Debatindlæg, Energipolitik

Grøn omstilling på 6 år

Ad omveje blev undertegnede gjort opmærksom på en bemærkelsesværdig forskningsartikel, der konkluderer, at vi kan nå 80% grøn omstilling inden 2030 og 100% i 2035. Og det vil tilmed være billigere, end hvis vi fortsatte med at bruge fossile brændstoffer.

Fig. 1 viser artiklens konklusion på diagramform. Her er enhver brug af fossile brændstoffer og tilmed kernekraft og biomasse ophørt i 2035. Energien kommer primært fra sol og vind, mens den nuværende mængde vandkraft bibeholdes.

Fig. 1: Artiklens fremtidsvision. Grøn er vandkraft, gul og rød solceller, lys og mørk blå vindmøller. Sort er de fossile brændstoffer + kernekraft & biomasse. De øverste grå, brune og lyserøde felter viser besparelserne i energiforbruget sammenlignet med “business as usual”, hvor vi ellers ville ende på over det dobbelte af artiklens vision.

Planen regner med et forbrug af primærenergi i 2035, der ligger væsentligt under det nuværende. Det skyldes jo, at vind og sol leverer elektricitet næsten uden tab, hvor f.eks. brug af fossile brændstoffer i kraftværker giver et tab på 50-60%. Når hele samfundet er elektrificeret, sparer vi det tab. Ok, det hænger så ikke helt sammen med, at en del af strømmen ifølge planen skal omdannes til brint til brug i transportsektoren, her bliver tabet let 50% eller mere. Men det er en detalje.

En væsentlig del af energibesparelsen kommer i øvrigt fra, at vi ikke mere skal bruge energi på udvinding af de fossile brændstoffer. Det sparer en masse (kul-)minedrift og boringer. At så den grønne omstilling, og vedligehold/udskiftning af batterier, solceller og vindmøller, vil kræve enorme mængder af minedrift, forbigås i tavshed.

Forskerne har arbejdet grundigt, de har medtaget i alt 145 af Verdens lande og analyseret deres situation enkeltvis og regionsvis. Resultaterne her er således summen af alle landenes energiregnskaber.

Det hele er naturligvis kommet frem ved modelberegninger. Produktionen fra sol og vind i hvert område er fastlagt ved hjælp af en klimamodel, der bl.a. også kan give antallet af solskinstimer og vind fra minut til minut. Modellen er sat til at simulere 3 år, 2050-2052, og ud fra den har man så beregnet, hvad solcellerne og vindmøllerne vil give.

Ud over solceller og vindmøller regner forskerne med, at der skal installeres en del batterikapacitet. Den vender vi tilbage til.

Man har nu kørt modellerne igennem, inkl. simulering af forbruget, der naturligvis i et vist omfang regnes for at være fleksibelt med op til 10 timers udskydelse af visse aktiviteter (opladning af elbilen?). Modelkørslernes resultat blev bedømt ud fra, hvorvidt systemet på noget tidspunkt ville komme til at mangle strøm. Hvis det blev tilfældet, justerede man på parametrene, f.eks. antallet af vindmøller eller solceller, indtil man fik resultater helt uden stop.

Resultatet blev, at hele omstillingen til 100% vil komme til at koste 61 billioner (61.000 milliarder) US$. Det er meget mindre end de forventede årlige klimaomkostninger samt udgifter til fossile brændstoffer i 2050, hvis man fortsatte med ”business as usual”. Her har man udregnet, at disse omkostninger vil andrage 83,2 billioner dollars, fordelt med energiudgifter på 17,8 billioner, sundhedsomkostninger (fremkaldt af den globale opvarmning) på 33,6 billioner, samt ”klimaomkostninger” (storme, hedebølger og oversvømmelser?) på 31,8 billioner.

I 2020 var hele Verdens bruttonationalprodukt knap 100 billioner dollars. Så det er store tal, der jongleres med her.

Men hvad er der at betænke sig på? I løbet af 13 år kan vi gennemføre den komplette grønne omstilling, løse hele klimakrisen og aldrig mere få problemer med vejret. Og det til en årlig udgift på 5-6% af Verdens bruttonationalprodukt! 5-6% af Danmarks BNP ville være 135-162 milliarder kr., næppe noget, der kunne holde regeringen vågen om natten – men dog alligevel en del penge.

Det er jo så fristende at kigge resultaterne nærmere efter i sømmene, og her viser det sig selvfølgeligt, at der er en del forholdsvis urealistiske antagelser involveret.

To påstande underbygger, at sol og vind kan klare energiforsyningen alene, kun med et minimum af backup fra batterier. Den ene er, at opvarmningsbehovet om vinteren altid er størst, netop når det blæser, og så har vi jo masser af strøm fra vindmøllerne. At opvarmning om vinteren kun er en lille del af det samlede energiforbrug, forbigår vi her.

Den anden påstand er set mange gange. Sol og vind supplerer hinanden, således at når solen går ned bliver der ”som regel” mere vind. Alle ædruelige statistikker over produktion fra sol og vind viser ellers, at det langt fra altid er tilfældet, og der kan være perioder med meget lidt sol og meget lidt vind af en uges varighed eller mere. Det har 2050-modellen for klimaet nok ikke rigtigt fået med.

For Danmarks vedkommende regner man med, at der skal installeres 15,8 GW møller på land og 5,3 GW til havs. I alt skal solcellerne have en kapacitet på godt 17 GW. Forbruget til den tid er sat til 9,8 GW, det skal sammenlignes med det nuværende primærenergiforbrug på ca. 20 GW. De mange landmøller er jo nok udtryk for, at investeringen skal holdes nede, ellers ser det ikke så kønt ud.

