Dansen med klimadata, Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Kaffe og klimaet

Der drikkes 2 milliarder kopper kaffe dagligt her på Jorden. Det siger sig selv, at det må have en indflydelse på udledningerne af CO2 og som følge deraf måske udgøre en trussel mod klimaet.

Det har nogen så selvfølgeligt sat sig for at få undersøgt. Inden man går i gang med dette yderst vigtige stykke forskning, må man gøre sig klart, at der er mange måder at fremstille kaffe på. I undersøgelsen her er der så udvalgt nogle forskellige fremgangsmåder.

En af de populære nyskabelser inden for kaffebrygning er de små engangskapsler af plastik, som man putter i en maskine, og derefter fremstiller den en kop kaffe. Kapslen med indhold kasseres umiddelbart efter. Det lyder jo som en voldsom klimabelastning og en klar taber i kampen om det laveste  CO2-udslip. Men er det tilfældet?

Inden vi kommer til det, skal det erkendes, at kaffens klimaindvirkning kommer i mange trin. Den skal først dyrkes på marken, planterne skal passes, kaffen skal høstes og efterfølgende håndteres. Derpå kommer ristningen og pakningen i passende emballage. Formalingen kan enten finde sted hos producenten eller i hjemmet. I flere omgange skal kaffen transporteres, kortere eller længere strækninger.

Efter intensive litteraturstudier besluttede forskerne sig til at fokusere på følgende fire forskellige brygningsmetoder i hjemmet.

  1. Traditionel filterkaffe (25 g kaffe)
  2. Filterkaffe i kapsel (14 g kaffe)
  3. Stempelkaffe (17 g kaffe)
  4. Pulverkaffe (12 g kaffe)

Spændingen stiger! Fig. 1 viser resultatet. Der er kigget på 4 forskellige scenarier. Der er to lokationer i Canada, hhv. Quebec og Alberta, der adskiller sig ved, at Quebec har meget vandkraft og derfor en elforsyning med et lavt CO2-aftryk. Alberta derimod har flere kulfyrede værker og derfor en meget større udledning af CO2 pr. kWh strøm. For hver by er der så regnet på to muligheder, én hvor man tilpasser vandforbruget til behovet, og én hvor man koger for meget vand, hvad folk i praksis ofte gør.

Fig. 1: Resultaterne af forskningen, målt som g. CO2 pr. kop kaffe. Hvert forsøg omfatter de fire brygningsmetoder: Filter, kapsler, stempel- og pulverkaffe. Øverst beregningerne for Quebec, hhv. med korrekt dosering af vand og 20% for meget. Nederst tilsvarende for Alberta, hvor strømmen er meget CO2-belastet. Orange: Kaffedyrkningen; grøn: Strømforbrug i hjemmet; brun: Kapselfremstillingen; gul: Pakning af pulverkaffe; Blå: Opvask af koppen; lyseblå: Anden opvask; grå: Ristning og formaling, fremstilling af pulverkaffe, transport, produktion af opvaskemaskine, kaffemaskine og kop; rød: Affaldshåndtering.

Det største CO2-bidrag i mange af tilfældene er kaffen, der her kommer fra Brasilien. Dyrkningsbidraget for de fire metoder hænger naturligvis nøje sammen med forbruget nævnt ovenfor. En kop pulverkaffe vil således her kun have det halve bidrag af en kop filterkaffe.

Herefter kommer der en post, hvor en hel masse ting er slået sammen, ristning, formaling og pakning af kaffen, transport, CO2-udslip i forbindelse med fremstilling af kaffemaskinen, opvaskemaskinen osv. (det er et grundigt studie!). 

I Alberta vejer selve kaffebrygningen tungt, pga. den kulfyrede strømforsyning. Her bliver et overskud af vand straffet endnu hårdere.

Endelig er der så bortskaffelsen af kaffefiltre, kaffegrums eller kapsler.

Resultatet er for så vidt overraskende. Vinderen bliver faktisk pulverkaffen, hvis man kun koger den mængde vand, der lige nøjagtigt skal bruges. Hvis man er tilbøjelig til at bruge for meget vand, er det kapsel-løsningen, der vinder – igen fordi den jo ikke kan indebære noget overforbrug af vand. Den traditionelle filterkaffe kommer på sidstepladsen i alle fire tilfælde, den fører til det største udslip af CO2.  

Forskerne har til sidst i deres artikel diverse betragtninger og gode råd til alle dem, der gerne vil reducere deres kulstof-aftryk. Det er tydeligt, at man ikke er så begejstret for kapslernes gode placering, det er jo noget gris med alt det plastik. Det påpeges så – ud af det blå, at kapslerne gør det så nemt at fremstille kaffe, at folk nok drikker dobbelt så mange kopper, som de ellers ville have gjort. Hm.

Men nu ved vi alt om klimabelastningen ved kaffedrikning. Og hvad kan vi så bruge det til? Det ved vi ikke…

Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Aage Christensen

    Det er tidligere beregnet at en øl udleder (i DK) ca. 100 g. Der er altså en betydelig CO2-besparelse hver gang man erstatter en kop kaffe med en bajer. Det må endvidere betyde at gutterne på bænken ved banegården med rette kan pege fingre ad dem på cafeen og kalde dem klimasvin – især hvis de tilføjer økologisk mælk!

  2. Martin Gosvig

    Er det ikke sjovt, at den kaffe med færrest trin hos producenterne kom på sidstepladsen?
    Gad vide om disse kapselproducenter har betalt til disse studier?
    Vildt vi har så mange ressourcer at bruge på sådan noget pjat. Propaganda.

  3. Hans Henrik Hansen

    Klima-/bæredygtighedskampagnen har efterhånden mange facetter! P.t. er det åbenbart vand(forbrug), der er i vælten:

    DR1 ‘Aftenshowet’ bragte således i går et længere indslag om (overdreven) tøjanskaffelse med deraf flydende (undskyld!) exorbitant vandforbrug…man sad nærmest tilbage med det indtryk, at vandet helt ‘forsvinder’ i processen.

    Der ses tilsyneladende ganske bort fra, at alt ‘jordisk’ vand naturnødvendigt befinder sig i et lukket kredsløb (søer, have, iskapper, øvre jordlag samt atmosfære), hvorfra det ikke kan undslippe! 😉

    Det kan så blive opblandet med uønskede stoffer (‘forurenet’) eller fordampe, og senere vende tilbage som nedbør – i værste fald på ‘uønskede steder’, hvor der i forvejen er (‘for meget’) vand.

    (Dertil kommer, at den vandmængde, som ‘bruges’ ved dyrkning af kaffe og bomuld (eller ifm. fåre-/kvæghold) i langt de fleste tilfælde ville være ‘brugt’ på anden vis).

  4. Michael Johansen

    Jeg starter altid morgenen med en kop kaffe og dagens artikel her på klimarealisme.dk.
    Det smager dejligt.

    • Mikael Thau

      Ligeså her.

      Min umiddelbare tanke var hvem der mon havde betalt for den undersøgelse og hvad det havde løbet op i. Bevillingsgiveren har tydeligvis ikke pengemangel.

      • CLAUS BEYER

        Mikael Thau Det er vel det firma, der laver kapsel-kaffe, der har betalt for forskningen. – Hvis forholdene er, som de plejer.

Skriv et svar til CLAUS BEYER Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*