Anden Energiteknologi, Debatindlæg, Gæsteindlæg

De borgerlige bør enes om en energipolitik

Dette er et gæsteindlæg af Bertel Lohmann Andersen, the Grand-Old-Man inden for fremme af atomkraft i Danmark.


Energiforsyning er samfundets livsnerve

Men der er ingen borgerlig energipolitik, heller ikke i Martin Aagerups nye bog: Hvad det vil sige at være borgerlig. I et svar ved mødet hos Cepos den 8. februar omtalte han ”markedet” som afgørende. Men det såkaldt ”frie elmarked” er på vej mod sammenbrud, idet sol og vind kannibaliserer sig selv. Der er derfor brug for nytænkning: Hvordan ser markedet ud for en vare, der ikke kan lagres?

Borgerlig energipolitik bør hvile på tre principper:

  1. Energiforsyning besluttes ud fra tekniske, økonomiske og miljømæssige hensyn;
  2. Der lægges vægt på forsyningssikkerhed og prisstabilitet;
  3. Ingen energikilder fravælges af ideologiske grunde.

De borgerlige partier (minus De Radikale) var efter oliekrisen i 1973 positive overfor kernekraften. I 1976 blev beslutningen om indførelse af kernekraft i Danmark udsat, indtil muligheden for deponering af højaktivt affald var undersøgt. Elværkerne gennemførte disse undersøgelser i 1977-1980. Samtidig udarbejdedes rapporter om reaktorsikkerhed og placering af kernekraftværker i Danmark. I maj 1984 redegjorde miljøminister Chr. Christensen (Kristeligt Folkeparti) på vegne af regeringen Poul Schlüter for det udførte arbejde. Han tilsluttede sig rapporternes konklusioner og fandt, at ”der på indeværende tidspunkt ikke var behov for flere generelle undersøgelser af sikkerheden ved drift af kernekraftværker eller deponeringsmulighederne for højaktivt affald”. Han fortsatte: “På denne baggrund finder jeg, at man nu kan gå videre og give plads for overvejelser om, hvorvidt atomkraft – således som denne og tidligere regeringer har ment – fortsat skal indgå i den flerstrengede energiforsyning…”

AI billede, GPT imagegenerator

Den 29. marts 1985 stemte 67 borgerlige MF’ere følgelig imod Fodnoteblokkens forslag om at forbyde atomkraft, som blev vedtaget med 79 stemmer fra den omtalte blok. De 67 stemmer var udtryk for borgerlig energipolitik: De omtalte undersøgelser var faldet ud til kernekraftens fordel, hvortil kom, at Energiplan 81 viste store økonomiske fordele ved kernekraft.

I Poul Schlüters tredje regering (1988) blev den radikale Jens Bilgrav Nielsen energiminister. Han har i et program på TV2-lorry, betalt af Vindmølleindustrien, fortalt om, hvordan han på et regeringsmøde gennemgik ”plan for energi og udvikling”, som hans ministerium, i samarbejde med nogle ”grønne” organisationer, havde udarbejdet. Da han var færdig, hævede Schlüter glasset og sagde: ”Sådan er det, til lykke med det”. Ingen debat, ingen kommentarer fra de øvrige ministre. Hermed afgik den borgerlige energipolitik ved døden!

Siden 1988 har de borgerlige partier været halehæng til den socialistisk-radikale energipolitik, som også omfatter fjernelse af atomkraft fra samfundets vidensdatabase. En tidligere ansat ved Energistyrelsen udtalte til Ingeniøren i marts 2007 bl.a.: ” Vi lavede i en årrække i forskningskontoret en årlig rapport (status på energiforskningsområdet), og her foreslog jeg i flere år, at vi burde have noget med om udviklingen på det nukleare område. …Men det kunne overhovedet ikke debatteres. Ingen debat, blot om idéen på kontoret. … nuklear energi måtte man end ikke debattere. Der var lukket af for debat i Aukens tid.

Fjernelse af kernekraft fra den demokratiske samtale blev også praktiseret af borgerlige partier. I maj 2001 udtalte Venstres daværende energiordfører, Peter Hansen-Nord, at han var tilhænger af dansk kernekraft. Han blev fyret som ordfører (”trak sig”), og blev ikke genvalgt til Folketinget i november samme år.

Den borgerlige regering under Fogh indførte det nu berygtede princip ”fra forskning til faktura”, som har medvirket til universiteternes nuværende situation. Denne er beskrevet fremragende af filosoffen Thomas Aastrup Rømer, som den 3. februar i år udtalte til Berlingske Tidende: ”Forskningen er blevet transformeret til et magtinstrument, hvilket strider mod ånden fra Oplysningstiden,«

De mest progressive borgerlige politikere har foreslået en kommission, som ovenikøbet skal opkaldes efter Niels Bohr. Det sker på et tidspunkt, hvor Europas ældste kernekraftværker fortsat leverer strøm og varme over 80% af tiden, efter 55 års drift. I lyset heraf kan forslaget om en kommission kun opfattes som en vittighed. Der er ikke mere at undersøge! Der tales meget om borgerlig samling. Er det ikke på tide, at de borgerlige partier samler sig om nogle få fælles principper for energipolitikken?

