Der findes vist en del ærlige klimaforskere, der ikke lader deres videnskabelige arbejde styre af klima-alarmismen, men i stedet fremlægger deres resultater åbent. De gør det selvfølgeligt forsigtigt, men alligevel umisforståeligt. Her er et eksempel, Kaufman et al., som tager fat i klimamodellernes simuleringer af fortiden, som bare ikke rigtigt passer med de proxymålinger, der findes.
Sammendraget fra Kaufman lyder som følger:
De seneste rekonstruktioner af den globale temperatur i den nuværende mellemistid (Holocæn, der startede for 11.700 år siden) har vist modstridende tendenser. Artiklen her gennemgår resultaterne fra proxyer og vores viden om drivkræfterne bag klimaforandringer, som udtrykt ved klimamodellernes beregninger. Her undersøger vi, om der før den menneskeskabte globale opvarmning var en langtidsudvikling med stigende eller faldende temperatur.
Hvis der har været en afkøling over flere årtusinder før industrialiseringen, er der behov for naturlige påvirkningsmekanismer og tilhørende reaktioner i klimaet, som ikke fremgår af de fleste klimamodeller i øjeblikket. Men hvis der tværtimod har været en opvarmning i denne periode, går det imod de proxy-baserede rekonstruktioner af fortidens klima. Løsningen på denne gåde har betydning for vurderingen af den nuværende opvarmning og for forståelsen af klimaets følsomhed over for forskellige påvirkninger med tilhørende feedback, herunder drivhusgasser.
Fra et stort udvalg af tilgængelig dokumentation finder vi, at der har været et årtusinder langt temperatur-maksimum i midten af Holocæn, men der er brug for mere forskning for at løse gåden og fremme vores forståelse af langsomt-virkende variationer i klimaet.
Artiklen er desværre bag betalingsmur, men Andy May fra WUWT fik fat i en kopi og kan beskrive indholdet nærmere. Han lægger ud med et citat fra artiklen, der er mere tydeligt end sammendraget:
En vigtig rekonstruktion af den globale temperatur viser en top i temperaturen i midten af Holocæn, hvor temperaturen nåede omkring 0,8 grader over det førindustrielle niveau. I modsætning hertil viser klimamodellerne, at den globale temperatur i midten af Holocæn lå ca. 0,5 grader under den førindustrielle (også benævnt Den Lille Istid) temperatur, efterfulgt af kontinuerlig opvarmning. Denne afvigelse mellem afkølingen i den sene Holocæn – som indikeret af proxy-målingerne – og så den opvarmning, som klimamodellerne har som resultat, er kendt som ”den Holocæne temperatur-gåde”.
Kaufman et al. gennemgår en stribe proxy-analyser, men det samlede resultat er forholdsvis entydigt, og viser en temperatur under Det Holocæne Maksimum der mindst er 0,5 grader over det førindustrielle niveau (1850-1900). Fig. 1 viser situationen.
Der er således en afvigelse mellem modelresultaterne og proxymålingerne (dvs. virkeligheden) på 1-1,3 grader celsius for midten af Holocæn. Andy May bemærker tørt, at i alle andre brancher end klimaet ville det være nok til at skrotte computermodellerne og starte forfra. Men det kommer naturligvis ikke til at ske her.
Fig. 2 viser klimamodellernes resultater for forskellen mellem temperaturen i midten af Holocæn og omkring 1850. Globalt skulle Det Holocæne Maksimum være 0,3 grader koldere end Den Lille Istid. Figuren til højre viser temperaturen opdelt efter breddegrader, her fremgår det, at i Europa havde Den Lille Istid samme temperatur som midten af Holocæn. Det går imod alt, hvad vi ved om kulden og fortrædelighederne under Den Lille Istid, og det faktum, at det var betydeligt varmere i den foregående periode – også kendt som Middelaldervarmen.
Kaufman konkluderer:
Hvis vores foretrukne fortolkning (at midten af Holocæn var varmere end Den Lille Istid) er korrekt, og at der før den nuværende opvarmning var en global nedkøling over flere årtusinder, så peger det på et behov for at forbedre vores forståelse af naturlige klimapåvirkninger og feedback, og hvordan de skal indgå i klimamodellerne. De meget store ændringer i solindstrålingen over årstiderne og breddegraden, fremkaldt af ændringer i Jordens kredsløb, er nok det mest sandsynlige ophav til de klimaforandringer, vi ser i løbet af anden halvdel af Holocæn.
Tydeligere kan det vist ikke siges. Klimaforskningens fanatiske fokus på drivhusgasserne som det eneste, der styrer klimaet og temperaturen, har vist sig uden grundlag i realiteternes verden. Klimaet er komplekst, styres af mange naturlige faktorer, og så i én eller anden mindre grad er der et bidrag fra CO2 m.v. Først når klimaforskningen bredt erkender dette – og tilretter klimamodellerne derefter – er der håb om, at de kan begynde at give pålidelige resultater. Men de resultater bliver nok ikke så urovækkende, at de kan opretholde klima-alarmismen i fuldt flor – og det er jo skidt for ”forretningen”.
Danish
Vi er skam hastigt på vej mod stanalderens temperatur, -i aftes viste en forsker, at man har fundet en sardin i danske farvande. Det beviser, at vore farvande nu har nået spanske temperaturer, -så vent bare: om føje tid må vore fiskere kæmpe med sumpskildpadder som bifangst. Du og jeg ved godt, hvad der får skylden!
Tjah – efter et besøg på Gl. Holtegaard, hvor der i en sidelænge præsenteres udgravninger fra stenalderen omkring Vedbæk. Her har man fundet sumpskilpadder, som har levet samtidig med stenalderfolket. Disse skildpadder kan stadig ikke leve frit i dag i den danske natur, det er desværre for koldt. Så lur mig, om ikke det har været væsentlig varmere i Nordeuropa i stenalderen end i dag. OG det gælder nok ikke kun Nordeuropa, men formentlig også hele Europa. Hvad var så lige årsagen til denne temperaturstigning? Ikke menneskeskabt CO2!!