Primært er det batterierne, der skal redde elforsyningen fra solens og vindens variationer. Forskerne regner med en samlet kapacitet for hele Verden på 84,51 terawatt-timer, eller 84,51 milliarder kilowatt-timer. Emnet her bliver lidt tåget behandlet, fordi man regner med antallet af gange pr. år, hvor batterierne skal aflades og derefter blander man vandkraftlagre med ind i billedet. Men lad os bare holde fast i de 84,51 TWh. Det globale strømforbrug i 2050 er ifølge fig. 1 8,9 TW. Det betyder, at de 84,51 TWh svarer til 9,5 timers strømlager. Det er ikke nok til at dække den manglende produktion fra solcellerne over natten og hvis vinden ikke blæser, vil man få et blackout. Man forestiller sig selvfølgeligt at batterikapaciteten fordeles ud over Jorden proportionalt med forbruget, så de enkelte regioner vil ikke kunne hjælpe hinanden. En nat uden vind vil således helt sikkert ramme f.eks. Europa hårdt.

Reelt bør batterierne været meget større, hvis de er den eneste backup til sol og vind. Man regner med op til en måneds forbrug, og i det tilfælde skal batterierne have en global kapacitet på op imod 80 gange mere end nævnt her, det svarer til 6700 TWh eller 6700 milliarder kWh.

Artiklen er meget optimistisk, når det drejer sig om prisen på batterier. I 2035 forvente den at være helt nede på 60 US$/kWh. Det er bemærkelsesværdigt, da de seneste projekter med batterier i stor skala (til backup i elforsyningen) har omkostninger på 400-500 dollars pr. kWh. Forskerne bag artiklen er storsindede og regner med et værre tilfælde, hvor batterierne koster hele 90 dollars/kWh, men det vælter ikke læsset på nogen måde, beroliger de os. Men filmen knækker lidt her, fordi størstedelen af batterierne jo skal være installeret længe før 2035, til væsentligt højere priser, eller hvad?

Med artiklens tal bliver udgiften til batterierne alene ca. 5 billioner dollars, eller med den højere pris 7,5 billioner. Det er jo kun en mindre del af den samlede investering på 61 billioner og hænger vel meget godt sammen. Skulle vi i stedet regne med den mere realistiske batterikapacitet på 6700 TWh og en pris på bare 300 dollars/kWh, så bliver udgiften på 2000 billioner dollars (tyve års globalt BNP), og så er projektet vist ikke mere levedygtigt.

Af fig. 1 kan man se, at hele Verdens energiforbrug skal falde betydeligt. Det levner ikke meget plads til, at ulandene kan få forbedret deres befolkningers levevis, der netop hænger sammen med en rigelig og stabil energiforsyning. I tabeller kan man se udsigterne for de enkelte lande. Som eksempel kan nævnes Sudan, der p.t. har et gennemsnitligt forbrug på 17,2 GW og som ved ”business as usual” forventes at nå 32 GW i 2050. Artiklens forfattere tildeler nu nådigt Sudan 11,4 GW ustabil sol og vind, hvilket reelt vil være et tilbageskridt i forhold til den nuværende tingenes tilstand og slet ikke muliggøre den udvikling, som landet desperat har behov for.

Til sidst kan man spørge, om artiklens forfattere virkeligt selv tror på det her? De skriver:

En politisk usikkerhed, som ikke fremgår af modellerne, er om tidsplanen, der forslås i dette arbejde (80% omstilling i 2030 og 100% ideelt set i 2035 og ikke senere end 2050) kan opfyldes. P.t. er ca. 8,2% af den vedvarende kapacitet, der vil blive brug for til 100%, installeret i 2020. Mange lande har stort set ingenting. … For lande, hvor der ikke er sket noget, vil der blive behov for en omstilling af 10% af energiforsyningen årligt i 8 år (2022 til 2030).

I løbet af de seneste 10 år har andelen af fossile brændstoffer i energiforsyningen ligget konstant på knap 80 %, uagtet at man har postet uhyrlige summer i vedvarende energi. Det hænger jo bl.a. sammen med, at store dele af Verden slet ikke er hoppet med på klimavognen og heller ikke har nogen intention om at gøre det.

Men forskning som denne her (og den er kun en dråbe i havet af lignende verdensfjerne projekter) er en gratis omgang for folkene bag. Hvad nu hvis man fortalte dem, at nu agter Verdenssamfundet at følge deres anbefalinger, hvis de bare vil garantere, at det hele kommer til at virke, som de har beregnet, og at vi får en 100% stabil energiforsyning som lovet? Hvis det ikke går godt, skal de acceptere en livslang straf med at dreje på et håndsving til en generator. Mon de turde acceptere aftalen?

Helt sikkert ikke og derfor kan arbejder som det her nævnte kun betragtes som spild af tid, ressourcer og penge.

Del på de sociale medier

24 Comments

  1. Jens O. P.

    Vort land har en størrelse der gør det latterligt omsonst og ligegyldigt at ofre al den ulejlighed på hvor meget CO2 vi udleder, for det gør slet ingen forskel i den globale sammenhæng.
    Det er heller ikke alle lande, der vil være med.
    Det ville ikke gøre nogen forskel for kloden, om vi bare glemte alt om grøn omstilling og bare levede videre som altid. – Skønne spildte kræfter –

  2. Knut M Hauge

    Til Her Hansen.
    Flott tekst, men kan du bli mer konkret ved benevnelser. Du bruker strøm og kraft om hver andre. Du bør bruke effekt måles i Watt, kilo Watt osv. Effekt er kapasitet til å utføre arbeid. Arbeid E er effekt x tid. = Wh. Vi må slutte å bruke enhetene strøm og kraft.
    Eks.
    Vi har et elektrisk apparat som har en kapasitet (effekt) på 240 Watt. Dette apparatet leveres for to spenninger 12Volt og 240Volt.
    Kobler vi apparatet til 12V vil det trekke en strøm på 240W/12V= 20Ampere.
    kobles apparatet 240V trekker apparatet 240W/240V=1 A.
    Effekten er den samme og energien som apparatet produserer er den samme.
    Og til slutt, vi produserer ikke effekt, vi bygger apparater som har en bestemt effekt. Dette apparatet kan da produsere energi lik effekt x tid.

