COP28-mødet endte med en sluterklæring, som efterfølgende er blevet opfattet meget forskelligt afhængigt af ståstedet i klimasagen. Klimarealister har hæftet sig ved det totale fravær af forpligtelser for nogen som helst, og mere end én har nok været fristet til at citere Greta Thunberg: ”Bla bla bla”. Klimaforkæmpere har på den anden side gjort meget ud af, at erklæringen tydeligt nævner de fossile brændstoffer, og at vi skal bevæge os væk fra dem. I de foregående 27 COP-møder har ”fossile brændstoffer” efter sigende været et forbudt ord, lige som ”Lord Voldemort”.
Men er der tale om en stærk, eller en mindre stærk erklæring? Det har vores hjemlige fakta-tjekker hjemmeside Tjekdet sat sig for at belyse nærmere. Tjekdet har ved tidligere lejligheder gjort sig bemærket ved omtaler af klimarealistiske budskaber, og synsvinklen har i mange tilfælde været det stik modsatte af realistisk. Man skulle jo gerne kunne forblive i det gode klima-selskab.
Men lad nu vore formørkede sjæle blive oplyst af Tjekdet og deres eksperters visdom. Indslaget handler specifikt om de tre vendinger, der var på forhandlingsbordet i Dubai vedrørende de fossile brændstoffers skæbne: ”Udfase”, ”nedfase” eller ”omstilling væk fra”. Der er almindelig enighed om at ”udfase” er langt stærkere end ”nedfase”, der jo virker noget vattet. Men hvad så med ”omstillingen”, som erklæringen bruger i den afgørende passus?
Herom sagde Dan Jørgensen, vores minister-for-lidt-af-hvert:
Omstilling væk fra er ligeså stærkt som udfasning. Og meget stærkere end nedfasning.
Men har han ret i det? Tjekdet får nogle eksperter på banen – i vid udstrækning the usual suspects, de sædvanlige cirkusheste.
Først en Marie Münster, der er professor på DTU. Hun forklarer, at hvis man placerer de forskellige ord i et spektrum, hvor man har nedfasning i den ene ende af spektret og udfasning i den anden ende, ligger en omstilling væk fra tættere på udfasning end nedfasning.
Münster:
En udfasning af fossile brændstoffer betyder, at man holder helt op med at bruge det. En nedfasning betyder, at man nedjusterer, hvor meget man bruger det. Det ender ikke nødvendigvis i et nul, men det går nedad.
Dernæst tager Tjekdet fat i Sebastian Mernild, professor i dansk kommunikation – eller er det i energisystemer? Mernild:
At ”bevæge sig væk” er tættere på ”udfasning” end ”nedfasning”, som jeg ser det. Men det er handlingen, der tæller i sidste ende. Hvis man rent faktisk ville tale om en decideret ”udfasning”, ville formuleringen være anderledes.
Næste indslag kommer fra Brian Vad Mathiesen, der er vindmølleindustriens repræsentant på Aalborg Universitet. Han påpeger, at begrebet energisystemer er en bred betegnelse, eftersom verdens lande kan forstå det på forskellige måder, og udtaler:
Det ville have været mere konkret at nævne elsektoren, varmesektoren, transportsektoren, den industrielle sektor, hele den petrokemiske industri, plastikindustrien og landbrugssektoren. Hvis man havde nævnt de brancher sammen med energisystemer, så havde man jo sendt et langt tydeligere signal om, hvor omfattende omstillingen skulle være.
Det har han jo principielt ret i, hvis man mener, at omstillingen skal være meget omfattende. Men det var tydeligvis ikke holdningen blandt flertallet af COP-mødets deltagere.
Tjekdet har arbejdet grundigt og faktisk fundet et enkelt sted, hvor ordet udfasning optræder:
Udfasning af ineffektiv statsstøtte til fossile brændstoffer, der ikke sigter på energi-fattigdom eller en retfærdig overgang, så hurtigt som muligt.
