Klimarealisme i medierne, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer, Tørke og Skovbrande

Vejr-katastrofer

Der er en hidsig debat om udviklingen i antallet af naturkatastrofer gennem de seneste 120 år. Selv anerkendte institutioner som FN og WMO har været ude med oplysninger om, at antallet er vokset fire-fem gange de sidste 40-50 år. De henviser altid til diagrammet vist på fig. 1. Her ser man tydeligt, hvordan der har været en kolossal stigning fra 1970’erne til i dag, og den oplysning citeres flittigt.

Fig. 1 stammer fra en katastrofe-database ved navn EM-DAT. EM-DAT har selv meget entydige kommentarer til fig. 1. Den kan IKKE bruges til at bedømme udviklingen i antallet af katastrofer, den afspejler kun, at man gennem årene er begyndt at registrere mange flere af slagsen. Man har ændret på procedurerne for rapporteringen og får i dag meget mere med, end man gjorde i f.eks. 1970. Derved kan hele stigningen udelukkende betragtes som et rapporteringsproblem. Man bemærker i øvrigt den nedadgående tendens siden år 2000.

Fig. 1: EM-DAT’s tal for naturkatastrofer 1970-2019

En anden hyppigt benyttet metode til at få tal for udviklingen i naturkatastrofer er ved at se på de resulterende dødsfald. Her fremhæves det hyppigt fra klimaskeptisk side, at antallet af dødsfald er faldet drastisk siden år 1920. Kurver som vist på fig. 2 ser man hyppigt i diskussionen på nettet.

Fig. 2: Dødsfald pr. million mennesker som følge af naturkatastrofer, 1920-2020. Kilde: Bjørn Lomborg

EM-DAT er imidlertid lidt pikeret over således ikke at være med i det gode klimaselskab og har derfor i en ny rapport protesteret over fig. 2. Den er misvisende, hvis man bare går 20 år længere tilbage i tiden jfr. fig. 3. Hvor faldet i antallet af dødsfald fra 1920-30 til 2010-20 er 98%, er det ”kun” 30% fra 1900-10 til nu. Man må jo spørge sig selv, om ikke en del af forklaringen er dårligere registrering, hvis man går de 20 år længere tilbage i tiden?

Fig. 3: Totale antal dødsfald pr. årti fra naturkatastrofer, i perioden 1900-2020

EM-DAT vrider sig dog yderligere og viser også diagrammet gengivet i fig. 4. Her har man over hele perioden udeladt de 50 værste begivenheder, dvs. dem med flest dødsfald. Nu ser det hele meget bedre ud, nu er der en stigning over årene, og vi ser igen konsekvensen af de ”farlige” klimaforandringer. Bemærk dog skalaen til venstre, antallet af dødsfald her er langt under en tiendedel af dem på fig. 3.

Fig. 4: Samme som fig. 3, men de 50 mest dødelige begivenheder over årene er taget ud.

Og igen, stigningen på fig. 4 er jo primært en følge af en kraftigt øget rapportering, som vist på fig. 5. Over årene har man optalt en større og større andel af katastroferne og dermed får man også flere dødsfald med.

Fig. 5: Antallet af naturkatastrofer registreret i EM-DAT, år 1900-2004

Til EM-DAT’s ros skal dog tilføjes, at de faktisk gør opmærksomme på problemerne ved at drage for vidtgående konklusioner af deres data:

… det er umuligt at drage konklusioner om de underliggende årsager til udviklingen i dødeligheden gennem århundredet baseret på EM-DAT-tal alene

Så man kan ikke konkludere noget om virkningen forårsaget af klimaforandringerne på basis af EM-DAT’s data. Ikke desto mindre er det, hvad der sker hvert eneste år, når der skal udsendes klima-alarmistiske rapporter.

Tak til Paul Homewood fra Not a Lot of People Know That

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*