Undertegnede har fået nogle kritiske bemærkninger i anledning af artiklen om skræmmekampagner, der blev bragt her på siden i søndags. Her omtaltes det britiske meteorologiske institut (Met Office), der har udgivet små kampagnevideoer med en vejrudsigt for 2050, hvor temperaturen ville nå 40 grader under en hedebølge. Temperaturerne var man nået frem til ved hjælp af simuleringer med computermodeller, hvor man regnede på en Verden, der er betydeligt varmere end nu. De 40 grader var næsten to grader højere end de hidtidige rekorder, (38,7 grader målt i 2019), og kilderne til min artikel mente, at så meget vil temperaturen nok heller ikke stige de næste 28 år.
Og så gik det hverken værre eller bedre, end at få dage efter var der hedebølge i England, og en ny temperaturrekord blev sat. En stribe målinger oversteg tirsdag d. 19. juli rekorden fra 2019 og to målinger nåede over de forjættede 40 grader celsius (40,2 og 40,3 grader). Konklusionen hos kritikerne var naturligvis, at der kunne vi bare se, den globale opvarmning er meget værre, end vi gav udtryk for.
I optakten til hedebølgen fik den ikke for lidt. Meteorologernes vejrkort lovede over 40 grader om tirsdagen. Fig. 1 viser udsigten fra Weather Online, hvor vi er helt oppe på 42 grader:
Met Office selv nøjedes dog med at love 40 grader som maksimum, i et enkelt område i Midtengland, se fig. 2.
Helt så galt gik det ikke, maksimaltemperaturerne i de enkelte distrikter for tirsdagen nåede ikke over 39 grader, se fig. 3. Det blev en kort hedebølge, allerede dagen efter, onsdag, var temperaturerne overalt langt under 30 grader. Så skaderne var nok ret begrænsede, når det kom til stykket. Alligevel skrev medierne om mange brande i London den dag. De kan jo ikke være forårsaget af nogle få timer med en lidt højere temperatur, så det var drama for dramatikkens skyld.
Men hvordan hitter vi hoved og hale i spørgsmålet om temperaturen? Var Met Office’s skræmmekampagne fuldt berettiget, og skal vi snart alle sammen dø af varme?
Der er ingen tvivl om, at der har været tale om et ret usædvanligt (men dog ikke ukendt) vejrfænomen, hvor varm luft fra Nordafrika blev tvunget op over Europa, og via England havnede her i Danmark. Det gav som nævnt et par målinger over 40 grader, men i hvert fald den ene, London Heathrow lufthavnen, er nok ikke den mest velplacerede målestation. Store lufthavne er kendt for at lide kraftigt under byvarmeø-effekten (urban heat island), der er masser af asfalt, beton, bygninger og maskineri, der udsender varme ud over, hvad klimaet bidrager med.
Som nævnt nåede Met Office frem til sine resultater for 2050 ved modelberegninger. Man har antaget en eller anden (højere) global gennemsnitstemperatur til den tid og en tilsvarende lokalt for England. Derefter har man sat computeren til at regne på hedebølge-scenarier. Her er der mange parametre, man kan skrue på, og lur mig om ikke man prøvede sig lidt frem, før man fik det ønskede resultat. Nu kunne man jo passende forsøge sig med modellen igen, men bare baseret på de nuværende globale temperaturer. Efter et passende antal forsøg kunne man helt sikkert også nå frem til de varmegrader, der er vist på fig. 3.
Men hvad er så den videnskabelige værdi? Susan Crockford har i sin nye bog, Fallen Icon, om hvalros-skandalen (bliver anmeldt her på siden snarest) et interessant afsnit om klimaforskningen:
Vidt udbredt brug og accept af modeller til forudsigelse af alle mulige fremtidsscenarier har bidraget væsentligt til den politiske korrumpering af videnskaben, fordi den tillader, at meninger (muligvis skævvredne pga. politisk ideologi) træder i stedet for videnskabelige fakta, der endnu ikke er kendt. Usikkerhed, som en gang var drivkraften bag de kontinuerlige forsøg på at indsamle data, før man drager en konklusion, giver nu en undskyldning for at bruge modelresultater som videnskabelige kendsgerninger.
Mærkeligt nok er det som om, at de involverede mennesker tror, at udvikling og kørsel med en computermodel, der giver kendsgerninger og meninger samme vægt, er det samme som at udføre et egentligt videnskabeligt eksperiment udviklet til at teste en teori – og at modelresultatet fortjener det samme omfang af videnskabelig tillid og respekt, som en observation fra et eksperiment, der kan gentages.
