Debatindlæg, Klimapolitik, Klimarealister

COP27-brev fra CLINTEL

Deres Excellencer,

I år 2030 vil historikere undre sig over, hvordan det kunne gå til, at FN i de foregående årtier havde foreslået vidtrækkende klima-relaterede tiltag, der var helt ude af stand til at standse den globale opvarmning, men i stedet ville få utilsigtede konsekvenser i form af en dybt skadelig effekt på Verdens velstand og velfærd, helt uden fortilfælde. 

De [historikerne i 2030, red.] vil undre sig over, hvorfor så mange mennesker på det tidspunkt troede på en ”eksistentiel klimakrise” uden at stille spørgsmål. Denne krise-fortælling var baseret på forældede ”overhedede” computermodeller, og stærkt støttet af de store medier. Historikerne vil betragte det som ubegribeligt, at en senior FN-repræsentant i september 2022 var fræk nok til at erklære, at ”vi ejer videnskaben, og vi mener, at Verden skal vide det, sammen med de sociale medier”.

Ja, hvorfor har FN og IPCC ignoreret Clintels breve (det seneste fra oktober 2021), der klart påpegede de alvorlige videnskabelige fejl i IPCC’s Sjette Rapport [AR6]? Hvorfor afviste IPCC en åben debat om disse fejl? Er FN ikke klar over, at Clintels globale netværk nu råder over mere objektiv videnskabelig indsigt, end der findes i IPCC?

De vil undre sig over, hvorfor Verden ikke protesterede højlydt over spredningen af overtroen gående ud på, at klimavidenskaben er fuldt forstået (”Videnskaben er afgjort”, erklærede FN og politikerne). Den overtro førte desværre til lovgivning om helt unødvendige samfundstiltag om ”netto-nul”-mål for CO2 (”forebyggelse”).

Ja, hvorfor ønskede FN ikke dengang at lade Verden se, at forebyggelsen, de foreslog, var videnskabeligt forvrøvlet, økonomisk uden for rækkevidde og i sidste ende politisk uacceptabel?

Og hvorfor indrømmede de ikke, at forebyggelse selv i global skala – som vi allerede så under pandemien i 2020 – kun ville have en forsvindende effekt på klimaet?

Og hvorfor ville de ikke have, at folk forstod, at CO2 er et grundlæggende element for livet på Jorden? Mere CO2 er uundværligt, hvis vi skal have en grønnere planet. Når man kigger på alle kendsgerningerne, ser det ud til, at mere CO2 netto vil gøre mere gavn end skade!

De vil også undre sig over, at man stræbte efter en ekstremt dyr overgang til variable vedvarende energikilder, uden at det gik op for folk, at overgangen ville føre til alvorlige økonomiske problemer.

Ja, hvorfor forstod folk ikke den gang, at en pålidelig energiforsyning baseret på solceller og vindmøller var teknisk umulig, uden at man i fremtiden havde teknik til storskala-lagring af elektricitet til en realistisk pris?

Og hvorfor fik folk ikke at vide, at storskala-energiforsyning fra sol og vind ville medføre en alvorlig mangel på materialer så som kobber og neodym?

Og hvorfor blev kraftværker baseret på fossile brændstoffer gjort forbudt, især i Afrika, hvor der endnu ikke er noget alternativ, der er pålideligt og til at betale? En stor del af den alvorlige energikrise blev tilskrevet krigen i Ukraine; realiteten var imidlertid, at Verdens ledere havde forsømt at fremme investeringer i klassisk pålidelig elforsyning for at opretholde den økonomiske velstand og stabilitet i samfundet. 

Heldigvis er vi endnu ikke nået til 2030, og vi har stadigvæk tid til at foretage de nødvendige ændringer. Hvad skal der til for at få det til at ske?

Her er tre forslag til jer, globale ledere:

  1. Tag politikken ud af klimavidenskaben, drop computermodeller, der ikke stemmer med virkeligheden, og fokuser i stedet på observationer af den virkelige verdens klima og den nyeste klimavidenskab, og lyt omhyggeligt til objektive indvendinger fra uafhængige eksperter.
  2. Omstil klimapolitikken fra den hovedløse forebyggelse til en mere succesfuld tilpasnings-metode. Forebyggelse er prohibitivt dyr og har aldrig reddet et eneste menneskeliv og vil gøre meget lidt ved et klima i evig forandring. Tilpasning er derimod inden for økonomisk rækkevidde, kan blive fokuseret der, hvor der er brug for den, og har allerede reddet millioner af menneskeliv. Tilpasning er her helt uden tvivl den rette vej for klimapolitikken.
  3. Investér i Verdens olie- og gasreserver, udbygning af de eksisterende og efterforskning efter nye forekomster. Vær realistisk, Verden vil stadigvæk have brug for olie og gas i adskillige årtier. Og ved siden af, sæt fuld fart på udviklingen af kernekraften, fremtidens energikilde.

