Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Den grønne omstilling, dyrene og Folkesundheden

– Gæsteindlæg

af Jens Laurits Larsen. Bragt i Nordjyske Stiftstidende, den 10/10-22

Jens Laurits Larsen, fhv. professor på KVL

Det er en kold tid, som vi lever i. Alle går rundt og fryser – sang Kim Larsen engang, og det er helt sikkert det, mange oplever lige nu. Får det mon indflydelse på det forjættede: Folkesundheden? Havde aflivningen af ca. 17 mio. mink en registrerbar effekt på Folkesundheden? Og hvor befinder vore folkevalgte politikere sig i forhold til den virkelighed, vi andre lever i? Jeg vil ty til den nordiske mytologi og ”Thors besøg hos jætterne i Udgård”. Her skulle asernes hurtigste mand Tjalfe løbe om kap med Hu. Men jætterne kunne tryllekunst, så Hu var tanken, og den kan man ikke løbe fra. Det ser ud til, at visse politikeres forestillingsevner og tanker er ligeså. Den grønne bølge kan ikke følge med trods ligesindede forskeres ihærdige anstrengelser.

Rettidig omhu har været en mangelvare under Coronapandemien – og er det stadig. Normale svingninger i klimaet på fx Grønland har en cyklus på 60-80 år, mens en dansk politikers cyklus måske kun er 4 år. Så når man vil skabe hurtige resultater på det felt, må man ofte gå på kompromis med en virkelighed, man måske ikke kan overskue? Det lader sig gøre, fordi journalister og pressen ofte er i samme båd. Dette registreres i vejrmeldinger og ofte i natur-og rejsereportager – med påmindelser om alt det skrækkelige, der venter os. Når Clement så bringer politikere og andre kloge hoveder sammen for at diskutere klimaet, drejer det sig mest om, hvad der skal gøres og om, hvor galt det kan gå. I virkeligheden er det en gang sort snak, for det er jo bare noget, de i ren opportunisme har valg at tro og mene. Der mangler alsidighed i den måde danskerne informeres om klimaet.

Men Putin, Solen og Vinden er ustabile leverandører af gas og energi, så den krise, vi står i nu, er selvforskyldt. Der mangler den rettidige omhu, som er succesfaktor i A. P. Møller-Mærsk koncernen. Det er et generelt problem, at forskere i vid udstrækning søger penge til sikre populistiske projekter, som omfatter klimaet. Så snart den rette talmagi er konkretiseret, bliver politikerne interesserede. Det har vi eksempelvis set, når det gælder Klima, Corona-pandemien og Antibiotikaresistens (MRSA). Når politikerne tager over, bliver forskningen til politik, altså noget man kan stemme om. Det blev tydeliggjort og demonstreret i december 2020, da rød blok med De Radikales velsignelse konfirmerede dødsdommen over vore mink og et helt erhverv.

Rettidig omhu bør være forskernes varemærke, medmindre deres politiske overbevisning er imod? Den 9/11 2020 vidste man, at grundlaget for aflivningen af minkene var væk. Vi manglede imidlertid forskere med den rette viden, erfaring, overblik og mod til at kunne give en faglig rådgivning. Med et total ødelagt Veterinærvæsen var der ingen veterinærfaglige kapaciteter at spørge. Alt hvad der udspillede sig for åben skærm fra 2020 viser, at der må prioriteres i planerne om at reducere de videnskabelige uddannelser med et år. Kampen mod smitstoffer, deres genetiske ændringer, mulige resistens, deres spredningsmønstre og hele One Health problematikken kræve, at alle sundhedsuddannelser, men også styrelser får opbygget deres faglige styrke og indretter deres faglige strukturer, så den rettidige omhu kan varetages på dette felt.

Dyrene, politikerne og Folkesundheden.

Efter nedlæggelsen af alle veterinære institutioner og alle veterinære lederpositioner er Danmark ret enestående i EU ved ikke at have et Veterinærvæsen. Vi har ikke en eneste veterinær lederposition, der skal, kan eller bør høres/spørges, når det gælder dyrs og for den sags skyld menneskers ve og vel (One Health). Det var påkrævet ved Minkskandalen, i Enhedslistens tanker om halvering af vor svine-og kvægavl, og når SF fortæller, at dyr i landbruget lider, alt imens trafik og jagt dræber og lemlæster dyr og fugle. Alt dette illustrerer et vakuum i danskernes forståelse af dyrenes liv og ikke mindst deres død. Alle, der har kæledyr, risikerer at havne i en situation, hvor et elsket ”familiemedlem”, som følge af lidelser eller alder, skal aflives. Alle produktionsdyr (kvæg, svin, får, fjerkræ og fisk) slagtes. En rentabel produktion kræver optimal fodring, pasning og slagtning. Det kan klares i Danmark. Spørgsmålet er, om vore politikere kan negligere den globale problematik, hvor tørke, oversvømmelser, tyfoner, skovbrande mm. skaber behov for netop det, vi producerer? For lige at komplettere, hvad vi udsætter vore medskabninger for, er der også luftfart og jernbaner, og hvad med vindmøller? Da vi planlagde Atomkraft blev vandmiljøet ved Gyllingnæs undersøgt. Hvilke skader og ulykker skaber vindmøller på land og til havs, og hvad med en gang rettidig omhu? Kabler og gasledninger indebærer også en risiko. Der mangler med andre ord et overblik.