Del på de sociale medier

12 Comments

  1. Overskriften “De borgerlige bør enes om en energipolitik”, er jo aktuel som aldrig før, og et minimum, hvor det vi de sidste 50 år egentlig har haft brug for er, at “borgen enes om en ansvarlig energipolitik”, nogen så ville udvide til “enes om en ansvarlig politik”.

    Med ordet “ansvarlig” menes de 3 punkter som Bertel, med en livslang og dyb indsigt i emnet, fremhæver.

    1. Energiforsyning besluttes ud fra tekniske, økonomiske og miljømæssige hensyn;
    2. Der lægges vægt på forsyningssikkerhed og prisstabilitet;
    3. Ingen energikilder fravælges af ideologiske grunde.

    Idag er avisoverskrifterne så i en tidligere borgerlig avis, der nu også er blevet venstrefløjens talerør, og hvor man kan konstatere at hele folketinget er rød/grøn forskudt med en fuld oktav.

    “Analytiker om Mette Frederiksens
    markante ord: »Vi er på vej ind i en
    dunkel, dunkel, dunkel periode«”

    “Truslen fra Rusland: Nu handler det
    om et direkte forsvar af os selv”

    https://www.berlingske.dk/

    I moderne kynisk politik, er man jo helt afhængig af kriser, og nu er der så endelig en ægte en af slagsen.

    Truslen fra Øst.

    Et bredt folketing har jo forarmet forsvaret og misligeholdt vores NATO forsikring i årtier, hvor masterplanen i snart en del år, også har været at forarme Europa.

    Hvem har ikke hørt historierne om at forsvaret har været kørt så langt ned, at vi ikke har støvler i den rigtige størrelse til soldaterne, at vi ikke har øvelsesammunition, og at vi sender soldater til de baltiske lande med geværer, men uden ammunition.

    Samtidig med at det nyeste frygtværktøj, truslen fra Øst, der dog for en gangs skyld er reel, men nok ret forudsigeligt også denne gang vil blive misbrugt til yderligere et par nøk på skatteskruen med evighedsgevind. Ja, så har man i et stykke tid kunne læser overskrifter som denne.

    ” A broad majority in the Danish parliament agreed to boost military support for Ukraine in the coming years, which the government said will help the Nordic nation meet the spending target of the NATO defense bloc through 2030.”

    https://www.bnnbloomberg.ca/denmark-to-meet-nato-spending-goal-with-more-funding-for-ukraine-1.2003041

    Først så man i mange mange år stort på at Danmarks brandforsikring (2% NATO) blev misligeholdt, da krigen så rykkede nærmere kunne man stramme sig op til at vi måske skulle begynde at betale vores regninger om 10 år, og nu hvor Putin har støvlen solidt plantet i vores baghave, kan man måske lige stramme sig op til at betale sine forsikringer til tiden, dog ikke uden de kreative regneark vi kender alt for godt, hvor bistand til Ukraine, og måske også budgettet nede i snapsetinget, tæller med i de 2%.

    Nu må vi så se om Mette ved roret vil styre Danmark sikkert udenom giftdepoter ved Stenlille.

    https://klimarealisme.dk/2023/07/17/giftdepot-i-stenlille/

    Eller om hun og resten af folketinget forsat har rod i deres prioriteringer, og vil fortsætte med at se stort på Bertel´s 3 punkter herover, og bruge pengene på grøn religion frem for forsvaret af Danmark, når vi nu med Mette´s egne ord,

    “er på vej ind i en dunkel, dunkel, dunkel periode”

    Man kunne jo tilføje, når vi nu i årtier har blotlagt for Putin, i hvor elendig stand vores forsvar er, og i hvor stor grad vi er villige til at udrulle HVDC kabler, der inviterer til at blive klippet. Om den dunkle periode vi øjensynligt går i møde, måske til dels er selvforskyldt?

  2. REO, repræsenteret ved Holger Skjerning har jo tidligere udviklet atomstrømsseparatoren, hvor det i skrivende stund ikke vides om indbygningsmodellen er færdigudviklet?

    Atomstrømsseparatoren der giver forbrugeren det frie valg mellem kulkraft eller atomkraft i stikkontakten, uafhængigt af hvad borgen måtte mene er den rigtige EL.

