Klimarealisme i medierne, Rekonstruerede temperaturer

Middelaldervarmen

Der er en løbende diskussion om, hvorvidt den globale temperatur i tidligere perioder af vores nuværende mellemistid (dvs. de seneste 12.000 år) har været højere, end den er i dag. Hockeystavene siger nej, den nuværende opvarmning er ”uden fortilfælde” og skabt af mennesker som følge af forbruget af kul, olie og gas.

Men hockeystavene har deres problemer. Man har som bekendt ikke målt temperaturen særligt langt tilbage i tiden, den ældste måleserie er fra Midtengland, og de første optegnelser herfra begynder i 1659. Andre steder på kloden er det reelt først mellem 1850 og 1900, at man gradvist får et større antal målinger, og globalt dækkende bliver de for alvor først med satellitmålingerne fra 1979 og fremefter.

Til fremstilling af kurver over fortidens temperaturer bruger man derfor de såkaldte proxyer, man måler på noget andet, der så skulle have en sammenhæng med temperaturen. Mest kendt er årringe i træer, hvor en bredere ring skulle være tegn på en højere temperatur i vækstsæsonen. Men der er en meget stor usikkerhed forbundet hermed, fordi ringenes bredde f.eks. også kunne hænge sammen med større eller mindre adgang til vand i form af nedbør.

Som vi var inde på for nyligt, bliver situationen ikke bedre, hvis man forsøger at kombinere flere forskellige typer proxyer; alene den præcise datering, der er nødvendig, før man kan tage en middelværdi af data fra to forskellige kurver, er en meget stor udfordring.

Mange forskere, f.eks. Javier Vinós går ind for at droppe de store sammensatte rekonstruktioner, og i stedet fokusere på enkelte proxyer, og se, hvad de kan fortælle os. Det kan f.eks. være udbredelsen af en gletsjer, de har jo gennem årtusinderne været skiftevis på fremmarch og tilbagetog, og det udgør et reelt og i tid retvisende billede af temperaturen i området undervejs.

Nu har Paul Homewood gravet en bog fra 1977 frem, den har interessante observationer om klimaet i den Middelalderlige Varmeperiode. Bogen er skrevet, før klimahysteriet overhovedet var startet, og har derfor ikke noget politisk ærinde, hverken den ene eller den anden vej. Bogen er skrevet af en H.H. Lamb og hedder Climate: Past, Present and Future.

H.H. Lamb bringer et skema, som her er gengivet i tabelform. Man ser her forskellige fænomener, der vides at hænge nøje sammen med temperaturen. Det gælder f.eks. trægrænserne i bjergområder, hvor der jo altid er en højde, hvorover træer ikke længere kan gro. De grænser flytter sig ganske langsomt i takt med klimaet. Et enkelt varmt år (som f.eks. 2023) gør hverken fra eller til. En trægrænse kan være hundrede år eller mere om at tilpasse sig nye forhold i omgivelserne.

Tabellen viser nu, hvordan trægrænserne rykkede nedad efter ca. år 1300 mange steder i Europa. Det er tegn på at vejret generelt blev koldere. Tilsvarende kunne observeres mht. landmændenes muligheder for dyrkning af afgrøder i højderne. De forskellige forskere, som H.H. Lamb refererer, har så også givet bud på hvilke temperaturændringer, der har fremkaldt flytningerne af grænserne. I nutiden er grænserne ikke endnu tilbage på de niveauer, hvor de var før 1300-tallet.

Trægrænse

Der er således meget, der underbygger tankerne om en varm periode i Middelalderen, den blev så afløst af koldere vejr fra 1300 og fremefter, og vi røg ind i kuldeperioden kendt som Den Lille Istid. Trægrænserne faldt, gletsjerne voksede, og folk led. Den kuldeperiode ophørte først i midten af 1800-tallet, hvor Jorden langsomt begyndte at blive varmere igen.

Men meget tyder på, at temperaturen tilbage før år 1300 var lige så høj som nu – så ideen med temperaturniveauer ”uden fortilfælde” skal nok tages med et gran salt.  

