Energipolitik, Klimarealisme i medierne

Kina sætter kul på

Med overskriften, ”Kina fordobler sin kulkraftkapacitet” skriver den tyske hjemmeside Blackout News om de storstilede planer for udbygningen i Kina. Allerede inden udgangen af 2023 skal arbejdet med opførelse af mindst 165 gigawatt påbegyndes ifølge en regeringskommission.

Det forudses endvidere, at Kina i alt i perioden 2020-2025 vil have tilføjet 270 gigawatt kulkraft. For at sætte tallet i perspektiv kan det nævnes, at f.eks. Tysklands samlede gennemsnitlige elforbrug ligger omkring 60 gigawatt.

Kina er med disse planer langt foran resten af Verden, hvor der p.t. samlet er udbygningsplaner på 101 gigawatt kulkraft.

Udbygningen skal ses som Kinas reaktion på USA’s og Europas fejltagelser i forbindelse med omstillingen til vedvarende energi. I USA og Europa har man bremset investeringerne i udvinding og håndtering af fossil energi, før man reelt var i stand til at erstatte disse med vedvarende energi. Det har bragt visse europæiske lande i en meget stærk afhængighed af import af energi (læs: Tyskland og Danmark), og i USA har man fået tekniske problemer med det alderstegne elnet, der ikke er i stand til at transportere strømmen fra de vedvarende energikilder frem til forbrugerne.

Kinas motto for energiomstillingen er: ”Byg nyt før man kasserer det gamle”. Det er det princip man vedtog på kommunistpartiets nyligt afholdte kongres. Man udbygger med sol og vind i et vist omfang, men sørger for, at der hele tiden er rigelig med stabil strømforsyning til rådighed, for at undgå knaphed i industrien og for at skabe en buffer, så man er mindre sårbar over for de stærkt svingende energipriser på verdensmarkedet. 

Kinas industri er i vækst og behøver år for år mere energi. Det hænger jo bl.a. sammen med, at vi her i Europa har haft travlt med at jage den energitunge industri ud, og meget af aktiviteten er netop flyttet til Kina, som bekendt.

Fig. 1: Kinas energiforbrug pr. kilde i terawatt-timer, 1965-2021. Graf fra Our World in Data

Artiklen fra Blackout News skriver også om kinesiske planer for, at sol og vind skal udbygges kraftigt i de kommende år, og kulkraften vil derfor mere og mere skulle fungere som backup for den ”vedvarende energi”, frem for at skulle levere grundlast. Det kan man jo nok stille sig lidt mere tvivlende overfor, sol og vind udgør fortsat kun en meget lille del af Kinas energiforbrug, se fig. 1, og sådan vil det givetvis være i mange år frem i tiden. Så er det rart at have al den kulkraft, der vil kunne sikre den pålidelige forsyning uanset hvad.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Carsten Jensen

    Ja, seneste artikel fra Xinhua nyhedsbureauet i Kina siger, at de er stolte af hvad de kan. Jeg er glad, for planterne er glade. Men renser de mon nu røgen for alt det andet, der også kommer af at afbrænde kul i 570 TW størrelsen ? Det er nu engang kun CO2, som planterne kan lide.
    https://english.news.cn/20230721/e8abf2bd67ba401bb70aa744ee8c4d49/c.html

  2. Aage Christensen

    Væksten i kulforbruget svarer nogenlunde til et Studstrupværk om ugen.

  3. Michael Johansen

    Tja. Som gamle A. P. Møller sagde: “Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”

  4. Erling Petersen

    Tak for endnu en særdeles relevant artikel. Den dokumentere to ting.

    Selv hvis man tror på CO2-myten, så er Europas reduktion aldeles ligegyldig med den fart, som Kina (og også Indien) udbygninger med kulkraft.

    Rævekagen i 1992″ https://klimarealisme.dk/2022/05/27/raevekagen-i-1992/” er lykkedes. Langt det meste af den energitunge industri er blevet flyttet fra “De rige industrilande” til “De fattige udviklingslande”

Skriv et svar til Erling Petersen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*