Vi bragte i forgårs en omtale af Dr. Roy Spencers artikel om klimamodellernes generelle tilstand af unøjagtighed. De viser næsten konsekvent for stor opvarmning, både når man kigger på de globale temperaturer, men også for udvalgte geografiske områder. Spencer illustrerede den globale situation med grafen vist på fig. 1. Her ser man de målte temperaturer i perioden 1979-2022 sammenlignet med gennemsnittet af 36 klimamodellers simulering af temperaturen i samme periode.
Det har fået klimaforskeren Gavin Schmidt op af stolen, og i et vredt indlæg har han anklaget Spencer for at fuske med tallene. Han får bl.a. skrevet, at Spencers udsagn er ”nonsens på stylter”. Schmidt mener, at Spencers graf er urimelig over for klimavidenskaben og illustrerer det med den mere officielle graf, vist på fig. 2. Her ser man klart, hvordan de to kurver er tættere sammen, og de målte temperaturer er her inden for det område, som modellerne dækker.
Schmidt indvender bl.a., at Spencer ikke medtager denne spredning i modellernes resultater. Spencer viser kun gennemsnittet som en enkelt kurve. Den tager ikke højde for, at modellerne dækker et meget bredere område af temperaturer, nogle modeller viser varmere temperaturer, andre køligere. Hertil kommer, at IPCC selv er begyndt at sortere i kurverne, de allervarmeste bliver ikke medtaget, og resten ligger pænt tæt på de målte temperaturer.
De målte temperaturer er her Schmidts egne, fra NASA/GISS, de er kendt for at være i den høje ende, da de er baseret på målinger ved jordens overflade med byvarme og alting inkluderet.
Nu kan man jo godt indvende, at den uhyrligt store spredning i modellernes resultater ikke ligefrem er noget positivt. Hvorfor er der den spredning? Siger den noget om modellernes pålidelighed? Med så stor spredning kan man roligt fastslå, at alle modellerne viser forkerte resultater. Men hvilken én er tættest på virkeligheden? Det aner man ikke noget om.
Men alligevel, hvordan kan de samme data komme til at tage sig så forskelligt ud i fig. 1 og fig. 2? Det spørgsmål har Spencer taget op i et indlæg, hvor han kommenterer på Schmidts bemærkninger. Grundlæggende er det et spørgsmål om, hvordan man placerer to kurver, som man gerne vil sammenligne. De er begge to anomalier, og derfor er det ikke på forhånd givet, hvordan de skal lægges. Schmidt lægger sine kurver oven i hinanden, men uden et klart defineret udgangspunkt. Da vi imidlertid ønsker at se forskellen i en udvikling over tid, er det jo ikke ligegyldigt, hvordan man vælger dette udgangspunkt.
Det har Spencer illustreret med fig. 3. Han mener, at man skal trække en ret linje gennem de to kurver, og så lade disse såkaldte tendenslinjer starte fra samme punkt i venstre side, dvs. ved året 1979. Derfra kan man så se, om linjerne følges ad eller driver fra hinanden, som vist nederst i fig. 3. Schmidts kurve ligner til gengæld den øverste, her vil de to rette tendenslinjer krydse et eller andet sted på midten af diagrammet, og derved maskerer man effektivt forskellen i hældningen på de to kurver, og de ser (næsten) ud til at vise det samme. Bemærk, at der jo slet ikke er nogen tendenslinjer på Schmidts diagram.
Gavin Schmidt beklager sig over andre ting i Spencers artikel. Eksemplet med temperaturen i et delområde af USA finder Schmidt uretfærdigt, det er udtryk for ”cherry picking”, dvs. udvælgelse af data, der fremmer éns sag. Her må man imidlertid huske på, at klimamodellerne regner på de fremtidige temperaturer, som de er fordelt over hele Jorden, og der udgives kort, der i detaljer viser temperaturen region for region, se fig. 4. Så kan man jo ikke bebrejde en person, der sætter sig for at se, hvor godt det går med disse regionale simuleringer af nutiden. Og det gik jo rigtigt galt i Spencers eksempel.
Schmidt tager derefter fat i Spencers kurve, hvor han sammenligner målinger i troposfæren, dvs. et stykke over jordens overflade, med modellernes simuleringer sammesteds. Her redder Schmidt situationen ved dels at indføje NOAA’s målte kurve, der tydeligt ligger over satellit- og ballonmålingerne m.v., og så henvisninger til spredningen i modellernes resultater. Men det er ikke anderledes end argumentationen vedr. fig. 1 og NOAA-kurven hører ikke hjemme her.
