Havstigninger, Klimarealisme i medierne

Havniveauet

Vi hører tit om ”accelererende” havstigninger, hvor det bare er blevet værre og værre de seneste 20 år. Satellitterne har overtaget målingerne, og deres resultater viser klart en acceleration i stigningen målt i mm pr. år. Det har vi kigget på tidligere og bl.a. konstateret, at en del af accelerationen er fremkommet ved skift fra én satellit til den næste, hvor kalibreringen mellem de to tilsyneladende ikke gik så glat. Der har også generelt været problemer med at få satellitterne til at stemme overens med de kystbaserede målinger, der som regel viser lavere årlige stigninger.

Ideelt set burde en måling fra et godt sted på kysten være den ideelle metode. Selvfølgeligt er der også problemer her, f.eks. med højvande og lavvande, men normalt måler man den højeste vandstand hvert døgn, dvs. toppen af højvandet. De målinger kan så sammenlignes dag for dag og gennemsnittene år for år. Men kystmålinger har derudover bl.a. det problem, at landjorden nogle steder hæver sig og andre steder synker i forhold til havniveauet. Det skal man have fuldt styr på også, før man kan udtale sig om, hvad havet foretager sig.

Her er en artikel, hvor man har gjort et nyt forsøg på at vurdere de årlige havstigninger. Den peger på nogle af langtids-serierne, hvor rekorden er The Battery ved New York, hvor man har målt siden 1855. Kurven er vist på fig. 1. Der er udsving fra år til år og også over længere perioder, men ingen afvigelse fra den støtte stigning på knap 3 mm/år.

Fig. 1: Havniveauet målt ved New York, 1855-2019

I artiklen har man nu udvalgt 10 steder fordelt over hele Jorden, hvor der dels foreligger lange tidsserier af målinger, dels skulle være styr på landhævninger eller sænkninger, se fig. 2.

Fig. 2: Beliggenheden af de målestationer der indgik i undersøgelsen her.

De følgende figurer viser kurverne fra et udvalg af lokationerne. Bemærk at stigningen i atmosfærens CO2-indhold er indtegnet i hver diagram (med grønt). Fig. 3 er fra Honolulu på Hawaii. Her har stigningen siden år 1905 været ca. 1,4 mm/år.

Fig. 3: Havniveauet ved Honolulu, Hawaii, 1905-2022. Den grønne kurve (her og på de følgende figurer) er udviklingen i atmosfærens CO2-indhold.

Fig. 4 viser udviklingen ved Alaska, her er havniveauet faldende, pga. landhævning. Alaska er stadigvæk ved at stige til vejrs, efter at det blev befriet for iskappen ved ophøret af den sidste istid.

Fig. 4: Havniveauet ved Sitka, Alaska, 1925-2018

Fig. 5 er fra Mumbai i Indien, kurven går tilbage til ca. 1880 og viser en stigning på 0,8 mm/år.

Fig. 5: Havniveauet ved Mumbai, Indien, 1878-2012

Fig. 6 er fra Sydney, Australien, der er målt siden ca. 1890 og stigningen har ligget på 0,7 mm/år i gennemsnit over hele perioden frem til i dag.

Fig. 6: Havniveauet ved Sydney, Australien 1886-2015

Endeligt er der så også en måling fra Danmark, Slipshavn ved Nyborg på Fyn, siden 1895. Her har stigningen været på lige godt 1 mm om året, se fig. 7.

Fig. 7: Havniveauet i Slipshavn, Fyn, 1895-2013

Ingen af målingerne her viser nødvendigvis den globale havstigning. De vil altid være en kombination af landets bevægelse og så havets stigning, hvilket jo fremgår ekstremt på fig. 4. Men pointen er, at ingen af kurverne viser nogen acceleration i udviklingen. Det er næppe troligt, at en landhævning eller -sænkning vil accelerere synligt over så kort et tidsrum (ca. 100 år), så en udvikling i kurvernes stejlhed (dvs. acceleration eller det modsatte) vil være en konsekvens af ændringen i havniveauet.

Kurverne viser udsving over årene, men en ret linje er stadigvæk den bedste tilpasning til at beskrive udviklingen.

Konklusionen må således være, at vi ikke p.t. ser nogen ”accelererende” havstigninger. Katastrofen lurer ikke lige om hjørnet!

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Peter Schoubye

    Grafer med målte ændringer i havniveauet i perioden 1990 – december 2017 i København og 6 andre havne i Danmark er vist i den udmærkede hjemmeside “Climate4you.com”. I København var stigningen konstant på 0.9 mm per år i nævnte periode uden nogen tendens til acceleration. Klimaalarmisterne påstår, at havet i København kan stige 1 meter i de næste 70 år til år 2000, det vil sige, at havstigningstakten pludselig skulle stige fra 0.9 til 13 mm/år. Hvorfor ses ingen tegn på stigning, selvom den globale opvarmning har været i fuld gang i de sidste 50 år?

  2. Michael Rasmussen

    Hvad med månens afstand til Jorden?
    Den er vel ikke konstant, og påvirker jo også vandstanden..

  3. Hans Henrik Hansen

    “Endeligt er der så også en måling fra Danmark, Slipshavn ved Nyborg på Fyn, siden 1895”

    – DMI viste for nogle år siden udviklingen i s.k. ‘ebovandstand’, se:

    https://imgur.com/gCWEqRQ

    Desværre ‘udgik’ grafen i 2004 – måske fordi oplysningerne var i ‘disharmoni med tidens toneklang’? 🙂

    Her en noget om ‘isostasi’ i Danmark:

    https://kyst.dk/media/79945/p-2.pdf

Skriv et svar til Michael Rasmussen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*