Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Salg af elbiler

Elbilerne er jo et af de elementer, der skal sikre den grønne omstilling og bringe os til det forjættede ”netto-nul” i udledninger af CO2. Derfor anses det for at være gode nyheder, når tallene viser, at salget er stigende fra år til år. Det er også rigtigt, at elbilerne udgør en stigende andel af de nye køretøjer, der bliver solgt hvert år, men alligevel har det lange udsigter, før hele vognparken er udskiftet, og et afgørende bidrag til ambitiøse 2030-klimamål skal man ikke forvente.

Og nu viser det sig tilmed, at salget af elbiler i USA er løbet ind i vanskeligheder. De er ikke mere så efterspurgte af kunderne, og derved brænder forhandlerne ind med større og større lagre. Bilfabrikkerne har gjort en stor indsats for at forøge produktionen, og efter aftale blev bilerne automatisk sendt videre til forhandlerne. Men nu siger disse stop, bl.a. med henvisning til, at de store lagre repræsenterer en stor investering, der nu ser mere tvivlsom ud. Det er mange penge, der bindes på den måde.

Væksten i salget er gået i stå. I 2022 udgjorde elbilerne 6% af de solgte personvogne i USA og i år så det ud til at ville gå endnu bedre, med 9% andel i juni måned. Men siden da er salget bremset kraftigt op. Forhandlerne har reageret ved at standse for modtagelsen af nye elbiler, og mindst én amerikansk fabrik har allerede fulgt op ved at nedsætte sin produktion.

Den indledende efterspørgsel var drevet af velhavende pionertyper, som kunne leve med besværlighederne forbundet med ny teknologi, f.eks. den korte rækkevidde og problemerne med opladning. Men et bredere salg skal være baseret på mere almindelige mennesker, der dels ikke kan betragte deres biler som legetøj, men derimod er noget, man er afhængig af i hverdagen, og dels måske ikke har de ekstra penge (i USA typisk 10.000 dollars) til anskaffelsen af en elbil sammenlignet med en benzin- eller dieselbil.

I de forrige år var det tit svært overhovedet at købe en elbil, fordi de mere eller mindre permanent var udsolgte, og der var ventetid på at få leveret en bestilt model. Produktionen havde svært ved at følge med efterspørgslen. Det har vendt nu i USA, der er masser af elbiler på lager rundt omkring, og man kan få dem leveret fra dag til dag.

Det siger sig selv, at hvis opbremsningen i salget fortsætter, vil det flytte udskiftningen af bilparken til 100% elektrisk endnu længere ud i fremtiden, om det nogensinde vil ske. Spådommene om benzin- og dieselbilernes snarlige udfasning vil blive gjort til skamme.

I Europa var situationen her i foråret, at 12% af de nysolgte biler i april måned var rent elektriske, mens hele 25% var hybridbiler. Af disse er dog kun ca. en tredjedel plug-in versionen, hvor der er et mindre batteri, man kan lade op fra nettet, lige som en ren elbil. Resten er hybridmodeller, der oplader en smule i løbet af kørslen, f.eks. ved opbremsninger. De indebærer næppe megen klimafordel, da de generelt er lidt tungere end almindelige benzin- eller dieselbiler af samme klasse.

Bilsalget i EU i april 2023, fordelt på drivmiddel

Så også i Europa bliver der stadigvæk solgt flere fossilt drevne biler end elbiler, og det ser heller ikke så lovende ud i forbindelse med en udfasning i løbet af få år.

Det bliver i øvrigt interessant at følge den fortsatte udvikling i Europa, hvor det også er sandsynligt, at der bliver en opbremsning, når mindre velhavende folk skal udskifte deres bil. Får de råd til en elektrisk og hvis ikke, hvad så? Hurtig udfasning af benzin- og dieselbiler i EU er allerede ved at blive blødt op på flere måder, og mon ikke den udvikling fortsætter?

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

9 Comments

  1. Peter Villadsen

    Købte en elbil for 3 år siden, har kørt 85.000 km. Køreegenskaber er bedre en nogen benzin eller dieselbil jeg tidligere har ejet eller kørt i.
    Prisen var høj, 350.000 dkk, men besparelsen ift tidligere fossilbiler er omkring 10-15.000 dkk/år. Dvs efter 10 år er den reele betalte pris omkring/godt 200.000 dkk. Bilen er en id3, større end en golf, masser af udstyr, værkstedet ringer og fortæller, at i går var der en fejl på bilen, skal vi se på den?
    Rækkevidden er eneste kritik punkt, det betyder et par timers ekstra pauser på ture omkring 1.000 km. Det sker måske 2-4 dage ud af 365.
    Alt i alt kan elbiler varmt anbefales istedet for de NOx udledende fossilbiler.

