Klimarealisme i medierne, Modeller

CO2-balancen

Her er en meget interessant artikel, offentliggjort på Judith Currys hjemmeside. Normalt taler man om den mængde CO2, der bliver tilbage i atmosfæren hvert år efter vores udledninger. Som bekendt er det jo kun ca. halvdelen, vi genfinder ved målinger i atmosfæren, resten bliver opsuget af havet og af tilvæksten i mængden af biomasse (”grønnere Jord”).

Forfatterne til artiklen vælger nu at forkusere på hvor meget, der bliver opsuget. Det er jo til at regne ud, fordi vi kan tælle sammen, hvor stor en mængde vi udleder fra afbrænding af kul, olie og gas. Den mængde kan sammenholdes med stigningen i atmosfærens koncentration i samme periode, og forskellen er så de tons, der blev opsuget. Forskerne gør sig yderligere den ulejlighed at medregne CO2-effekten fra ændringer i areal-anvendelser, f.eks. vil en fældet skov for at skaffe mere landbrugsjord resultere i et udslip af CO2 (teoretisk beregnet). Situationen er vist på fig. 1, hvor man ser den totale udledning, og hvad der sker med den. Ændringer i arealanvendelsen ses også på figuren, de har dog kun en begrænset betydning.

Fig. 1: Årlige udvikling i atmosfærens CO2-indhold i ppm, den totale tilsætning er vist med blåt, stigningen i atmosfærens indhold med grønt, den opsugede mængde med rødt og effekten af ændringer i landskabet med orange.

Det viser sig, at den årlige opsugede mængde er proportional med koncentrationen af CO2 i atmosfæren, dvs. mere CO2 i luften får havet og planterne til at opsuge mere. Sammenhængen er vist på fig. 2, der er udsving fra år til år, men den er groft lineær.

Fig. 2: Sammenhængen mellem opsuget mængde og atmosfærens totale indhold af CO2.

Nu prøver forskerne at bruge CO2-indholdet som mål for temperaturen. Det er jo alle klima-alarmisters våde drøm, at enhver stigning i CO2-koncentrationen giver en højere temperatur, og at vi derved kan ”styre” klimaet ved f.eks. at fjerne noget CO2 ved opsamling og deponi. Situationen hidtil er vist på fig. 3.

Fig. 3: Udviklingen i temperaturen siden 1850 (blå kurve) og en simuleret temperatur baseret på atmosfærens CO2-indhold orange kurve).

Ud fra denne graf kan man opstille et udtryk for sammenhængen, og herved når man frem til, at der er en klimafølsomhed for CO2 på 1,92 grader celsius ved en fordobling af koncentrationen. Dvs. at ved et indhold på 2 x førindustrielt niveau = 560 ppm, vil temperaturen være steget med i alt 1,92 grader, hvilket er under Paris-aftalens 2-graders mål. Det er jo interessant, for så er der næppe noget behov for nogen grøn omstilling.

Sammenhængen mellem atmosfærens CO2-indhold og så opsugningen i havet og biomassen har fulgt en meget stabil kurve de seneste 70 år, og det uagtet at temperaturen er steget undervejs. Der er således ikke nogen grund til, at dette forhold skulle ændre sig i den nærmeste fremtid.

Der er mange forudsigelser om fremtidens udledninger, men en forholdsvis troværdig én stammer fra IEA, Det Internationale Energi-Agentur. De har en fremskrivning som vist på fig. 4. Den er jo nok meget mere realistisk end IPCC’s drømmerier om drastiske reduktioner i løbet af få år.

Fig. 4: Årlige forventede udledninger af CO2 (fra IEA) – blå kurve, og ændringer i anvendelsen af arealer – orange kurve.

Ud fra IEA’s kurve kan man nu, baseret på ovennævnte konklusioner vedr. opsugningen af CO2, beregne hvad atmosfærens indhold vil være, som vist på fig. 5.  Man ser, at kurven topper omkring 475 ppm i 2090. På det tidspunkt bruger vi stadigvæk masser af fossile brændstoffer, men nu vil naturen opsuge hele mængden og ikke give anledning til en stigning i atmosfærens koncentration. En næsten smertefri ”netto-nul”-situation.

