Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

De unges vej til Klimarealisme

Vi klimarealister har jo vidst længe, at klimakrisen er aflyst og at drømmen om guld og grønne skove med vind og sol er ved at udvikle sig til et mareridt.

Heldigvis ser det ud til, at børn og unge har lugtet lunten.

I en pressemeddelse fra Arlafonden mm. hedder det:

En ny rapport fra Arla Fonden, der tager temperaturen på børn og unges madvaner, viser, at danske børn og unges klimainteresse er næsten halveret sammenlignet med 2020. Undersøgelsen viser, at det for kun 25 pct. af respondenterne i år er vigtigt at gøre en indsats for at leve miljø- og klimavenligt. I 2020 var tallet markant højere, her var det vigtigt for 43 pct. af respondenterne blandt børn og unge.

“Det drastiske fald overrasker, og vi gætter på, at der er mange dagsordener på spil i øjeblikket, som børn og unge skal forholde sig til; først kom corona, så krigen i Ukraine og så forhøjede priser på mad. Det efterlader mindre plads til at interessere sig for klimaet, men vi kan heldigvis også se, at de unge selv ønsker et større fokus på reduktion af madspild,” siger Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden.

Her ses resultaterne fra undersøgelserne:

Undersøgelse fra Arlafonden

Lidt morsomt at Sanne Vinther tydeligvis ikke kan forestille sig den simpleste forklaring på den aftagende interesse, nemlig at børn og unge er ved at miste troen på klimaalarmismen.

 

 

Del på de sociale medier

14 Comments

  1. Jan Williams

    Hej Per (og andre der gider læse med)

    Jeg læser dine indslag og synes, det er godt med modspil i debatten. Så langt så godt. Men når børn og unge (som jo skal arve jorden og alle dens muligheder efter os) bliver “hjernevasket” med “at det hele går ad helvede til”, så er jeg af den opfattelse, at det minder mig voldsomt om Middelalderen, hvor de gejstlige tjente klingende mønt ved at erklære, at det var Guds straf, når noget gik galt.

    Og det gjorde det tit, for under den såkaldte Lille Istid slog høsten tit fejl, for vejret var dengang ret så tovligt, og ja, nu når man i dag taler om floderne går over sine bredder, så er den hidtil højeste målte vandstand i Rhinen faktisk sket i år 1374. Og i 1816 var der store oversvømmelser, som i de efterfølgende år udløste hungersnød Niederrhein.

    De par små detaljer jeg her nævner, samt en hob andre, dem aner de unge intet om, for de hører stort set kun, at nutiden er ramt af en klimakrise. De aner ikke en pind om, at vores forfædre sloges med ustyrligt vejr, og hvor den blæst, vi eksempelvis har i dag, er det rene barnemad.

    Ærgerligt, for fik de en mulighed for at høre lidt om historiens kendsgerninger vedrørende vejr og klima, vil de i stedet kunne koncentrere sig om de rette problemer, og et af de absolut største er faktisk overbefolkningen.

    Erkender på stedet, at dette problem er vanskeligt at håndtere, ja muligvis umuligt, men på sølle femhundrede år er vi altså gået fra 300 millioner til 8 milliarder, og denne voldsomme stigning slider selvsagt grundigt på jordens ressourcer.

    Så vi kan gå fra dieselbiler til elbiler, vi kan plastre landet til med vindmøller og deres ustabile energiproduktion, vi kan undlade at spise kød, etc., men det løser ikke problemerne. Ja tværtimod, for de slag i luften er desværre en narresut, der gør, at folk læner sig tilbage og siger, det går jo fint. Og det gør det ikke.

    Og ja, vi skal bruge al den vedvarende energi, det er os muligt, og ja vi skal gå forrest og meget mere, men hvis vi skal gå forrest, er det jo vigtigt, at vi går ad den rette vej. Og det gør vi ikke. For vi vil, og muligvis for sent, opdage at den vej vi gik, der kasserede vi noget, der virkede inden vi vidste om det nye fungerede.