    • Ja jeg kan da godt forstå mange elbil ejere er godt tilfredse med at de ikke betaler så meget i afgift som vi andre gør når vi køber en fossil bil. ;-). Med afgift ville en elbil til 350.000 dkk måske koste 700.000 dkk, og uden afgift ville en fossil bil til 350.000 dkk måske koste det halve.

      Og ingen tvivl om at køreegenskaberne i mange elbiler er rigtig gode og selvfølgelig noget helt andet end mange almindelige fossile biler med manuelt gear, samt at de fleste af os selv eller vores børn før eller siden nok kommer til at køre i elbil. Så ikke et ondt ord om elbilen som teknologi, tværtom.

      Men men men, mht. Totaløkonomien kan jeg personligt stadig nemt holde en god brugt fossilbil billigere, end en ny elbil, samtidig med at jeg har en lavere risiko (batteri / motor problemer). Det er der sikkert andre der ikke kan, mens andre igen også kan.

      Der findes masser af historier på nettet om Tesla ejere der har fået skiftet en motor og andre kostbare komponenter flere gange, at karosseriskader koster dyrt, hvor det selvfølgelig er svært at vurdere hvor udbredt og stort problemet er over en periode på f.eks. 10 år, og bilmærkerne imellem. Noget tiden vil vise, men lad det nu ligge.

      Og den eneste grund til at mange elbiler totaløkonomisk kan konkurrere med den fossile bil lige nu (hvor teknologien har haft 100 år til at modnes), er den store forskel i beskatningen og andre særregler for elbiler, som man også ser det i Norge.

      Det jeg ikke bryder mig om, præcis som det forholder sig med resten af den “grønne” omstilling, er at man forcerer ny (og til tider tilmed tåbelig) teknologi igennem. Det er dyrt samfundsøkonomisk, dyrt for den enkelte borger og så bryder jeg mig helt generelt ikke om at en grøn klovn inde på borgen skal bestemme hvad jeg skal køre i baseret på hans / hendes personlige religion, hvordan jeg skal opvarme og isolere mit hus, eller hvad jeg ikke må spise hvis jeg en dag kommer på plejehjem.

      Lige nu betaler de fossile bilejere jo noget mere i skat end elbil ejerne. Det vil de grønne sikkert finde helt ok, mens vi er nogen der ikke finder det ok at vi overhovedet har en registreringsafgift på biler, hvor Danmark igen har en verdensrekord i bilbeskatning, eller har haft.

      Et lidt langsommere og mere naturligt skift af teknologi vil være langt billigere, så vi har nogle flere penge til andre områder, der også er vigtige eller vigtigere. Sjældent fornuftigt at forcere ting igennem.

      Er ikke overbevist om at det kommer til at gå alle europæiske bilfabrikker godt, når de meget snart er tvunget til at skifte teknologi. Og når det går industrien dårligt, går det dårligt for os alle. Vi fik vores elbiler, men prisen blev høj…var det prisen værd er spørgsmålet der er relevant? En pris der iøvrigt er lagt røgslør udover, så vi ikke så nemt opdager hvor dyrt det grønne cirkus igrunden er.

      Klima panikken har hidtil sejret, og prisen bliver astronomisk hver gang tro sejrer over videnskab.

  2. Udbygges VE mere med kostbar lagring, kostbare energiø´er, kostbar VE-infrastruktur der udnyttes elendigt osv, vil EL-priserne nettariffer inkluderet selvfølgelig komme til at stige. Det ikke mindst fordi sol og vind producerer i takt, hvorfor hver ny vindmølle og hvert nyt solpanel vil få en lavere lastfaktor….medmindre man lagrer den ekstra energi, hvilket blot gør tingene endnu dyrere.

    Fossil energi vil sikkert også stige i pris, efterhånden som efterspørgslen stiger og stater evt. begrænser udbuddet. Hvor meget afhænger selvfølgelig af en lang række ting, hvor kun tiden vil vise hvad der reelt sker.

    Kernekraft bliver sikkert markant billigere, når der rigtig kommer gang i industrien og samlebåndsproduktion, hvor der jo næsten har været stilstand de sidste årtier, med kostbare (der stadig er billigere end VE pakken) “first of its kind” kernekraftværker på det seneste. Ikke mindst grundet at vi har kernebrændsel til resten af menneskehedens tid, hvor lang den end måtte blive.

    Man skal ikke kun aflæse EL-prisen på EL-regningen, idet der også gives støtte til VE, hvorfor EL-regningen også skal aflæses på skattebilletten.