    Måske tiden er moden til at denne frihedskontakt, videreudvikles til også at kunne fravælge biomasse, sol og vindenergi, således at hver dansker får en ny frihed til at frigøre sig fra borgens energipolitik?

    https://www.dr.dk/bonanza/serie/430/aprilsnar!/65994/aprilsnar-1996—nej-tak-til-stroem-fra-sverige

    😉

  3. Professor på Aalborg Universitet? Svarer vel til en ph.d. på Syddansk Universitet.

  4. Tak for indlæg Bertel, og tak for et par generationers kamp i den gode sags tjeneste.

    Altid interessant at lytte til folk med det store historiske overblik.

    Selv kan jeg også huske de sære radikale skolelærerer, når de kom trillende i deres politisk korrekte 2CV, med et “Atomkraft nej tak” klistermærke på bagsmækken, der som jeg husker dem vel ca. fyldte et areal på 1 kvm.

    Om det store klistermærke så repræsenterede hvor meget de havde sat sig ind i stoffet, hvor meget deres nye identitet betød for dem, eller om det blot var der for at holde lidt sammen på de tynde franske blikplader, fandt jeg aldrig ud af.

    Men enig, de burde alle tage sig lidt sammen inde på borgen, blive voksne, og sætte ansvaret for Danmark højere end personlige skøre ideologier.

  5. Erling Petersen

    Da alle de borgerlige partier ved regeringsforhandlingerne efter valget i 2019 skiftede standpunkt fra 40% reduktion til 70%, fik vi den begrundelse, at da der alligevel var flertal for 70%, så gik de med i forliget, fordi de ønskede at sidde med ved bordet, når loven skulle udmøntes i konkret handling. Så nu er det nok på tide, at de borgerlige viser os, at de mente det, som de gik til valg på i 2019.

    • Mikael Thau

      En lille præcisering.

      Ved valget i 2019 var det så vidt jeg husker kun den røde blok ekskl. S og R, der mente at vi skulle have en lov, der foreskrev 70 % CO2 reduktion i 2030. Både S og R mente ikke det var realistisk og gik ind for så vidt jeg husker 60 % reduktion.

      Efter valget mente R så at 70 % nu pludselig alligevel kunne opnås og støttede dette under regeringsforhandlingerne. Der blev lagt pres på Mette Frederiksen, som så måtte bøje sig for at få ro på bagsmækken.

      De borgerlige partier ekskl. Nye borgelige og Liberal alliance vurderede efterfølgende åbenbart at det var klogt at hoppe med på galejen og stemte for klimaloven, der blev vedtaget 18. juni 2020.

      Jeg formoder at der var tale om vælgertaktiske grunde i blå stue, da der jo i foråret 2020 ikke var opstået nogen faglig begrundelse overhovedet for, at det nu pludseligt var muligt at gennemføre det ambitiøse CO2 reduktionsmål i praksis.

      Danmarks ærede mødre og fædre vedtog altså klimaloven i blinde uden nogen form for erkendelse af hvordan 70 % målsætningen kunne indfries.

      Vi må håbe at den slags lovgivningsarbejde var en enlig svale, og at fremtidig lovgivning vil hvile på et mere gennemarbejdet grundlag med realistiske forventninger til implementeringen.

  6. Jørgen Keinicke

    Atomkraft i kombination med den ægte grønne omstilling er den optimale løsning for Danmark.

    Den ægte grønne omstilling er rejsning af ny skov og udplantning af ålegræs i Danmarks relativt store havareal. Herved opsuges og lagres mængder af CO2 ligesom flere BVOC gasser udledes til atmosfæren. Det er med til at danne skyer og reducere global opvarmning.

    Et nyt center ved Københavns Universitet skal forske i BVOC gassernes indflydelse på klimaet.

    https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13697052/gases-from-bacteria-and-plankton-affect-the-climate-new-research-center-seeks-to-calculate-by-how-much?publisherId=13561218&lang=da

    • Erling Petersen

      Michael Thau.
      I valgkampen var det kun Enhedslisten og Alternativet der gik ind for 70% Alle andre gik ind for 40% . For at støtte Mette Frederiksen forlangte Enhedslisten at Socialdemokratiet også valgte 70%. Efter regeringsforhandlingerne gik alle partier -minus NyeBorgerlige – ind for 70%.

      • Udover at CO2 når det kommer til stykket, sagtens kan vise sig at gavne mere end det skader, når man en dag har lavet nogle bedre og upartiske modelberegninger.
        Hvis man er en oplyst grøn, en intelligent grøn, der har sat sig ind i tingene, ved man også godt at både de 40% og de 70% kun er regnearks %, der intet har med de faktuelle udledninger at gøre.
        Man ved også at det er ligegyldigt hvad vi gør i et lille land som Danmark.

