Klimakrisen er ikke kun en miljøkrise; den er den største sundhedskrise, vi står overfor i dag. Sådan lyder den indledende sætning i et debatindlæg bragt i mediet Klimamonitor og skrevet af en Jesper Lambert, Enhedschef for Grøn omstilling & Partnerskaber, Region Sjælland. Det er således skatteyderne der finansierer gildet her.
Egentligt skriver Lambert ikke så meget om, hvordan klimakrisen er en sundhedskrise, der er bare en henvisning til WHO, der vist ellers skriver mest om malaria og zika, samt ofrene for hedebølger, storme og oversvømmelser. Den slags har vi jo ikke så meget af her på vores kanter. Men Lambert fortsætter:
Den grønne omstilling er ikke blot en miljømæssig nødvendighed; den er en katalysator for forbedringer i sundhedssektoren. Ved at integrere grønne tiltag kan vi skabe et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen, som ikke blot reagerer på sygdomme, men aktivt forebygger dem. Lad os udnytte muligheden til at skabe et mere helhedsorienteret og bæredygtigt sundhedsvæsen.
Her nærmer vi os vist sagens kerne. Sundhedsvæsenet skal omorganiseres. Lambert kommer ind på forebyggelse, som der jo altid tales om. Hvis vi kan tvinge alle folk til at leve ”sundt”, sparer hospitalsvæsenet en masse behandlinger og penge – vist nok.
Klimaet står der til gengæld ikke så meget om:
Investering i grønne behandlingsformer, forbedret luftkvalitet og sikring af rent vand er fundamentale elementer i en sundhedsstrategi, der også modvirker klimaændringer.
Forbedret luftkvalitet og rent vand har jo ikke noget med klimaet at gøre, det er noget vi kan sikre, så længe vi har adgang til rigelig og billig energi, dvs. fra de fossile brændstoffer. Men det er Lambert næppe opmærksom på.
Den grønne omstilling i sundhedsvæsenet står over for flere betydelige udfordringer. En af de største udfordringer er den nødvendige, indledende investering i bæredygtige teknologier og infrastrukturer, hvilket kan være økonomisk byrdefuldt på kort sigt. Derudover kræver omstillingen en kulturel ændring blandt sundhedspersonale og ledelse…
Det hele er jo lidt luftigt, hvad præcist menes der med ”bæredygtige” praksisser i sundhedsvæsenet? Er det noget med, at der skal spares på bedøvelsesgasserne, patienterne skal kun have vegetarisk mad og alle ambulancerne skal være elektriske? Lambert kommer ikke med nogen eksempler. Han nøjes med at skrive:
På trods af udfordringer er den grønne omstilling afgørende for at skabe et sundhedsvæsen, der er modstandsdygtigt over for klimaændringer og bæredygtigt på lang sigt.
”Modstandsdygtigt over for klimaforandringer”, betyder det, at der skal bygges diger rundt om lavtliggende hospitaler, eller at tagrenderne skal renses oftere, så man er forberedt på skybrud?
Men efterhånden når vi frem til sagens kerne. Lambert kritiserer, at vi stadigvæk har et vist omfang af egenbetaling, f.eks. til fysioterapi, træning og forebyggende tiltag. Han mener også, at hospitalerne overbehandler, og her kunne der spares mange penge.
Uligheden i samfundet er et stort problem ifølge Lambert, og efter hans mening ”puster” klimaforandringerne til uligheden for de fattigste i vores samfund.
Det er således tydeligt at Lambert ser klimaet som påskud for at få gennemført en eller anden form for socialistisk reform af samfundet, med ”retfærdighed”, ”bæredygtighed”, ”lighed” og alle de plusord, der fremføres, uden at der tænkes alverdens over konsekvenserne.
Tidligere var det miljøet, nu er det klimaet, der skal være brækjernet for at få indført det socialistiske samfund, som en lang række politikere og meningsdannere har ønsket sig siden 1970-erne. At det aldrig har kunnet lade sig gøre i praksis, ser man stort på. Man vælger også at fraskrive sig enhver indsigt i vores nuværende samfundsordens resultater med rekordstor velstand for rekordmange mennesker på Jorden – og den laveste procentdel fattige nogensinde.
Grøn omstilling og indførelse af ”bæredygtighed” over en bred kam vil ødelægge disse resultater og kaste milliarder ud i fornyet fattigdom, eller det, der er værre. Det er i skarp modsætning til klimaforandringerne, som vi kan tackle – hvis vi vil.
Lirum larum, katten gør æg.
Er det mon tilstrækkeligt med de gode forhåbninger?
“Gute Hoffnungen und Überheblichkeit sind die Eltern des Zusammenbruchs!!!”
Kommunisme.
Det er nemlig lige præcis det som alle politikere ønsker sig.
De strør om sig med kvalmende smarte ord som mangfoldighed,
klimavenlighed, bæredygtighed og den slags ord som de har lært på djøf-skolerne at man skal sige hele tiden, men som ingen rigtig ved hvad betyder.
I bund og grund er de alle kommunister, som vil udplyndre befolkningen, og så dele ud til kammeraterne med de”rigtige” meninger.
Fuldstændig som i Sovjetunionen.
De har desværre bare glemt hvordan det eventyr endte.
Det samme kommer til at ske her før eller siden, hvis de får lov til at fortsætte på den måde.