    Om driftøkonomien er bedre for elbiler kommer an på så meget, bor man i lejlighed og benytter offentlige ladestandere kan EL være kostbart, ligesom det generelt koster at lade ude, omend EL-drift fortsat er billigere end benzin, primært grundet EL-motorens høje virkningsgrad, hvor den totale virkningsgrad så falder i kolde områder, hvor spildvarmen fra en fossil bil bliver til nyttevarme.

    Begynder regeringen at brandbeskatte EL som benzin og Diesel brandbeskattes, vil det også ændre på tingenenes tilstand…og har en dansk regering først fået øje på en skatteskrue, bliver der med garanti skruet og skruet og skruet.

    Derudover er det ikke så meget driftøkonomien, men total økonomien der er interessant.

    Har man f.eks. et kørselsbehov på 5-10.000 km, og kan man samtidig selv skrue på sin bil, vil der være voldsomt mange penge ved at købe en fossil bil til 50.000 dkk fremfor en elbil til 300.000 dkk.

    Og får man problemer med batteriet efter at den korte garantiperiode er udløbet, kan en elbil blive en særdeles kostbar fornøjelse.

    EL-biler har man ikke lov til selv at reparere / servicere i samme grad. Så man kan opstille utallige regne eksempler hvor elbilen både koster mere eller mindre end en fossil bil…Men lad dog markedet afgøre hvad der er billigst, og ikke regeringen eller røde FDM.

    Bliver der stor efterspørgsel og lille udbud af de sjældne grundstoffer der benyttes i en elbil, kan det pludselig får indflydelse på prisen, osv.

    Men jo, elmotorer har en høj virkningsgrad, og alene derfor er elbilen ikke en dårlig ting. Omvendt er den fossile bil og stempelmotoren blevet perfektioneret de sidste 100 år, så måske dumt at forcere skrotningen af denne teknologi, hvor man idag kan producere en forbrændingsmotor meget billigt, og uden brug af sjældne metaller. Og så kan en fossil bil jo også ombygges til at køre på PtX brændstof, den dag vi måske kan lave dette lidt billigere.

  3. JENS JAKOB KJÆR

    Min private benzinbil er en Kia Stonic der vejer 1.100 kg. En el-bil kan veje 2.200 kg. Det svarer til at jeg sætter en ekstra Kia Stonic op på tagbagagebæren og kører afsted i en dobbeltdækkerbil mens jeg pudser den grønne glorie. Folk ville nok kigge en ekstra gang og tænke hvad er det for en tosse.

  4. Per Mikkelsen

    Fordommene skygger for kendsgerninger i denne artikel. I hvert fald er det oplagt at problematisere to bærende præmisser:
    For det første er der ingen belæg for at el og VE-priser stiger. De fleste prognoser ser nu stabile priser for 2024-26. At VE ikke helt har nået mætningspunktet endnu, og omstillingen sikkert bevarer momentet, stabiliserer jo også priserne. Derimod vil priserne på fossilenergi nærmere stige ifølge (usikre) prognoser.
    For det andet er det meget sandsynligt, at priser på elbiler falder drastisk i perioden 2024-30. Allerede næste år (2024) udlignes forskelle i anskaffelsespriser. Da driftsøkonomien er meget bedre for elbiler, vil vi jo allerede nu se, at det privatøkonomiske motiv kommer til at styre markedet; også for brugtbiler: https://www.hvilkenbil.dk/i-2024-vil-elbiler-og-benzinbiler-koste-det-samme/
    Selvom om kilden kan diskuteres, er dens antagelser nogenlunde pålidelige.
    [forkortet af red.]

  5. Hugh Sharman

    Exactly Paul! BTW, Finland’s Geological Survey has fully backed a deep quantification of the metals and minerals required to deliver Global “net zero”. Click on https://tinyurl.com/th2rmn3p

  6. Hugh Sharman

    At https://www.barrons.com/articles/ford-gm-tesla-ev-war-aa553d83, we read that…
    A strike is only the most immediate issue facing the two biggest U.S. auto makers. The existential threat posed by electric vehicles is the bigger problem.
    EVs are finally taking off in the U.S., but EV-related losses are growing for Ford Motor (ticker: F) and General Motors (GM). Now, the companies have some hard decisions to make about how they will spend billions of dollars, decisions sure to have serious consequences for their stocks….
    Klimarealisme subscribers can follow the story without paying, I hope!

    The so-called Inflation Reduction Act is forcing all three US vehicle manufacturers to phase out petrol and diesel powered vehicles and invest enormous sums of money, not only into the new EV factories but also into the supply of the necessary metals and minerals needed for EVs in order to offset the overwhelming, present power of China in this area.