    • Søren Hansen

      Det kan måske forvirre nogen, men man kan sagtens bruge enheden watt om både forsyning og forbrug.

      Mht. effekt og energi, kan man sige, at vi i Danmark bruger i gennemsnit 4 gigawatt-timer (GWh) strøm pr. time. Ganger man med 8760 timer, får man det årlige forbrug på godt 35.000 GWh (eller 35 TWh). Man kan således på kortform skrive, at vores energiforbrug i gennemsnit er 4 GWh/time. Men hov, det er jo det samme som 4 GW! (GWh/h = GW).

      Så der er ikke noget forkert i artiklen eller i brugen af effekt og energi.

  3. JENS JAKOB KJÆR

    Det der sker i Amerika kommer typisk til Danmark ca. 20 år senere. Se denne video om hvordan der blev svindlet i Amerika for 20 år siden. ENRON the biggest fraud in history.
    https://www.youtube.com/watch?v=e5qC1YGRMKI

    • Tak for link Jens Jakob

      Ja, der er masser af rygende pistoler og anholdelser allerede.

      https://www.berlingske.dk/virksomheder/otte-energihandlere-har-siddet-bag-laas-og-slaa-i-naesten-to-maaneder

      Og så er den helt gal med NORDPOOL, vi burde gøre os uafhængige af, men som VE er afhængig af.

      https://fagbladet3f.dk/artikel/vi-tjener-urimelig-meget-paa-stroem-i-oejeblikket

      Hr. og fru. grøn kirke betaler med glæde op til mange kroner / kWh, for pengene går jo til et godt formål…har Mette sagt. Og så er vind og sol jo vanvittig billigt, har Mette også fortalt.

      Ud af 230 lande kommer Danmark, vindmøllernes hjemland, ind på en flot 217´ende plads, med knaldrøde EL-priser.

      https://www.cable.co.uk/energy/worldwide-pricing/

      Ja, der er godt nok et stykke vej ned til de 30 øre / kWh vindmølle-EL, som den grønne kirke reklamerer med.

      Og så er det man spørger…kunne det ikke gøres bedre?.

      • Yes!!!, endnu en Europarekord til den billige vind og sol.

        Danmark er jo et foregangsland, og viser resten af EU / planeten, hvordan det (ikke) skal gøres.

        Så skal vi bare vente og se, hvad der sker, når vi giver den fuld gas med den planøkonomiske gaspedal ude i Nordsøen, med energiøer, PtX, brint, metanol, mere biomasse og masser af råstoffrås…det skal nok blive rigtig godt….for energihandlerne.

        “Denmark is the most expensive in the region”
        ————-
        Western Europe

        The cheapest electricity in Western Europe is in Norway, where the average price of one kWh is USD 0.093. The Åland Islands (USD 0.118) is the second cheapest in Western Europe followed by Andorra (USD 0.127). Denmark is the most expensive in the region at USD 0.350. The UK (USD 0.251) is the 5th most expensive in Western Europe and comes 190th in the world for cheap electricity.

  4. Lidt mere Klimaråd.

    “Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan” er påstanden man kan læse som det første på deres rådgivningsside, hvor klimarådet allerede ved fjerde ord i første sætning, taler usandt.

    https://klimaraadet.dk/da/om-klimaraadet

    Som når en brugbilsforhandler med et stort smøret smil, påstår at han har et røverkøb, men glemmer at informere om hvem røveren er. Bør den første røde alarmklokke allerede her begynde at blinke, når et offentligt råd lægger hårdt ud med i ord nummer 4, at besmykke sig selv som værende uafhængig.

    Skal vi lige lave et fakta check på om klimarådets formand, Professor Peter Møllgaard fra SDU, der jo med rimelighed må kunne forventes at repræsentere det “uafhængige” som formand, nu også er så uafhængig som påstået.

    Karl Iver var tidligt ude med et link til CEPOS samfundstanker nummer 107, man finder herunder. Og mange tak for det til Karl Iver.

    https://klimarealisme.dk/2023/01/08/samfundstanker-udfordrer-peter-moellgaard-formand-for-klimaraadet/

    Og herunder har jeg forsøgt mig med et direkte link til CEPOS samfundstanker podcast nr. 107.

    https://player.captivate.fm/episode/9aeb83c8-c0c6-41e0-8947-8a43f1e7404d

    Det er et langt podcast på godt 1 time og 20 minutter, hvor dem der kun har 10 minutter, kan springe direkte frem til den saftigste del, der starter ved 1 time og 15 minutter.

    Peter Møllgaard lægger ud med at sige klimarådet er underlagt klimaloven, så allerede der giver han klimarådet en meget lille, og politisk bestemt boks, at operere indenfor.

    Et klimaråd der selv regner sig for uafhængigt, kan vel næppe kaldes uafhængigt, hvis det fra start begrænser sine råd til at lægge sig tæt op af de politiske vinde der til hver en tid måtte blæse.

    I så fald vil de vel ikke være istand til at producere andet end noget der minder om partsindlæg. Så ikke meget rådgivnings værdi i det.

