Vi har flere gange beskrevet forsøg, hvor man har ladet planter vokse under kontrollerede forhold i en atmosfære med et højere indhold af CO2 end de nuværende godt 400 ppm. Mange resultater har vist en gunstig effekt af CO2-en på plantens vækst og et eventuelt høstudbytte.
Klima-alarmistiske forskere har ikke været så glade for sådanne resultater, og de har så designet forsøg, hvor de ikke kun ændrer på CO2-indholdet i luften, men også f.eks. udsætter planterne for højere temperaturer eller mindre vand i et forsøg på at simulere ”fremtidens klima”. Fremtidens klima får de fra klimamodellernes beregninger, og her er der jo frit valg på alle hylder mht. temperaturstigningen og mere eller mindre tørke.
I mere aktivistiske kredse taler man om, at på langt sigt er vi nødt til at nedbringe luftens CO2– indhold i forhold til det nuværende, her tales om f.eks. 350 ppm som det ”ideelle” og ønskværdige. Hvordan nogen seriøst kan tro på, at ved netop det indhold vil vi slippe for orkaner, oversvømmelser, tørke og havstigninger er gådefuldt, for at sige det mildt.
Men hvad ville der faktisk ske, hvis CO2-indholdet faldt i forhold til de nuværende 415 ppm? Det har en gruppe forskere kigget på. De har studeret en plante med det latinske navn Oxalis pes-caprae, der gror i Afrika og er spiselig. Man kan indtage både blomster og blade, men især rødderne, der danner nogle små rodfrugter. Planten har været en kilde til næring for mange jæger-samler-folkeslag. Oxalis pes-caprae er i familie med den danske skovsyre og findes i flere varianter som prydplanter i danske haver.
Forskerne lod nu Oxalisplanterne gro i forskellige atmosfærer, hvor CO2-indholdet var hhv. 227, 285, 320 og 390 ppm. Alle planterne fik tilstrækkeligt med vand og næring.
Resultatet er vist på fig. 1, der afbilder den resulterende masse af rodfrugterne mod CO2-indholdet. En stigning i CO2 fra de 227 ppm til 390 ppm giver næsten en fordobling i høstudbyttet.
Den refererede artikel har henvisninger til flere tilsvarende studier, og konklusionen er helt klart, at vi absolut skal holde os fra forsøg på at sænke atmosfærens CO2-indhold, som nogen ellers drømmer om, f.eks. gennem aggressiv opsamling og lagring. Netop den aktivitet vil dels medføre tårnhøje udgifter og hertil nedsætte udbytterne i landbruget.
Danish
Uden at blande orkaner og postuleret vildt vejr ind i det, kan man se på den målbare virkelighed. Gartnere dyrker planter i atmosfærer på 1000 ppm og mere, og opnår målbart større produktion ved det. Gevinsten ved den større produktion opvejer rigeligt prisen på den indkøbte CO2.
Frederik, der findes andre og simplere indikatorer på sammenhæng mellem CO2 og planters velbefindende, som nedtoner “alt andet lige” faktoren. Statistik f.eks. kan bidrage til sagen. Ifølge FAO blev den globale produktion af de fire vigtigste afgrøder på globalt plan – ris, majs, sojabønner og hvede – fordoblet fra midt halvfjerdserne til nu. Det er en interessant ledetråd, men selvfølgelig ikke bevis for, at denne udvikling skyldes CO2. Naturvidenskabelig metode forudsætter som bekendt, at en teori kan være forkert. Produktionsareal, gødningsmængde og brug af kunstvanding kan være forøget. Anvendelse af genmanipulerede, mere ydedygtige afgrøder kan have bidraget for blot at nævne noget. Jeg har til gengæld forgæves ledt efter dokumenteret klimaudvikling, som skader plantevækst på globalt plan, men modtager gerne belæring. CO2 forøger for resten også planters tørkeresistens, og den tydelige korrelation mellem CO2 og global plantevækst (også understøttet af satellitregistrering) gør det vel til den mest iøjnefaldende bidragyder. Se også https://link.springer.com/content/pdf/10.1007/s10018-020-00263-w.pdf
Klima og hvad menneskeheden gør eller ikke gør i den anledning er vel den mest fashionable anledning til bekymring i vor tid. Følelser præger debatten. Der findes små kneb til at nedtone sit følelsesmæssige engagement. Skulle man lykkes med at overbevise nogen ved brug af versaler f.eks., er det sjældent dem, som har hjælp behov. Og måske heller ikke målgruppen for ens anstrengelser.
Hvad er pointen?
At et forsøg viser, at en plante vokser bedre i højere CO2 koncentration, alt andet lige er PÅ INGEN MÅDE ensbetydende med, at øget CO2 indhold i atmosfæren er netto-gavnligt for jordens plantevækst.
De med voksende CO2 forårsagede klimaforandringer kan meget vel (højest sandsynlig) have større negative effekter på de biotoper, der bruges til at dyrke på. Øget ørkendannelse, oversvømmelser, tørker m.m.
Så før der findes troværdige studier, der belyser ALLE ændringer, giver ovenstående ikke så meget mening.
Yderligere er et forsøg, der går fra 227 til 390 ppm (den viste graf) jo aldeles uinteressant, i og med vi allerede har passeret 420 og kigger ind i omkring 600 ved århundredeskiftet.
Oven i dette er klimaforandringerne (forårsaget af øget CO2) jo et kæmpeproblem på rigtigt mange andre måder.
Hvis man vil undersøge effekten af CO2 på plantevæksten, så skal man i følge god videnskabelig skik kun variere CO2-indholdet og ikke alt muligt andet.
Hvis man ønsker at vurdere effekten af nogle klimamodellers gætterier på de fremtidige forhold, så skal man naturligvis ændre på de ting, modellerne forudser. Men p.t. kan modellerne ikke sige noget om, hvorvidt fremtidens klima bliver mere tørt eller mere fugtigt, så den slags forsøg vil have stærkt begrænset værdi.
Forsøget, der omtales her, er ikke uinteressant, set i lyset af alle drømmerierne om at sænke CO2-indholdet i atmosfæren ved opsamling og deponering. OK – indrømmet – det kommer aldrig til at ske, fordi det er alt for dyrt og totalt spild af ressourcer.
Og jeg er slet ikke enig med dig i, at CO2 er noget “kæmpeproblem”. Det er meget småt med klimaforandringer indtil nu. Der er ikke mere ekstremvejr, tørke eller oversvømmelser, end der altid har været, og den moderate opvarmning, vi har haft siden den miserabelt kolde Lille Istid for 200 år siden, har i langt de fleste henseender været gunstig for mennesket og naturen. Den har, sammen med det øgede CO2-niveau, resulteret i en grønnere planet og bedre høstudbytter i landbrugene.