Det vil ikke komme som nogen overraskelse for denne sides læsere, at hele brint- og Power to X-eventyret vakler. Politikerne kunne ellers ikke få nok af brint, og vores kære Energistyrelse holder stadigvæk fast i en voldsom udbygning med sol og vind på land – inden 2030 – og størstedelen af strømmen skal bruges til fremstilling af brændstof.
Men brinten bliver stjernedyr, som vi gentagne gange har påpeget, og det bliver ikke bedre, når den skal videreforarbejdes til flydende brændstoffer som f.eks. metanol. Vi vil være oppe på priser, der er 4-8 gange højere end den olie eller gas, der skal afløses, koster. Aftagerne af de ”grønne” brændstoffer vil stå med alt for store udgifter til energien, og det vil ødelægge deres konkurrenceevne.
Planerne var ellers store, der var mange projekter i støbeskeen, men nu bliver de aflyst på stribe. Det svenske Affärsvärlden har for nyligt udgivet en artikel med en gennemgang af nogle af de kuldsejlede planer. Ikke mindst vores hjemlige Ørsted spiller en rolle her, og har måttet acceptere tab i milliard-klassen.
– Shell, Vattenfall og SAS skulle gå sammen om et projekt med fremstilling af ”grønt” flybrændstof i Forsmark. EU havde givet tilsagn om støtte på ca. 100 mio. euro. Nu har Shell trukket sig ud, og projektet bliver ikke til noget.
– Ørsted meddelte for nyligt, at man har trukket sig ud af brintprojektet på Avedøre Holme i København. Det har ellers spøgt i årevis, men er ikke kommet ud af stedet, bl.a. fordi de påtænkte havvindmøller ude for kysten ikke er blevet til noget endnu.
– Den meddelelse kom kun uger efter, at Ørsted også trak bundproppen ud på det stort anlagte projekt i Örnsköldsvik i Nordsverige, hvor der ellers skulle fremstilles metanol i enorme mængder til skibsfarten. Det projekt havde modtaget store beløb i støtte, og Ørsted havde allerede investeret milliarder af egne penge i foretagendet. De penge må nu afskrives. Ørsted nævner selv, at årsagen er de for høje priser på metanolen, der reelt gør den usælgelig.
– Ørsted har også trukket sig ud af et stort brintprojekt ved Holstebro i Jylland, hvor en brintfabrik skulle opføres i samarbejde med Skovgaard Energy. Sidstnævnte taler om at fortsætte på egen hånd.
– Olieselskabet Chevron havde et stort projekt i Oeding, Tyskland, hvor der skulle fremstilles biodiesel, men nu er man begyndt at afskedige medarbejderne, fordi markedet ikke har vist sig.
– Shell skulle have bygget et tilsvarende anlæg ved Rotterdam, men har også trukket i nødbremsen. Årsagen skulle angiveligt være konkurrence fra ”grønne” brændstoffer fra Kina.
Energieksperten Morten Springborg udtaler til Affärsvärlden at udviklingen ikke er overraskende. En væsentlig årsag er de langt højere priser på strøm fra sol og vind, hvilket igen skyldes prisudviklingen på udstyret og den højere rente, der belaster vedvarende-energi-projekter meget hårdt. Det har vi også konstateret her på siden. Indtil for nyligt drømte man om priser på havvind på 20-30 øre/kWh, hvor den reelt nærmer sig en krone nu. Med det enorme energiforbrug og de store tab undervejs kan det ikke undgås, at den fremstillede brint bliver prohibitivt dyr.
Det forlyder netop også nu, at Shell og Equinor har aflyst et projekt med en brintrørledning fra Norge til Tyskland. Der skulle produceres såkaldt ”blå” brint ud fra naturgas, hvor man så efterfølgende opsamler og deponerer den udledte CO2. Der var tale om en årlig produktion på 450.000 tons brint, men overraskende nok ville markedet hellere købe og bruge gassen direkte – til en langt lavere pris.
Lørdag d. 28. september tog selveste Berlingske sagen op i en tre-siders artikel i Business-sektionen. Den avis er jo ikke kendt for nogen slinger i valsen, når det drejer sig om klimakatastrofen og den grønne omstillings velsignelser. Men nu hører vi igen om alle de aflyste og nødlidende Power to X-projekter og til Affärsvärldens liste kan Berlingske tilføje:
… for Copenhagen Infrastructure Partners lader et stort esbjergensisk brintprojekt vente på sig.
I sidste uge var der igen dårligt nyt fra den danske andedam, da energikoncernen Better Energy valgte at skubbe en række store solcelleprojekter til efter 2030 og varsle fyringer.
Vi får at vide, at det faktisk kun er Nordamerika og Kina, der kører videre med sagen, og det pga. massive statstilskud. Om produktionen nogen sinde bliver rentabel i Nordeuropa tvivler Berlingske på:
… fordi de flydende brintprodukter kan produceres billigere i mere solrige og mindre tætbefolkede dele af verden. Og fordi det ikke koster særlig meget at sejle dem hertil.