    Det bliver hurtigt tydeligt, at på en skala fra 1 til 10 for graden af klimaalarmist, scorer Peter Møllgaard et flot 9 tal, med udtalelser som:

    – Allerede fra 2 graders temperatur stigning får vi en uigenkendelig planet
    – Danske udledninger påvirker den globale temperatur
    – Gevaldige konsekvekvenser og skade på verden
    – Beskedne omkostninger at nå 2030 mål
    – Risiko for at klimaet løber løbsk
    – Tipping points (Peter talte en del om tipping points)
    – Alle 8 mia mennesker på jorden skal have den samme CO2 kvote, (hardcore planøkonomi)
    – Kan godt li Paris aftalen
    – Ganske gevaldige problemer for hver 0,1 grad C temperaturen stiger.
    – Opvarmningen er menneskeskabt.
    – Klimakrisen er den altoverskyggende krise (lidt paradoksalt at man så samtidig forbyder kernekraft i ind / udland)
    – Det handler om planetens overlevelse
    – Og så blev værten, Martin Ågerup, såmænd også beskyldt for at være klimaskeptiker, da Peters blod rigtig kogte om kap med oceanerne.

    Ja, der kan man bare se. Nu ved vi alle hvordan en uafhængig formand for et uafhængigt offentligt klimaråd, der er på finansloven, lyder.

    Hvis nu man skal sondre mellem klimavidenskab og klimaøkonomi, og klimavidenskaben en dag kom frem til at menneskehedens fortsatte CO2 udledninger samlet set ikke var skadelige.

    Kunne Professor Peter Møllgaard fra SDU, så fortsætte som uafhængig ekspert, med de personlige holdninger han på tydeligste vis delte med resten af verden, hvor det vel ikke er for meget at sige at han, til sidst da han ikke længere formåede at holde den indre klimaalarmist tilbage, også leverede en lidt uforskammet fornærmelse til studieværten.?

  5. “Om Klimarådet

    Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske på en omkostningseffektiv måde, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling.”

    https://klimaraadet.dk/da/om-klimaraadet

    Problemet i Danmark er, at mange råd og institutioner netop ikke er uafhængige, hvor regeringen og VE-mafiaen har sat tingene i system, så man for danskernes penge kan bestille partsindlæg ved disse langt fra uafhængige “eksperter”, der efterfølgende bruges til at legalisere den ønskede politik og tro.

    Og trylle, trylle, trylle, kan man op at hatten hive en “videnskabelig” rapport, der forvandler tro, politik, humbug og svindel til den reneste videnskab og gode købmandsskab.

    Et af de værste eksempler på denne praksis, er måske vores ven Brian fra AAU, det godt og grundigt er købt og betalt.

    Og således kan danskerne trygt lægge sig til at sove, når vi bliver fortalt, at Mette og CO. intet gør uden først at have konsulteret en “uafhængig” ekspert.

    Jamen er det ikke dejligt nemt at være dansker, man kan bare passe sit arbejde, betale sin skat, lufte hunden, og behøver derudover ikke at bekymre sig så meget om resten.

    Helt tidstypisk for regeringen og alle medlemmer af den grønne kirke, blot at henvise til den grønne kirkes udgivelser, som var det bibelen, vi alle bør følge her i landet.

    Ja, det er jo nok lidt af en hovedpine for vores VE-mafia og den grønne kirke, at der findes danskere hvor den massive statspropaganda lige fra første skoledag, fortsat ikke har formået at dræbe den naturlige kildekritik og gode lugtesans for svindel og humbug. Men hvor statspropaganda med tilhørende humbug og svindel, blot vækker den indre frihedskæmper.

    I andre regimer længere mod øst, har man håndfaste løsninger for disse problem medborgere, hvor man indtil videre i Danmark bare siger “Skik følge eller land fly”.

    Vi undersøger sagerne nøje, og da især fra udenlandske kilder vi kan føle os sikre på er uafhængige af de infiltrerede danske institutioner og råd, som alle danskere burde gøre det.

    Så til alle lystfiskere, I kan godt hive krogene op, der er intet af fange her.

  6. “Siden 1990 har Danmark reduceret sine udledninger af drivhusgasser med knap 30 pct. Det betyder, at vi over de næste 10 år skal reducere udledningen mindst lige så meget”

    Sikke en gang fake-news og talentløst statspropaganda, vi nu igen skal bruge vores tid på at korrigere. Dette er jo blot medløberi, hvor man viderebringer dansk statspropaganda, hvor danskernes penge i stor skala i den virkelige verden, misbruges på papir CO2 og skandale biomasse og skandale CCS.

    Hvor stærk i troen har man lov at være?

    Jeg beder dig hermed pænt om at stoppe med at sprede tro og misinformation, der må være grænser, og ikke fair at vi andre hele tiden skal bruge vores tid på at feje det skidt op, der talentløst spredes her.
    Sæt dig lidt bedre ind i tingene, inden du afspilder en propaganda plade fra SF eller de radikale.

    Det er ok at tage fejl, det gør vi alle, men det er ikke ok ikke at ville lytte til fakta og rationel argumentation.

    Nej, de danske CO2 reduktioner er i stor udstrækning ikke andet end reduktioner på papiret, og da især i forhold til nære deadlines som et 2030 mål. Slet og ret god gammeldags svindel der sælges som “grøn omstilling”.

    Selv en skoledreng M/K kan regne ud, at en lille kvist der plantes idag, ikke kan nå at vokse sig lige så stor som træet det erstatter, på godt 6 år. Hvilket så får en til at undres over at voksne mennesker ikke også forstår en så simpel sammenhæng.? Man skal godt nok være stærk i troen for ikke at kunne forstå det.