Fig. 5: Forudsete CO2-indhold i luften frem til år 2100 efter forfatternes model.

Med klimafølsomheden på de 1,92oC, kan vi så beregne, at den yderligere globale temperaturstigning fra nu af bliver ca. 0,4 grader, dvs. vi vil alt i alt formentligt ligge omkring Paris-aftalens skærpede mål på de 1,5 grader.

Alt det ovenstående er baseret på den meget pessimistiske antagelse – yndet i klimakredse – at CO2 har stået for hele temperaturstigningen siden 1850. Det er jo givetvis ikke tilfældet, der har været naturlige faktorer, der har medvirket til opvarmningen, og så bliver nettoeffekten af CO2-en jo endnu mindre.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. martin sørensen

    vi skal også medregne befolkningsspørgsmålet med ind i denne – især sidste graf,

    Der er et lineært, nærmest direkte, forhold mellem befolkningsvæksten set i en graf, og forbruget af fosssile brændstoffer. ja selv om afrika og indien udvikles, så vil vores vestlige afmatning og grønne omstilling betyde, at det globale forbrug af CO2 stagnerer og topper, og topper faktisk før befolkningsvæksten stopper, da hovedparten af væksten nu kommer fra, at vi bliver flere ældre på planeten og faktisk direkte færre unge.

    Ældre forbruger mindre, det er ganske enkelt bevist forbi en hver form for tvivl, forbruget begynder at falde, når man fylder ca 55 og falder støt herefter, år efter år, som man bliver ældre, og det vil, da det sker så markant i lande, der er så velhavende som vi er i vesten, eksempelvis er hele Indiens økonomi på størrelse med UK, og hele kontinentet afrika er på størrelse med Tyskland, og det er en markant udvikling vi ser i hele OECD, så markant at den globale vækst bliver enten negativ eller ultra lav.

    Kinas høje vækst hang uhjælpeligt sammen med, at der var en babyboomer-generation i vesten og generation x i vesten, der var unge nok til at efterspørge et massivt forbrug. er du eksempelvis født i 1950, så gik du på pension i 2015, du var 50 i år 2000. og stadig forbrugende i dit liv op til du blev ca 60.

    Vi har en stor befolkning i vesten født mellem 1950-1975, altså i de 25 år, hvor Kina voksede sig stor og stærk som økonomi. kineserne bliver gamle før de blev velhavende og har ganske enkelt som følge af etbarns-politikken ikke født børn nok til at kunne stemple ind på holdet for superforbrugere i verden, ja kinas økonomi er begyndt at vise tegn på boble-tendenser, især på boligmarkedet og nej, selv om der er en bog som direkte hedder “china the bubble that never pops”, så er det ganske enkelt økonomiens tyngekraft at kina vil se deres økonomiske boble springe. og når det sker, ja så er Kina færdig som gårdsanger i verdensøkonomien. allerede nu er kina faktisk relativt dyrt som produktionsland, og modsat hvad mange tror, så har kina faktisk ikke teknologien til at kunne producre eksempelvis komplicerede microchips. (USA har direkte indført et forbud mod eksport af teknologi til kina på denne).

    summen af verdens-forbruget er toppet, vi er på peak car og kom det i 2018, verden er på peak consumption, og selv om ja både indien og afrika vil se deres økonomi vokse, så er vi mindst 40-50 år væk før deres økonomier er noget, der ligner kina i dag, som følge af vores vestlige afmatning i forbruget, der giver lavere global vækst. da deres økonomier ikke i sig selv er i stand til at kunne producere så voldsomme væksttal, som det vil kræve for at få den voldsomme vækst som kina havde.

    ja, indien har nu en vækst omkring 9%, men som verden nu er på vej imod en global resession og bevæger sig direkte ind i den demografiske krise fra resessionen, (centralbankerne var nødt til at hæve renten voldsomt for at få styr på inflationen, og vi er ikke færdige endnu med at se voldsomme renteforhøjelser). det betyder, at vi går fra krise til en lav-vækst-periode som japan gjorde det i 1990erne, hvor japan først var en økonomi, der buldrede der udad, og så sprang boblen og japan har ALDRIG genvundet deres økononiske status fra dengang og kommer aldrig til det som følge af den japanske demografi.

