Den Europæiske Unions ”jordobservationsprogram” Copernicus, er netop barslet med tallene for den globale temperatur i 2023. Der er i den anledning fundet de helt store dommedagstrompeter frem. 2023 har vist sig at være hele 1,48 grader højere end i førindustriel tid, dvs. perioden 1850-1900, se fig. 1.
Alle månederne fra juli og året ud var varmere end Paris-aftalens mål om 1,5 grader over den førindustrielle temperatur. Ja, to dage i november var endda 2 grader over, se fig. 2.
Vi er dermed inde i det farlige temperaturområde, hvor allandsens ulykker vil hjemsøge planeten. Nu er det jo sådan, at en enkelt måned, eller et enkelt år ikke anses for at være afgørende. Faktisk skal man have en periode på 20 år, hvor gennemsnittet er over de 1,5 grader, før man kan sige, at den globale temperatur er nået det niveau.
Men varmt var det i 2023 og Copernicus oplister en masse rekorder, der er slået. Året havde en gennemsnitstemperatur på 14,98 grader, mens december lå på 13,51 grader, hvilket var 1,78 grader højere end december månederne i perioden 1850-1900.
Det er jo nogle imponerende præcise tal, specielt at man kender temperaturerne for 150 år siden så nøjagtigt. Men det er der naturligvis en forklaring på, som man kan finde i en faktaboks hos DMI. Copernicus bruger en såkaldt ”reanalyse”-metode, som forklares på følgende måde:
Reanalyse er en digital genfortælling af vejret – uden huller fra manglende observationer fra f.eks. bøjer, jordbaserede stationer, fly og satellitter.
Der, hvor der mangler data fra observationer, kombineres de store mængder lokale kvalitetssikrede observationer med beregninger fra vejrmodeller, der beregner de korrekte data og ’sætter plaster på’. De numeriske vejrmodeller genererer så et tidsmæssigt og rumligt kontinuert billede af atmosfærens tilstand for reanalysens periode.
En pærevælling af målinger fra forskellige kilder, og efterfølgende behandlet ved brug af klimamodeller. Sidstnævnte sikrer, at temperaturen vil stige i takt med CO2-indholdet i atmosfæren, uanset hvad målingerne ellers siger. Det betyder jo så, at vi ikke længere har en temperatur, som udelukkende er målt og derfor kan bruges til eftervisning af teorierne bag klimamodellerne. Hvorfor så overhovedet måle, som Roy Spencer vist på et tidspunkt spurgte?
Copernicus svælger videre og taler om havisens minimale udbredelse ved begge poler, de nye rekorder i atmosfærens CO2– og metanindhold, og selvfølgeligt alle tilfældene af ekstremvejr.
Der nævnes lidt om El Niño, som medvirker til at give de højere temperaturer, men den grundlæggende årsag er helt klart vores udledninger af drivhusgasser.
Til sidst udtaler Copernicus-cheferne sig og minder os om, hvor meget det haster med at reducere CO2-udledningerne, ”dekarbonisere”. Så er vi tilbage ved troens udgangspunkt. Det bliver også nævnt, at 2023 formentligt er det varmeste år i de seneste 100.000 år.
Medierne har naturligvis kastet sig over historien, bl.a. havde nyhedsbureauet AP et længere indslag, hvor der heller ikke blev sparet på krudtet. Vi ”flirter” med Paris-aftalens grænser for opvarmningen og planeten har ”feber”.
AP kommer ind på årets begivenheder med ekstremvejr, de var jo forfærdelige og skyldes årets usædvanligt høje temperatur. Her henvises til World Weather Attribution (WWA), ”Verdens Vejr-Sammenkædning”, sammenslutningen af klimaforskere, der lynhurtigt analyserer tilfældene og fælder dom om i hvilken grad, de kan tilskrives vores udledninger af drivhusgasser. En af de oplagte begivenheder var oversvømmelserne i Libyen, der desværre slog mange mennesker ihjel. Årsagen var imidlertid sammenbrud af et par ekstremt dårligt vedligeholdte dæmninger efter et regnskyl, der dog ikke var kraftigere, end hvad man har oplevet før.
AP henviser til den amerikanske hav- og atmosfære-administration NOAA og nævner, at antallet af tilfælde i USA med ekstremvejr med omkostninger over en milliard dollars steg til en ny rekord. Går man ind på NOAA’s hjemmeside, kan man dog se, at 2023 langtfra var det værste hvad de totale omkostninger angik, se fig. 3. Den slags tal stiger og falder fra år til år.
Direktøren for Copernicus bliver citeret for følgende, i forbindelse med påstanden om, at 2023 blev det varmeste år i 100.000 år:
Det betyder, at vores byer, vores veje, vores monumenter, vores bondegårde, ja faktisk alle menneskelige aktiviteter aldrig har skullet håndtere et klima, der var så varmt. Der var simpelthen ingen byer, ingen bøger, landbrug eller husdyr på planeten sidst temperaturen var så høj.
Udtalelsen er jo det vitterlige vås. En temperaturstigning på 1,5 grader svarer til at rejse fra Skagen til Kruså. Landbrug trives fint begge steder og meget længere mod syd, hvor det bliver endnu varmere. Og ja, vi havde ingen bøger bare for få tusinde år siden, men vi havde heller ikke nogen termometre og reelt har vi ingen viden i detaljer om temperaturerne den gang. Hockeystavkurverne udjævner temperaturerne, således at det, vi ser, er middelværdier for 100 år eller mere. Og selv de perioder er udjævnede i forhold til hinanden. Hvordan kan vi så vide, at der ikke var en kraftig El Niño f.eks. for 2000 år siden, i Den Romerske Varmeperiode, der gav lige så høje temperaturer som i 2023? Faktum er, at det kan vi ikke vide.
2023 var varmt, i det omfang det overhovedet giver mening at tale om en ”global temperatur”. Men i praksis har det ingen betydning for nogen. Opvarmningen er beskeden, og man ser den altid i forhold til den kolde Lille Istid, som bestemt ikke er noget, vi skal ønske os tilbage til. Vejrstatistikkerne peger ikke på, at 2023 skulle skille sig ud mht. ekstremvejr, de brændte arealer ved skovbrande, både i Europa og i Nordamerika, var betydeligt mindre end i årene før. Der var mange navngivne orkaner i Atlanterhavet, men de fleste blev derude og skaderne på USA’s østkyst var begrænsede. Ekstrem nedbør og tørke skilte sig ikke ud. Som sædvanligt blev nogle regioner ramt af det ene eller det andet, men der er ikke nogen tendenser over længere tid at spore.
Så på nær lidt varmere vejr, der mere er til gavn end til skade, var 2023 et meget lidt bemærkelsesværdigt år. Men klimahysteriet er nået nye højder, og man kan med god ret frygte for fremtiden. Ikke pga. klimaet men pga. alle de desperate tiltag, der hører med til visionerne om en grøn omstilling. De kan gøre skade for alvor.
Danish