    Den gang bilen og traktoren blev opfundet, jamen, da slog man jo ikke alle hestene ihjel i samme sekund, for det skete først efter, at bilerne og traktorerne havde bevist at de kunne magte opgaven. Men herhjemme, og tildels i få andre lande, er vi i gang med det modsatte … og det kommer de unge desværre til at betale prisen for.

    • Per Mikkelsen

      Tak Jan for at læse og mene dialog er vigtig.
      Citat: Men når børn og unge (som jo skal arve jorden og alle dens muligheder efter os) bliver “hjernevasket” med “at det hele går ad helvede til”, så er jeg af den opfattelse, at det minder mig voldsomt om Middelalderen, hvor de gejstlige tjente klingende mønt ved at erklære, at det var Guds straf, når noget gik galt.
      Svar: Som mangeårig underviser i ungdomsuddannelserne kan jeg ikke genkende Jans (og Karl Ivers, Sørens mf.) fremstilling. Når klima har været emne for projekter (f.eks. den store 3.g opgave eller Almen Studieforberedelse), har det ikke handlet om at beskrive katastrofer eller frygt. Klima(ændringer) har været afsæt og genstand for innovation og diskuterende problemløsning. Videnskabsteoretisk har eleverne skullet tage forbehold og forholde sig til induktiv og deduktiv metode osv. Hjernevask? Nej, tværtimod … nysgerrig og fordomsfri tilgang fra både lærere, elever og censorer. Nu om dage er undervisningen dialektisk og ikke dogmatisk, som den var i den gamle eliteskole før 1970.
      Igen finder jeg den unuancerede analogi til den mørke middelalder helt malplaceret. Dels er det udtryk for dårlig historieviden (lad det ligge), dels er det helt skudt ved siden af som beskrivelse af børn og unge. De er ikke lammet af klimaangst eller indoktrineret af undervisere. De er generelt konstruktive og innovative. Men de vælger deres egen vej (som ungdom jo typisk har gjort i moderne og måske også ældre tid).
      Citat: Den gang bilen og traktoren blev opfundet, jamen, da slog man jo ikke alle hestene ihjel i samme sekund, for det skete først efter, at bilerne og traktorerne havde bevist at de kunne magte opgaven. Men herhjemme, og tildels i få andre lande, er vi i gang med det modsatte … og det kommer de unge desværre til at betale prisen for.
      Svar: Analogien er god, men slutningen falsk. Omstillingen sker netop på samme måde glidende og må kæmpe (økonomisk) på lige fod med eksisterende løsninger. Det har jo f.eks. taget tre årtier at nå en VE-dominans på elforsyningen. Men når strømmen er billig, er den i dag VE-produceret og billigere end kul, gas, atomkraft mv., som den mixes med. Og jeg kender godt alle problematiseringer, som klimarealister disker op med. Kør bare løs 🫣, men husk helheder og alle omkostninger.

      • Søren Hansen

        Kun en enkelt bemærkning: Vi er ikke i nærheden af “VE-dominans” i elforsyningen, hverken i Danmark, Tyskland, EU eller hele Verden. Sol og vind udgør i Danmark måske på papiret over 50% af elforsyningen – dvs. omkring 10% af hele energiforsyningen – men det fungerer jo kun, fordi vi får massiv backup fra Norge og Sverige – en mulighed som de fleste andre lande ikke har. Sol og vind er en blindgyde i forbindelse med en moderne og pålidelig energiforsyning.

