Debatindlæg, Klimapolitik, PM

Paris-aftalens endeligt

I går bragte vi en omtale af en rapport om det forventede energiforbrug frem til 2050, og hvordan de dertil knyttede CO2-udledninger ville føre til voldsomme overskridelser af Paris-aftalens mål om 1,5 eller maks. 2 graders temperaturstigning. Det er sæson for klima-rapporter her op til det næste COP-møde i slutningen af måneden, og nu er UNEP, FN’s miljøagentur, barslet med en tilsvarende rapport med stort set den samme konklusion.

UNEP’s nye rapport

Sagt i al korthed kan vi glemme alt om Paris-målene. Alligevel forsøger UNEP efter bedste evne at piske en stemning op om, at det vil være noget nær Verdens ende, hvis temperaturen stiger mere end de 2 grader. Rapporten har fået en del omtale i danske medier, og de har slugt budskabet råt og uden nogen selvstændig stillingtagen – som de jo har for vane. Det vender vi tilbage til.

Rapporten lægger ud med de sædvanlige advarsler om, at klimakrisen allerede er over os, f.eks. med de rekordhøje temperaturer i år. 86 dage har allerede overskredet de 1,5 graders opvarmning siden udløbet af Den Lille Istid, ja september var helt oppe på 1,8 grader. Og hertil kommer alle tilfældene af ekstremvejr, hvor det hævdes, at IPCC har advaret om, at det kun er en ydmyg begyndelse.

Det nævnes, at de nuværende temperaturoverskridelser kun er midlertidige, der skal mere permanent høje temperaturer til, før vi kan tale om en global stigning på 1,5 grader. Det er jo vigtigt at få med, for ellers kunne nogen jo forledes til at tro, at vi allerede nu lige så godt kan opgive klima-ambitionerne.

Rapportens dystre budskab er det velkendte, landenes planer for det fremtidige energiforbrug er helt ude af trit med klimamålene, selv hvis vi medtager de mere eller mindre løse tilsagn, der er givet om reduktioner. I 2030 vil vi således udlede 22 gigatons mere CO2, end 1,5-graders målet fordrer, se fig. 1.

Fig. 1: Forventede udledninger af CO2 (ækvivalenter), i gigatons/år, hvis der ikke er nogen tiltag (blå cirkel og kurve), eller hvis landene holder de løfter, de har afgivet (orange og røde kurver), samt hvad Paris-målene på 2 og 1,5 grader vil kræve (lys blå og grøn).

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, styrer vi mod en opvarmning i år 2100 på 3 grader celsius; hvis alle de løst formulerede mål opfyldes, ender vi på 2,5 grader.

Der skal således turbo på reduktionerne, og de rige lande skal gå forrest. Her er der dog det problem, at allerede nu kommer 2/3 af udledningerne fra mindre rige lande, så alle bliver nødt til at gøre noget drastisk, vores udledninger skal globalt ned med 28-42 procent inden 2030.

I flere områder, bl.a. EU har man set fremskridt i form af faldende udledninger over de seneste år, men her på det sidste er udviklingen, bl.a. i England, gået den anden vej, man er gået væk fra hurtig udfasning af biler, der kører på brændstof, og man har lempet reglerne for opvarmning og isolering af huse. Tilmed har man igangsat ny olie- og gasudvinding. Det gælder flere andre EU-lande også.  

Kina har opbygget en vældig portefølje af solceller og vindmøller, deres kapacitet nærmer sig nu halvdelen af landets samlede el-kapacitet. Det lyder voldsomt, indtil man kommer i tanke om, at f.eks. Tysklands kapacitet af sol og vind er langt over det dobbelte af landets forbrug, og alligevel er man ikke i nærheden af at få 100% af energien fra sol og vind. Og ifølge rapporten er Kina også ved siden af i gang med at bygge 243 gigawatt nye kulkraftværker.

Så generelt må rapporten konstatere, at der er lav tiltro til G20-landenes ”netto-nul”-tilsagn. Det er nok meget fornuftigt.

