarmning (d.). Her er der flest bud omkring 2,5 grader celsius, men enkelte mener, at vi kan nå op på hele fem grader eller højere. Så er der noget om ”social retfærdighed” (e.), det skal man jo nu om dage, og endeligt perlen: Antallet af artikler pr. år, der forudsiger samfundets sammenbrud som følge af klimaforandringerne (f.). Det antal er stejlt stigende i de senere år.
Artiklen kommer langt omkring alle katastroferne, men lad os her nøjes med at citere lidt fra konklusionen:
At benægte truslen fra klimaforandringerne bliver mindre og mindre velbegrundet. Faktum er, at hver eneste tiendedel af en grads opvarmning, vi kan undgå, har afgørende betydning.
På trods af seks IPCC-rapporter, 28 COP-møder, hundredvis af andre rapporter, og titusinder af videnskabelige artikler, så har Verden kun gjort ganske lidt fremskridt mht. klimaforandringerne, delvist på grund af stejl modstand fra dem, der tjener på det nuværende fossilt-brændstof-baserede system. Vi bevæger os i øjeblikket i den forkerte retning, og vores stigende forbrug af fossile brændstoffer og udledninger af drivhusgasser driver os mod en klimakatastrofe. Vi frygter faren for et klimasammenbrud. Beviserne, som vi ser, er både alarmerende og umulige at benægte, men det er selve chokket, der sætter os i gang.
Stigningen i årlige klimakatastrofer viser, at vi befinder os i en voldsom krise, og det vil blive værre i fremtiden, hvis vi fortsætter, som vi har gjort indtil nu. I dag, mere end nogensinde før, har vores handlinger betydning for det stabile klima-system, som har understøttet os i tusinder af år.
Man sidder tilbage med en eneste tanke. Tror de mennesker virkeligt selv på alt det her? Kan de ikke selv se det skøre i at udpege mindre vejrhændelser til konsekvenser af ”farlige” klimaforandringer? Har de ingen indsigt i menneskehedens historie, hvor varme og kulde eller tørke gentagne gange har dræbt millioner på kort tid?
Måske, måske ikke, men hele klimasagen er en uskøn kombination af tro og forretning, og den er svær at vende ryggen til, når man først har fået etableret sig under dens brede vinger.
Tonen i de desperate budskaber om den forestående katastrofe afslører de nævnte alarmisters fortvivlede kamp for at genvinde troværdighed.
Flere af graferne i fig. 1 er mærkelige. Jeg nøjes med at kommentere fig. e: Jordens energiubalance er faktisk faldende siden det arktiske klimaskift i 1997 til trods for stigende koncentration af drivhusgasser ifølge Dewitte et al. Remote Sens 11(6) 663 2019. Forklaringen er, såvidt jeg kan se, øget emission af infrarød stråling fra toppen af den arktiske atmosfære.
Så I også den indiske repræsentant ved COP 29 tale dunder om alt for få milliarder til ulandene? For nogle måneder siden så jeg en artikel (jeg husker ikke hvor) i hvilken den indiske kulminister med stor tilfredshed fortalte om brydning af 1 milliard ton kul. Hans plan var at øge mængden med yderligere 8 milliarder tons.
Verden vil bedrages, og vi i vesten bliver bedraget for vores egne penge.
Det undrer mig, at Søren Hansen nævner, at minimums udbredelsen af den arktiske havis ikke har ændret sig siden 2010, når der ikke har været en signifikant ændring siden 2007 og inklusive 2024, hvor der var en lille stigning i forhold til 2023!!
Du har ret, men årstallet 2010 er, hvad man umiddelbart ville læse ud fra grafen på fig. 1.
Jim Skea er formand for IPCC og han sagde i september 2023 i et interview med det tyske magasin Der Spiegel, at en stigning på 1,5° C ikke betyder verdensundergangen og han advarer mod klimahysteri. Den seneste IPCC klimarapport konkluderer, at der ikke globalt er sket en stigning i ekstremvejrshændelser, bortset fra nogle lokale og regionale.
Kurver, der viser ændringer over 40år, 23 og 15 år, har intet med klimaforandringer at gøre. Det er for kort tid til at fortælle noget fornuftigt. Det har intet med videnskab at gøre.
Helt enig. Jorden er måske 5 milliarder år gammel og istider er kommet og gået helt uden menneskelig medvirken. Industrialiseringen de sidste 200 år er kun et splitsekund i klodens historie.
De danske fake news medier burde sadle om i en fart inden det går dem som ovre i USA.
De kører mod afgrunden og har sat farten op !!
Elon Musk skrev om “citizen journalism” som afløser for de gamle medier under valgkampen. Jeg tror dog ikke han får tid til at udvikle det. Men idéen med at få nyheder fra et tilfældigt menneske foran Operahuset i Sidney, hvis man tænker på at tage turen, er da skøn og det aller bedste er da, at slippe for den indoktrinering.
Ufatteligt.
Vi har aldrig været tættere på 3. verdenskrig, med total udryddelse af alt liv på Jorden, og så er der stadig nogen som ævler om, at vi er i fare på grund af lidt plantenæring i luften, som om om at det skulle være vores største problem.
Enten er de fuldstændig blinde, uvidende, uden forstand, eller simpelthen købt og betalt af Rusland, Kina og Nordkorea, for at hele Vesten skal ødelægge sig selv før invasionen.
Det er så langt ude, at det fuldstændig uforståeligt.
Det drejer sig vel primært om pengeafpresning. Alt hvad de skriver oser langt væk af “vi vil have flere penge”.
Sådan vågner vi hver morgen kl 6.00 så har vi indstillet vores vækkeur til at DR gir’ den gas med klimakrise skræk. Normalt vågner jeg tidligere, men i dag sov jeg længe og oplevede, hvor hurtigt jeg kan hoppe ud af sengen og slukket for den grusomme omgang indoktrinering. Indoktrineringen fortsætter på Facebook, selvom Mark Zuckerberg fortryder sin støtte til Biden! Enten kan manden ikke styre sine ansatte på Facebook eller os’ ved han ikke hvad de foretager sig eller os’ fortryder han ikke sin støtte til Biden. Er der flere muligheder?
Jeg har skrevet på Facebook, at danskerne er lige så nemme at indoktrinere af medierne som tyskerne var under Hitler – dette blev fjernet! Så dette må danskerne ikke vide!
Indoktrineringen foregår vist på flere områder.
https://dailysceptic.org/2024/11/17/net-zero-is-sinister-says-trumps-energy-secretary-pick-chris-wright/