Debatindlæg, Gæsteindlæg, Klimaadfærd

Klimakampens selvpinere og missionærer

Gæsteindlæg af Kaj Mortensen, cand.merc. Har arbejdet i finanssektoren.

Vi skal alle være flagellanter

”Ved midten af 1200-tallet blev selvpiskning udbredt til lægfolket i Italien under indtryk af tiggermunkenes bods- og dommedagsforkyndelse. For at komme Guds dom og straf i forkøbet blev der organiseret spektakulære processioner af mænd, som drog fra by til by, idet de piskede sig til blods og sang bodssalmer på folkesproget” . Pesten fra midten af 1300 tallet, som hærgede Europa, blev af mange set som Guds vrede, så der var god brug for flagellanterne. Det gjorde ondt, men gav ingen lindring for sygdommen.

Flagellanter fra Middelalderen

En del af tidens klimadebat, folkemøder og hysteri forekommer mig at have samme udgangspunkt:

For at afbøde dommens dag og bringe et offer for:

  • at vi har levet efter (eller over) evne, 
  • at vi har været så heldige, at vi er født og lever i den rigeste del af verden,
  • at vi har råd til ikke at bekymre os om dagen og vejen og skaffe mad, vand og varme til livets opretholdelse.

I stedet kan nøjes med fokusere på at finjustere velfærdssamfundet og på at forstå livets dybere mening – og bilde os ind, at vi kan redde os selv og menneskeheden gennem bod, dårlig samvittighed og angst for fremtiden og ved at pålægge os selv urimelige byrder og pinsler. Vi skal alle være flagellanter i klimaets hellige navn!

Og nej, verden er ikke ved at gå under. Den nyvalgte formand for IPCC, den britiske professor Jim Skea udtaler at dommedagsprofeter paralyserer den offentlige debat og at en stigning i den globale temperatur ikke er nogen eksistentiel trussel for menneskeheden. (1,5 grad). 

Uanset hvor meget bod og byrder vi lægger på hinanden i Danmark og Europa for at redde klimaet vil det ikke gøre nogen mærkbar forskel på den globale temperatur i forhold til CO2-udledningen.

Befolkningen i Danmark udgør 0,75 promille af verdens befolkning, EU’s befolkning udgør godt 5,5% af verdens befolkning. EU’s andel af verdens energiforbrug udgør ca. 9,5% i 2022 og er faldende. 

Energiforbruget følger generelt den økonomiske vækst i verden. Energieffektiviteten er dog forhøjet i Danmark og Europa – efterhånden som vi skifter samfundet mere i retning af et servicesamfund og outsourcer produktionen til lavindkomstlande. Vi må se, om landbrugsproduktionen også står i vejen for vores egne, hellige klimamål – mens 10% af verdens befolkning (FN) lever under sultegrænsen.

Sammenhængen mellem vækst og energiforbrug er generelt fortsat uforandret i verden. Fra 2001 til 2021 er verdens energiforbrug steget med 43 % – med få afvigelser fra trenden, som er en stigning på 1,8% pr. år.

Af vedvarende energikilder (excl. biomasse) udgør kernekraft og vandkraft den største andel, men energi fra sol og vind har været kraftigt stigende, men udgør fortsat en forsvindende lille del at de samlede energikilder. Andelen af energi fra biomasse har været tilsvarende faldende – dog ikke i Danmark, hvor vi brænder andre landes skov af i vores kraftværker og kalder det grønt.

Væksten i verdens energiforbrug følges således fortsat af væksten i brugen af fossile brændstoffer (olie, kul og naturgas). De fossile energikilders andel af det samlede energiforbrug har således ligget stabilt på 77% gennem mange år.  