Kære Excellencer, I mødes til COP27 i Egypten i begyndelsen af november, formentligt for at kæmpe for en fortsættelse af forfejlet global klimapolitik. Det ville være en forbrydelse mod de afrikanske folk at forlange, at de skal basere deres energiforsyning på variabel vind og sol. Det ville bare skubbe de 1,3 milliarder mennesker yderligere ud i fattigdom. Økonomisk udvikling kan ikke ske uden en pålidelig energiforsyning, der er til at betale.

Reklamebanner for COP27. Bemærk fuglen, der endnu ikke er ramt af en vindmølle.

Afrika må starte på i fuldt omfang at udnytte egne forekomster af fossil energi til fremstilling af elektricitet, og her lægge planer for et fremtidigt netværk af moderne kernekraftværker. Med masser af billig energi til rådighed vil det også sikre forsyningen af rent drikkevand.

Dernæst skal der gøres en stor indsats med tilpasnings-teknologi, især i retning af at dyrke skræddersyede afgrøder (”præcisions-landbrug”) og for at sikre sig mod ekstreme vejrbegivenheder (”minimering af risikoen”). Disse ting er, som I godt ved, hvad Afrika virkeligt har brug for, og det i en fart.

Ovenstående punkter er beskeden fra Clintel til alle de globale politiske ledere, der ankommer i deres privatfly for at deltage i COP27-mødet i luksus-ressortet Sharm El-Sheikh. Vi tigger jer, vore politiske ledere, om at være opmærksomme på den daglige realitet med dyb fattigdom blandt de glemte mennesker, der bor på det Afrikanske kontinent i skyggen af jeres flyverute.

På vegne af Clintel-ambassadørerne
Guus Berkhout
Præsident for Clintel

Clintel er Klimarealismes hollandske søsterforening. Ovenstående er en oversættelse i sin helhed af deres åbne brev til COP27-deltagerne. Man må nok stille sig tvivlende overfor, om nogen af modtagerne overhovedet læser brevet, og hvis de skulle komme til det, om de så vil tage budskabet bare det mindste alvorligt.

COP27 må anses som et symptom på den politiske klimafeber, der har grebet politikere og meningsdannere i Vesten, men ikke i resten af Verden. Vi er i fuld gang med at grave vores egen grav.

Del på de sociale medier

9 Comments

  1. Carsten Jensen

    Der var oversvømmelser i BanglaDesh siden at jeg blev født, og lang tid før det.
    F.eks. kunne de jo flytte sig 3 meter OP, eller bare være klar til det, når stormene kommer ?
    Måske bygge husene på pæle ?
    Næh, mangel på infrastruktur, en total mangel på kontrol af befolkningstilvækst, og diverse diktatorer, forhindrer tiltag til, at undgå at hundredetusindvis af mennesker dør på den måde.
    Monsuner og tyfoner er kommet dertil siden mennesket har bosat sig dér.

    Ikke noget nyt. Det er konstateret siden 1842.
    Men – så ved de det jo.
    For det har været sådan, i mange mange år.

    Godt landbrugsland, men – nogen gange er der altså oversvømmelser.
    Ikke en nyhed…

  2. Carsten Jensen

    Herligt i år 2022 !
    Mine æbler og pærer har aldrig været så store førend i år, og græsset skal nu stadig slås en gang om ugen, velnok lige til slut november. Jamen, CO2 er jo naturens gave til mennesket. Vi spiser det.

    Vores vandstandsmåler i havnen har ikke rykket sig en centimeter på visningerne i 20 år.

    Mht. atomkraft er der jo det alternativ, at geotermisk energi kan udnyttes hvor det er muligt.
    Og er sikkert billigere at opføre end et nyt kernekraftværk, specielt i Afrika.
    Vi bor på en glohed bold.

    Når afrikanerne får aflivet diktatorerne (…) og får billig energi en masse, er der håb om, at kvinderne endelig kan få fred for at blive voldtaget konstant, og så endelig lave noget god business med os der tager tingene lidt mere seriøst, i stedet for at skulle sælge dem selv til kineserne for jordnødder. Måske før næste århundrede ??
    Kan diktator-tvungen vasektomi mon være en løsning på det ?
    For gummi (i brug) er definitivt en mangelvare i Afrika…

    Vi glemmer måske ind imellem lidt hvad der sker i Sydamerika, hos befolkningen dér ?

  3. Søren Østergaard

    Tak for artiklen,
    Jeg savner dog at Clintel peger på mere forskning i konstatering af uopdagede energikilder og udnyttelse af disse.
    Venlig hilsen Søren Østergaard

  4. Knud Larsen

    PS: Misforstå mig ikke:
    Nødhjælp: JA, efter de sædvanlige retningslinier. Vi skal altid, efter evne, hjælpe mennesker i nød.
    Men “Kompensation”: NEJ!

    “Folkekirkens Nødhjælp”, som forlængst er blevet en politisk-aktivistisk organisation, indskiber sig nu i den snart verdensomspændende offer-mentalitet. Chefrådgiver Mattias Söderberg siger til Jyllands-Posten 8/11:
    ”de rige lande … må tage sig sammen og levere pengene.”… ”Jeg håber, at der på dette topmøde kommer en beslutning, der tydeligt siger, at der nu skal findes penge til at dække tab som følge af skader.”