    “Det viser sig nemlig, at det officielle danske CO2-regnskab snyder, da store mængder CO2 ikke tælles med. Det officielle regnskab påstår at Danmark har reduceret sin CO2-udledning med 29 % siden 1990, men det officielle regnskab er misvisende, da det ikke inkluderer CO2 fra biomasse (primært træ-afbrænding) og importvarer. Når man inkluderer CO2 fra biomasse og importvarer, så udledes der næsten dobbelt så meget CO2, som det officielle regnskab påstår:”

    “Det svarer til bogføringssvindel. Hvis man havde et selskab og lod være med at bogføre gælden, så ville det være svindel. Det er det samme, Danmark gør, siger han”

    https://www.atomkraft-jatak.dk/danmarks-reelle-co2-udledning-er-steget-med-3-siden-1990/

    Selv DN har en markant mening om sagen.

    “Biomasse lyder umiddelbart naturligt og grønt, men det er en sort blindgyde i den grønne omstilling at brænde træ. Når træet først er brændt af, kan det ikke udnyttes igen. Biomasse truer også biodiversiteten i mange tilfælde.

    Afbrænding af biomasse til kraftvarme er i dag en stopklods for den videre grønne omstilling, og derfor skal det udfases.”

    https://www.dn.dk/energi/bioenergi/biomasse/

    Som det så ud i 2019.

    “Danmark tabte europamesterskabet i klimavenlig strøm. Igen!”

    “Danmarks elproduktion udleder ca. 6 gange så meget CO2 per time produceret strøm, som Atom-Frankrigs. Helt konkret udleder Danmark 442 gram CO2 per kilowatt-time strøm, hvor tallet for Frankrig er blot 78 gram CO2 per kilowatt-time.”

    Denne kernekraft der for længst har bevist hvad det kan, blokerer man så for i ind og udland, i den grønne omstillings hellige navn.

    https://www.atomkraft-jatak.dk/danmark-tabte-europamesterskabet-i-klimavenlig-stroem-igen/

    Og her snakker vi kun CO2, hvor præmissen med at danmarks befolkning der udgør langt under en promille af verdensbefolkningen, kan køre noget som helst målbart mht. global temperatur i en global atmosfære.

    Den lange række af negative konsekvenser, i vores stræben efter at gøre ingenting, kan derimod i voldsom grad måles i Danmark.

    Vi har den planøkonomiske speeder trådt godt ned, hvor voldsom visuel destruktion af landskab, natur, kystnært og havmiljø til følge. Store solcelle ørkener opføres til stor gene for lokalbefolkninger, kirker der har stået her i op mod 1000 år, vores kulturarv, skamferes af 3 armede tyveknægte….den folkelige modstand mod denne støj/visuelle forurening er markant. Så markant at der findes utallige foreninger mod denne forureninger, ligesom man på det seneste har følt sig nødsaget til at bestikke nærmeste naboer til ny forurening.

    https://lntk.dk/

    Listen med negative konsekvenser, ikke mindst de økonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser fortsætter.

    Skruer man lidt ned for sin tro, og lidt op for sin rationelle tankegang, kan man her på siderne tilegne sig mere viden om konsekvenserne af den såkaldte “grønne omstilling”.

    Historien har dog vist, at det lidt er spild af tid at argumentere med rationelle argumenter overfor en der er salig i sin tro, eller en der måske er på fisketur herinde, og hvor vi alligevel er nødt til at korrigere hver gang disse sider misbruges til at sprede misinformation, der med fakta nemt kan tilbagevises.

    • Mikael thau

      Jeg læste for nyligt at hvis man medregnede den CO2 udledning fra et givet produkt til det land som importerede produktet og ikke som nu til det land som producerede produktet – så ville danskerne være blandt verdens topudledere af CO2. Rent faktisk ville danskerne udlede dobbelt så meget CO2 pr. indbygger end gennemsnittet for jordens befolkning.

      Når Danmark stadigt vil fremstå som foregangsland, er dette kun muligt med anvendelse af disse papirudregninger, Paul nævner ovenfor.

      At danskernes reelle CO2-fodaftryk er så stort i forhold til resten af jordens befolkning, får mig til at tvivle på, at projektet lykkes

      • Ja god pointe Mikael

        Hvis man vil jonglere med tal skal man gøre det rigtigt, ellers skal man lade være.

        Fristelsen har dog nok været for stor for de svage sjæle inde på borgen, hvis man kan slippe afsted med at svindle, jonglere og sælge luftkasteller, fremfor at lave rigtige løsninger…og det kan man jo.

        Her er det vi mangler Sørens håndsving tilsluttet en generator…for det er idag for nemt at svindle som politiker, hvor man med magt, en hær af spindoktorer, AAU, (D)DR og en befolkninger der er mere stærk i troen end i matematik, kan slippe afsted med rigtig meget, i rigtig lang tid før man bliver afsløret, men ikke straffet.

        Den “grønne omstilling” er måske Danmarkshistoriens største svindelnummer, ved fuld dagslys og med 6 millioner tilskuere, hvor man ingen betænkeligheder har ved at bestille pseudo videnskabelige afhandlinger og manipulerede modelberegninger ved f.eks. AAU, der udover at være svindel, blot er partsindlæg, købt af borgen og betalt af danskerne.

        Herunder et eksempel på endnu et partsindlæg, bestilt af borgen / vores VE mafia, og betalt af danskerne.

        https://www.atomkraft-jatak.dk/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft/

  7. Per Mikkelsen

    Som helhed er omstilling overkommelig ifølge. Klimarådet:
    Omstillingen er ikke gratis – men regningen er overkommelig

    Siden 1990 har Danmark reduceret sine udledninger af drivhusgasser med knap 30 pct. Det betyder, at vi over de næste 10 år skal reducere udledningen mindst lige så meget, som vi har gjort de seneste snart 30 år. Der er ikke tvivl om, at vi har en stor opgave foran os, og at det vil koste det danske samfund noget at opfylde 70-procentsmålet. Det kommer dog næppe til at slå bunden ud af dansk økonomi, hvis det gøres fornuftigt.

