Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Mediernes grundløse klima-skræmmeri

Mediernes skræmme-kampagne mod danskerne er grundløs og bygger på 2 trusler, som skulle ramme vor fremtid: ekstremvejr og vandstandsstigninger. Vi skal bare holde op med at udlede CO2, så forsvinder truslerne.

Medierne fortæller igen og igen, at verden er ramt af ekstremvejr på grund af klimaforandringer fremkaldt af stigende CO2-udledning. Da Verden i dag, i fortiden og i fremtiden til stadighed vil blive ramt af ekstremvejr, vil dette være en uudtømmelig kilde til mediernes grundløse skræmmekampagne.

I realiteten skyldes mange af de klimakatastrofer, som i disse år rammer jorden et naturligt vejrfænomen i Stillehavet. Fænomenet hedder La Niña og dets varme modstykke El Niño. La Niña/El Niño har sandsynligvis altid eksisteret. La Niña fremkalder naturkatastrofer over hele jorden i form af tørke og oversvømmelser.

Forskere har påpeget en sammenhæng i mellem La Niña og lav solaktivitet ved solcyklus. Flere forskningsstudier mener også, at vi i fremtiden vil få flere La Niña-perioder. Så vil vi i fremtiden også få flere naturkatastrofer, som ingen forbindelse har til klimaændringer og CO2.

WMO, som er en FN-organisation, udsendte i december sidste år et informationsmateriale, som fortalte, at de mange naturkatastrofer var på grund af en lang La Niña periode, som usædvanligt var startet på en 3. vintersæson. La Niña ville medføre, at den globale temperatur ville stige mindre, end den ellers ville stige. Det ser man også på den målte globale temperatur.

I 2011 fortalte danske medier sandheden om, at naturkatastrofer havde La Niña, som årsag. DR skrev: La Niña forårsager tørke i Østafrika. Ekstrabladet: Derfor bliver Australien ramt af oversvømmelser (La Niña). Berlingske: La Niña og voldsom monsun skaber ravage i Thailand. TV2: Byger af rekorder i USA. TV2 fortæller, at årsagen er La Niña og lav solaktivitet. Jyllands-Posten: Vejret gik amok i 2011 (La Niña).

Dette er kun et lille udpluk af de mange artikler, som man finder på nettet, hvor danske medier kæder naturkatastrofer sammen med La Niña. I dag lidt over 10 år senere er det hele ekstremvejr og klimaforandringer forårsaget af CO2.

TV2 nævner, at solaktiviteten var lav i 2011 og at La Niña gik ind i sin 2. periode. I dag er solaktiviteten betydeligt lavere end i 2011 og La Niña er gået ind i sin 3. periode, hvilket er meget sjældent. Det er en del af forklaringen på, at vi i denne omgang har set mange naturkatastrofer.

Isen smelter og havet stiger. Det er et andet af mediernes slagnumre, når det gælder grundløse skræmmekampagner om klimaet. Danske klimaforskere står nærmest i kø for at producere klimastudier, som viser, at indlandsisen smelter mere og mere, hvad der vil føre til voldsomme stigninger af vandstanden langs danske kyster. Hver gang forskerne frembringer et nyt studie, giver det medierne anledning til engang mere at fange læsernes opmærksomhed med en skræmmende og alarmerende overskrift. I stedet burde medierne på befolkningens vegne spørge forskerne. Hvor render smeltevandet hen?

NASA måler vandstanden i oceanerne med satellitter. Siden 2016 har stigningstakten været aftagende og er nu nærmest gået i stå.

Kystdirektoratet måler vandstanden i danske havne. Siden år 1900 er vandstanden steget med 2mm om året. Grafikken viser middelvandstanden. I 80’erne steg vandet mere end 2 mm, men vandstandsstigningen er igen på de 2 mm. Landet Danmark hæver sig fortsat mange steder. Den aktuelle vandstandsstigning vil her være mindre end 2 mm.

Dette billede illustrerer problemstillingen. Billedet stammer fra en DTU-publikation, hvor en ung forsker fortæller om accelererende stigende vandstand. Billedet skal illustrere fremtidige vandstandsstigninger. Ifølge DMI er vandstanden i København steget med 0,6 mm om året i de sidste 129 år og uden acceleration. Med den fart vil det tage 1700 års vandstandsstigninger før man når den vandstand, som billedet illustrerer.

Bjørn Lomborg mener, at vi skal forske i at finde lønsomme, teknologiske løsninger på CO2-problemet. I mellemtiden skal vi bygge diger. Ja, og vi har mange år foran os før det bliver aktuelt. I modsætning til hvad unge profeter fortæller, så haster det ikke.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Peter Krogsten

    Det er helt i tråd med det klimaatlas DMI udsendte, og derved flyttede sig fra videnskab til litteratur.

  2. Allan G Larsen

    Spørgsmålet er, om f.eks. oversvømmelser i Bangladesh, Kina, Indien og Sydeuropa har fundet sted altid?
    Jeg kan i hvert fald huske, at jeg allerede som barn har hørt om dette.
    Jeg tror i hvert fald på teorien om, at solativiteter har stor indflydelse på klimadannelsen.

  3. Karin Egede

    Ja, naturlige Klimaforandringer har der altid været i hele Jordklodens eksistens, hvilket kan ses i geologien, eksempelvis det 65 mio år gl. Fiskeler i Stevns Klint og 63 mio år gl. fossile Koralrev i Faxe Kalkbrud.
    Herudover mangler videnskaben vel egentlig at finde ud af mere om vort magnetiske Univers, eksempelvis om La Nina og El Nino er forårsaget af vulkansk aktivitet – jordskælv dybt nede i undergrunden og vulkanudbrud på havbunden – i samspil med Månen, der bevæger sig væk fra Jorden og Solens magnetisme og etc.?
    I min optik er Klimaforandringer en helt Naturlig Evolution – medens Manglende Biodiversitet er Menneskeskabt!!!!
    OBS: Måske Jordkloden en dag mangler sin Måne og derfor tiltrækkes af en helt anden planet??? Sikken en rejse ud i rummet, vi skal på???

  4. Svend og Annette Christensen

    Har altid undret mig over de der billeder hvor nogen står ude i vandet, i en mose og den slags. Hvorfor har de ikke benyttet sig af de +1000 år vandet har været om at stige til at flytte sig – det er sgu et underligt signal. Hvis vandet skulle nå dertil på de beregnede 1700 år forudsætter det at hun har stået præcist i vandkanten og så set på det stiger sig og 1700 år, det lever vel kun Metusalem, så det må være et 50X barnebarn der har vadet ud i vandet eller hvad pokker betyder det…?

Skriv et svar til Allan G Larsen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*