Rapporten kommer ikke meget ind på, hvordan man har beregnet de forventede temperatur-overskridelser, men det nævnes, at den globale temperatur vil stige næsten lineært med den totale mængde CO2, vi har udledt til atmosfæren. Derfor kan vi kun begrænse opvarmningen ved at holde os inden for et ”budget”, der p.t. måske er så lavt som 250 gigatons CO2 mere, efter 2023, hvis vi skal holde de 1,5 grader og 950 gigatons ved de 2 grader.

På intet tidspunkt er der den mindste tvivl om sådanne tal. Stiger temperaturen virkeligt proportionalt med CO2-indholdet, og kan man regne med, at den vil fortsætte med at gøre det? Det er der stor uenighed om i videnskaben, men den slags fnadder skal ikke forstyrre rapportens klare budskab.

Til illustration af, hvor slemt det bliver, hvis vi ikke holder temperaturen nede, har rapporten taget en figur fra IPCC’s seneste rapport (AR6-WGI), Sammendraget for Beslutningstagere, se fig. 2. Her er budskabet strammet lidt i forhold til hovedrapporten, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at der kun nævnes flere hedebølger og lidt hyppigere forekomst af tørke-episoder eller tilfælde af kraftig nedbør. Er der noget at være bange for, sådan for alvor?

Fig. 2: Tilfældene af ekstremvejr, der kan forventes ved temperaturstigninger ud over Den Lille Istid. Hyppigheden af 10-års og 50-års-hedebølger, samt 10-års kraftig nedbør og tørke. Tallene i skemaet angiver hvor ofte i løbet af de 10 eller 50 år begivenhederne vil indtræffe ved forskellige temperaturer. Det er interessant, så detaljeret kendskab man har til begivenhederne globalt i perioden 1850-1900.

Rapporten nævner ikke med et ord de praktiske vanskeligheder med en hurtig og omfattende grøn omstilling. Der tales end ikke om midlerne, andet end at omkostningerne til ”vedvarende energi” er faldende. Det nævnes også, at ulandenes befolkninger kan få adgang til billig elektricitet ved solceller, installeret lokalt uden at være koblet til elnettet. Men den slags strøm kan ifølge rapporten kun bruges til belysning og opladning af mobiltelefoner, og det er jo ikke nok. Skal solcellestrøm bruges til belysning om natten, kræver det dog også batterier, der fordyrer installationen en hel del.

Men alt det gås der let hen over, og kernekraft er, så vidt undertegnede kunne se, ikke nævnt med et ord nogetsteds. Man fokuserer alene på at få nedbragt vores forbrug af kul, olie og gas, og alle de praktiske vanskeligheder kommer man ikke ind på. På den måde er sådan en rapport jo nærmest en gratis omgang.

Til sidst er der et kapitel om opsamling af CO2, dels ved skovbrug og ændret arealanvendelse og dels de mere eksotiske tekniske løsninger. En sammenfatning er vist på fig. 3. Man bemærker her, at ikke ret meget af teknologien synes at være særligt moden – selvom det haster med at sætte projekterne i værk. Man bemærker også, at prisen pr. ton ved mekanisk opsamling fra luften er sat til 800 dollars, det er helt sikkert et rimeligt bud og viser bare, hvor håbløs den teknologi vil være.

Fig. 3: De mange løsninger til opsamling af CO2. Farverne på pletterne viser, hvor langt teknologien er kommet, fra grøn: “Betydeligt fremskridt” til rød: “Ingen fremskridt”.

Men hele rapporten er ét langt trut i dommedagstrompeterne, og vi kan nu se på, hvordan den er blevet omtalt i de danske medier.

DR.dk  var hurtigt på pletten under overskriften: ”Verden har kurs mod en katastrofal temperaturstigning: ‘Ikke en fremtid, nogen af os ønsker’”. Derefter blev der ikke sparet på krudtet. Verden stiler mod en temperaturstigning på 2,9 grader:

– Og det er ikke en fremtid, nogen af os ønsker, siger Anne Olhoff, der er international seniorrådgiver i den grønne tænketank CONCITO og videnskabelig redaktør på rapporten.
– Vi sætter fremtidige generationers velfærd på spil. Det er vores børn og vores børnebørn og alle fremtidige generationer, det her handler om. Vi har en forpligtelse på ethvert plan til at handle nu – og vi ved, hvad der skal til. Der er ingen undskyldning, siger hun.

