Klimarealisme i medierne, Rekonstruerede temperaturer

Hockeystaven: McIntyre på banen

Som vi mange gange har påpeget her på siden, er hockeystav-kurven over fortidens temperaturer et helt afgørende element i klimasagen. Netop påstanden om at den globale temperatur var konstant i flere tusinde år, før vi begyndte at udlede CO2, er helt central, hvis CO2 skal gøres til hovedårsagen til de seneste godt hundrede års temperaturstigning.

Steve McIntyre

Målte temperaturer har man som bekendt kun godt 150 år tilbage, så hvis man vil vide noget om temperaturerne inden da, bruger man de såkaldte proxyer, hvor årringene i træer er meget populære. Tykkelsen eller tætheden af hver ring anses for at have en sammenhæng med temperaturen omkring træet, dengang årringen blev dannet.

Ideelt set skulle man nu finde et måske 1000 år gammelt træ, der stadigvæk er i live og så ville man have en fin temperaturserie, der dækker hele perioden (man fælder ikke træet, men borer en prop ud). Den skulle så gerne vise den stabile temperatur frem til ca. 1850-1900 og derefter den kraftige stigning frem til i dag.

Nu er problemet, at et sådant forløb viser proxyerne så godt som aldrig. Ved de første hockeystave, der udkom i 1998-99, løste man problemet ved at kombinere proxyerne med de nutidige temperaturmålinger. Således kunne proxyen give temperaturen et stykke op i det 20. århundrede og derpå blev de målte temperaturer splejset på.

Den metode løb dog hurtigt ind i massiv kritik. Hvis vi skal stole på, at proxyerne giver et korrekt billede af fortidens temperaturer, så skulle de også meget gerne vise det samme som de målte temperaturer – helt frem til i dag.

For at få pålidelige resultater for den globale temperatur betjener man sig normalt af en lang række proxyer, gerne geografisk fordelt over en større del af Verden. Man har efterhånden samlet et kolossalt antal måleserier sammen. Det altoverskyggende problem er nu, at næsten ingen af dem viser nogen temperaturstigning, når vi kommer frem til de seneste 50 år. Det har forskerne, bl.a. i gruppen PAGES2K, kæmpet ihærdigt med. De har offentliggjort flere videnskabelige artikler, hvor de hver gang kan fremvise nydelige hockeystave med et fint ”blad” til sidst, den afsluttende temperaturstigning.

Her kommer vores gamle vagthund, Steve McIntyre, ind i billedet. Han var den første seriøse kritiker af den oprindelige hockeystav og har jagtet efterfølgerne nådesløst. På WUWT er der nu samlet en lille historie om en nyere kurve, som oprindeligt blev udsendt på Twitter, men som her er samlet sammen af Anthony Watts og dermed gjort tilgængelig for os andre.

Fig. 1 viser fem kurver baseret på de samme data for årringe fra Asien. Den første kurve bygger på de rå data, og de efterfølgende viser derefter, hvordan kurven skifter udseende i takt med en mere og mere hårdhændet statistisk behandling. De rå data viser en nedgang i temperaturen fra 1950-2000, mens man til sidst har opnået en voldsom stigning. 

Fig. 1: Fem temperaturkurver baseret på de samme data. Tv. (1) den oprindelige, (2) input til Michael Mann, (3) redigeret af M. Mann, (4) PAGES2K’s første version, (5) PAGES2K’s seneste version

PAGES2K arbejdede meget med den statistiske behandling af data, og faktisk lykkedes det at få skabt nogle proxyserier med en dramatisk stigning til sidst, som vist på fig. 2.

Fig. 2: PAGES2K-kurve med kraftigt opsving til sidst

McIntyre kiggede nu på de samme data, og med en mere gængs statistisk metode opnåede han en kurve som vist på fig. 3.

Fig. 3: McIntyres kurve baseret på samme data som fig. 2

Men hvordan kunne PAGES2K skabe de monsterstigninger til sidst, som jo i realiteten så vildt unaturlige ud, også selvom der har været lidt global opvarmning?

Der er mange måder at behandle data på, og PAGES2K brugte bl.a. en antagelse om at gamle træer har en meget tyk stamme og derfor vil den årlige tilvækst blive mindre i bredden (men meget større i omkreds, selvfølgeligt). Man indlagde derfor nogle forventede standardtal for tilvæksten og kunne trække det fra den reelle målte værdi. Når den målte værdi derefter var højere, fik man en forøget tilvækst, hvilket kunne oversættes med en højere temperatur.

På den måde var det let at få en kurve som vist på fig. 2. McIntyre testede nu metoden simpelthen ved at udelade de seneste 50 års data, således at der kun blev regnet frem til 1950. Med en korrekt statistisk metode skulle det jo ikke gøre den mindste forskel på resultatet frem til dette år. Men, som man kan se på fig. 4, der kom et nyt ”blad” på hockeystaven, bare 50 år før!

Fig. 4: Temperaturkurve fremkommet ved PAGES2K’s metode, men med data kun gående til ca. 1950.

Hvis man valgte et andet sluttidspunkt, fik man igen et blad til sidst.

PAGES2K’s metode var hermed afsløret som ukorrekt, deres proxymålinger har ikke underbygget hockeystaven som udtryk for fortidens temperaturer. Hermed ikke være sagt at der ikke har været nogen global opvarmning i de seneste 100 år, men årringene kan ikke vise den, og dermed må man også tvivle på deres simulation af fortidens temperaturer, hvor f.eks. Middelaldervarmen eller Den Lille Istid som oftest bliver jævnet ud.

Proxyer er svære at arbejde med, men desværre meget lettere at manipulere. Hvis man har et ønsket resultat, f.eks. en hockeystav, så kan man også vride det ud af de foreliggende data. Men så har det ikke mere noget med virkeligheden at gøre.

Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*