Den udvikling vil næppe ændre sig da den største efterspørgsel efter energi i de næste årtier forventes af komme fra Asien (Kina, Indien) og senere fra Afrika, som vil anvende de billigste teknologier først – kul, olie og gas. Modi fra Indien byder velkommen til at investere i grøn energiudvikling i Indien – men samtidig er Indiens kulproduktion kraftigt stigende og forventes yderligere at være fordoblet indenfor de næste 5 år. Samtidig er den grønne andel af energiproduktionen stagnerende i Indien

I Kina udgør energi fra kul over 60% og andelen forventes fortsat at være stigende på grund af øget efterspørgsel efter billige og stabile energikilder.

Verdens ikke-OECD landes andel af verdens energiforbrug er kraftigt stigende. Verdens energiforbrug fra de primære kilder var i 2022 på 167.787 TWh mod 43.307 TWh i 1965. OECD’s andel udgjorde i 1965 70%, mens andelen i 2022 er faldet til 39%. I samme periode er ikke-OECD landenes andel steget fra 29% til nu 61% og forventes fortsat at være kraftigt stigende i de kommende år.

Ingen grøn omstilling vil i de næste mange årtier komme til at stå i vejen for Indiens og Kinas økonomiske vækst for at skabe øget velstand for befolkningen – hvoraf mange lider af underernæring, fattigdom, mangel på uddannelse og uden adgang til et basalt sundhedsvæsen. Det kommer også til at gælde i Afrika, selvom de vestlige lande har besluttet ikke at finansiere fossile energiprojekter i Afrika. Vi overlader blot Afrika til nye venner og accepterer, at de mest driftige afrikanere forsøger at udvandre til Europa.

Hvis man er i tvivl om konklusionen rigtighed, så afvent udkommet af årets klima-topmøde i Dubai COP28, hvor den grønne omstilling vil blive højt besunget, og dansen omkring de arbitrære 1,5 grader nå et højdepunkt – men væksten i anvendelsen af de fossile brændstoffer vil fortsætte i ikke-OECD landene – fordi alternativet er fortsat fattigdom. Der findes p.t. ingen løsninger indenfor vedvarende energi, som kan give en billig, stabil og skalerbar energiforsyning (heller ikke) i disse lande.

Så Danmarks og Europas selvpineri og bodshandlinger på klimafronten med forcering af tiltag krævet af klimaaktivister og industri-lobbyister redder ikke verden, men skader os selv og vores natur og betyder spild af økonomiske ressourcer, utryghed og unødvendig angst.

Øget fokus på forskning i energimæssige teknologier og løsninger og på en løbende, markedstilpasset implementering af nye tiltag, når de er rentable – dvs. uden massiv statsstøtte til klimakaravanens aktivister og lobbyister – kan i bedste fald gøre en forskel på verdens klima på sigt og frisætte statslige ressourcer til andre opgaver. Europas fremtidige geopolitiske sikkerhed bør til gengæld have langt større opmærksomhed end den klimapolitiske tåge.

Flagellanternes selvpinere hjalp ikke. Hvem vågner først op fra Europas klimapolitiske selvpinere?

Vi har fået svaret – det gjorde Rishi Sunak. Hvem bliver den næste?


Del på de sociale medier

9 Comments

  1. Tak for et godt indlæg, og du rammer helt plet.

    Tro og selvpineri har aldrig ført til andet end, ja, mere selvpineri.

  2. JENS JAKOB KJÆR

    Godt indlæg. Martin Luther sagde at dem der er svagest i fornuften er bedst til at modtage troen. Og sådan er det også med de klimatroende. Man kan ikke omvende klimatroende. De kan lide at blive pint.

