Billioner i tab

En venlig læser af siden her henledte undertegnedes opmærksomhed på en bemærkelsesværdig videnskabelig artikel, Callahan et al. Hovedbudskabet her er, at den globale opvarmning allerede har kostet Verden billioner (1000 milliarder) af dollars. Det kan derfor ikke gå stærkt nok med at gennemføre den grønne omstilling – der vil være langt billigere end de tab her.

Artiklen skriver sig ind i en lang række, hvor forskningen ved hjælp af teori og computermodeller fører frem til budskabet om de skadelige klimaforandringer. Vi har tidligere omtalt eksempler her på siden. I og med, at der er en hel litteratur på området i forvejen, slipper forskerne for at sandsynliggøre deres udgangspunkter og grundantagelser. Sådan er det bare! Det gælder f.eks. opfattelsen af, at både mennesker og samfund er meget følsomme over for selv de mindste variationer i temperaturen eller vejrliget i øvrigt. Men den opfattelse er jo en helt afgørende forudsætning for, at man kan blæse en temperaturstigning på godt en grad op til noget, der har katastrofale følger.

Forskningen bærer også meget præg af at komme fra elfenbenstårne, og de involverede videnskabsfolk har åbenlyst aldrig selv opholdt sig i de lande eller egne, som de udtaler sig så skråsikkert om. Lad os bare kigge på indledningen til Callahan et al.:

Stigningerne i ekstrem varme fra den menneskeskabte globale opvarmning frembyder alarmerende risici for menneskehedens velbefindende. Disse risici er især akutte i de fattigste og varmeste egne af Verden, i troperne…. På grund af deres varme, er de tropiske regioner i størst risiko for at overskride grænserne for menneskers sygdom og død….

Empirisk forskning har vist, at ekstreme temperaturer nedsætter arbejderes produktivitet, beskadiger afgrøder og forøger dødeligheden, blandt andre effekter.

Sidstnævnte sætning er den eneste i hele artiklen, der på nogen måde skal sandsynliggøre, at der er tale om økonomiske tab i forbindelse med f.eks. hedebølger. Nedsat arbejdsmængde, problemer med afgrøderne og forhøjet dødelighed. Det forekommer jo at være et noget spinkelt grundlag, men der refereres til andre artikler, så det spørgsmål er åbenbart helt afklaret inden for denne gren af videnskaben.

Callahan et al. definerer nu ”ekstrem varme” som temperaturen i den varmeste 5-dages periode, hvert år og for hver region. Konklusionen, som gentages mange gange, er, at de varme lande viser den største nedgang i væksten, de tempererede lande kun en lille nedgang og i kolde egne er der en øget vækst, se fig. 1. I Brasilien, hvor gennemsnitstemperaturen er 23,8 grader, vil en øget ekstremtemperatur føre til at fald i væksten på 0,63 procentpoint.

Det viser sig, at der er mange egne i Verden, hvor der slet ikke findes målte data, bl.a. størstedelen af Afrika (skraveret på fig. 1), så her må forfatterne primært bruge resultater fra Brasilien og Indien.

Der opstilles nu en sammenhæng mellem temperaturen i hver egn, og så den forventede økonomiske vækst. Den kan udtrykkes i følgende formel:

Der er mange faktorer, som naturligvis er anslåede (pænere ord for gættede), men formlen kan bruges til at udregne de økonomiske tab for alle regioner i hele Verden, som funktion af stigningen i den globale temperatur. Det er jo en nem nok øvelse, og man kan vel altid justere lidt på parametrene, hvis resultaterne ikke ser gode nok ud. 

Man bruger CMIP6-klimamodellerne til at finde ud af, hvor meget varmere hedebølgerne er som følge af de menneskelige drivhusgasudledninger, og man finder, at de i gennemsnit er blevet 0,77 grader C varmere, med mere end 1 grad i troperne og 0,5 grader i Europa og USA.

Man når herefter frem til, at tabene i de tropiske lande svarer til 5% mindre BNP, end de ellers ville have haft. Brasilien har således i perioden 1992-2013 mistet 39 milliarder dollars pr. region og Indonesien tilsvarende 6,5 milliarder pr. region. Hvordan man netop kan henføre disse tab til nogle kortvarige hedebølger, fremgår ikke lysende klart, men svaret gemmer sig nok i ovenfor viste formel.

Nu kan forfatterne udregne tabet for hele Verden og her når man i bedste IPCC-stil frem til følgende:

De sammenlagte (fra perioden 1992-2013) globale tab pga. ekstrem varme er mere end 16 billioner dollars i 2013. Det kan udtrykkes således, at det er så godt som sikkert, at det sammenlagte resultat ligger mellem et tab på 65 billioner og en gevinst på 16 billioner, det er meget sandsynligt at resultatet er mellem 43 billioner i tab og 1,1 billioner i gevinst, og sandsynligt at tabene ligger mellem 29,3 og 5 billioner, fig. 2.

Så klimaforandringerne har indtil nu kostet mindst de 16 billioner, og det bliver selvfølgeligt meget værre i fremtiden, og en grøn omstilling kan gennemføres for en brøkdel af de penge.

Man bemærker jo til en start, at forfatterne ikke nøjes med tabene i et enkelt år, de tæller sammen over en periode på 21 år, og derved bliver de 16 billioner dollars jo til ca. 760 milliarder dollars pr. år, og det er langt under en procent af det nuværende globale BNP.

Men selv det tal er selvfølgeligt vildt overdrevet. Tabene er for det meste det rene gætværk, hvordan kan man henføre tab i den årlige økonomiske vækst til en enkelt hedebølge af måske kun 5 dages varighed og som er en grad varmere, end man er vant til? Umiddelbart skulle man jo mene, at den slet ikke har nogen effekt, og det har den jo heller ikke.

Mennesket er hverken en sart eller sårbar organisme, vi kan klare lidt af hver, og mennesker bor og trives under de mest ekstreme klimatiske forhold.

En anden misforståelse, der gennemsyrer hele klimaforskningen, er, at den globale opvarmning vil medføre meget højere temperaturer i troperne. Det er ikke tilfældet, ved Ækvator ligger temperaturen som oftest lige under 30 grader, og den bliver ikke højere, selvom kloden opvarmes. Ved højere temperaturer i troperne sker der det, at den fugtige luft begynder at søge opad i stort omfang, hvorefter fugten kondenserer til skyer. Det har en kølende effekt.

Global opvarmning er, som nævnt primært meget længere væk fra Ækvator og ytrer sig også ved højere temperaturer om natten fremfor om dagen.

Men hvordan skulle Callahan et al. vide noget om det, fast forankrede i deres elfenbenstårn som de er?