        • Per Mikkelsen

          Nu var det ikke som udgangspunkt en debat om VE. Men når Søren Hansen kommenterer det, må jeg fortælle at Danmark er da også backup for Norge og Sverige mf. Det er jo idéen og fordelen vedr. grid; læs her: Det danske elnet er i dag koblet direkte til Tyskland, Holland, Sverige og Norge. De foreløbige tal viser, at Danmark har eksporteret 13,9 TWh, og vi forventer, at de endelige tal vil være over 14 TWh. I 2020 var eksporten 11,7 TWh, og 10,1 TWh i 2019.3. jan. 2022

          • De tal kan du ikke bruge til noget, fordi vi i stort omfang eksporterer strøm til Tyskland, men importerer endnu mere fra Norge og Sverige – og det sker ofte samtidigt. Når så vi har nok vind, sender vi noget næsten gratis strøm til vore nordiske naboer, der derved kan spare lidt på deres vandkraft. Men over året er Danmark netto-importør af strøm. Hvor meget, det ender med, afhænger af vejr og vind.

  2. JENS JAKOB KJÆR

    Jeg talte med en person, som arbejder med folkeskolen, og hun fortalte mig at man faktisk gør en hel del ud af fotosyntesen i 9. klasse. Det er glædeligt. På Klimakætteren.com er der en opbyggelig bog for børn og barnlige sjæle.

  3. Karin Egede

    Det er måske en helt naturlig konsekvens af det faktum, at skolerne i længere tid…sætter mere fokus på Videnskaben, herunder Geologien og Universet – som eksempelvis Brorfelde Observatorium i Holbæk Kommune er rigtig gode til, også i forbindelse med arrangementer på landsplan!? (alle bække små):
    https://faellesskabtollose.dk/fakta-toelloese-faelled/

  4. Jørgen Keinicke

    Det er en glædelig udvikling ikke mindst i betragtning af, at man hjernevasker børn helt ned i førskolealderen.

    Det gør man med undervisningsinstruksen fra emu. Emu er en afdeling under Børne- og Undervisningsministeriet.

    https://emu.dk/verdensmaal-i-undervisningen/aktiviteter-og-cases/grundskolen/de-voksne-taler-om-polerne-smelter

  5. Michael Rasmussen

    Useriøs undersøgelse hvor man blander miljøbevidsthed sammen med klimatro. Hvad skal man svare, hvis man ikke kan lide forurening med vindmøller og solceller, og andet affald som ødelægger naturen, men ikke er hjernevasket med den hysteriske klimatro?
    Det er jo to forskellige sager.

  6. Per Mikkelsen

    Jeg går mere med Vinthers analyse end Karl Ivers. Og så kan der også være den supplerende (og væsentlige) faktor, at børn og unge nu (i modsætning til 2020 og tiden før) oplever handling og helt konkret omstilling. I hjemmene tager forældre ansvar og tager del i omstillingen via omlagte madvaner og elbaseret transport og opvarmning. I skolerne handles der på samme måde, f.eks. omlægges skolemaden. Arla ser og bruger mere vedvarende energi i dagligdagen. Vores omstilling giver på den måde en større og helt logisk tryghed. Der bliver taget hånd om tingene privat og nationalt. Og der snakkes positivt og konkret.

    • Søren Hansen

      Du ser bort fra, at der i realiteten er meget lidt “omstilling” i gang. Vi fjerner os mere og mere fra politikernes 2025-klimamål. At man så i det helt små “gør” noget for klimaet ved at forsage oksekød, spare på det varme vand eller købe aflad, har jo ingen reel indflydelse på noget som helst – ud over måske den gode mavefornemmelse. Jeg finder det ikke rimeligt at betragte de unge mennesker som så dumme, at de seriøst tror, at “den grønne omstilling” allerede er i fuld gang.

      • Per Mikkelsen

        Vi må ikke generalisere. Der er store forskelle socialt og regionalt (demografisk) med disse ting. Og der bliver netop ikke talt ned og undervurderet, når skoler f.eks. tager emnet op.
        Men at tale om hjernevask, som Keinicke gør, er ikke i orden. Lad os have en ordentlig samtale om emnet. Vi skal ikke brænde bøger og forfølge offentligt ansatte.

        • Søren Hansen

          Der er jo netop tale om hjernevask, når man er så stærk i troen på klimaet og derfor vil udbrede den rette lære til sagesløse børn. Hold dem da fri for alt det sludder!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*