En klima-alarmists trosbekendelse

Johan Rockström, der sammen med Stefan Rahmstorf er toneangivende forsker ved Potsdam Institut für Klimafolgenforschung, ”Potsdam-instituttet for Klimafølge-forskning”, befinder sig i spidsen af den forskning, der føder klima-alarmismen. Her får vi at vide, at Jordens temperaturstigning er katastrofal, Golfstrømmen stopper snart, polerne smelter osv. osv.

Rockström var inviteret til at holde tale ved en begivenhed ved navn Berlin Aviation Summit (”Berlin luftfarts-topmøde”) juni 2024 hvor temaet var Pioneering Aviation Sustainability, dvs. ”Fremme af bæredygtighed inden for luftfarten”.

Talen lægger ud med den centrale læresætning:

Den videnskabelige konklusion er i dag éntydig og klar, kun en global omstilling i rekordfart kan lede Verden væk fra uacceptable miljømæssige følger for folk over hele Jorden, og fra ukontrollerbare forhold for de nuværende og fremtidige generationer på Jorden.

Den eneste ”valuta”, der tæller i dag, er ”hastighed og skala”, for at kunne bringe Jorden tilbage ind i det sikre rum, defineret af de planetære grænser.

Når en sådan person foregiver at drive forskning på seriøst videnskabeligt grundlag, hvordan kan vi så overhovedet have tillid til, at konklusionerne ikke uvægerligt bliver farvet af så stærke grundlæggende tanker? Hvis et forskningsresultat kommer på tværs af ”sagen”, vil der så ikke være en stærk fristelse til enten at fortie det eller fordreje det?

Rockström fortæller om den globale opvarmning indtil nu og fortsætter:

1,2°C er den varmeste temperatur på Jorden i de seneste 100.000 år … og denne varme begynder at forårsage alvorlige sociale og økonomiske skader over hele Jorden.

I 2023, pga. en menneskeligt forstærket El Niño, oplevede vi en indtil videre rekordhøj, aldrig set før temperatur på 1,48^oC. WMO har påvist, at temperaturen de seneste 12 måneder har været større end 1,5^oC. Det betyder, at vi for første gang har oplevet en ”1,5-graders Verden”. Og omkostningerne er massive. Bare i 2023 lød regningen, gennem tørke, hedebølger, brande og forstærkede storme på 250 milliarder USD for naturkatastrofer over hele Jorden.

Den med de 100.000 år er ren propaganda, og Rockström ved helt sikkert bedre. Man bemærker også, at her ikke er plads til nuancer om, at de 1,5 grader er en politisk opfindelse, som ret beset ikke har haft den store indflydelse på vejret de fleste steder på Jorden. Tabene ved naturkatastrofer skiller sig heller ikke ud fra de foregående år, der er som bekendt ikke nogen tendens i antallet eller alvorligheden af tilfældene af ekstremvejr. Det ved en forsker som Rockström naturligvis også godt (det må man da i hvert fald håbe, at han gør), men hele sammenkædningen af global opvarmning og ekstremvejr har bare været en kolossal succes, som har fået medierne til at danse og trukket politikerne og dele af offentligheden med sig. Fristelsen for Rockström og ligesindede er bare for stor til at lade det ligge.

Rockström fortsætter med at slå om sig med tal for de fremtidige økonomiske tab ved klimaforandringerne. Her kan man finde selv de mest absurde fremskrivninger, hvor Rockström ”nøjes” med et tab på 19 procent af det globale bruttonationalprodukt i 2050, svarende til 38 billioner US$.

Rockström beskæftiger sig herefter med stigningen i den globale temperatur. Når han medtager toppen af den seneste El Niño, får han en ”accelererende” stigning i de seneste 20 år. Meget bekymrende!

Han anfører korrekt nok, at det meste af den ekstra varme, Jorden har fået tilført, er endt i havet, og han hævder, at havtemperaturen er steget med 0,6 grader i de seneste 40 år, og 0,9 grader siden ”førindustriel tid”. Nu definerer han ikke, hvor dybt ned i havet, han har kigget, men de 0,6 grader ser løseligt ud til kun at kunne være de øverste 100 m, hvis man kigger på den tilførte energimængde. For hele havets vedkommende, hvis temperaturen steg ens i alle havdybder (hvilket den naturligvis ikke gør), er stigningen i temperatur siden 1955 ca. 0,06 grader. Det er jo ikke et tal, der rigtigt kan skræmme nogen.