    Klimarådets grove overslag viser, at den samfundsøkonomiske omkostning pr. år ved at opfylde målet gradvist vil stige gennem 2020’erne og i 2030 nå ca. 16 mia. kr. sammenlignet med et forløb, hvor Danmark ikke gør mere end den politik, der allerede er vedtaget. Denne omkostning svarer til et stykke under én pct. af Danmarks forventede BNP om ti år. Det er en regning, som bør kunne betales uden at sætte velfærdssamfundet over styr.

    Det skal understreges, at der er omkostninger, som ikke er med i de 16 mia. kr., og som er værd at have for øje. Fx er det vigtigt at tage højde for omkostningerne ved de politiske virkemidler i form af afgifter, tilskud og lignende tiltag, som skal realisere de nødvendige udledningsreduktioner. Disse virkemidler kan potentielt have betydelige konsekvenser for statsfinanserne og forvride samfundsøkonomien, hvis tilskud fx finansieres med højere indkomstskatter. Der kan dog også være forhold, som trækker i modsat retning. Fx er det muligt, at en ambitiøs dansk klimaindsats inden 2030 vil styrke danske virksomheders position på verdensmarkedet for grønne løsninger, hvilket kan give et højere økonomisk afkast, end man ellers typisk ville kunne opnå.

    Der er enkeltelementer (se virkemiddelkataloget ), som giver overskud og andre elementer, som giver underskud … men måske alligevel giver mening ud fra andre betragtninger end rent samfundsøkonomiske.

    • Søren Hansen

      Du styrer elegant uden om mine konkrete spørgsmål. At Klimarådet slynger et tal på 16 mia. ud i 2030-omkostninger, uden dog at medregne udgifter for skatteyderne til støtteordninger – og i øvrigt energikundernes ekstraregninger pga. en dyrere elpris (jfr. Pauls bidrag), er fint nok, men du glemte at fortælle, hvor Klimarådet faktisk har skrevet det.
      Man skal huske på, at Klimarådet på ingen måde er uden fordomme i klimasagen.
      https://klimarealisme.dk/2023/01/14/klimaraadet-gaar-grassat/
      Rådet blev sat i Verden for at følge op på opfyldelsen af de politisk vedtagne klimamål, uanset om de giver mening eller ej. Peter Møllgaard, formand for Klimarådet er fuldblods alarmist, hvad han demonstrerede til overflod i podcasten med Martin Aagerup fra CEPOS.
      https://klimarealisme.dk/2023/01/08/samfundstanker-udfordrer-peter-moellgaard-formand-for-klimaraadet/
      Du skal også tage med i betragtning, at to tredjedele af Danmarks reduktion af udledningerne skyldes vores hastigt voksende og helt ubæredygtige forbrug af biomasse, til afbrænding i kraft-varmeværker.
      Men kom tilbage med titlen på Klimarådets rapport og sidetallet, hvor de nævner, at Danmark vil få en økonomisk gevinst ved den grønne omstilling.Så tager vi den derfra.

  8. Hvis præmisserne, algoritmer og vægtning i en forskningsartikel er forkerte eller manipulerede, er en forskningsartikel i bedste fald værdiløs. Hvilket der findes masser af eksempler på

    Det er overordentligt nemt at manipulere med disse parametre, samtidig med at det kan kan være overordentligt svært for læseren at få kendskab til det fulde grundlag for en modelberegning, hvorfor der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved om det af den grund er værd at bruge sin tid på artikler som denne.

    Der findes utallige historier hvor politik er sminket som videnskab, ikke mindst i Danmark.

    Historien har gentagne gange vist, og da ikke mindst i Danmark, hvor grueligt galt det kan gå når politikere blander sig for meget i for meget de ved for lidt om. Hvorfor man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved om politikere lige nu igen blander sig for meget i noget de ved for lidt om.
    Om det er klogt at lade politikere og “forskere” styre en “grøn” omstilling i så stor skala som det sker lige nu.

    Der er en præmis om at der skal være en “grøn” omstilling. En præmis man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved

    En præmis om at voldsomme mængder (som i modelberegningen her) støjende og visuelt forurenende industri i landskab, natur, kystnært og havmiljø kan kaldes grønt.

    Her kan man tørt kommentere at industri ikke er naturligt hjemmehørende i landskab, natur, kystnært og havmiljø, heller ikke VE industri, hvor vind og sol markant adskiller sig fra f.eks kernekraft ved at være voldsomt ineffektivt, med et tilsvarende voldsomt ressource og arealforbrug der tilsvarende skalerer de negative effekter op.

    Der er en præmis om at det er grønt og ok at bruge så voldsomme mængder af jordens ressourcer, som sol og vind med tilhørende VE-respirator kræver, hvor udbud og efterspørgsel vil starte en “Butterfly effekt” mht. prisætning af anden teknologi der deler råstofkilde, og da især hvis man forcerer en udvikling igennem.

    Denne Knock-on effekt skal medtages i en modelberegning, hvilket kan være svært eller umuligt at spå om, hvorfor man alene af den grund kan sætte et stort spørgsmålstegn ved værdien eller skadevirkningen af en forskningsartikel som denne.

    Ligesom med vejrudsigterne, bliver en modelberegning hurtigt upræcis jo længere ud i fremtiden man spår, hvorfor man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved modelberegninger der går langt ud i fremtiden, især hvis der er mange komplicerede og ubekendte sammenhænge.