Den grønne bølge, velfærden og Folkesundheden

Den grønne omstilling vil forarme Danmark langt ud over det, vi oplever i dag. Danmarks indsats vil være komplet uden virkning. 70% reduktion af 0,1% af Jordens CO2 udledninger kan kun være en symbolsk handling, der intet betyder i det store regnskab. Selv fornuftige mennesker kan mene og støtte, at Danmark skal være helt i front. En stillingtagen der skal ses i lyset af, at vi ikke hidtil har haft en seriøs alsidig klimadebat. Den grønne bølge er et projekt, der er fostret og næret af venstrefløjen. Den skal gerne skylle hen over og omfatte hele vor planet, hvis den skal virke. I virkeligheden er kun Vesten med for alvor. Vi udgør kun ca. 12% af Jordens 7,9 mia. mennesker, og kloge hoveder har skrevet, at vi kun burde være 2-3 mia, og det er nok hovedproblemet. Kun Vesten har råd(?) og måske lyst til det, men har dummet sig formidabelt ved at starte en nedlukning af kraftværker og olie-/gasfelter, og samtidigt stolet på Putin, Solen og Vinden. Der var ingen strategi for en overgangsperiode til ”det grønne”- ingen rettidig omhu!

Den grønne bølge har baggrund i IPCC’s omfattende klimarapporter. Komplicerede klimamodeller har udpeget kuldioxyd (CO2) som skurken i ”de menneskeskabte” klimaforandringer. CO2 er den luftart, der i fotosyntesen sørger for den nødvendige ilt til alt andet liv på vor planet. BBC Earth program ”World’s Deadliest Weather” viser så kaotiske vejrfænomener, der tilsiger: ”Verden er uforudsigelig: 50 år med kaosteori”. Klimavalget i 2019 blev introduceret i 2018 fra KU, hvor 301 forskere fortalte om problemerne med bil- og flytrafik samt konsum af oksekød. Skæbnen magede det så, at vi med Coronapandemiens globale omfang fik indgreb, der på et år sparede naturen for 2,4 mia. tons ca. 7% CO2 uden en registrerbar effekt. Det er for lidt, blev der sagt, men hvor ved man det fra, og er CO2 den eneste faktor?

Den aften ”de olympiske lege” i Tokyo sluttede, vistes på TV en udsendelse ”Tokyos vilde dyreliv”. Tokyo er verdens største byområder med 39 mio. indbyggere. Til trods for en kæmpe CO2-belastning trivedes et bredt spektrum af alle slags dyr og fugle fint. Der er to floder i Tokyo, der havde været meget forurenede, men efter en effektiv indsats herimod myldrede det med gydende karpefisk til stor glæde for skarver og hejrer, og på et oprenset område havde en ternekoloni etableret sig.

I Øresund er man i gang med at lave en ø af klappet forurenet mudder og slam. Spørgsmålet er om CO2-psykosen får os til at glemme miljøet?

Det er eller burde være tankevækkende, at vi i Skandinavien er 27,7 mio. mennesker altså 12 mio. færre end i Tokyo. I verdens næststørste land Canada er der 38 mio. Når man ser på verdens største byer ligger de i ”de varme lande”, så i min optik er klimadebatten forsimplet. Man må se på regioner og ”hot spots” for CO2. I Skandinavien bør der være rigelig plads til dansk landbrug og Aalborg Portland, for hvor kan produktionen laves bedre og mere skånsomt?

Hvordan er mon velfærden hos alle, der arbejder eller har arbejdet med dyr, når der i Folketinget mangler indsigt, viden og forståelse for vigtigheden heraf. Skal det virkelig forstås sådan, at rød blok ser stort på den forsyningssikkerhed danskerne har, og den eksport, der ud over valuta, kan kompensere og hjælpe i lande med et skrækkeligt vejr. Hvordan tror man velfærden er hos folk, der kan føle, at Minkskandalen kan være en model, rød blok kan finde på at gentage? Hvordan vil Folkesundheden mon arte sig i EU, når man har forskertset en rettidig omhu for en sufficient gas og energiforsyning?

Kan vi forvente, at Sundhedsstyrelsen vil følger Folkesundheden intenst det næste halve år, så vi ved, hvad en forfejlet politik kan betyde for Folkesundheden? Derefter må man se nøjere på vore dyrs sundhed, One Health og ”the meaning of Life”- men uden politisk snæversyn. Vi er da for pokker danskere med en fælles historie!

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Henning Jensen

    Anbefalede sundhedsmyndighederne at slå minkene ihjel?
    Nej det var en beslutning statsministeren tog.

  2. Man bør nok prøve at sætte sig ind i tankerne hos en statsminister, der fulgte de mange dødsfald på plejehjem som resultat af corona epidemien, før man dømmer nedslåningen af minkene i Danmark. Det er da så fuld forståeligt, at rettidig omhu netop var følgen af rapporterne fra “sundhedsmyndighederne”.

    Desuden blev det også fremført den gang, at udsigten til at spredningen af denne UKENDTE sygdom, kunne komme til at pege Danmark ud som det land i Europa, der blev skyld i, at mange flere ældre ville dø i vores nabolande, som følge af den helt vilde spredning, der fulgte i sporet af minkene, hvilket ville få enorme konsekvenser for Danmarks export i fremtiden.

    Når man dømmer, skal alle fakta tages med.

Skriv et svar til Palle A.Andersen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*