Det er drømmen om kæmpestore solcelleanlæg i Sahara, hvor der så skal fremstilles brint og/eller brændstoffer, der derefter kan eksporteres ”billigt” til Europa. Men det er ikke eftervist, at man rentabelt kan producere Power to X på variabel solcellestrøm, der består af en daglig top og ingenting om natten.
Berlingske er klar over, at situationen mht. brint er alvorlig, men har ikke forstået den nøglerolle, som de afledte brændstoffer spiller:
Oprindeligt var tanken, at teknologien kunne spille en oplagt birolle i en grøn omstilling baseret på sol- og vindenergi, da der grundet vejrforholdenes luner ville være perioder med for meget strøm i elnettet, man så kunne sende i den retning.
Men her på det sidste blev det anderledes:
»Det er næsten, som om logikken blev vendt på hovedet, og Power-to-X blev set som det primære formål med vores energiproduktion,«
Nemlig! Det er den eneste måde, hvorpå man – på papiret – kan udnytte den kolossalt varierende strømforsyning fra sol og vind. Lagring af strømmen i stor skala, f.eks. med batterier, er helt uden for økonomisk rækkevidde. Så er der kun brinten tilbage, og uden den kollapser hele den grønne omstilling.
Det er rart at erkendelsen er ved at brede sig, men der går nok nogen tid endnu, inden vi for alvor kan begynde at se en nøgtern energipolitik her i Danmark og i EU.
Med hensyn til PTX anlægget ved Esbjerg som skulle være Danmarks største, udtalte borgmester for Esbjerg ved eneri-folkemødet i Esbjerg d. 21, september at projektet, som indtil nu har kostet mange millioner, er skrinlagt indtil videre (altså på ubestemt tid) p.g.a. at nogle investorer (??) havde trukket sig.
Kære Mikael Thau,
Du har så evig ret; men du glemmer at fortælle hvem der betaler for politikernes kamp om vælgerne. Min personlige mening er at danske politikere er så langt fra den virkelige verden noget menneske kan komme. Med hensyn til Dan Jørgensen, er det min personlige mening at den mand overhovedet aldrig skulle have været i den politiske verden og slet ikke når vi taler om energi politik.
Jeg er enig i de betragtninger, der hylder de mennesker, der forsøger at fratage Dan Jørgensen muligheden for at blive EU’s klimakommissær. Jeg har en fornemmelse af at det vil skade EU’s omdømme endnu mere. I øjeblikket er det jo den generelle højredrejning i Europæisk politik, som vækker bekymring i f.eks. Tyskland; Frankrig har lige haft valg til den lovgivende forsamling i Paris og hvad kom der ud af det? – En fantastisk ballade om posterne som ministre og ikke et ord om befolkningens reaktion herpå.
Det er en spændende tid vi går i møde.
….. og hvem betaler hele deres ødsleri – det gør DU og JEG !
“For vores børn og børnebørns skyld” bruges som trusler og i flæng, som når Trump står frem med sin bibel foran en kirke.
Med de umiddelbare planer, vil vi så efterlade en ørken af solceller, batteripakker og vindmøller om 20-30år. Gad vide hvad de vil synes om det?
Brint lyder tiltalende, men det er ikke bare hammerdyrt at fremstille, også at komprimere, nedkøle og transportere. Forleden så jeg nogle tal for kommunens planer om et p2x-anlæg der kunne fremstille 20.000.000 liter e-fuel om året. Stort tal, indtil vi omregner det i tons som man bruger i fx skibsfarten, og så er der knapt til et stort containerskibs forbrug på et år, BRAVO. Hvad så med de andre 99999 skibe?
In “green” Australia also
https://reneweconomy.com.au/origin-joins-green-hydrogen-exodus-dumps-risky-hunter-project-to-focus-on-renewables-storage/
Det er interessant at Better Energy lider nød, og fyrer folk. Better Energy A/S er en koncern opbygget med flere hundrede små datterselskaber (Aps, k/s og lignende), der hver ejer et soldrevet elektricitetsværk. De små selskaber har kontrakten med kommunerne og typisk en egenkapital på 400.000 kr. Hvis man nu, for at redde kapitalen, begynder at lade de mest urentable datterselskaber gå fallit, taber man 400.000 kr. Hvem står med problemet, når det urentable værk skal fjernes og man igen vil bruge jorden til at producere fødevarer?
Og Mette har lige sendt Danmarks atomenergi hader nr ét ned til Von der Lügen som energikommissær.
Man må håbe at Parlamentet er sin opgave voksen og kasserer ham.
Nej, nej Bastardo
Dan Jørgensen skal ikke kasseres, men politisk kastreres, fordi han er skadelig for EUs velfærd og konkurrenceevne. Hvordan den mand er kommet til tops i dansk politik, må guderne vide.
