Debatindlæg, Klima i Medier, Klimaadfærd

Jorden brænder

Ugeskrift for Læger fortæller nu, at klimaforandringer skaber klimaangst, men Ugeskrift for Læger er ikke klar over, at den såkaldte klimakrise for en stor del er skabt af medier, politikere og visse forskere. Internationale organisationer som FN og EU fyrer også op under kedlerne. Porten til helvede har åbnet sig, siger FN’s generalsekretær, António Guterres. Skovbrande er eksemplet på at helvedes porte har åbnet sig, men det er propaganda.

Fakta om skovbrande

European Environmental Agency fører statistik over skovbrande i Europa. I en rapport udsendt i november 2021 fortæller de, at skovbrande i Middelhavsområdet har vist en mindre tilbagegang siden 1980.

Brændt areal i Sydeuropa, samt udvalgte lande 1980-2020

Man forventer flere skovbrande i fremtiden på grund af klimaforandringer, men det skal man jo sige. EU Kommissionen oplyser, at skovbrande i 2021 og 2022 har medført store ødelæggelser, som siden 2000 kun overgås af brandene i 2017.

EU-propaganda om skovbrand. Målgruppe: Børn op til 9 år.

EU har udgivet en historiebog for børn. Historiebogen har den malende overskrift: Jorden brænder. I en omtale af bogen skriver EU: Bogen forklarer, hvad der er skyld i klimaændringerne, og hvad konsekvenserne er. Tom hjælper nogle brandmænd med at slukke en skovbrand og redde sin gode ven, ræven Lilli.

EU’s pædagogiske propaganda

DR-propaganda om skovbrande. Målgruppe: Børn.

Skovbrande og kæmpehagl: Tal med dit barn om klimaforandringer. Sådan lyder opfordringen fra DR. At DR sidestiller skovbrande og kæmpehagl er uheldigt. Skovbrande fører til langt større skader end hagl og forårsager undertiden tab af menneskeliv.

DR har talt med BørneTelefonen, som siger, at forældrene skal lade børnene tale ud om deres klimaangst/klimabekymring. Forældrene kan lade barnet være med til at finde en sjov ret uden kød, afleverer tøj til genbrug eller deltage i andre små ting, som vi alle gør i hverdagen. Sjovt nok foreslår BørneTelefonen ikke, at familien kunne droppe charterturen med fly eller udskifte benzin/dieselbilen med en elbil, hvor en stor del af strømmen kommer fra afbrænding af skove fra hele verden.

Hvorfor fortæller DR ikke forældrene, at skovbrande har været svagt faldende siden 1980?

Hvorfor fortæller DR ikke forældrene, at haglbyger med kæmpehagl forekommer verden over? I 2014 blev Tokyo ramt af en haglbyge med hagl så store som hønseæg. Ifølge DMI har man set hagl på størrelse med en grapefrugt.

Hvorfor fortæller DR ikke forældrene, at DR slår vejrhændelser i hele verden op som klimaforandringer?

Hvorfor fortæller DR ikke forældrene, at DR herigennem er med til at skabe klimafrygt, som er et stort og underkendt problem, som Ugeskrift for Læger nu har taget op.

Ugeskrift for Læger om klimaforandringer og mental sundhed.

Hovedbudskaber:

  • Viden om en mulig sammenhæng mellem klimaforandringer og mental sundhed er et relativt nyt og tiltagende relevant forskningsfelt.
  • International forskning tyder nu på, at klimaforandringer kan medføre mange bekymringer, muligvis specielt hos unge mennesker.
  • Viden om og forskning på området er vigtigt for at kunne følge udviklingen over tid.

Ugeskrift for Læger offentliggør spørgeskemaundersøgelser fra England, og resultaterne beskriver sikkert også situationen i Danmark.

Grad af bekymring vedr. klimaet blandt unge i %
Rundspørge blandt 10.000 unge

Ugeskrift for Læger fortæller også om de positive klimanyheder som findes, og som dermed er med til at give et nuanceret billede. Herigennem kan den mentale sundhed forbedres. Det følgende er et eksempel, som ikke stammer fra Ugeskrift for Læger:

Over de sidste 80 år har udledninger af CO2, som stammer fra brande i skove og uopdyrkede arealer været faldende. Det er fordi arealer med skov og uopdyrkede arealer er inddraget i det dyrkede areal. Det har været med til at skaffe føde til verdens voksende befolkning.

NASA og IPCC fortæller, at verden i de seneste år er blevet langt grønnere end tidligere. Det er på grund af klimaforandringer. Mere CO2 i atmosfæren fremmer plantevæksten og gør planterne mere modstandsdygtige overfor tørke. Stigende havtemperatur fører til øget fordampning, som falder over jorden som regn. Jorden bliver mere frugtbar og ørkendannelserne er på retur. Desværre hører men aldrig sådanne positive klimanyheder omtalt i DR. Det ville ellers fremme den mentale sundhed hos børn og unge og alle os andre.

Del på de sociale medier

5 Comments

  1. Hans G Petersen

    DR – dvs især bestyrelsen – er tilsyneladende aldeles uden mening om klimafakta. Klimameninger, jo, men ikke klimafakta. Hvem sørger for, løbende, systematisk, at orientere bestyrelsen i DR om klimafakta? Man kan starte med at henvende sig til bestyrelsesformanden. Hun hedder Marianne Bedsted.

    • Kære Hans G Petersen

      Har du skrevet til Marianne Bedsted?

      Er der en dygtig advokat, der kan slynge om sig med paragraffer, der kan skrive?

      Kh. Greta

  2. Hans Henrik Hansen

    “…men Ugeskrift for Læger er ikke klar over, at den såkaldte klimakrise for en stor del er skabt af medier, politikere og visse forskere”

    – og det er der vist temmeligt mange andre, der (heller) ikke er!? Jf.:

    “How does politics influence the behavior of scientists? There is pressure on scientists to support consensus positions, moral objectives and the relevant policies.  This pressure comes from universities and professional societies, scientists themselves who are activists, journalists and from federal funding agencies in terms of research funding priorities. Because evaluations by one’s colleagues are so central to success in academia, it is easy to induce fear of social sanctions for expressing the ideas that, though not necessarily shown to be factually or scientifically wrong, are widely unpopular…”

    https://judithcurry.com/2023/11/17/a-bad-recipe-for-science/

    – endnu engang: Kloge ord fra Judith Curry.

  3. Erling Petersen

    Glimrende bemærkning Paul

  4. Der er for mange ligheder mellem DK, EU, DR og DDR.

    Vi befinder os i en demokratisk og intellektuel krise, der ikke løses ved at ødelægge vores børn og grønne natur, men ved at skrue ned for det til stadighed voldsommere magtmisbrug, stater udøver overfor børn, befolkning og den grønne natur.

    Når et folk råber i kor, har historien lært os, at man skal være på vagt.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*