Velsolgt frygt

Klimakrisen er over os. En stribe klimakendisser udgiver årligt en status over klimaet, og her bliver der ikke sparet på nogen virkemidler. Blandt forfatterne er Michael Mann, Naomi Oreskes, Johan Rockström, Stefan Rahmstorf osv. Så vi er i gode hænder, hvis vi gerne vil ryste af skræk.

Artiklen, der kommer i noget, der hedder BioScience lægger hårdt ud:

Vi er på kanten af en klimakatastrofe, hvorfra der ingen vej er tilbage. Det er en global nødsituation hævet over enhver tvivl. En stor del af hele grundlaget for livet på Jorden er i fare. Vi er på vej ind i en kritisk og uforudsigelig ny fase i klimakrisen. I mange år har forskere, inkl. en gruppe på mere end 15.000, slået alarm over de forestående farer i forbindelse med klimaforandringerne, som er fremkommet som følge af stigende udledninger af drivhusgasser og ændringer i økosystemerne.

Døden er åbenlyst nær. Men trods livsfaren fortsætter vores udledninger af drivhusgasser, de nåede en ny rekord i 2023 og de tre varmeste dage nogensinde faldt i juli i 2024. Vi er på vej mod en stigning i den globale temperatur på 2,7 grader i år 2100. Artiklen fortsætter:

Tragisk nok er det ikke lykkedes at undgå de alvorlige følger, og vi kan nu kun håbe på, at vi kan begrænse skaderne. Vi er vidne til de barske realiteter fra forudsigelserne, i takt med at klimaets konsekvenser bliver mere og mere alvorlige, og vi ser katastrofer uden fortilfælde rundt omkring på Jorden, og menneskene og dyrene lider. Vi befinder os i en pludselig klima-omvæltning, en situation, der aldrig før er set i menneskehedens optegnelser. Vi har nu bragt planeten ind i en klimasituation, som vi eller vores forfædre aldrig har været vidner til.

Det nævnes, at sidste år så vi rekordhøje havtemperaturer, den varmeste sommer på den nordlige halvkugle i 2000 år, og mange andre klima-rekorder blev slået. I fremtiden kan vi forvente endnu vildere vejr – og for en sikkerheds skyld bliver vi lige mindet om, at ”vores” drivhusgasser er hovedansvarlige for klimaforandringerne.

Artiklen illustreres med kurverne vist i fig. 1. Dem har vi set før, man skal bemærke at skalaerne opad er valgt, så effekten bliver maksimalt dramatisk. Stigningen i havenes energiindhold fylder hele papiret, men reelt er der tale om en meget lille forskel, på kanten af, hvad der overhovedet kan måles. Det samme gælder havets pH, hvor skalaen er så fin, at vi nok reelt befinder os inden for usikkerheden på, hvad man kan måle.

En interessant kurve er havisens udbredelse omkring Arktis. Her ser man, hvad vi også gentagne gange har påpeget her på siden, at der ikke er sket nogen ændring siden 2010. Det bliver der dog ikke kommenteret på i teksten. Det påpeges bare at den antarktiske og globale udbredelse ikke mere er rekord-lav, men stadigvæk under gennemsnittet for perioden 1993-2024. 

Nu kommer vi så til klima-alarmismens allerstørste salgssucces, sammenkædningen af ekstremvejr og klimaforandringerne. Sammenkædningen, som meteorologen Joe Bastardi kalder ”våbengørelsen” (weaponizing) af vejret, har været så vellykket, at den skræmmer selv ophavsfolkene. Nu kan enhver storm, tørke, regnskyl eller oversvømmelse med sikkerhed kædes sammen med ”klimaforandringerne”. Artiklen nævner en stribe eksempler, måned for måned. Her er nogle eksempler:

Maj 2024
En storm i Texas, USA, dræbte 5 mennesker og efterlod 600.000 uden strøm. Klimaforandringerne kan gøre den type storme mere hyppige og kraftige.