Det er interessant at se, hvor hysterisk klima-alarmistiske forskere bliver, når man kommer med indvendinger mod deres lære. Her ligner Gavin Schmidt meget sin nære ven Michael E. Mann, der, mildt sagt, også reagerer kraftigt på enhver kritisk bemærkning.
I øvrigt medtager Spencer et link til en video med TV-manden John Stossel. Her var planen, at Spencer og Schmidt skulle interviewes sammen. Det nægtede Schmidt, så enden på det blev, at først sad Spencer i stolen over for Stossel, og derefter måtte han forlade lokalet, inden Gavin Schmidt indfandt sig.
Danish
“hvor uddannede journalister med presseetik filtrerer information.” Sagen er jo, at der er ekstremt få journalister, der er uddannet i naturvidenskab og statistik, og disse skriver sjældent i dagspressen eller redigerer i TV. Det er vel også derfor, at TV-meteorologerne har frit spil i deres ubalancerede klimapropaganda.
Jeg forsøger at tygge mig igennem “Thinking fast and slow” af nobelprisvinder Daniel Kahneman. Han afdækker på forunderlig vis, hvor fladpandet den menneskelige hjerne og natur er indrettet, og hvor nemt det er at manipulere med os.
Vi køber med andre ord de lette forklaringer og løsninger, og gider ikke sætte os ind i data. Når først vi er havnet i sækken af letkøbte forklaringer, nægter hjernen at erkende andre sandheder.
Og vi andre bliver blot mere og mere besværlige og tunge at høre på.
De har sejret ad helvede til, klimatosserne!
Så sandt som sagt Ian….det gælder om at være først med de (rigtige) lette forklaringer, inden andre løber afsted med alle hulemandshjernerne i en sæk.
Det handler således ikke så meget om at have de rigtige svar, men mere om at sidde på nationale hjernevask-værktøjer, som DR og folkeskolen, så man kan komme først med de forkerte svar, og den vej rundt skabe konsensus om, at de forkerte svar er de rigtige svar.
Vi peger fingre ad den helt åbenlyse manipulation, der foregår i diktaturstaters medier, men præcis det samme foregår jo i den vestlige “frie” verden, og ikke mindst i EU.
Lavede man en lille rundspørge, for at få afdækket hvor mange af de klimatroende disciple, der har andet end en overfladisk viden om det stof, der ligger til grund for deres indædte tro og frygt, kunne man måske få afdækket om det er mere end 1% af de grønne disciple, der ved hvad de tror på.
Man kunne jo stille nogle simple spørgsmål som.
– Hvad er CO2?
– Er CO2 godt for noget?
– Hvad betyder PPM?
– Hvad er det korrekte CO2 PPM niveau for planeten Jorden?
– Hvordan måler man Jordens temperatur
– Hvad var planeten Jordens temperatur den gang, CO2-koncentrationen var 20 gange så høj?
– Har planeten Jordens temperatur ændret sig før industrialiseringen? hvis ja, var der dengang en tæt sammenhæng mellem CO2-koncentration og global temperatur.
– Hvem er Michael Mann?
– Hvad viser Manns hockeystav?
– Kan andre faktorer end CO2 påvirke planeten Jordens temperatur, og hvis ja, hvor meget i forhold til CO2?
– Findes der andre drivhusgasser end CO2? hvis ja, hvor meget påvirker de planeten Jordens temperatur?
– Hvad vil det koste at blive netto-nul i Danmark, og hvordan ville dette påvirke et globalt klima?
Her et eksempel, hvor man har benyttet sig af snydepels-håndbogens første læresætning “Omitting the baseline”.
https://klimaformidling.dk/hvorfor-co2-saa-interessant/
Hvor Jesper Theilgaard ved klimaformidling.dk, eller skulle vi kalde det klimamisformidling.dk, på fornemste vis brillierer med et skoleeksempel på “Omitting the baseline” tricket.
Er baseline ved 250 PPM, og ikke 0 PPM som en korrekt graf ville have som baseline, kan man opnå den ønskede effekt med visuelt at dramatisere grafen, der desuden for størstedelen er baseret på omdiskuterede proxy´er.
Og glemte lige, det er jo endnu et paradoks i Danmark, hvis man med den ene hånd bruger skatteydernes penge på at danskerne skal være et oplyst og kildekritisk folk, mens den samme stat med den anden hånd samtidig groft manipulerer folket.