  5. Knud Larsen

    Pakistan kræver idag i Sharm El-Sheikh, at Vesten skal betale for skaderne ved de nylige oversvømmelser i deres land, for det er jo os, der er skyld i det (sic!) Så vidt jeg forstod i DR, giver Sebastian Mernild dem ret.

    Undskyld mig, men udleder Pakistan ikke lige så meget CO2, som de formår efter økonomisk evne, ligesom alle andre lande på jorden? Og hvordan med denne økonomiske evne: Har Pakistan ikke selv finansieret alle deres atomvåben og raketter? Hvis de har råd til denne luksus, hvorfor skal andre så betale for deres nødtørftigheder? Det er en umoden krævementalitet i år 2022.

    Men Pakistan får givetvis igen følge af de fleste lande i “Den Tredje Verden”: De vil kræve penge fra den første verden (måske også den anden; det skulle Pakistan lige tænke over).

    I Afrika styres stort set alle lande af diktatorer, som selv lever i luksus og sender alle indtægter fra deres rige naturressourcer direkte i private skattely på Cayman Islands etc., i stedet for at investere i deres eget lands velfærd.

    “Vesten” har i ca. 60 år betalt og betalt, iværksat utallige, endeløse “projekter”, udsendt “Ulandsfrivillige” o.s.v. o.s.v. Hvad har det hjulpet? Tanzania var i årtier vort yndlings-uland, hvor vi ydede oceaner af penge, human, fysisk og anden hjælp. Jeg havde idealistiske kolleger, der – forgæves – tilbragte år med at ophjælpe dets landbrug. Mig bekendt styres landet fortsat af en korrupt elite, der kun beriger sig selv. Ligesom i resten af Afrika.

    Tidligere betalte jeg til alle mulige hjælpeorganisationer. Det gør jeg ikke mere. Pengene havner i et sort hul = diktatorers private konti.

    Og jeg stemmer aldrig mere på politiske partier, der foreslår øget dansk “Ulandsstøtte”, uanset om det kaldes noget med ”grønt”, tidens Sesam-ord. Det har lukket sig om sig selv, selvtilfreds udi egen selvgodhed.

    • Mikael Thau

      Som jeg skrev nedenfor er der midtvejsvalg i USA i morgen tirsdag, hvor meget tyder på at præsident Biden vil blive begrænset i sine reformer.

      Politiske kommentatorer anser det som en mulighed at Trump vender tilbage til det hvide hus i 2024. Sker det bliver pengekassen smækket i.

      Vedrørende COP 27 tyder meget på at de historisk lavt CO2 udledende lande vil begynde at placere et ansvar på vesten i forhold til erstatningskrav for de af klimaet påførte skader i form af storme, oversvømmelser og tørke. De er nok kloge nok til ikke at være alt for krævende til at begynde med, men mon ikke de vil prøve at så kimen til muligheden for at fremføre erstatningskrav på et mere gunstigt tidspunkt.

      It all come down to money

  6. Mikael Thau

    Tja tja Bom bom
    I næste uge er der midtvejsvalg i USA, så må vi se.

    Det bliver selvfølgelig også interessant, om COP 27 stadigt ender med, at Indien og Kina skal etablere CO2-fangst på deres kulkraftværker og om der bliver konsensus om andre epokegørende tiltag. Vi får selvfølgelig også en opdatering af verdens landes reviderede klimaplaner.

    På den hjemlige front en ny regering.

    Alt i alt en spændende måned.

    • Hans Henrik Hansen

      “om COP 27 stadigt ender med, at Indien og Kina skal etablere CO2-fangst på deres kulkraftværker og om der bliver konsensus om andre epokegørende tiltag”

      – det ser ud til, at de i så fald vil tage sig vældigt godt betalt!:

      “At COP26 in Glasgow, Indian Prime Minister Narendra Modi said “justice would truly be served” if pressure was put on developed economies to live up to their climate commitments, which should rise to $1 trillion.
      “India’s position extends to funding for adapting to the impacts of climate change, and more controversially – to compensation for loss and damages from climate events,” said Roman Kramarchuk, head of Future Energy Analytics at S&P Global Commodity Insights, citing recent disastrous weather events…”

      https://www.spglobal.com/commodityinsights/en/market-insights/latest-news/energy-transition/102522-cop27-india-to-push-for-climate-funds-hold-ground-on-fossil-fuels-policy

      , hvilket forekommer noget urealistisk, mens Verden står på kanten af en større recession!

      • Claus Beyer

        Det drejer sig om penge. Magt og penge. I den forbindelse er jeg tilbøjelig til at tro, at nok så mange videnskabelige sandheder kan lægges frem, uden at det vil ændre det noget. Klimaalarmisterne vil fortsætte deres ridt imod en bedre verden (for dem selv), en rigere verden (for dem selv) en grønnere verden (hvilket den allerede er blevet grundet øget CO2 koncentration i atmosfæren). Alle de alarmerende udmeldelser fra tidligere og kommende COP-festivaller kan oversættes til “send flere penge”.

Skriv et svar til Mikael Thau Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*