Det nævnes at videnskaben efterhånden har erkendt, at vi ikke kan nå de 1,5 grader (tænk!). Men det gør jo kun det hele endnu mere alvorligt. Olhoff:

– Løbet er ved at være kørt for 1,5 grader. Det viser rapporten tydeligt. Men rapporten viser også, at det handler om at handle, handle, handle. Lige nu. Og lige her.

DR’s artikel fortsætter i dystre toner:

Verden er i dag cirka 1,2 grader varmere end før industrialiseringen, og allerede nu ser vi konsekvenserne af den globale opvarmning i form af oversvømmelser, tørker, hedebølger og naturbrande. Og det vil blive langt værre, hvis den globale gennemsnitstemperatur når at stige med 2,9 grader.

Der kom de, alle tilfældene af ekstremvejr, som vi nu skal tro, ene og alene er en konsekvens af vores udledninger af CO2 og andet godt. En klimachef ved DMI påpeger, at det vil gøre Verden til et langt farligere sted at leve for vores børn og børnebørn. Klimachefen har følgende at sige om opvarmningen:

– En knap tre grader varmere verden vil give så ekstreme temperaturer i store dele af året, at det nogle steder kan være svært at gå på arbejde, og det kan være en sundhedsrisiko at bevæge sig ud.

Igen er det jo nok noget, der vil overraske alle de mennesker, der i dag færdes og arbejder i varme lande, især da den globale opvarmning jo primært manifesterer sig ved højere temperaturer om vinteren og om natten.

Og endeligt en klimarådgiver fra Folkekirkens Nødhjælp:

– Det er en katastrofe. Allerede i dag er der mennesker, som er fordrevet fra deres hjem, og allerede i dag er der mennesker, som sulter. Hvad sker der, når temperaturen stiger endnu mere?

Indtil videre er der som bekendt ikke nogen, der sulter eller er fordrevet fra deres hjem pga. varige klimaforandringer. Forbigående tørke eller oversvømmelser skaber nød i lokalområderne, men sådan har det jo altid været.

BT havde også en artikel om emnet, med titlen: ”Verden er på gal kurs i jagten på at nå vigtigt klimamål”. Her optræder Anne Olhoff også:

– Snakker vi en temperaturstigning på 2,5-3 grader, så kan det være op til seks grader eller mere visse steder i verden – for eksempel store dele af Afrika, siger Anne Olhoff.

Hvilket så nok ikke er det mindste sandsynligt, men det lyder skræmmende!

Vores minister-for-lidt-af-hvert Dan Jørgensen bliver også spurgt og påpeger, at rapporten skaber et ”dystert bagtæppe” for det kommende COP-møde (det var jo nok også det, der var hensigten). Jørgensen:

– Bundlinjen er den klare konklusion, at der skal betragteligt mere tempo på, og det vil sige, at der er et massivt pres på de største udledere af drivhusgasser.

BT havde yderligere en artikel om samme emne, hvori en direktør, en hr. Krausing, fra tænketanken Concito interviewes. Krausing er ikke i tvivl om situationens alvor og plæderer for hurtig handling. Vi må ikke afskrive målet med de 1,5 grader og vi skal tage aktion, f.eks. i form af en afgift på flyvebilletter her i Danmark. Vi skal også fremrykke afgiften på landbruget.

BT spørger så meget fornuftigt:

Vi snakker om en global målsætning – hvor stor en rolle spiller lille Danmark i virkeligheden i den?

Og her lyder svaret:

»Vi kan vise løsninger, der duer. Vi kan sætte politiske mål. Man skal se på Danmarks rolle som et laboratorium for løsninger.«

Jeps, vi kan ruinere og lukke vores landbrug og se, hvor mange af de andre lande, der har lyst til at følge i det fodspor. Nok ikke så mange, når det kommer til stykket.

TV2 har taget fat i Sebastian Mernild, der er i fin form:

– Vi ser konturerne af, at vi bevæger os mod en varmere verden end nogensinde, og at det sker med en indtil nu uset hastighed. Vi har pokkers travlt.

