Her følger en oversættelse af en kort artikel, skrevet af Jim Steele på WUWT. Vi tager her fat i drivhuseffekten og hvilke mekanismer, det egentligt er, der f.eks. varmer havet op i forbindelse med den globale opvarmning. Fremhævningerne er Steeles.
NOAA har på en side om havets energi-indhold vist et billede, som her er gengivet på fig. 1, der illustrerer ændringer i indholdet af varme og er ledsaget af følgende fortælling: ”Stigende indhold af drivhusgasser forhindrer varmen, der udstråles fra jordens overflade, i at slippe ud til verdensrummet lige så frit, som den kunne førhen. Det meste af den overskydende varme i atmosfæren bliver sendt tilbage til havet.” Imidlertid stemmer de regionale ændringer i varmeindholdet meget bedre overens med opvarmning fra solen end med drivhus-teorien.
Selvom drivhus-teorien beskriver de stigende CO2-mængder, som om de fungerer som et tæppe hen over kloden og som bevarer mere varme i havet, viser fig. 1 helt perfekt den asymmetriske opvarmning, som vi ville forvente fra opvarmning fra solen og cirkulerende havstrømme, se fig. 2. Den største forøgelse i varmeindholdet sker langs østvendte kyster (markeret med røde ovaler), især ud for Japans kyst og langs Golfstrømmen i Atlanterhavet.
Hvorfor er der sådanne regionale forskelle fra det samme tæppe af CO2? Fig. 3, fra fagfællebedømt forskning, beskriver netto-transporten af varme ind og ud af havene. De røde og gule farver viser hvor mere varme trænger ned i havet, end der undslipper, og dog viser NOAA afkøling i disse områder. De blå farver i fig. 3 viser hvor der er mere varme, der slipper op i atmosfæren, end der optages i havet, og dog viser NOAA, at disse områder opvarmes! Observationerne modsiger totalt NOAA’s historie om opvarmning fra drivhuseffekten.
Den mest sandsynlige forklaring er baseret på velkendt videnskab om havet. For eksempel er den største indstrømning af varme i havet i det østlige Stillehav i troperne, hvor La Niña-tilstande får koldere vand til at strømme op til overfladen, hvilket reducerer skydækket og dermed indstrålingen fra solen! Solstrålingen trænger adskillige meter ned i det østlige hav, hvor varmen kan blive opbevaret i forskellige tidsrum. Den oplagrede varme transporteres derefter mod det vestlige Stillehav, hvor meget af den bliver afbøjet og fortsætter op mod Japans kyster. Undervejs taber den en del varme til atmosfæren. Under La Niña-tilstande er den varmetransport større, og forklarer, hvorfor NOAA’s observerede stigning i områderne fra 1993-2022 passer godt sammen med skiftet til hyppigere La Niña-tilstande i de seneste tre årtier.
En tilsvarende effekt ses i Atlanterhavet, hvor oplagret tropisk varme afgives til atmosfæren fra Golfstrømmen og giver Europa mildere vintre. Ikke al Golfstrømmens varme ender dog i atmosfæren, og det resulterer i, at det saltrige sol-opvarmede vand når op i det Arktiske Hav, og skaber et lager af varmt vand mellem 100 og 900 meters dybde, og som er i stand til at smelte al isen i Arktis.
I modsætning til det faktum, at CO2’s infrarøde stråling kun kan trænge få tusindedele af en millimeter ned i vandet, kan varmen fra solen trænge flere meter ned. På grund af saltindholdet under overfladen, som bremser varmetransporten tilbage til overfladen, vil noget varme forblive dernede gennem perioder mellem hele år og mange årtier eller århundreder. Fig. 4 viser, hvordan solen opvarmer havet under overfladen. På trods af at lufttemperaturen i gennemsnit ligger på 20 grader celsius, kan cirkulationen i de øverste lag af havet på helt fantastisk vis forøge temperaturen til langt højere værdier.
Jim Steele er her inde på de samme tanker som f.eks. Javier Vinós. Det er åbenlyst, at varm luft som følge af en drivhuseffekt ikke kan varme havet op. Havet modtager sin varme fra solens stråler, og derpå transporteres varmen mod nord eller mod syd, hvor den gradvist afgives til atmosfæren, hvori der i øvrigt også forekommer transport mod polerne. En del af varmen afgives til verdensrummet undervejs, men en betydelig del udstråles først ved polerne, specielt om vinteren. Jordens klima, og dermed også den globale temperatur, er i høj grad afhængig af variationer i denne transport – som i øvrigt ser ud til primært at blive styret af solen. Læs mere herom i anmeldelsen af Vinós’ nye bog.
Danish
Meget godt skrevet! Tak for det.
Men jeg vil gerne tilføje til Fig. 4:
https://energmester.hu/kepek/ocean_tilleg_fig4.gif
En mere detaljeret beskrivelse af fænomenet her: “Vulkanisme og klimaforandringer”
https://energmester.hu/klima/vulkanizmus/
Af “varmefiguren” fremgår det at solopvarmningen af vandet sker i en vis dybde, måske flere meter nede. Helt rent vand optager ikke varme (svømmebassiner i troperne er normalt iskolde) derfor må vi gå ud fra at det er plankton der absorberer strålerne fra solen. Da havet har modtaget en stor del plantenæring fra jorderosion og udledninger fra byer og kunstgødet landbrug er det sandsynligt at planktonproduktionen er øget tidssvarende. Hvis det er tilfældet vil mere varme absorberes i det øverste lag og hæve vandets overfladetemp….
Hvorfra har du, at svømmebassiner i troperne normalt er iskolde? De plejer da at være varme nok, jeg husker ét i Guangzhou, Kina (lidt nord for troperne), hvor temperaturen i vandet nåede op på 35 grader om sommeren. Jeg mener i øvrigt ikke, at vandets tendens til at blive varmere af sollyset har noget med indholdet af hverken partikler eller plankton at gøre.
I Geologiens Tidskartotek findes beviser på alt om Jordklodens klima- og biodiversitetens EVOLUTION.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om Videnskaben måler Jordklodens indre varme, som opstår i forbindelse med Soludbrud, Jordskælv og Vulkanudbrud….eksempelvis i anno 2023-2024????
https://klimarealisme.dk/2021/12/19/klimakunst/
Videnskaben har ganske godt styr på hvor meget varme, der er i Jordens indre. Den stammer iøvrigt primært fra henfaldet af alle de radioaktive grundstoffer der findes dernede.
Skal der stå La Nina begge steder i teksten mellem fig. 3 og fig.4?
Ja, under La Niña bliver luften forholdsvis køligere og havet varmere. De to følges ikke ad. Ved El Niño afgiver havet så varmen igen til atmosfæren. Derfor blev 2023 “rekordvarmt”.