  3. Per Mikkelsen

    Når retorikken støttes af analogier, er det som regel udtryk for en svag argumentation og et forsøg på at kapre diskursen via følelser. Klimarealisterne sammenligner omstillingen med “den mørke middelalder” og benytter betegnere som klimakirken, klimatro, aflad … og nu flagellanter/selvpinere. Bortset fra at man forstår middelalderen på en klicheagtig måde (den var iflg. historievidenskaben ikke så formørket endda), er det også svært at genkende nutidens samfund, borgere, offentlighed og teknologiske innovation i analogierne. Jeg ser kun et formål: Fordømmelse af omstillingen som borgere (frivilligt), samfundet (politisk) og industrien (innovativt) tager del i. Der mangler ikke bare nuancering, men også en fair fremskrivning (med usikkerheder) som respekterer internationale aftaler og sandsynlige forløb af kurverne vedr. energikilder i en nær fremtid. Verden gik ikke i stå i 2021 (jf. grafen i artiklen). Den fossile æra i historien er ved at blive afløst af en tid med mere sammensat energiforsyning og en mere grøn og helhedsorienteret samfundsøkonomi. Vi lever ikke en formørket tid. Velstanden og folkesundheden, globalt set, er større end nogensinde (det har Karl Iver ret i). Men oplysningen og det demokratiske ansvar er også større end nogensinde. Og det bliver ikke Sunaks administration af UK’s økonomi, der kommer til at sætte retningen.

  4. Mikael Thau

    Interessante betragtninger set i det globale perspektiv.

    Hvis vi skal filosofere lidt omkring flagellanter i en moderne dansk kontekst, så kan man sige at det danske folkestyre er flagellanten og klimaloven er pisken. Klimarådet er så den arm hvormed pisken svinges. For at det skal virke skal det også gøre ondt – gerne med blod på pisken. Lige nu er det dansk landbrug – eller rettere den del af den danske befolkning som er afhængige af en beskæftigelse i landbrugsrelaterede erhverv. Senere kommer turen til de uheldige, der vil få en økonomisk ørefigen når salgsværdien på deres huse tæt på vindmølleprojekter og solcelleanlæg falder drastisk. Opnås også faldende jordpriser kommer der også blod i finanssektoren.

    Klimabevægelsen henviser til det nødvendige i tiltagene. Det er ved at være sidste udkald – vi har travlt.

    Med henvisning til dette debatindlæg kan man spørge – hvorfor er det helt præcist at vi har så travlt?

    Vil de store CO2-udledere udenfor Vesten blive påvirket af en dansk forsinkelse – vil USA?

    • Per Mikkelsen

      Landbrugsromantik eller realisme? I dag ejes dansk landbrug/jord af ca. 1300 personer og finansielle institutioner. De samme personer/institutioner, der ejer grunde og boligområder i storbyerne, køber landbrugsjord op og spekulerer i fortjeneste ved salg. Beskæftigelsen i landbruget er i dag på ca. 60.000 (ca. 120.000 med alle følgeerhverv). Landbrug drives via konsulenter fra Landbrug & Fødevarer eller andre organisationer. Landmanden på gården kan ikke selv planlægge driften. Så reelt er det store interesseorganisationer som L&F, der drifter dansk landbrug. Eksporten på 160 mia. årligt skal fratrækkes importen af kunstgødning, soyaprotein, maskiner, brændstof mv. Tilskud fra DK og EU udgør dertil 20% af driftsresultatet. Kommunerne må betaler for skaderne på miljø og klima. Når hele regnskabet gøres op, er dansk landbrug nok ikke den store gevinst. Dette har Klimarådet dokumenteret. Det er således mere et politisk valg, end et økonomisk, hvordan landbruget planlægges i DK. En udfasning af den mest belastende del af landbruget vil over et længere perspektiv ikke skade samfundsøkonomien. Og en omstilling fra det industrielle landbrug til et mere cirkulært og miljøbaseret landbrug kan faktisk ske, om organisationer og forbrugere går konstruktivt ind i sagen.
      God og ordentlig planlægning, borgerinddragelse i kommunerne, kompensationer mv. (se oplægget i sidste uge) kan gøre dansk VE (sol og vind) til et solidt fælles projekt.
      Man fornemmer hos både Thau og Dahl-Madsen en isolationistisk tilgang (Danmark først og sidst). Det er dog svært at finde politisk opbakning til den vej. Selv om Nye Borgerlige lægger stue til Klimarealisternes konference på Borgen, kan man høre Vermund i “Guld og grønne skove” med forbehold tilslutte sig omstillingen; også af landbruget. Støjberg er konservativ mht. landbruget og afgifter, men derudover ikke så afvisende mht. omstilling. Så hvor finder klimarealisterne opbakning til deres mistillid? Er vi helt uden for Folketinget?

