Klima-censur

For snart en måned siden havde en ny film om klimasagen præmiere. Titlen er Climate: The Movie (The Cold Truth), ”Klimaet: Filmen (Den Kolde Sandhed)”. Den er produceret af Clintel og er en 80 minutter lang gennemgang af klimasagen, baseret på interviews med en række forskere og andre sagkyndige, der har en klimarealistisk tilgang til sagen. Blandt eksperterne er Steve Koonin, Richard Lindzen, William Happer, Willie Soon, Ross McKitrick, Roy Spencer og vores hjemlige Henrik Svensmark. Hele ”rollelisten” kan ses på IMDB’s hjemmeside om film (inkl. en stribe anmeldelser). Filmen er i store træk en sober omgang, hvor klimasagen gennemgås, og det slås fast, at vi ikke har noget, der bare ligner en krise. Måske kammer filmen over ind i mellem, f.eks. frikendes CO₂ på et tidspunkt for enhver indflydelse på den globale temperatur, men om det faktisk er det, de pgl. eksperter udtalte, eller det er resultatet af en noget skarp klipning, er uvist. Men i det store og hele en god, lærerig og underholdende omgang.

Filmen vakte naturligvis stor opsigt og er blevet set af millioner af mennesker. Den er også flittigt blevet genstand for opslag på Facebook og de andre sociale medier, herunder selvfølgeligt Klimarealismes Facebook-side. Her slog begejstrede medlemmer af gruppen filmen op utallige gange, så det næsten blev lidt for meget.

Filmens titelbillede viser en flok mennesker klædt i rødt, som vist på fig. 1.

Men så for nogle dage siden kom billedet til at se helt anderledes ud på Facebook, se fig. 2. Det var ”faktatjekkere”, der havde været på spil, og fra nu af blev man som administrator af siden advaret om alvorlige konsekvenser, hvis man fortsatte med at slå den slags snavs op.

Vi har tidligere beskrevet fakta-tjekkeriet Climate Feedback (CF), der har en noget tvivlsom praksis og tydeligt primært er ude i et (klima-)politisk ærinde. Det handler om at jorde udsagn, der ikke harmonerer med den klima-alarmistiske fortælling. CF har nu offentliggjort en længere artikel om Climate: The Movie, og her følger et par udpluk. Det er så tydeligt, at alt i filmen skal tilbagevises på én eller anden måde, også i de tilfælde hvor der vel mere er tale om en uenighed blandt forskerne i den videnskabelige litteratur. Men nu handler det om at få de sociale medier til at censurere, og så er der ikke plads til den slags nuancer.

CF lægger ud med at tilsværte de medvirkende i filmen, de er kendte for at sprede misinformation og er kommet med udsagn, der allerede tidligere er tilbagevist i CF eller søsterorganisationen Science Feedback.

Derefter tager CF fat i, hvad de kalder tre hovedpunkter i filmen.

Det første er indflydelsen af CO₂ sammenholdt med de naturlige faktorer, som f.eks. variationer i Solens stråling. Her kan CF læne sig behageligt op ad figurerne i IPCC’s Femte og Sjette Vurderingsrapporter, der påstår, at hele temperaturstigningen siden 1880 udelukkende skyldes menneskelige udledninger af drivhusgasser. Det er jo en absurd påstand, idet noget må have styret klimaforandringerne, før vi kom til.

Her kommer CF ind på CO₂’s rolle i fortiden, hvor man på kurverne f.eks. fra iskernemålinger som oftest ser, at ændringerne i CO₂-indholdet kommer efter ændringerne i temperaturen og ikke den anden vej rundt, som skulle være tilfældet, hvis CO₂ styrer. Her roder CF sig ud i noget af en røverhistorie:

CO₂ kan også bidrage til stigende temperatur ved feedback-effekter. Indholdet af CO₂ har vist sig i nogle tilfælde i fortiden at stige før temperaturen, men CO₂ har også virket som en feedback, der forstærkede opvarmningen fremkaldt af andre naturlige faktorer, som f.eks. [Milankovitch-] cyklusserne, der ændrer på Jordens bevægelser.  

Så er der pludseligt alligevel naturlige faktorer, der har indflydelse på klimaet.

CF fortsætter med at hævde, at det er ukorrekt at tilskrive Solen temperaturændringerne, det er der flere ”rækker” af beviser på. Argumentet bliver herefter, at hvis det var Solen, der varmede Jorden, ville jordoverfladen og atmosfæren blive opvarmet samtidigt. Men CF mener, at atmosfæren opvarmes uens, lavere luftlag bliver varmere og højere lag koldere. Det hele er en meget primitiv beskrivelse, der slet ikke tager hensyn til de faktiske forhold, hverken i havet, på jordoverfladen eller i atmosfæren. Og i øvrigt har bl.a. Roy Spencer påvist, at klimamodellernes fordeling af temperaturer op gennem atmosfæren ikke stemmer overens med virkeligheden. CF bruger her en ti år gammel reference, og ignorerer behændigt al den viden, der er kommet til senere. Igen handler det jo ikke om at give en retfærdig beskrivelse af videnskabens tilstand, med tvivl og uenighed – tværtimod, læseren (og Facebook) skal bibringes det budskab, at der er ”konsensus” hele vejen rundt. Det er kun CO₂, der styrer.