Denne UNEP-rapport udkommer her for 14. gang og hertil siger Mernild:

– Budskabet er stort set det samme, som det har været de sidste ti år. Men det er forstærket, og alvorens karakter er anderledes. De her rapporter har aldrig været vigtigere.

Mernild er ærlig nok, og indrømmer, at han ikke tror på, at vi kan opfylde 1,5-graders målet. Det løb er kørt. Men han advarer stadigvæk mod tipping points (”væltepunkter”) i klimaet, f.eks. at indlandsisen smelter eller Golfstrømmen går i stå.

Så vidt rapporten og de danske medier. Men hvor står vi i virkeligheden?

Der er ingen tvivl om, at det er gået op for de fleste landes regeringer, at man ikke bare kan skære ned på brugen af kul, olie og gas – og slet ikke for at opfylde nogle, mildt sagt, teoretiske klimamål. Vores samfund, velstand og velfærd er intimt knyttet til en stabil og rigelig forsyning med energi, og den kan alene de fossile brændstoffer levere. Problemerne med grøn omstilling, hvor man vil basere samfundene på ustabil sol og vind, er blevet tydeligere i de senere år, og lige nu er vi i en situation, hvor mange af projekterne er gået i stå, af den årsag at de vil levere en energi, der er alt for dyr – og stadigvæk ustabil, fordi hele problemstilling med lagring eller anden backup slet ikke er løst endnu og formentligt slet ikke kan løses.

Derfor er vi efter alt at dømme ved at nå det punkt, hvor Paris-aftalernes mål lider endeligt skibbrud. Jo før det bliver erkendt af politikerne og meningsdannerne, desto bedre, fordi vi så kan komme i gang med politiske tiltag, der giver mere mening og opretholder vores velstand og velfærd.

En anden konklusion er interessant nok. UNEP-rapporten skriver lige ud, at konsekvenserne af en temperaturstigning på de 2,9 grader på ingen måde vil være katastrofal, og ikke indebære noget, som vi ikke kan tackle med vores støt stigende velstand i fremtiden. Det underbygger yderligere at 1,5- og 2-graders-målene er en politisk opfindelse, der aldrig skulle have været taget alvorligt.  

Del på de sociale medier

11 Comments

  1. “En problematik er jo i sin enkelhed at ingen ved præcist, hvor tipping punkterne er.”

    I UK har de fundet dem.

    “Tipping Point: Wind & Solar Chaos Forces Britain to Spend £1.5 Billion A Year Balancing Its Grid”

    “If wind and solar are meant to be a ‘cure’, then it’s one that’s clearly worse than the disease.”

    ” Government should immediately seek to reduce electricity system costs by suspending renewables support and instead should adopt a cost-minimisation policy focused on nuclear and on gas.”

    https://stopthesethings.com/2020/07/16/tipping-point-wind-solar-chaos-forces-britain-to-spend-1-5-billion-a-year-balancing-its-grid/

  2. Det politiske spin omkring Paris-aftalen var åbenbart ikke groft nok, så nu tager den danske regering konskvensen, og skruer op for både antallet af spindoktorer og støtten (betalt af borgerne) til den grønne kirke og de grønne købmænd.

    Det haster med at få overført penge til den grønne kirke, før danskerne opdager hvad deres penge ikke bliver brugt på.

    Det må være dejligt for en grøn taber-virksomhed, at være med på finansloven, så man ikke behøver at konkurrere på markedsvilkår.

    https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-kan-slaa-egen-rekord-nye-regler-aabner-for-historisk-antal-spindoktorer

    https://klimamonitor.dk/nyheder/art9633860/Nyt-Gr%C3%B8nt-Udvalg-med-centrale-regeringsfigurer-skal-koordinere-implementering-af-klimapolitik

  3. Der snakkes om tipping points … hvad med de naturlige “tipping points”.

    Den grønne kirke glemmer ofte, at det er helt naturligt at Danmark er dækket af et tykt lag is, hvor en global opvarmning måske har hjulpet med at udskyde den næste istid, der ville være en langt større katastrofe for Danmark.