Rockström følger herefter op på succesen:

Opvarmningen af havet springer pludseligt op med 0,3 grader på bare et år i 2023. Og i 2024 er den udvikling fortsat, vi bevæger os endnu længere væk fra den historiske udvikling. Hvad sker der? Det ærlige (videnskabelige) svar er, vi ved det ikke. Klimamodellerne har ikke forudset noget som helst i denne retning, og der er ikke nogen klare forklaringer indtil nu. Kunne det tænkes, at havet begynder at vise tegn på ustabilitet? Vi ved det ikke. Men hvad vi ved er, at dette her skal opfattes som en advarsel.

Det her er interessant. Her ser vi klimavidenskaben i dens allermest snæversynede udgave. Alt, hvad modellerne ikke kan forklare, er en gåde. Åbenlyst har Rockström ikke gidet ofre tid på at læse Javier Vinós’ bøger eller at sætte sig ind i den bagvedliggende forskning. Hvis han havde gjort det, ville temperaturudviklingen slet ikke være så gådefuld for ham – til gengæld ville hans tro på modellerne måske miste lidt af styrken.

Men det er jo ikke ærindet her. I stedet får vi en røverhistorie om et ”ustabilt” hav. Havet er 360 millioner kvadratkilometer stort og i gennemsnit 3-4 km dybt. At overfladen (og f.eks. satellitterne måler kun temperaturen i de øverste centimeter af havet) midlertidigt skulle være lidt varmere, er jo bare en følge af den udveksling mellem Solens stråler, havet og atmosfæren, der løbende pågår og ændrer sig fra dag til dag. Rockströms tanker går selvfølgeligt i en helt anden retning, tilhørerne skal overbevises om, at klimakrisen er over os, og vi må have fart på den grønne omstilling.

Derefter kommer vi over til en af klimaforskningens kæpheste: Tipping Points eller ”Væltepunkter”.

Videnskaben har nu kortlagt de 16 væltepunkter og endda været i stand til at bestemme ved hvilken global temperatur de formentligt vil kamme over. Følgende væltepunkter vil formentligt blive nået ved 1,5 graders stigning:

• Den grønlandske indlandsis
• Iskappen i Vestantarktis
• Optøning af permafrost [f.eks. i Sibirien, red.]
• Tab af alle tropiske koralrev
• Kollaps af havstrømmen ved Labrador

Ih, hvor vi ryster i bukserne! Vi får at vide, at f.eks. Grønlands indlandsis ikke vil smelte hurtigt, men afsmeltningen vil blive sat i gang og derefter være umulig at stoppe. Vi må således forstå at:

Det er derfor, at videnskaben kan udtrykke sig klart i dag. 1,5 grader er ikke et mål eller sigtepunkt. Det er en fysisk grænse. Vi skal gøre alt hvad vi kan, for at respektere denne planetære grænse.

De fleste klimaforskere, selv Michael Mann, vil ikke udtrykke det så firkantet. Jorden går ikke under ved de 1,5 grader. Og hvorfor skulle den dog også det?

Men for Rockström er løsningen naturligvis den hurtige udfasning af kul, olie og naturgas. Han taler om det resterende ”kulstof-budget” og fortsætter:

Fordi en velordnet udfasning af de fossile brændstoffer, inden for det resterende budget, er, hvad der fører til den videnskabeligt fastlagte fremgangsmåde med en 50% reduktion af de globale udledninger inden 2030, og derefter fortsætte med at halvere udledningerne i hvert af de følgende årtier for til sidst at nå en netto-nul verdensøkonomi i 2050. Det er det absolutte minimum, der er brug for.

Den “videnskabelige fremgangsmåde” her viser sig at stamme fra en artikel fra 2017, hvor Rockström selv er forfatter. At forsøge at nå 50% reduktion inden 2030 er den sikre opskrift på en samfundsmæssig og økonomisk katastrofe, det behøver man ikke engang være videnskabsmand for at kunne se.

Indlægget fortsætter med snak om, at de 1,5 grader bliver overskredet i hvert fald i nogle årtier, selv med Rockströms ”videnskabelige” reduktioner, og ulykkerne vil hagle ned over os. Men vi må gøre vores bedste, ændre adfærd, og flyvemaskiner bør i fremtiden bruge biologisk brændstof (læs: Brugt fritureolie). Alle indskrænkningerne skal naturligvis være strengt i overensstemmelse med ”videnskaben”.

Så konklusionen er, at der er et lille håb, men vi skal gøre, som Rockström siger.

Igen undres man over troen på klimakrisen og de vanvittige og totalt uvirkelige forestillinger, som den har bibragt ellers veluddannede og – formentligt – intelligente folk. Det er temmelig uhyggeligt!