Copernicus på slap line

Copernicus er bl.a. EU’s overvågningscentral for klimaet, og de udgiver med jævne mellemrum rapporter om klimaets tilstand og andre relevante emner. De har netop nu udsendt et sammendrag om klimaets tilstand i Europa i 2023: European State of the Climate 2023. Det gav anledning til en del omtale i medierne her i Danmark, og billedet blev malet sort op. Her et par udpluk fra en artikel i BT:

Europa opvarmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Det resulterer i hyppige hedebølger, markante temperaturstigninger og ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser, tørkeperioder, skovbrande.

Sidste år var et af de varmeste år i Europa nogensinde og:

Ifølge Copernicus kan det have store konsekvenser, både for mennesker, dyr og natur. Oversvømmelser har påvirket 1,6 millioner mennesker, mens storme har ramt 550.000 personer, og skovbrande har ramt 36.000 personer.

Vejrhændelser har kostet 151 mennesker livet og kostet godt 100 milliarder kroner, hvoraf de største skader var fra oversvømmelser.

Copernicus citeres for at opfordre EU’s politikere til at fokusere på klimaforandringerne, der skal bygges flere vindmøller og solceller. Samtidigt skal klimaforandringerne også medtænkes i sundhedspolitikken.

Så vidt BT, og nu bliver man jo nysgerrig efter at se, om medierne har smurt tykt på, eller Copernicus virkeligt er kommet med alle ovennævnte budskaber?

Det må med det samme fastslås, at Copernicus ikke sparer på de dramatiske vendinger. I indledningen kan man læse, at temperaturen i Europa er steget dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Her bliver det dog delvist forklaret ved, at en del af Arktis medregnes til Europa og netop Arktis er jo varmet hurtigere op end noget andet sted på Jorden. Men herefter bliver der givet los:

Gletsjere smelter og der er ændringer i mønsteret af nedbør. En forøgelse af den ekstreme nedbør fører til katastrofale hændelser, som f.eks. de omfattende oversvømmelser i Italien, Grækenland, Slovenien, Norge og Sverige. Imens har Sydeuropa set omfattende tørke. Hyppigheden og alvorligheden af de ekstreme hændelser er stigende.

På samme side i rapporten citerer man også generalsekretæren for WMO, Verdens Meteorologiske Organisation:

Klimakrisen er den største udfordring i vores generation. Omkostningerne ved klimahandling kan forekomme at være høje, men omkostningerne ved ikke at gøre noget er meget højere. Som denne rapport viser, er vi nødt til at bruge videnskaben til at nå frem til løsninger til samfundets bedste.

Rapporten oplister herefter antallet af hændelser, og omkostninger i penge – 13,4 mia. euro, og i antallet af berørte personer, primært i forbindelse med oversvømmelser, storme og naturbrande. Tabet, der svarer til BT’s ca. 100 mia. kr., synes jo ikke umiddelbart stort, sammenlignet med EU’s samlede økonomi på omkring 14.500 mia. euro, dvs. skaderne fra uvejret ligger under én promille af den samlede indkomst. Det er yderst beskedent!

Rapporten gennemgår de forskellige typer af vejrbegivenheder, og hele tiden forsøges det at fremstille tingene i det mørkest tænkelige lys. Her f.eks. om jordens fugtindhold:

Fugtigheden i jorden var mere tør end gennemsnittet for hele året i Europa. Fra februar til maj havde den Iberiske Halvø en tørkeperiode; mellem marts og maj havde de fleste af dele af området de mest tørre tilstande, der er målt. Fra november til december havde størstedelen af Europa mere fugtige tilstande end gennemsnittet, delvist pga. uvejr. Denne unormale grad af fugtighed bidrog også til oversvømmelser senere på året.

Videre om tørke hedder det:

Ved slutningen af august var store dele af Sydeuropa, især den Iberiske Halvø ramt af regnmangel, der medførte tørke. Ved slutningen af september var det meste af den Iberiske Halvø tilbage i normal tilstand, men dele af Østeuropa var overgået til ekstreme tørketilstande.

Det er jo så åbenlyst, at Europa har haft et ganske normalt år, hvad vejret angår. Nogle få måneders mangel på regn bliver afløst af lidt mere regn end ”normalt”. Men hvem har sagt, at vejret skal være ”normalt” altid og allevegne? ”Normalt” betyder gennemsnittet af én eller anden årrække, men vejret svinger altid kraftigt omkring sådanne tal. For hele året var der 7% mere regn i Europa end ”normalt” – men er det ikke meget normalt med den slags udsving? Selvfølgeligt er det det, men Copernicus har et helt andet budskab, hvilket også fremgår af et lille afsnit om vedvarende energi, hvor vi skal glæde os over, at dens andel i elektricitetsforsyningen er steget i forhold til 2022. Hvad har det med vejret at gøre?

Til sidst synker rapporten ned i et længere kapitel om klimaforandringernes indflydelse på menneskernes sundhed og helbred. Her beklager man sig over, at alt for få af Europas lande har udarbejdet detaljerede planer for, hvordan de vil tackle truende problemer som: Tilskadekomst ved ekstreme vejrbegiveheder, sygdomme overført ved f.eks. myg, klimaforandringernes konsekvenser for hospitaler og sundhedsvæsenet, fejlernæring og sygdomme overført gennem fødevarer, psykiske problemer osv.

Måske har Copernicus gjort nytte engang, men de tider er vist for længst forbi.