    Hvad vil den grønne kirke gøre den dag den næste istid, helt naturligt banker på døren? er det en katastrofe der bedre passer ind i den grønne kirkes identitet, idet den (heller) ikke har noget at gøre med de onde olieselskaber, og derfor er helt ok? … Eller vil man også med FN´s indblanding, forsøge at lege Gud, og ændre på hvad der i hele jordens historie har være ganske naturligt?

    Og hvad er nu det for noget grøn kirke blasfemi … der står jo at en af grundende til at vi ikke allerede er i en ny istid, hvor Danmark ville være dækket af kilometer tyk is, også har noget med jordens kredsløb at gøre, og ikke kun CO2.

    Altså at hvad der foregår på astronomisk skala (hvor vi ved den grønne kirke har det svært med proportioner), også kan have indflydelse på livet her på vores rumskib jorden …. er den grønne kirke så klog, at den ved hvor meget solsystemet og vores bane om mælkevejens centrum samt andre astronomiske begivenheder påvirker livet på vores rumskib jorden?

    Er den grønne kirke glad for at den grønne kirkes disciple ikke lige nu befinder sig under 1 km tyk is? og kunne det ikke være en god ting, hvis mennesket rent faktisk, ved et tilfælde, har formået at udskyde tidspunktet hvor Danmark igen dækkes af et tykt islag, en ny tid hvor selv plasticpose-huse, nok ikke er nok.

    Tænk hvis den fossile tidsalder ikke bare har givet os velstand, men også har udskudt den næste istid med 100.000 år … er det ikke et god ting?

    “This is how the 100,000-year cycle works: Ice sheets grow for about 90,000 years and then take about 10,000 years to collapse during warmer periods. Then, the process repeats itself.

    Given that the last ice age ended about 11,700 years ago, isn’t it time for Earth to get icy again?

    “We should be heading into another ice age right now,” Sandstrom told Live Science. But two factors related to Earth’s orbit that influence the formation of glacials and interglacials are off. “That, coupled with the fact that we pump so much carbon dioxide into the atmosphere [means] we’re probably not going to enter a glacial for at least 100,000 years,” he said.”

    https://www.livescience.com/58407-how-often-do-ice-ages-happen.html

  4. Den grønne kirke er i tvivl om hvem der er klogest? og hvem der bare læner sig tilbage.?

    Det er jo nemt at besvare, hvis man tager udgangspunkt i det den grønne kirke siger, men ikke gør … blot endnu et af de mange paradokser i den grønne kirke.

    Det med at det “haster” med at nedbringe CO2-udledninger er således blot noget den grønne kirke siger, og ikke noget den grønne kirke mener, når den primært går efter de løsninger der ikke virker, men blot koster, ødelægger og vigtigst af alt, passer ind i den grønne kirkes identitet.

    For hvis noget “haster”, er det jo ikke “klogt” i ind- og udland at bekæmpe den eneste ægte grønne energikilde, der for længst har bevist, at den kan gøre det hurtigst og billigst.
    Den eneste ægte grønne energikilde, vi ved kan levere varen. Præcis den energikilde den grønne kirke også skyr som den skyr rationel tankegang.

    Her “læner” den grønne kirke sig jo tilbage, og venter på at den ulykke, de tror kommer, langsomt kommer.

    https://www.atomkraft-jatak.dk/wp-content/uploads/2023/06/Billigst-og-hurtigst-i-maal.pdf

    Den grønne kirke forstår heller ikke proportioner, hvor den grønne kirke fortsat ikke har forstået, at Danmark er så lille et land, at det er fløjtende ligegyldigt hvad Danmark, mht. CO2-udledninger, gør indenfor landets grænser.

    Den grønne kirke forstår heller ikke, at man på et areal mindre end rotorarealet på blot en enkelt VESTAS´s mølle (sidste model), med Gen 4 kernekraft, vil kunne producere EL 24/7 til 6 millioner husstande. Det helt uden at ruinere landet, uden at dræbe så meget som en eneste fugl eller fisk, og uden at spolere så meget som en eneste UNESCO verdensarvs nationalpark.

    At man ikke forstår proportioner, er et klart tegn på, at man ikke er så klog endda.