    As I write this, Ford is losing $32.000 per EV sold:
    Ford’s numbers work out to a loss of about $32,000 per EV that it sold in the second quarter, compared to a profit of $3,200 per vehicle sold by the Ford Blue division. CFO John Lawler said Ford still expects to hit its target to be making an 8% profit on its EVs business by 2026.
    Ford’s EV losses climb but overall profits rise – CNN
    http://www.cnn.com/2023/07/27/business/ford-earnings/index.html

    Notwithstanding Ursula Von Leyen’s absurd “State of the Union” speech in Strasborg last week, it seems highly probable that the EU laws enforcing the end of the sale of new fossil fuelled vehicles in Europe will wipe out large parts of Europe’s car manufacturing businesses and impoverish Europe’s voters, many businesses and all tax payers.

    In the mean time, Global CO2 emissions are rising much faster than the OECD’s nations are reducing theirs, making the whole point of these impoverishing laws totally pointless and stupid.
    Karl Iver and Søren are in possession of my analysis, based on internationally recognised statistics
    Best wishes to you all for the week ahead

  7. Ja, nu når de velhavende grønne har fået sig en elbil, er der alle os andre tilbage, der egentlig er godt tilfreds med de fossile biler der efter 100 år´s udvikling, slet ikke er så ringe endda.

    Så medmindre Elbilerne falder markant i pris, bliver markant bedre, eller man på diktatorisk vis tvinger folk ind i den grønne kirkes køretøjer, kommer det måske til at gå lidt trægt herfra.

    Skattefordelen ved at vælge elbil i Danmark forsvinder støt og roligt, samtidig med at VE energipriserne også stiger støt og roligt.

    Vi husker jo alle tydeligt hvad der skete med de husejere regeringen i sin tid fik lokket til at købe solceller, med et løfte om 25 års tilhørende særregler, hvor der kun gik nogle få år før politikerne løb alt hvad de kunne fra alle løfter og aftaler…som vi ser det så ofte.

    Sådan noget regeringssvindel glemmer danskerne ikke lige med det samme, hvorfor mange nok farer med lempe mht. de nye elbil / varmepumpe fælder regeringen lige nu forsøger at lokke danskerne i.

    Regeringen leger jo også med tanken om at hæve afgifterne på fossilt brændsel og dermed sætte samfundet på vågeblus, ligesom flere bilfabrikker i EU og verden over, er i fuld gang med at begå grønt harakiri, ved at sende 100 års udvikling af forbrændingsmotoren i graven, uden samtidig at have sikret sig der er råstoffer og kunder til alle de elbiler der skal afløse dem.

    Skal blive interessant at følge med i hvad der sker med de europæiske bilfabrikker, den dag de kun laver elbiler, ligesom det skal blive interessant at se hvordan det går med fragtraterne ved Maersk, efterhånden som deres skibe kommer til at sejle på PtX (Power to eXtermination)

    Den grønne kirke har jo allerede fået Tyskland i knæ, og hvis vi ikke passer på de grønne i Tyskland og EU, trækker Tyskland og EU måske os alle ned i jordhulerne.

    Forsøger man at forcere ting igennem, og da især hvis det er tåbelig VE, bliver resultatet blot at vi alle bliver fattigere, og at udviklingen alene af den grund kommer til at gå langsommere.

    Er der overhovedet nogen fra den grønne kirke der har regnet på om der er nok litium og sjældne metaller til rimelige priser, til at indfri 2030- og 2050-mål, hvis 8 mia. mennesker med kort varsel konverterer til ressourcekrævende VE og elbiler?

    Der skal jo en del litium, sjældne metaller, betonfundamenter og arealer til, hvis man har tænkt sig at fråse så meget med vores råstoffer og arealer, som VE og resten af den grønne kirkes teknologi gør det. Og da især hvis alle disse råstoffer skal fremskaffes inden 2030- og 2050-deadlines.

    • Hans Henrik Hansen

      “Ja, nu når de velhavende grønne har fået sig en elbil, er der alle os andre tilbage, der egentlig er godt tilfreds med de fossile biler der efter 100 år´s udvikling, slet ikke er så ringe endda…”

      ‘Ingeniøren’ bragte 17. september en interessant artikel om tyske problemer med kinesisk konkurrence vedr. elbiler:

      https://ing.dk/artikel/tyskland-mod-kina-landskamp-i-elbiler-i-munchen

      , desværre bag betalingsmur – men kommentarerne (som ofte er det mest interessante i ‘Ingeniøren’s debatspalter) kan læses af alle.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*