Som at lave regneark hvor biomasse for det årlige-CO2 regnskab udleder nul CO2, hvor man jo må formode at statens skatteyder-aflønnede eksperter, rent regnskabsteknisk i starten af deres studie, har lært hvordan man indregner det massive CO2-lån der jo reelt er tale om. Et lån der tages kredit for her og nu, men hvor realiteterne er at lånet måske først er helt eller delvist tilbagebetalt om et par hundrede år.
Eller når man ikke kan få lov at se en betalingskanal, som DRTV, uden massiv reklame for den grønne kirkes mission.
Ønsker man således at nyde en reklame og propagandafri naturfilm med børnene en lørdag aften foran husalteret, helt enkelt fordi man holder af naturen, hører det med i TV pakken ved DRTV, at man udover at være tvunget til at betale for denne “public service” tjeneste, også er tvunget til at lægge øre til massiv statslig propaganda og en endeløs række af udokumenterede påstande. Hvor DRTV uden at dokumentere alle deres påstande, fortæller hvordan jorden opvarmes og hvor skadelig denne opvarmning er for de dyr og den natur, man samtidig viser fantastisk smukke billeder af.
Normalt skal påstande dokumenteres, men dette krav lader det til at DRTV, som statsligt talerør, er hævet over.
Måske DRTV har været på et kursus ved Ole Munk, og husket hans læresætning.
“hvorfor du skal bruge visuelle virkemidler i effektfuldt samspil med dine tekster.”
hvor tekster så blot er udskiftet med en dansktalende kommentator, der med rette overbevisende stemmeføring, sikkert kan forføre den sidste tvivler.
https://www.dmjx.dk/aktuelt/viden/derfor-elsker-din-hjerne-visuelle-virkemidler
https://www.dr.dk/drtv/se/nordamerikas-kaempesoeer_438319
Det er jo statslig “product placement”, hvor der reklameres for den grønne kirkes produkter, og hvor målgruppen strækker sig helt fra de yngste til de ældste.
https://www.investopedia.com/terms/p/product-placement.asp
Ved andre streamingtjenester er det frivilligt om man overhovedet ønsker at abonnere på kanalen, og derefter også frivilligt om man ønsker at betale for en reklamefri oplevelse.
Ved DRTV er der andre spilleregler, her er man tvunget til at købe streaming kanalen, samtidig med at man er tvunget til at se naturfilm med “product placement”.
Hjernen elsker visuel kommunikation og er optimeret til at forstå visuel kommunikation, hvorfor visuel kommunikation, inkl. manipuleret visuel kommunikation (var der nogen der sagde hockeystav), iløbet af et par brøkdele af et sekund, opfattes og forstå´s.
“Din hjerne er også doven.
Den elsker at slappe af. Og den bryder sig ikke om at afkode komplekse budskaber.”
https://www.dmjx.dk/aktuelt/viden/derfor-elsker-din-hjerne-visuelle-virkemidler
Man er derfor et let offer, hvis man ikke altid er opmærksom på hvor nemt man kan blive manipuleret, især med visuel kommunikation, som f.eks. grafer.
Herunder 5 metoder, ud af mange mange flere, man kan benytte til at manipulere dig.
https://s3.amazonaws.com/thumbnails.venngage.com/template/0b36b9c0-610e-4c84-85d1-2bbc11055013.png
– Omitting the baseline
– Manipulation the Y-axis
– Cherry picking data
– Using the wrong graph
– Going against conventions.
Ja, hver eneste gang man bliver præsenteret for visuel kommunikation, er der god grund til at være på vagt.
Der er jo folk der lever af at manipulere dig.
Det afgørende er uddannelse; ikke mindst en ungdomsuddannelse (stx, hhx og htx) hvor matematik- og statistikundervisningen er bevidstgørende mht. kritik af fremstilling og information. Afsløring af manipulerende præsentationer indgår heldigvis i fagbeskrivelser for matematik og samfundsfag mv. Kildekritik, faktatjek og kendskab til algoritmer er grundlag for at unge i dag ikke lader sig manipulere. Disse elementer er heldigvis skrevet ind i uddannelsernes formålsparagraffer, og lærerne er forpligtet på at danne eleverne til borgere, der er kvalificerede deltagere i vores demokrati.
Så der er håb, selvom debatniveauet ofte er skræmmende lavt på sociale medier. Moderation og faktatjek burde fremmes i en tid hvor kun få borgere finder det nødvendigt med betalingsmedier, hvor uddannede journalister med presseetik filtrerer information.
“ kun få borgere finder det nødvendigt med betalingsmedier, hvor uddannede journalister med presseetik filtrerer information.”
NEJ, Per. Det ville vi netop gerne have, at vores nationale TV-kanaler gjorde. Os, der betaler skat.