    Der er ikke sat pris på de naturværdier invasiv VE ødelægger, en pris der afhænger af øjet der ser og øret der skal lytte, og hvor dyrelivet også skal vægtes.

    Man kan ikke sammenligne utilregnelig last med grund og styrbar last uden at medtage en lang række korrektioner i beregningerne, der tilsvarende giver mulighed for en lang række fejl eller manipulation i beregningerne, hvorfor det også er vigtig viden at have kendskab til “forskernes” baggrund, så man kan tilpasse sit filter derefter.

    Sammenhængene her bliver hurtigt så komplicerede og med så mange ubekendte, at man alene af den grund kan sætte et stort spørgsmålstegn ved værdien eller modsat skadevirkningen af forskningsartikler som denne.

    Mon ikke forskerne her i bedste fald blot har spildt vores penge og tid, og i værste fald har spredt fake news.

  9. Per Mikkelsen

    Man kan være enig med Søren i, at det er en gratis omgang for folkene bag artiklen. Men måske er artiklens egentlige pointe, at omstilling er en gratis omgang, samfundsøkonomisk, værd at overveje. I dansk perspektiv er omstilling mulig og en dokumenterbar gevinst samfundsøkonomisk. Det behøver vi ikke diskutere ifølge Klimarådet. Men det interessante er, om den også vil være en i bogstavelig forstand gratis omgang for den globale økonomi. Her er vi nødt til at se på fremskrivninger. Der er mange faktorer, og jeg kan vælge mine kirsebær og Søren og Karl Iver vil sikkert vælge andre, fordi mine er sure 😉 .
    Sikkert er, at energiforbruget globalt vil stige frem til 2050 (måske beyond). Usikkert er imidlertid fordelingen mht. kilder. En fremskrivning, hvor både fossile kilder og VE stiger parallelt, ændrer ikke så meget. Og det er jo Sørens pointe, som dokumenteres med gode kilder.
    Men jeg mener fremskrivninger kan se anderledes ud og tage rygdækning fra andre kilder. Det vil være nuancerende for debatten.
    Velvidende at Videnskab.dk afvises, som troværdig kilde af ledende klimarealister, foreslår jeg man læser: https://videnskab.dk/teknologi/vedvarende-energi-kan-forsyne-hele-verden-inden-2050/
    Og man kan også tage disse med:
    https://www.okolariet.dk/viden-om/energi/energiforbrug-i-verden
    https://www.fremtidensenergi.dk/verdens-enorme-energibehov/
    Blot et indspark fra en følger, der ifølge admin leverer pølsesnak.

    • Søren Hansen

      Jeg kan ikke lige se, hvor Klimarådet har påstået, at man kan gennemføre en grøn omstilling ligefrem med samfundsøkonomisk gevinst. Tværtimod, i deres store rapport fra 2020 understreges det, at en del af den nødvendige teknologi slet ikke findes endnu, og når man ikke kender teknologien, kan man jo heller ikke udtale sig om omkostningerne. At Klimarådet så i andre sammenhænge har opereret med urimeligt høje omkostninger til “klimaskader”, kan vi jo ikke rigtigt bruge som dokumentation, da sådanne tal altid er trukket op af en høj hat.

      • Per Mikkelsen

        Tak Søren for at skære det ud i skiltepap, at klimarealister ikke tænker helheder, når vi snakker samfundsøkonomi. Snak om høje hatte kan økonomer i de finansielle institutioner ikke bruge til noget. De vil have tal på bordet. Det må i øvrigt være en grøn hat, man trækker tal op af, når vi snakker tab og gevinster ved omstilling.
        Det undrer mig, at klimarealister tror de er realister, når regnestykket bygger på en sort hat hvor man, modsat den grønne hat, tryller ting væk.
        Jeg betvivler ikke artiklens talkatalog. Men jeg problematiserer (med samfundsøkonomisk videnskab fra Klimarådet i ryggen), at klimarealister ikke regner fremtidige samfundsøkonomiske tab og fornuftig håndtering, afskrivning mv. vedr. omstilling ind i helheden. Den sorte tryllehat er fin til illusionsnumre, men realister bruger ikke tryllehatte.

        • Søren Hansen

          Per,
          Det her er ren tomgang om høje hatte. Du må hellere se at argumentere lidt mere konkret. Jeg spurgte dig, hvor Klimarådet har givet udtryk for, at den grønne omstilling indebærer økonomiske fordele. Jeg har ikke set det nogen steder formuleret på den måde. Kan du komme med den konkrete reference, titel på rapporten og sidetallet? På forhånd tak.