Del på de sociale medier

7 Comments

  1. Knud Larsen

    Ja, middelaldervarmen og den påfølgende “lille istid” er det bedste argument mod alt klimatosseriet. Sammen med varmen i romertiden, bronzealderen o.s.v. Men Middelalderen er indenfor dansk, ´historisk” tid, og derfor lettest at relatere sig til. Det må alle da kunne forstå?
    PS:
    “bosætte os i “små “selvdrivende” samfund, for ellers ville Jorden gå under” (J. B. Christensen)::
    Ja, det er det samme, “Alternativet” og mange af de unge, “grønne” aktivister igen mener, at vi skal – så vil alt blive godt,
    Men ingen fortæller, hvad alle de andre så skal leve af. Der er jo ikke plads til 8 mia. mennesker i dette scenario.

  2. Michael Rasmussen

    Der var ikke nogen som var bange for CO2 og varme i 70erne.
    De kloge forskere advarede folk om at vi var på vej til den truende nye istid…

  3. Jørn Baun Christensen

    Kære Søren!
    Her en kommentar til “Middelaldervarmen”
    Mvh Jørn

    Såvidt jeg husker var “klimatosserrne” da godt på vej, allerede før 1977.
    Jeg erindrer fra min ungdom “Blueprint for Survival” fra 1972, udgivet også med relation til FN.
    Ideen var kort beskrevet, at vi alle inden for et fåtal år skulle bosætte os i små “selvdrivende” samfund, for ellers ville Jorden gå under.

    ‘Radical change is both necessary and inevitable because the present increases in human numbers and per capita consumption, by disrupting ecosystems and depleting resources, are undermining the very foundations of survival,’
    Skriftet ligger på nettet, -det er morsom læsning.

    • Søren Hansen

      Det var ikke “klimatosser”, men folk, der var optaget af miljøet og Jordens ressourcer – jfr. Rom-klubben.

      • Knud Hansen

        Og som de stadig kører frem med, med deres “15 minutters byer”. Der var for nylig store optøjer i Oxford, England, da befolkningen ikke ville finde sig i at deres skønne by skulle omdannes til en sådan. Men det hørte man ikke om i medierne.. Skruen strammes dog stadig, i øjeblikket mest ved at hindre folk i at have private transportformer. 20 miles zoner er indført i Wales, London er nærmest lukket for trafik, med mindre man vil betale en mindre formue for at køre der, der stilles større og større krav for at få biler synet, afgifterne for at have et køretøj stiger, osv.

        • Martin Gosvig

          Ja så meget for ligestilling og hvad de tosser ellers snakker om.
          Det må jo nok blive de rige så som må ud med værktøjet og holde infrastrukturen igang…
          De er ikke rigtig kloge og noget må snart eksplodere derovre.
          Så har vi det da trods alt nogenlunde bedre her.

    • Hans Henrik Hansen

      “Ideen var kort beskrevet, at vi alle inden for et fåtal år skulle bosætte os i små “selvdrivende” samfund”

      – åbenbart en udbredt ‘livsfilosofi’ i 1970erne: Weekendavisen omtaler i dagens udgave en tilsvarende utopi fra 1979, ‘Økotopia’ af Ernest Callenbach; et uddrag lyder:

      “Alt affald er forgængeligt, så man bruger meget jern, der ruster og nedbrydes, mens uforgængelige metaller som aluminium er bandlyst. Det ikkenedbrydelige genbruges, elektroniske komponenter blandt andet.
      Landbruget består af mindre farme, hvor husdyrene går frit, så man ikke har det affaldsproblem, de store husdyrkoncentrationslejre udgør hos os. Altså os uden for Økotopia.
      I Økotopia holdes alle vandløb og søer og bugter rene, og livet i dem blomstrer. Økotopianerne er træelskere, de bruger træ til alt og planter ny skov som gale og lader i øvrigt de døde træer blive liggende til glæde for insekter og insektspisende dyr. De mange nye naturområder giver gode muligheder for jagt, som dyrkes med bue og pil. For sportens skyld og for at undgå, at dyrebestandene udryddes. Kød fra vildt er en vigtig ernæringskilde.
      Arbejdsugen er på 20 timer, og det er nok til at leve rimeligt godt…”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*