Videnskab ses ikke længere som en metode til uhildet udforskning af, hvordan naturen virker – hvor konstant stillede spørgsmål skærper og finpudser resultaterne – men et værktøj, der skal bruges som våben til at opnå politiske mål.
Der er ingen tvivl om, at klimaforskningens omfattende brug af modelberegninger er en farlig vej at gå, fordi resultaterne næsten kan blive til, hvad forskerne ønsker sig. Vi ser det samme fænomen inden for energiplanlægningen, hvor man også stoler blindt på, hvad der kommer ud af computeren, med mindre det er uønsket, så må man ind og justere.
Vi har haft en varmebølge i Europa og nogle temperaturrekorder blev slået. Samtidigt har der været kuldebølger på den sydlige halvkugle (f.eks. i Australien), hvor mangeårige temperaturrekorder også blev slået, bare den anden vej. Det er dog ikke noget tegn på, at den globale temperatur er faldende, lige så lidt som at lokale hedebølger hos os er tegn på en katastrofal stigning. Det er bare vejr.
Danish
Det er lidt trættende med den overfortolkning og misbrug af de mange og ret forskellige klimamodeller, IPCC har i deres rapporter.
Seriøse forskere ved godt, at det kniber med at håndtere samlingen af modeller korrekt. Jeg vil gerne henvise til et indlæg af Jørgen Keinicke fra 13. maj 2022 med titlen “Klima-alarmismen synger på sidste vers”.
Keinicke har måske nok en lidt frisk overskrift til indlægget, men indlægget er absolut værd at læse – specielt synes figur 3 interessant. Keinicke slutter sit indlæg med følgende afsnit:
“California Institute of Technology, Massachusetts Institute of Technology samt NASA Jet Propulsion Laboratory har dannet The Climate Modelling Alliance. Formålet er at skabe en troværdig klima-model, som kontinuerligt forbedrer sig selv med maskinlæring. 70-80 forskere og it-folk har i 3 år arbejdet med at skabe modellen. Budgettet er på 30 millioner dollars. Tapio Schneider står i spidsen for arbejdet og udtaler, at den nye klimamodel med langt mindre usikkerhed end hidtil kan forudsige fremtidens klima. Det vil vise sig, når modellen i forhåbentlig nær fremtid bliver offentliggjort.”
Til Frederik Jørgensen, som noterer:
“under forudsætning af business as usual, ved vi nu nok, at temperaturen kommer til at fortsætte opad. Jeg har i hvert fald ikke set noget videnskabeligt baseret, der antyder det modsatte.”
Vil jeg sige prøv at lede lidt mere, så vil du erfare at “vi” er måske et for stort ord at bruge.
“variationen er en faktor 3.”
Kan du ikke fortælle mig hvilke (nyere) modeller, der repræsenterer disse yderpunkter, samt eventuelt en model der forudsiger, at temperaturen ikke stiger yderligere, for du siger jo “Om det fortsætter eller ej, ved ingen”
Du har ret i, at ingen kan vide det med sikkerhed, for der kunne jo komme en “superhændelse” som f.eks. en supervulkan eller en kæmpemeteor – men under forudsætning af bussines as usual, ved vi nu nok, at temperaturen kommer til at fortsætte opad. Jeg har i hvert fald ikke set noget videnskabeligt baseret, der antyder det modsatte.
Se denne artikel, der er ECS mellem 1,8 og 5,7 grader. Brug i øvrigt lidt tid på at kigge på artiklerne her på hjemmesiden, der kommer mange nuancer på bordet. https://klimarealisme.dk/2021/11/20/cmip6-modellerne/
Om temperaturen fortsætter med at stige – eller hvor meget – afhænger af hvilken faktor, der er stærkest fremover. Drivhusgasserne eller de naturlige variationer, inkl. solen. Begge spiller en rolle, så meget ved vi.
Ja, Solen og naturlige variationer: Jordkloden har igen i juli, 2022 haft jordskælv på 7,1 i Philipinerne…. og Vulkanudbrud i Japan. I husker vel også alle de andre store vulkanudbrud i 2022, hvor bl.a. glohed lava løb ud i havet…..
