CO2 er et vildspor

I Danmark vil vi redde verden ved at gå foran og reducere Danmarks udslip af CO₂. Det er et vildspor, fordi landene i Fjernøsten bygger kulkraftværker på samlebånd. Landene i Fjernøsten anser industrialisering og forbedring af befolkningernes levevilkår for langt mere væsentlig end problemet med CO₂. Derfor vil landene i Fjernøsten ikke gå Danmarks vej.

Kina er verdensleder på råvarer, halv- og helfabrikata til den grønne omstilling. Derfor stiller Kina sig på papiret positiv til grøn omstilling, men Kina har andre planer. Kinesiske klimaforskere er førende med et alternativ til grøn omstilling og CO₂-reduktion: Et ægte grønt Kina, som man har opnået gennem intensiv landbrugsproduktion og træplantning.

Det har ifølge forskerne bag et klimastudie dæmpet global opvarmning, lokalt i Kina med 39,4+/-13,9%. Træer, buske og planter overfører ved biofysiske processer varme og fugt til atmosfæren, og det køler klimaet, og det er baggrunden for Kinas imponerende indsats for at reducere global opvarmning. Studiet er offentliggjort i Nature i januar i år.

Kina kan hente støtte for sin politik i en special report udgivet af IPCC, som fortæller, at verden i de sidste 20-30 år er blevet grønnere med en forøgelse af det grønne areal i størrelsesordenen 22-33%. Årsagen til dette er blandt andet gødningseffekten af CO₂, øget vækstsæson og global opvarmning. Forøgelsen af det grønne areal har igennem biofysiske processer lokalt dæmpet opvarmningen. Rapporten siger også, at der ikke er beviser på, at det har dæmpet opvarmningen globalt.

NASA er uenig i det sidste udsagn. NASA fastslår, at verden er blevet grønnere på grund af gødningseffekten af mere CO₂. På grund af biofysiske effekter i kombination med et forøget grønnere areal har dette i de sidste 40 år dæmpet den globale opvarmning med 0,2-0,25 grad. I samme periode er den globale temperatur steget med 0,6 grader. En grønnere klode har dermed dæmpet den globale temperatur med 25%.

Det er velkendt, at klimamodellerne overdriver temperaturudviklingen. Ovennævnte kan være forklaringen.

Ikke med et ord har danske medier omtalt, at verden er blevet grønnere, og at det har dæmpet global opvarmning. Der er dog en undtagelse, og det er: Verdens Bedste Nyheder.

Nasa fortæller også, at udviklingen mod en grønnere klode fortsætter.

Danske medier fortæller heller ikke om de store etiske udfordringer, globalt og nationalt, som er forbundet med grøn omstilling.

Globalt:

Etisk udfordring nr. 1.

Grøn omstilling skaber sult.

FAO fortæller, at høstudbyttet i verden i de sidste 20 år er steget kraftigt. Det må blandt andet være et resultat af, at verden er blevet grønnere ifølge IPCC på grund af global opvarmning og øget vækstsæson. Både NASA og IPCC nævner også gødningseffekten af CO₂ som en af årsagerne til, at verden er blevet grønnere. Da den danske regering ønsker at reducere udledningerne af CO₂, vil det være vanskeligt at skaffe føde til verdens voksende befolkning. FAO fortæller, at 828 millioner mennesker allerede i dag går sultne i seng. Med grøn omstilling vil dette problem i fremtiden blive langt større.

Etisk udfordring nr. 2.

Danmark forhindrer, at fattige lande udnytter store kul-, olie- og gasreserver. Det giver manglende udvikling og skaber store flygtningestrømme.

I det amerikanske medie FA kan man læse, at Danmark sammen med de øvrige Nordiske og Baltiske lande har lagt pres på Verdensbanken, således at denne ikke ville yde lån til fossile projekter. Det er lykkedes. Hertil kommer, at Danmark sammen med 19 andre lande vil sætte en stopper for lån til sort energi i lande udenfor Danmark og de 19 andre lande. Det er så dobbeltmoralsk, som det kan være og bygger på en form for koloniherrementalitet, som umyndiggør fattige og mindre udviklede lande.

Danmark:

Etisk udfordring nr. 3.

Naboer til vind- og solcelleparker får deres livskvalitet forringet.

I dag klager naboerne over, at de får deres livskvalitet forringet. Med de planer, som foreligger vil langt flere i fremtiden blive ramt. Man har besluttet at forøge kompensationerne for opståede gener og værditab på ejendommen, men kan man med kroner og ører kompenserer for mistet livskvalitet?

Etisk udfordring nr. 4.

CO₂-afgift vender den tunge ende nedad.

Afgiften på cigaretter vender den tunge ende nedad, men man forsvarer det med, at man gør det for folks egen skyld og af sundhedsmæssige grunde. Folk kan jo bare holde op med at ryge, siger man.

Folk kan ikke bare holde op med at spise, få tøj på kroppen eller opvarme boligen. En kommende CO₂-afgift vil ramme alle varer og hele befolkningen. Alt bliver dyrere, og man vil hele tiden stramme skruen. Momsen på 25% startede som en oms på 5%.

CO₂-afgiften vil også blive et bureaukratisk helvede, som vil dræne sygehuse, plejehjem, børne og ældreforsorg for arbejdskraft. Man har i flere år arbejdet på et digitalt indkrævningssystem for ejendomsskatter. Det er endnu ikke lykkedes. Hvordan vil det så ikke være med en CO₂ afgift?

Danske mediers ensidige og forvrængede klimadækning er et demokratisk problem, men også et problem for børn og unge, som får klimafrygt.

Jorden er ikke ved at gå under. Jorden bliver mere frugtbar og grøn, og det dæmper global opvarmning. Den information stammer fra IPCC, NASA og FAO. Hertil kommer, at grøn omstilling har store etiske problemer. Hvornår passer det danske medier at fortælle befolkningen den fulde sandhed om klimaet?