Dansen med klimadata, Klimarealisme i medierne

Væltepunkter

Cliff Mass har på sin blog en interessant artikel om væltepunkter, på engelsk tipping points. Der er stor fokus på dette begreb i klimaforskningen, i hvert fald den mere politiserede del. Årsagen er selvfølgeligt, at ingen rigtigt har kunnet få øje på noget negativt eller alarmerende ved den moderate opvarmning, vi har haft fra udgangen af Den Lille Istid og til nu. Nogen har så forsøgt at sammenkæde ekstremvejr-begivenheder med det stigende CO2-indhold i et forsøg på at skræmme folk. Andre har i stedet fokuseret på væltepunkterne, hvor budskabet er følgende:

Hvis den globale opvarmning fortsætter, vil vi pludseligt, globalt eller lokalt, ryge ud i en situation, hvor forholdene ændrer sig hurtigt og drastisk, og der vil ikke være nogen vej tilbage. Det kunne f.eks. være en total afsmeltning af Grønland i løbet af få år, hvilket vil medføre en 6-meters stigning i verdenshavene. Hvis vi først derefter nedbringer vores CO2-udledninger, vil det jo ikke få Grønland til at blive dækket med 3 km is igen – i hvert fald ikke inden for en overskuelig fremtid. Derfor er det afgørende, at vi hurtigst muligt får nedbragt brugen af fossile brændstoffer og gennemfører den grønne omstilling. 

Som man kan se, er ideen med væltepunkter temmelig teoretisk, og Cliff Mass har så sat sig for at kigge nærmere på videnskaben – eller manglen på videnskab – bag. Han finder, at videnskaben ikke rigtigt bakker op om ideen med væltepunkter. Vores CO2-udledninger vil medføre en fortsat global opvarmning, men de ændringer i klimaet, den måtte medføre, vil være reversible, dvs. man kan vende tilbage til situationen før. Mass påpeger, at ingen af de mange simuleringer af klimaet, man har foretaget på computer, tyder på, at man vil nå et væltepunkt, selv ikke med en massiv forøgelse af CO2-indholdet i atmosfæren.

Fig. 1 viser et eksempel, hvor 20 CMIP-5 klimamodeller har kørt med hhv. meget høje CO2-udledninger, svarende til scenariet RCP8.5 som anses for urealistisk, og så bl.a. RCP4.5-scenariet, som er mere sandsynligt. Som man ser, er der INGEN af disse kørsler, der ender i en helt ukontrolleret temperaturstigning. Det samme gælder, hvis man prøver at simulere temperaturudviklingen i mere lokale områder.

Fig. 1: Et udvalg af klimamodelkørsler ved forskellige IPCC-scenarier. De målte temperaturer er vist med sort.

Hvad så med IPCC? De understreger, at der ikke er noget, der tyder på, at vi rammer væltepunkter inden for de næste 100 år.

F.eks. skriver IPCC om den arktiske havis (Special Report on implications of 1.5 C or more Warming, kapitel 3):

”Der er ikke meget, der taler for et væltepunkt i forbindelse med en overgang fra havis året rundt til en situation, hvor der kun er is en del af året. Der er ingen grund til at antage, at denne situation skulle være irreversibel. Havisen året rundt vil vende tilbage, hvis klimaet bliver passende.”

Ligeledes konkluderer IPCC, at der ikke er nogen udsigt til en pludselig katastrofal frigørelse af metan fra permafrosten. En højere temperatur vil kun give et lille ekstra bidrag, og der er ikke noget, der tyder på eksistensen af et væltepunkt.

Vedrørende hedebølger og dødsfald som følge af disse forudser IPCC en lineær sammenhæng. Flere hedebølger giver flere døde, men kun proportionalt, ikke nogen eksponentiel sammenhæng eller lignende.