Maj 2024:
En alvorlig hvirvelstorm, Remal, dræbte mindst 84 mennesker i Indien og Bangladesh. Klimaforandringerne har medført en stigning i hyppigheden og styrken af den slags alvorlige storme.

Juni 2024:
Kraftig nedbør i Bangladesh forårsagede jordskred, der dræbte mindst ni mennesker og oversvømmelser, der medførte, at næsten to millioner mennesker blev afskåret. Klimaforandringerne har forøget styrken af oversvømmelser i dette område.

Man kan godt spørge sig selv om, hvordan veluddannede og (forhåbentligt) velinformerede folk selv kan tro på den slags nonsens. Der har altid været oversvømmelser og storme, og disse relativt beskedne tilfælde er da hverken værre eller bedre, end hvad vi har set gennem hele menneskehedens tilværelse. Så tror forfatterne på det her, eller vil de bare prøve at lokke os andre ind i troen?

Det skal nævnes at artiklen blev skrevet før orkanerne Helene og Milton, dér ville der ellers have været noget at svælge i.

Artiklen medtager nogle fotos fra følgerne af ekstremvejr, se fig. 2. De viser ikke andet, end hvad man kan se efter enhver naturkatastrofe. Men igen handler det åbenlyst om at manipulere folks følelser.

Rapporten bringer også en illustration af status inden for klimaforskningen, hvoraf vi viser et uddrag på fig. 3. Her ser man dels hvor mange artikler der er udkommet om geoengineering, dvs. forsøg på at modificere klimaet (c.); der kommer flere og flere hvert år. Dels resultatet af en rundspørge blandt klimaforskere om deres bud på den fremtidige opvarmning (d.). Her er der flest bud omkring 2,5 grader celsius, men enkelte mener, at vi kan nå op på hele fem grader eller højere. Så er der noget om ”social retfærdighed” (e.), det skal man jo nu om dage, og endeligt perlen: Antallet af artikler pr. år, der forudsiger samfundets sammenbrud som følge af klimaforandringerne (f.). Det antal er stejlt stigende i de senere år.

Artiklen kommer langt omkring alle katastroferne, men lad os her nøjes med at citere lidt fra konklusionen:

At benægte truslen fra klimaforandringerne bliver mindre og mindre velbegrundet. Faktum er, at hver eneste tiendedel af en grads opvarmning, vi kan undgå, har afgørende betydning.

På trods af seks IPCC-rapporter, 28 COP-møder, hundredvis af andre rapporter, og titusinder af videnskabelige artikler, så har Verden kun gjort ganske lidt fremskridt mht. klimaforandringerne, delvist på grund af stejl modstand fra dem, der tjener på det nuværende fossilt-brændstof-baserede system. Vi bevæger os i øjeblikket i den forkerte retning, og vores stigende forbrug af fossile brændstoffer og udledninger af drivhusgasser driver os mod en klimakatastrofe. Vi frygter faren for et klimasammenbrud. Beviserne, som vi ser, er både alarmerende og umulige at benægte, men det er selve chokket, der sætter os i gang.

Stigningen i årlige klimakatastrofer viser, at vi befinder os i en voldsom krise, og det vil blive værre i fremtiden, hvis vi fortsætter, som vi har gjort indtil nu. I dag, mere end nogensinde før, har vores handlinger betydning for det stabile klima-system, som har understøttet os i tusinder af år.

Man sidder tilbage med en eneste tanke. Tror de mennesker virkeligt selv på alt det her? Kan de ikke selv se det skøre i at udpege mindre vejrhændelser til konsekvenser af ”farlige” klimaforandringer? Har de ingen indsigt i menneskehedens historie, hvor varme og kulde eller tørke gentagne gange har dræbt millioner på kort tid?

Måske, måske ikke, men hele klimasagen er en uskøn kombination af tro og forretning, og den er svær at vende ryggen til, når man først har fået etableret sig under dens brede vinger.