Hej Søren,
tak for artikelen. Jeg har en ihærdig kollega der er overbevidst om, at batterier nu er faldet så meget i pris, at lagring fra sol og vind er realistisk. Du skriver “Lagring af strømmen i stor skala, f.eks. med batterier, er helt uden for økonomisk rækkevidde. ” Har du en kilde eller måske et lille regneeksempel på det?
Her er en god gennemgang af batterier og priserne på dem. Elselskabet EWII, der er ved at opstille et 43 MWh batteri på Bornholm (det rækker til 1½ times forbrug på øen), betaler ca. 4000 kr./kWh. Når man ser meget lavere priser på nettet, er det tal for batterierne alene. Men til backup af en strømforsyning i stor skala skal der meget mere udstyr til, ikke mindst alle forbindelseskablerne i kobber, og derfor når man op på de 5-600 US$/kWh, hvilket svarer godt til de 4000 kr. Så nej, selv med en halvering af prisen er lagring i stor skala helt umulig, rent økonomisk.
https://www.thegwpf.org/content/uploads/2022/11/Menton-Energy-Storage-Conundrum.pdf
“Så nej, selv med en halvering af prisen er lagring i stor skala helt umulig, rent økonomisk”
– der er åbenbart også sikkerhedsmæssige risici ved (større) batterianlæg!:
“Gridscale batteries could cause havoc in urban areas”
https://www.netzerowatch.com/campaigns/view-email/PftpUa9Uvi55ZScQfDsx__7LLTfspSPjWHcfoOhziJfqsgHzXn0ROiGPoveKBQ6CsLj4t0KGcil_MLcAXIm4KKjq00dA0aO-Y8XlmDNiyjvC3DQd700VFksrBzUMchzoG0QOT54QuOwi8bMAIVMQxt9r9IteFlnmgly7qA==
Tak for indlægget Søren. Jeg tror, at meget af vores frustration skyldes, at borgerne ser anderledes på det end politikerne, embedsværket og ”den grønne industri”. Borgerne mener, at hvis det er rasende dyrt, så skal vi finde på noget andet. De andre mener at, hvis det er rasende dyrt, så må det have mere tilskud.
Hej Erling
Jeg tror det er mere komplekst. Langt de fleste danskere løber med det der bringes i medierne og på de digitale platforme og har købt klimakrisen og det nødvendige i den grønne omstilling. Kun de færreste af danskerne (tror jeg) har sat sig ind i tingene. Det er også min fornemmelse at danskerne godt er klar over det bliver dyrere, men da vi alle (verdenen) skal gennem den grønne omstilling, vil det være lige for alle. Ovenikøbet er det en udbredt opfattelse, at i kraft af at være foregangsland vil Danmark have et forspring og give os en fordelagtig konkurrencesituation.
Politikerne mener det der giver dem stemmer og er for den grønne omstilling, så længe dette fænger i befolkningen. Embedsværket tror jeg faktisk langt hen af vejen sætter sig ind i tingene, og det er måske derfor vi begynder at se, at klimaindsatsen begynder at slå revner (f.eks. balladen om brintrøret).
Du har selvfølgelig ret i at danskerne ikke kan acceptere voldsomme prisstigninger, men hvem har egentligt et overblik over dette når priserne holdes kunstigt nede via statstilskud. Men det er klart at de seneste ugers skriverier i medierne vil få nogen til at spekulere over, hvem der egentlig betaler de tab de grønne udviklere forårsager.
Hvorom alting er har klimaindustrien mødt virkeligheden, hvor drømme konfronteres med realiteterne. Så må vi se hvad der holder og hvad der ikke holder.
“Det er også min fornemmelse at danskerne godt er klar over det bliver dyrere, men da vi alle (verdenen) skal gennem den grønne omstilling, vil det være lige for alle”
– men dét er jo (også) forkert!: Vi (= ‘Vesten’) oplever i stigende grad at blive kørt økonomisk/samfundsmæssigt bag af dansen, alt imens Sydøstasien udkonkurrerer os i kraft af billig (kulbaseret) energi og lave(re) arbejdslønniveau.
Enig
Jeg tror nu også at danskerne på sigt vil se det, bl.a. fordi medierne ikke kan blive ved med at ignorere problemerne forbundet med den grønne omstilling. Men lige nu er den generelle holdning man møder, at vi skal gå foran og vise vejen. Ser vi på Christiansborg er det tydeligt stadigt den grønne dagsorden politikerne forfølger i kampen om vælgerne.
Personligt forundres jeg over at rigtig mange mennesker man møder overhovedet ikke reflekterer over hvordan den mindre rige del af verden (ca. 85-90 % af jordens befolkning) har tænkt sig at gribe det an. Som du selv skriver er det jo her vi kan forvente den største udledning af drivhusgasser.