      • Søren Hansen

        Klimarealisternes “mistillid” til mulighederne for grøn omstilling og en hurtig udfasning af de fossile brændstoffer er overordentligt velbegrundet. Hele forehavendet er simpelthen bare ikke muligt. Enkelte politikere er ved at indse det, f.eks. Rishi Sunak, og resten vil nok på et tidpunkt opgive den kurs, deres bevidstløse medløberi har ført dem ud på.
        Det er jo lige p.t. sådan, at hvis man ønsker at tilhøre “det gode selskab” så er man tvunget til at flyde med strømmen, det gælder selv i et vist omfang for en Pernille Vermund, selvom hun nu var ganske klar i mælet i sin indledende tale ved konferencen. Men bare vent og se!

      • Mikael Thau

        Hej Per
        Et par enkelte bemærkninger.
        #1 Lidt humor gør aldrig skade

        #2 For ansatte i landbrugsrelaterede erhverv er det da trist at skulle finde et nyt job, selvom det selvfølgelig altid er et vilkår at verden kan forandre sig. Det samme for uheldige naboer til nye VE-anlæg – ikke sikkert at en kompensation er godt nok.

        #3 Jeg er faktisk tilhænger af grøn omstilling – altså balanceret og samstemt med vores naboer, som du selv har påpeget, så vi sikrer at der ikke sker blackouts. Her kan man altså godt komme i tvivl om det, der sker i Tyskland, er balanceret. DK skal selvfølgelig have vindmøller qua vores placering i vestenvindsbæltet. Jeg mener også at vi skal have testet mulighederne for grøn brint og PtX i fuld skala forsøgsanlæg.

        #4 Isolationistisk!?
        Den havde jeg ikke set komme. Jeg tænker det er noget vrøvl at beskylde mig for. Faktisk tænkte jeg ved dit indlæg den 14. oktober, at du selv tænker isolationistisk forstået på den måde, at du kun ser verden som den rige del af verden – altså EU og Nordamerika og enkelte steder i Østen, hvor den avancerede grønne teknologi måske kan gennemføres. For resten af verden, som befolkes af 80-85 % af Jordens befolkning, virker din argumentation helt hen i vejret. En grøn omstilling for den helt overvejende del af Jordens befolkning har meget meget lange udsigter.

        Til sidst vil jeg gentage, at det ikke er sikkert at producentlandene i Østen vil blive ved med at finde sig i, at Vestens og i særklasse danskernes enorme forbrug af varer og dermed enorme import af carbon footprint og det dermed forbundne CO2-udslip alene skal være producentlandenes ansvar. Såfremt der var lighed mellem landenes befolkninger, kunne det selvfølgelig godt argumenteres. Men da f.eks. danskerne har et dobbelt så stort forbrug som den gennemsnitlige verdensborger, så vil jeg tro, at respekten kommer til at mangle.

        Jeg synes du skal arbejde lidt med dit udsyn i verden og passe på med ikke at blive for isolationistisk.

        • Per Mikkelsen

          Enig i det meste, du skriver. Og undskyld hvis jeg har blandet for meget af Kaj M. og Karl Ivers snak sammen med dine synspunkter. Jeg synes du er mere nuanceret end indlægget med den messende retorik om formørket middelalder.
          Men jeg ser nok lidt mere optimistisk på hvad FN og internationalt samarbejde kan udrette. Og jeg mener også vi, som du antyder, må tage ansvar og se på vores (over)forbrug. Men er man isolationist, skal vi jo bare fortsætte med at købe den store bøf.

  5. Erling Petersen

    Tak for et meget fint indlæg!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*