    hele vesten bliver mere eller mindre et stort “japan”, med vores demografi in mente, nogle lande værre end andre. vores nabo mod syd møder en kæmpe krise, tysklands demografi er ganske enkelt et mareridt. vores danske er noget bedre mens det er katastofalt i hele syd- og østeuropa. hvor frankrig faktisk har en ganske fornuftig demografi, læs peter zeihans bøger om dette emne, de er oplysende og manden er ikke kedelig at læse. Ellers kan jeg anbefale bogen “the empty planet” som der kryds-refererende til peter zeihan fortæller nærmest identisk det samme, omkring demografien. denne bog er så noget mindre om geopolitik og fossilt forbrug, men handler udelukkende om demografien globalt.

    jeg vil lige understrege, at dette her ikke betyder at afrika og indien ikke vil opleve vækst. for det vil begge områder, de vil først gå fra at være ulande, til at være mere som indonesien og vietnams niveau, så vil de ramme thailands niveau, som er lige under kina og have en lang periode her. thailand sidder eksempelvis uhjælpeligt fast i mellemindkomstfælden, ganske som kina også kommer til at gøre det, kinas BNP er så iøvrigt mere som thailands, da man har manipuleret sit BNP i kina, og direkte løjet om de faktiske tal. der er en ret seriøs rapport om dette.

    Kina er eksemplet på, hvor slemt det kan gå, når vi har et centraliseret kommunistisk styre, der bestemmer alt, blandet op med elementer af markedsøkonomi (nærmere fragmenter af markedsøkonomi), mere i retningen af en rent-seeking økonomi, med dyb korruption. det har givet os de tomme kinesiske millionbyer, skabt megaprojekter med toglinjer, der går fra ingenting til ingenting. (lidt det samme vi har set med EU-midler i sydeuropa til infrastukturinvesteringer i NOGET mindre målestok).

    Summen er, at man har forbrugt enorme mængder CO2 til ingen verdens nytte, for at skabe kunstig træde-vande-vækst som så flot ud på et stykke papir man afleverede til ccp.

    indien har også korruption men ikke samme centralt styrede vanvid, som vi ser i kina, derfor vil udviklingen i indien blive mere markedsstyret. kina er færdig som gårdsanger med deres belt and road. de har ganske enkelt ikke råd til at følge den stategi til enden intet land har lyst til at ende som sri lanka, og det er et skræmmeeksempel for alle, og grunden til at kina ikke vil få den rolle i afrika, som vi tror de vil få, nu overvurderer vi ganske enkelt kina (læs noget peter zeihan).

    verden vil se et fossilt forbrug, der topper før befolknings-toppen kommer, og det vil gå stærkt den anden vej. og er årsagen til, at jeg faktisk blev kilmarealist, siden har jeg så forstået at CO2 faktisk spiller en mindre betydning, end man siger for klimaet, og at alle tal er overdrevne, men jeg er ikke chokeret, da jeg jo ser det samme i FNs rappoter om befolkningsudviklingen, ja nærmest precist samme overvurdering af data og chery picking af tendenser, for at få de resultater man ønsker ,som er en verden, der er ved at drukne i overbefolkning, fordi man er bange for at fortælle virkeligheden.

    verdens-væksten vil falde, som vi ser flere ældre og færre unge i de styrende økonomier i verden i OECD.

  2. Hans Henrik Hansen

    “Alt det ovenstående er baseret på den meget pessimistiske antagelse – yndet i klimakredse – at CO2 har stået for hele temperaturstigningen siden 1850”

    – interessant hypotese om ozonnedbrydende stoffers mulige klimaindflydelse:

    “New research into the global warming effect of ozone-depleting substances (ODS) confirms that they have played a much larger role in climate change than many previously supposed…”

    https://www.netzerowatch.com/ozone-depleting-substances-play-bigger-role-in-global-warming-than-previously-thought/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*