          • Søren Hansen vil gerne trylle internationale aftaler og EU klimapolitik ned i den sorte hat og dermed gøre udgifter og investeringer i dansk omstilling urealistiske. Men det går måske ikke, for samfundsøkonomisk kan det forvolde større skade at stå udenfor end indenfor. Vælger vi exit- og Lomborgvejen (reparere skader), skyder vi udgifter foran os ind i en tid med en skrumpende samfundsøkonomi. Den vej er den nuværende regering fristet af pga. den korte tidshorisont siddende regeringer som regel styres af.
            Derfor har Klimarådet også det lange lys tændt og sandsynliggør en voksende samfundsøkonomi via omstilling; eller i hvert fald en samfundsøkonomi, der ikke bryder sammen (her er linket jeg glemte: https://klimaraadet.dk/da/nyheder/den-groenne-omstilling-hvor-dyrt-og-hvordan).
            Hvis jeg var klimarealist, ville jeg nok kalde det pølse- og tågesnak, fordi det er svært at sætte tal på fremtidens gevinster og tab. Klimaændringer (selv dem klimarealister accepterer) kræver dog investeringer i infrastruktur, forebyggende eller reparerende.
            Omstilling til VE giver en bedre lokal infrastruktur på energiområdet, og det har Klimarådet nogle positive bud på; både mht. transport og opvarmning. Infrastruktur tæller med i samfundsøkonomien, som helhed, på den lange bane. Et godt eksempel på beregninger, hvor helheden tænkes med, og hvor man ikke som nu tryller faktuelle omkostninger væk:
            https://klimaraadet.dk/da/virkemiddel/differentierede-koerselsafgifter-lastbiler-efter-tid-og-sted
            Og udfasning af kul er også en stort set “gratis omgang”:
            https://klimaraadet.dk/da/virkemiddel/kuludfasning-stop-afbraending-inden-2025
            Jeg tænker Klimarådets virkemiddelkataloger (eksempler ovenfor) er så konkrete og regnearksbaserede (se bilagene), at Klimarealister kan regne med og måske finde fejl. Jeg synes faktisk det ville være mere relevant, end de mange oversatte amerikanske artikler fra det internationale klimarealisme-netværk. Så en opfordring herfra til selv at lave arbejdet med udgangspunkt i Klimarådets analyser. Det ville kvalificere debatten i Danmark.

          • Klimarådets arbejde har vi analyseret flere gange her på siden, og ikke mindst i min bog “Klimaplan 2030 – Realisme eller Utopi” (fik du læst den?). Rådet har udviklet sig lidt til en drømmefabrik uden alt for megen jordforbindelse. Din første reference er netop et godt eksempel, hvor Peter Møllgaard jonglerer med udokumenterede tal, der er i åbenlys modstrid med hans egen rapport fra 2020. Reelt siger han, at han ikke aner, hvad den grønne omstilling ville komme til at koste.
            Din anden reference er et godt eksempel på, hvordan man berettiger afgifter ved at påføre aktiviteten en masse helt irrelevante “omkostninger”, her f.eks. ulykker, trængsel m.v. Kun derved kan man få pustet udgifterne ved “business as usual” op. Men elektriske lastbiler (hvis ellers de fandtes) vil da vel også have ulykker og give trængsel – eller er den skjulte bagtanke, at der skal være meget mindre transport i takt med at vi bliver forarmet af den grønne omstilling?
            Din sidste reference handler om udfasning af kul. Her står der ikke et ord om, hvad vi skal erstatte kullene med. Endnu mere ubæredygtig biomasse? Eller dyr importeret flydende naturgas, fordi vi har undertrykt vores egen udvinding? Alle ædruelige analyser har allerede påvist, at vi ikke kommer meget længere med udbygning af sol og vind, deres fluktuerende karakter giver netop det enorme behov for backup, og her er der p.t. ikke andre muligheder end kul, sådan som vi har kørt vores elforsyning op i en grøn krog.

    • Søren Hansen

      Jeg gjorde mig den ulejlighed at kigge på din Videnskab.dk-artikel, som er baseret på en stor opsamlingsartikel om al forskningen i vedvarende energiløsninger. Opsamlingsartiklen har mere end 200 referencer og er en fin gennemgang af hele det vældige kompleks af teoretisk forskning, der er udført på grøn omstilling. Modelberegninger og fri fantasi præger alle de underliggende artikler. Hovedelementerne er altid at sol og vinds upålidelighed kan afhjælpes af geografisk samarbejde, lagring og “fleksibelt forbrug”. Vi har for længst påvist her på siden, at de tiltag ikke kan løse problemet. Interessant nok refererer samlingsartiklen til flere arbejder, som vi allerede har gennemgået her og fundet urealistiske, f.eks. Jacobson et al., (artiklen her), Victoria et al.:
      https://klimarealisme.dk/2021/10/09/vedvarende-droemmerier/ osv.
      Og her noget om det geografiske samarbejde:
      https://klimarealisme.dk/2023/08/22/geografisk-backup/

      • Per Mikkelsen

        Står industriel innovation stille, får Søren Hansen ret. Men ser vi et grønt Wirtshaftswunder, må alarmismen afblæses. Jeg ser frem til, at vi lader de næste 5-10 års innovation og samfundsøkonomi afgøre uenigheden. Jeg forestiller mig (uden skadefro), at Søren Hansen i realismens navn må udgive reviderede udgaver af de seneste bogudgivelser.

  10. Mange tak for dit store analyse arbejde her Søren

    Endnu en modelberegning, nogle stakkels skatteydere har fået lov at betale for, så nogle “forskere” kan opretholde deres fede levestandard, ved at producere lidt mere nonsens.

    Helt enig, der mangler konsekvenser i det offentlige (og blandt forskere), som de findes i det private.

    Hver gang man i det offentlige har misbrugt skatteydernes midler, skal det selvfølgelig have konsekvenser.

    Tør man ikke at tage konsekvenserne af forkerte beslutninger, konsekvenser der er dagligdag for alle os andre, skal man heller ikke have lov til at træffe beslutningerne.

    Så kunne det være der kom lidt mere rettidig omhu i det offentlige.

    Ideen med håndsving lyder glimrende, og måske en række kondicykler i snapsetinget, drevet af store biomasser, tilsluttet folketingets interne EL-net kunne bruges som supplement, så politikere direkte kan føle konsekvenserne af en utilregnelig og utilstrækkelig energiforsyning.

  11. Erling Petersen

    Jeg kan forstå på ovenstående, at der var overhovedet ingen grund til at, “de fattige udviklingslande” ved klimakonferencen i 1992 fik tilladelse til at bruge alle de fossile brændsler de ville. Det havde været langt billigere for dem at bygge solceller og vindmøller. Det var da ærgerligt, at vi ikke tænkte på det.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*