    At ødelægge det danske landskab og natur med VE-industri, er et tydeligt tegn på, at der mangler lidt visdom i den grønne kirke.

    At ville basere et industrilands EL-forsyning på en leddeløs rygrad af VE, er et tydeligt tegn på at den grønne kirke ikke har forstået så meget.

    At ville bruge et stort mia. beløb på at pumpe, hvad der svarer til et par timers globale CO2-udledninger, ned i undergrunden, når man for de samme penge kunne have fået langt større CO2-besparelser + energi ved i stedet at satse på kernekraft, er et tydeligt tegn på, at den er helt gal med klogskaben i den grønne kirke.

    Og ja, hvis den grønne kirke havde læst og forstået, hvad der er skrevet på disse sider, kunne den grønne kirke selv have besvaret spørgsmålet om, hvem der er klog, og hvem der læner sig tilbage.

    Men for den grønne kirke handler det jo ikke om at være klog, den handler om identitet og tro.

    Og tro starter jo der hvor viden stopper … så når den grønne kirke nu har valgt, at den ikke vil være klog, men at det er sjovere at leve på en grøn kirke livsløgn, ja så bliver den heller aldrig klog.

    https://reo.dk/wp-content/uploads/kort-nyt-142-sept-01-2023.pdf

  5. peter villadsen

    En problematik er jo i sin enkelhed at ingen ved præcist, hvor tipping punkterne er.
    Nogle mener 2 grader fører til 12-20 meter ekstra vandstand på 3-400 år, hvilket jo vil blive en katastrofe i slow motion.
    Andre taler om West Antarktis, der dis-integrerer, om potentielle klimaflygtninge, om mange arters uddøen…

    Derfor er enhver øgning af temperaturen et spil, hvor man blot kan håbe på, at det ikke er snart, der sker en ubehagelig ændring.
    Nogle læner sig tilbage og tror, der aldrig sker noget, andre farer i flint og vil have handling nu for at imødegå en potentiel risiko.
    Spørgsmålet er: hvem er den klogeste?

    • Søren Hansen

      Om vores fortsatte udledninger af CO2 vil føre til væsentligt højere temperaturer ved ingen. Derfor er alle spekulationer om konsekvenserne af højere temperaturer meget teoretiske.
      Hvad der derimod ikke er det mindste teoretisk, er samfundenes sammenbrud, hvis man forsøger sig med de drastiske reduktioner i brugen af fossile brændstoffer i løbet af 5-6 år.
      Derfor ville jeg nok til enhver tid anbefale, at vi lader de luftige teorier om klimaet ligge og i stedet sikrer verdenssamfundets fortsatte trivsel – gennem en stabil energiforsyning (bl.a. ved en hurtig udbygning med kernekraft).
      Skulle havet gå hen og stige om 400 år, så er det givetvis noget, vi kan tackle til den tid med vores teknologi. Tænk på, hvordan Verden så ud for 400 år siden og sammenlign med, hvad vi kan i dag.
      Der er dyrearter, der uddør, primært pga. menneskelige aktiviteter i form af jagt og landbrug. Men der er ingen dyr, der er truet af “klimaforandringerne”, den smule opvarmning har de prøvet før og kan sagtens overleve, enten ved at tilpasse sig eller flytte. Herregud, deres forfædre overlevede istider og mellemistider på stribe…

    • Mikael Thau

      “Nogle læner sig tilbage og tror, der aldrig sker noget, andre farer i flint og vil have handling nu for at imødegå en potentiel risiko.”

      Der må være flere muligheder mellem de to yderpunkter du nævner. Det er for mig temmelig klart at det er de store CO2-udlederer, det drejer sig om. Hvordan får man disse landes reduktioner i gang. Ligeledes er der spørgsmålet om Afrika – hvordan og hvem skal hjælpe dem.

      De der har svaret på dette er de kloge. Vi får snart at se resultatet af det kommende COP møde – så kan vi bagefter vurdere om der var klogskab til stede.

      • “De der har svaret på dette er de kloge”

        I så tilfæde må vore to danske kernekraftvirksomheder høre til i kassen med de kloge. De har nemlig forstået, at hvis man skal have de fattige lande til at vælge kernekraft fremfor kul, ja så skal kernekraften være et billigere valg.