Det hele ser lidt tamt ud, og det har så fået nogle klimaforkæmpere til at blive kreative og forsøge at fremme ideen om lokale væltepunkter. Et eksempel er en artikel, hvor der foreslås ikke færre end 9 sådanne lokale væltepunkter, se fig. 2. Mange af disse er imidlertid dårligt underbygget af mere seriøs forskning. Her er f.eks. nævnt afsmeltning på Grønland og Antarktis, havisen omkring Nordpolen, optøende permafrost og korallerne. Sidstnævnte er jo en populær myte i klimapropagandaen, men som vi har set mange gange, er der intet, der tyder på, at korallerne ikke med lethed kan overleve selv betydelige temperaturstigninger. De har jo været på Jorden noget længere end mennesket, for nu at sige det mildt.

Fig. 2: Klimavidenskabens bud på hvor, der kan indtræffe lokale væltepunkter

Cliff Mass slutter sin artikel:

De, der promoverer klima-væltepunkter, går djævlens ærinde. De ved, at følgerne af de menneskeskabte klimaforandringer p.t. er ret beskedne. Men folk er ikke tilstrækkeligt motiverede til at gøre, som klima-aktivisterne ønsker. Så de har besluttet sig til at skræmme befolkningen, med en kommende frygtelig afgrund af klimaforandringer.

Det er ikke etisk forsvarligt og ikke baseret på videnskab. Og de påfører folk psykiske skader og presser regeringerne til at træffe dårlige beslutninger.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Mikael Thau

    Hej Søren

    Jeg synes at huske at Kirsten Halsnæs, professor ved DTU og en af hovedforfatterne af IPCC rapporten, for åben skærm fremhævede nødvendigheden af hurtig klimahandling for at undgå tipping points. Jeg synes at huske hun nævnte noget med ca. 10 år til at få rettet op på tingene.

    Så det harmonerer ikke rigtigt med nedenstående eller hvordan ?
    “Hvad så med IPCC? De understreger, at der ikke er noget, der tyder på, at vi rammer væltepunkter inden for de næste 100 år.”

    • Søren Hansen

      Kirsten Halsnæs var hovedforfatter på kapitel 17 i den tredje del (WGIII) af IPCC’s rapport, hvor det handlede om at tvinge ulandene til en hurtig grøn omstilling. Så langt væk fra væltepunkterne, som man kan komme. Men Halsnæs gav vel bare udtryk for den gængse alarmisme?

      • Mikael Thau

        Det er nok sådan det var. Jeg huskede det fordi jeg blev forundret over hvordan højt placerede vidensfolk og på DTU udtaler sig offentligt så bombastisk. Det virkede på mig som om Kirsten slet ikke var bevist om hvad der foregår i store lande som Indien og Kina, der tilsammen repræsenterer ca. 40 % af jordens befolkning !?

    • Hans Henrik Hansen

      “Jeg synes at huske at Kirsten Halsnæs, professor ved DTU og en af hovedforfatterne af IPCC rapporten, for åben skærm fremhævede nødvendigheden af hurtig klimahandling for at undgå tipping points”

      – utvivlsomt!

      KH er miljø-/klimaØKONOM!

      Hun er (grund)uddannet som cand.polit og besidder således næppe større (atmosfære)fysisk indsigt(?), så hendes udsagn desangående må vel betegnes som ‘lånte fjer’?

      For omkring en halv snes år siden drev hun en blog i Jyllandsposten – ‘Klimakteriet’ hed den vist?

      Den er desværre i mellemtiden slettet (i hver tilfælde ikke længere offentligt tilgængelig) – men jeg kan afsløre, at hun i tidens løb modtog særdeles drøje (og ganske velrettede) ‘hug’ i kommentarsporet! 🙂

      ’Tanten’ forsøgte sig med en tilsvarende klimablog, præsideret af ingen ringere end den navnkundige L.H. Aagaard(!)… som måtte døje tilsvarende ydmygelser i ’sporet’!

Skriv et svar til Mikael Thau Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*