        Monterede man en CO2 måler i alle flisfyrede kraftværker, og i skorstenene på alle de kinesiske fabrikker og kraftværker der producerer vores varer, ville regnestykket se lidt anderledes ud.

        Borgen er en stor galeanstalt, hvor milliarder af vores surt tjente penge formøbles på den ene ligegyldige rapport og undersøgelsekomission efter den anden, fulgt op af fiktive snyderegneark.

        Et gigantisk freakshow, hr. og fru. Danmark så som flest, tager som den ægte vare, og hvor et flertal af folket kræver deres penge bliver misbrugt på dette skuespil.

        Ja, menneskeheden har fortsat et stykke vej, før vi kan kalde os selv for intelligent liv.

        En Alien der flyver forbi jorden, vil kigge ned og tænke Ahhhh, nej, jeg giver dem lige en million år mere, så kan det være vi til den tid kan snakke fornuft med hinanden.

  7. Preben+Møller+Jacobsen

    De “borgelige” holdningsløse skvat løber rundt som en flok forvildede hovedløse høns. Naturligvis skal Danmark også udnytte sikker billig kerneenergi, der leverer energi ift. forbrug modsat utopien der leverer, når det blæser og solen skinner. Disse altødelæggende installationer skal, inkl. landmøllefundamenters 4-15.000 tons stålarmeret beton samt de mange kilometer lange EL-kabler, snarest muligt fjernes fra hav og land – fugle og havdyr og naturen landskabet stilles fri igen.

    • Preben+Møller+Jacobsen

      Indtil kernekraften kan levere landets totale energibehov, skal gas fra Nordsøfelterne dække landets totale energiforbrug inkl. enhver stigning. Det nyrenoverede Tyrafeltet kan levere ca. 50 års totalforbrug, Vikingfeltet ca. 25 års forbrug samt det nyeste, fundet 2019 døbt Svanefeltet, vurderes være det hidtil største fundet på dansk område gas til 50-75 års totalforbrug. Så det haster ikke med kernekraften, der er masser af tid til omhyggeligt planlægge og gennemføre udbygningen. Der er ingen grund til beklage sig over den politiske begrundede utopi CO2 udledningen – jo mere af det livsbetingede CO2 jo større høst og øger planetens grønne områder – en fordobling fra 420 ppm til 840 ppm vil være godt, betyder intet negativt for vejret – tværtimod.

      • Tak for info P+M+J

        Søgte lidt på Svanefeltet og fandt bl.a. dette.

        Folketinget er jo i bund og grund en selvdestruktiv forsamling, der på ingen måde tjener landet godt, når man har fundet historiens største danske gaslomme, og så vælger at importere LNG-gas fra USA og diktaturstater samt rode med vanvittige VE- og brintprojekter.

        Samtidig lytter borgen til vores ven Brian fra AAU, med alle hans professor-grader, der mener det er bedst at lade dansk gas ligge i undergrunden, lade eksisterende dansk gas-infrastruktur vi hverken skal bruge tid eller penge på at etablere, men som ligger nøgleklart, rådne op i den grønne kirkes hellige navn, for derefter at sende alle vores penge her i EU til USA og Mellemøsten, så vi istedet for at pumpe gratis gas op af egen undergrund, kan betale for LNG i dyre domme + alle de ekstra CO2-udledninger der kommer iforb. med transport af LNG til EU.

        Ja det er så dumt, at kun AAU og borgen kan se fornuften her.

        “En lækkerbisken

        Svanefeltet ligner på mange måder Elgin-feltet og må på direktionsgangen hos TOTAL forekomme som en ren lækkerbisken. Svanefeltet er estimeret til dobbeltstørrelse af Elgin og rummer 100 milliarder m3 metan.”

        “I 2016 forsøgte Mærsk i samarbejde med Shell at overtage retten til efterforskning og boring. Nu mente man at kunne håndtere udfordringerne. Men staten stillede nogle betingelser, som Møller fandt helt uacceptable – og overdragelsen blev ikke til noget. Siden frasolgte Møller hele deres engagement i Nordsøen.”

        https://raastof.ve.dk/svanefeltet/

        “De gennemborede dele af reservoiret indikerer, at Svanefundet kan vise sig at være større end Tyra-feltet, der er det felt, der indtil videre har produceret mest gas i Danmark.”

        “De meget store kendte gasfelter kunne fint udbygges på relativt få år.”

        “Dansk gas er bedre end amerikansk

        – I stedet for at vi i Europa nu planlægger import af LNG (flydende naturgas i kæmpe tankskibe) fra bl.a. USA, skriver nationens Morten L., mens professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen mener, at gassen skal blive liggende:”

        https://ekstrabladet.dk/nationen/gigantisk-fund-i-nordsoeen/9156648

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*