Det andet hovedpunkt i CF’s kritik er filmens omtale af de vakkelvorne globale temperaturkurver, hvor byvarmen spiller en stor rolle, og får temperaturstigningen til at se voldsommere ud, end den er i virkeligheden. Det bliver afvist, og det påstås, at de store temperaturkurver allerede er korrigeret for byvarmen, der højst kan betyde 10% af stigningen. At satellitmålingerne giver lavere temperaturer end de jordbaserede, kommer CF ikke ind på.   

I filmen fremhæves det, at Jorden mange gange tidligere har haft væsentligt højere temperaturer, og livet er trivedes alligevel. Men hertil skriver CF:

Det er velkendt blandt klimaforskere, at der har været perioder i fortiden med højere temperaturer end i nutiden. Men det betyder ikke, at de moderne temperaturer ikke udgør en risiko for menneskene. … Temperaturerne for 500 millioner år siden er ikke nogen god målestok for at finde de optimale forhold for civilisationen.

Her bliver der jo snakket udenom, fordi filmen understreger, at disse meget højere temperaturer, ikke hænger sammen med atmosfærens indhold af drivhusgasser. Men CF fortsætter med hockeystavkurverne, herunder PAGES 2k, og påstanden om at den nuværende opvarmning er ”uden fortilfælde” i de seneste 12.000 år. At der også her er en kraftig videnskabelig debat, vedkommer efter CF’s mening ikke Facebooks brugere.

Herefter kommer CF med en stribe mindre punkter fra filmen.

– Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at antallet af isbjørne er stigende. De er truede af tabet af havis i Arktis. Her har man glemt Susan Crockford m.fl. og i øvrigt også, at der de seneste 15 år ikke har været noget tab af havis.

– Om korallerne i The Great Barrier Reef hævder filmen, at udbredelsen er rekordstor. Men ifølge CF er revene truet af klimaforandringerne, varmere havvand og kraftigere storme. Så en midlertidig gunstig situation vil hurtigt vende sig til det værre.

 – Hyppigheden og voldsomheden af tilfælde af ekstremvejr er ifølge filmen ikke steget hen over årene. CF drejer her behændigt diskussionen over på hedebølger og ekstremt regnvejr, de er blevet værre, og modellerne forudsiger, at de bliver endnu værre i fremtiden. Orkanerne lader man ligge.

– CF kan heller ikke lide ideerne om, at CO₂ har en gunstig virkning på plantevæksten. Herom skriver man:

Planter og dyr har forskellige tolerancer over for forhøjede CO₂-indhold, og koncentrationer, der er optimale for nogle arter, kan være giftige for andre. Det faktum, at forhøjet CO₂ var til gavn for dinosaurerne og er godt for planter i dag, betyder ikke, at det også er godt for mennesker. Faktisk er der muligvis risici for helbredet hos mennesker, der gennem længere tid er udsat for den mængde CO₂, der var optimal for dinosaurerne og planterne.

Nu er vi ude i det vitterlige vås. I dinosaurernes levetid, Trias, Jura og Kridttiden svingede CO₂-indholdet voldsomt, og alt tyder på, at dyrene var totalt upåvirkede af det. Det, der betyder noget, er plantevæksten, fordi det er den, der er grundlag for hele fødekæden af liv, også i Kridttiden. Der er heller ikke seriøs forskning, der har godtgjort, at et CO₂-indhold på op til 1000 ppm udgør nogen som helst helbredsrisiko for mennesker, og så højt oppe er vi kun hjemme i soveværelset efter en nat med lukkede vinduer. Men der må bare ikke være noget positivt at sige om CO₂.

– Kosmiske stråler og skydannelsen. Her får Henrik Svensmark sit eget lille afsnit, men hans teori må CF tilbagevise med henvisning til en artikel, som Svensmark offentliggjorde i 2017, og hvor han skriver, at mekanismen for skydannelsen skal undersøges nærmere. At han så i senere artikler, netop beskriver de vellykkede forsøg, der har bekræftet teorierne, overser CF behændigt.

CF slutter med lidt filosofi om konsensus, som man naturligvis mener, at klimavidenskaben falder ind under. Man skriver:

I filmen hævder Will Happer, at ”ingen videnskab bliver nogensinde afgjort”, for derved at så tvivl om klimavidenskabens resultater. For at forstå, hvordan videnskab fungerer, er det vigtigt at bemærke, at videnskab ikke beviser, at udsagn er korrekte med 100% tiltro, men den kan derimod modbevise udsagn. En mere præcis måde at beskrive videnskab på, er at sige, at teorier kan dokumenteres at være korrekte uden for enhver rimelig tvivl.

Så er vi trygt ude på skråplanet med grøn sæbe på, hvor alt, hvad der harmonerer med klima-alarmismen må være rigtigt, ”uden for enhver tvivl”. Som vi har skrevet før: Climate Feedback’s og ligesindedes krumspring kunne man opfatte som propaganda af dårlig (videnskabelig) kvalitet og ignorere den. Men deres magt over de sociale medier gør sagen mere alvorlig og dybt beskæmmende.