Og netop nu varsles der igen Jordskælv og Vulkanudbrud på Island, så måske vi også denne gang får en rystelse i DK, når magmaen flytter på sig i undergrunde? Gad vide, om man løbende kan måle varmegraden i undergrunden og sammenligne den med klimaet, afsmeltning af gletsjere og indlandsisen i løbet af et år?
Som du selv har måttet indse, var det IKKE blot en “skræmmekampagne” – men realiteter, og endda 28 år før modellerne forudsagde det. Trods din (og Susans) berettigede skepsis over for modeller, er de det eneste redskab, vi har til at forudsige fremtidige klimascenarier. De er langt fra perfekte, og det er sandt, at mange tager dem alt for bogstaveligt, hvilket er en klar fejl, men det er lige så sandt at en del siger: Det er jo bare en model, den er ubrugelig. Og med hensyn til globale temperaturer, har modellerne – med deres indbyggede tolerancer – jo ramt rigtigt indtil videre.
Du slutter dit indlæg med at sige, at der er både rekorder for lave og høje temperaturer, og at disse kan rubriceres som “vejr”. Det kunne være interessant at få nogle tal på dette: Er der virkelig et sammenligneligt antal høj- og lav-temperaturrekorder?
Gider man bruge lidt tid på at google dette, viser det sig meget hurtigt, at antallet af rekordhøje temperaturer LANGT overstiger antallet af rekordlave temperaturer – hvilket jo er ret så logisk/forventeligt, når den globale temperatur stiger med mellem 0,13 og 0,18 grader celsius pr. dekade.
Et hurtigt eksempel på statistik (fra USA) https://www.ncdc.noaa.gov/cdo-web/datatools/records
Og til termen “det er bare vejr”: Klimaet er jo – pr. definition – en integration (et gennemsnit) af vejr over tid. Så når det gennemsnitlige vejr ændrer sig, ændrer klimaet sig.
Skræmmekampagnen lå i, at de høje temperaturer i 2050 skulle være en følge af en fremtidig opvarmning. Det var de så ikke, så den grundlæggende temperatur havde ikke noget med hændelsen at gøre. Met Office havde så garneret deres videoer med en masse om vores CO2-udslip, som jo slet ikke er deres gebet.
Vi er ikke uenige om at den globale gennemsnits-temperatur, så godt som vi nu kan måle den, er steget med ca. 0,13 grader pr. årti i de seneste 40 år. Om det fortsætter eller ej, ved ingen. Modellerne har stort set alle sammen forudset meget højere stigninger, allerede nu. De er også vildt uenige om fremtidens temperatur (f.eks. ECS – temperaturen ved en fordobling af atmosfærens CO2-indhold), variationen er en faktor 3. Så en vis sund skepsis over for modeller er vist absolut berettiget.
https://klimarealisme.dk/2021/11/11/regner-modellerne-rigtigt/
Jordens magnetfelt er pt. svagt. Et stærkt magnetfelt giver stabile jet strømme rundt om polerne, mens et svagt magnetfelt får jetstrømmene til at danne “lommer” ned mod ækvator. Disse lommer transporterer kold arktisk luft mod ækvator og modsat varm luft fra ækvator mod polerne. Derfor har vi netop set en lomme varm luft fra Sahara blive ført op ad mod Skandinavien, modsat har der været en meget kold lomme fra Sibirien ned over Rusland og Ukraine (den kolde lomme hører man dog sjældent om)
Du skiver, at “Jorden gennemsnits temperatur stiger med 0,013-0,018C/år”. Det er rigtigt, at UAH temperaturserien fra start i 1979 og til nu har har vist en gennemsnitlig stigning på 0,013C. Imidlertid var tendensen større i begyndelsen af perioden. De sidste ca. 8 års trend viser dog -0,001C/år, hvilket måske kunne indikere, at vi har nået top punktet og nu er på vej mod koldere tider (i henhold til Solens aktivitetsniveau). Men det må tiden jo vise. Hvis den globale gennemsnitstemperatur fortsætter med at falde, er det i hvertfald en falsificering af at “det er CO2 som styrer den globale gennemsnits temperatur”, idet CO2 nok fortsætter med at stige i mange år frem.
Steen, jeg er imponeret over, at dit indlæg får lov til at blive stående her. Det må skyldes din elegante formulering om CO2 som temperaturstyrende. Hvis man ikke er enig i, at CO2 er en klimagas, bliver man afvist/ henvist til andre steder at diskutere. I denne forening er “Science Settled” på dette punkt. Sørgeligt nok