        De har også forstået, at hvis man skal ændre på de globale CO2-udledninger, så skal man benytte en teknologi, der hurtigt kan skaleres i global skala.

        Altså pris og skalerbarhed + alle de andre fordele som en ekstra bonus.

        Bemærk at disse “kloge” inde på borgen, hver kun blev tildelt 5 minutters taletid, hvor de kloge vel nærmest kun var på et kortvarigt “tålt ophold” inde på borgen.

        Derimod fik dem der passer bedre ind i den grønne kirkes identitet, dem man i så tilfælde må komme i kassen for de mindre kloge (fordi de i ind- og udland bekæmper de kloges kernekraft-teknologi), tildelt dobbelt så lang taletid (10 min).

        Denne forskelsbehandling var dog ikke nær nok for Brian Vad Mathiesen fra AAU, der om nogen passer perfekt ind i den grønne kirkes identitet.

        Ikke bare blev Brian, som æresgæsten og hovedtaleren, tildelt det sidste ord. Han fik også lov til at sprænge tidsrammen på 10 minutter, han på bedste arrogante grøn-kirke vis, må have følt han var hævet 450 meter over.

        Tænk på potentialet.

        I en global atmosfære er det klogt at tænke i globale løsninger.

        Hvad fortrænger mest CO2 … at man opstiller støjende og visuelt forurenende kødhakkere i en UNESCO verdensnaturarv nationalpark, en misforstået “luksus” kun de rige lande har råd til?

        Eller at to danske kernekraftvirksomheder, på samlebånd fortrænger kulkraft i de fattige lande, og det samtidig med at Danmark ikke bliver fattigere grundet virksomheder som VESTAS og Ørsted, men bliver rigere, grundet en vild eksport af kernekraft Gen 4.?

        https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/KEF/bilag/69/2782596.pdf

        https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/KEF/bilag/69/2782597.pdf

  6. Ja, det kan ikke være sjovt at være troende, og skulle leve med den angst staten og stater har påført sårbare sjæle, en angst man havde været foruden, hvis man havde droppet sin grøn-kirke identitet. En angst der modsat sol og vind, er der 24/7/365.

    Skal vi hjælpe dem lidt, med 7 gode råd.

    7 ways to stop worrying about things you can’t control

    1. Be aware of what you can do. Some things are within our control and some things are not. (stem på et pro kernekraft parti)
    2. Let go of what you can’t control. …(Danmark kan ingen forskel gøre, udover at eksportere kernekraft)
    3. Challenge negative thoughts. …(CO2 er ikke gift, men livets gas)
    4. Practice mindfulness and living in the present. …(hvor kernekraften er opfundet)
    5. Limit exposure to triggers. …(afmeld dagbladet information, og lyt ikke til (D)DR)
    6. Try breathing techniques. …(om muligt, opsøg noget grøn natur der ikke er ødelagt af VE, og træk noget frisk luft)
    7. Seek support. (Følg med ved klimarealisme.dk, lyt og lær, og du vil snart kunne udskifte tro med viden.)

  7. Erling Petersen

    Det er da ubegribeligt så tungnemme folk er. Nu har de i 30 år fået at vide, at allerede om 5 år vil klimaet være forandret katastrofalt, og folk har endnu ikke fattet det.

    • Mikael Thau

      Ja ja måske er folk ikke så tungnemme endda. De af os der følger lidt med ved godt, at det her sidst på året er tid til at vedligeholde det politiske pres på bevilgende myndigheder, så klimaforskerne også fortsat kan få tilført tilstrækkelige skattefinansierede bevillinger, så de ikke pludseligt skal ud at søge et nyt arbejde.

      Så må vi vente og se hvad det kommende COP møde ender op med. Sidst var den mindre rige del af klodens lande begyndt at tale om pengeoverførsler fra den rige del. Dels for at rette op på de CO2 skader rige lande har påført kloden, og som de mindre rige lande har svært ved selv at håndtere – og dels for at finansiere grøn omstilling i det globale syd. Mon ikke de genfremsætter et sådant krav.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*