Men her er der ikke tale om udfasning af brændstoffer, men kun om ineffektiv statsstøtte, og det er der næppe nogen, der vil erklære sig uenige i – og slet ikke når det formuleres så vattet, som tilfældet er her. De olieproducerende lande kan sagtens fortsætte med at lade deres befolkninger købe benzin for en krone pr. liter.
Men her ender Tjekdet’s faktatjek, og reelt er vi vel ikke blevet ret meget klogere. Men det er jo helt i COP-sluterklæringens ånd.
Danish
Tjekdet.dk er Danmarks eneste certificerede faktatjekket og derfor pr. definition en saglig kilde i debatten.; oprindelig en del af magasinet Mandag Morgen. Og faktuelle tjek af påstande i klima- og omstillingsdebatten, er den del af Tjekdet.dk’s portfolio. At betvivle Tjekdet.dk’s integritet med en kæk bemærkning (… stik modsatte af realistisk) er ikke i orden. Men jeg ser frem til Klimarealisme.dk gør konsekvent brug af Tjekdet.dk, når forskellige emner kommenteres. Læsere kan evt. selv tjekke nogle artikler i dette spor: https://www.tjekdet.dk/faktatjek (flere emner har været behandlet i både indlæg og kommentarer her på siden).
Tjekdet har en med-på-moden klimalarmistisk tilgang, som du kan læse mere om her.
https://klimarealisme.dk/2022/10/09/hjemmeavlet-faktatjek/
Det er nok primært udtryk for den sædvanlige mentale dovenskab, som karakteriserer meget af medløberiet.
Jeg har aldrig hørt om “certificerede” faktatjekkere, men det var måske en idé for Klimarealisme.dk at få sådan et certifikat. Vi tager jo meget vrøvl ved vingebenet og afslører det, som det det er.
Det drejer sig om IFCSN, som Tjekdet er tilsluttet: https://www.tjekdet.dk/indsigt/nyt-kodeks-stiller-skrappe-krav-til-europaeiske-faktatjekmediers-journalistik-etik-og
God idé at søge medlemskab af denne organisation, der laver et stort arbejde for at sikre borgerne i Europa mod misinformation.
Det er jo ikke nogen officiel certificering. Tjekdet og de andre selvudnævnte faktatjekkere er gået sammen om at skrive et stykke papir med nogle almengyldige retningslinjer, som de så efterfølgende kan vælge at følge eller lade være. Det er ingen audits og ingen sanktionsmuligheder. Derimod skal man helst have den rette (klima-)politiske indstilling. Det kan vi ikke bruge til noget. Sjovt nok kan man i øvrigt ikke finde det famøse kodeks, hvis man klikker på links i din reference.
Tjekdets indslag på deres hjemmeside må bedømmes på deres indhold, som vi gjorde i artiklen, jeg refererede til tidligere i dag.
Læs her: https://efcsn.com/code-of-standards/
Sanktioner er bl.a. at man kan ekskluderes fra sammenslutningen. Så vidt jeg læser står EU-kommissionen bag EFCSN. Så det er ikke blot en selvbestaltet gruppe.
Hvorfor tale dette glimrende initiativ ned. Fakta er vel også klimarealisters grundlag?
EU-kommissionen har bidraget med penge, da den altid er velvillig overfor organisationer, der ønsker at forøge bureaukratiet og bruge af skatteydernes penge. Men der er ikke tale om nogen blåstempling eller løbende opfølgning fra kommissionens side.
Selve charteret er jo ret løst formuleret, ingen ville for alvor være uenig i det. F.eks. kræves det, at alle fremlagte fakta skal dokumenteres med henvisninger til litteraturen. Og her har vi netop problemet, når det drejer sig om klimaet. Der er tonsvis af alarmistisk litteratur, der kan underbygge selv de mest vanvittige påstande om “klimakatastrofen” eller en helt uproblematisk “grøn omstilling”.
Hvis du ikke har bemærket det, er det netop den argumentation, vi tager fat i her på siden, og så er medløbende “fakta-tjekkere” jo ikke til nogen nytte og kan ikke bruges til at afgøre, hvem der har ret. Det kan kun saglige argumenter om sagen selv – ikke hvem, der siger hvad.