Debatindlæg, Klimapolitik, PM

Kommunale drømmerier

Blandt politikere er det blevet højeste mode at være klimabevidst og ”gøre noget” for klimaet. Det værste eksempel er selvfølgeligt Københavns Kommune, der skulle være ”klimaneutral” allerede i 2025. Metoden var en kombination af uhæmmet afbrænding af biomasse importeret langvejs fra samt opstilling af vindmøller i Vestjylland (langt fra Rådhuspladsen) og så det sædvanlige regnskabs-fikumdik.

Men andre vil også være med. Furesø Kommune (hvor undertegnede har bopæl) har således netop spillet ud med en ny plan, hvorefter kommunen i 2030 skal være ”CO2-neutral”. Planen er netop blevet vedtaget af hele byrådet (fig. 1). De indsigelser, der var, gik nærmest ud på, at planen burde være endnu skrappere og gøre endnu mere ondt.

Fig. 1: Furesø Kommunes byråd ved præsentationen af klimaplanen

Klimaplan 2022-2050 for Furesø Kommune” er et dokument i tværformat på 61 sider.  Af oplægget fremgår det, at kommunen i 2019 havde en CO2-udledning på i alt 174.000 tons, hvor de største poster var hhv. varme, transport og elforsyning, se fig. 2. Det nævnes, at CO2-udslippene fra varer, der forbruges i Furesø Kommune men er produceret uden for kommunegrænsen (og det er jo næsten dem alle sammen), ikke er med i tallene her. 

Fig. 2: De nuværende udslip af CO2 fra aktiviteter i Furesø Kommune, i 1000 tons/år

Fig. 3 viser en sammenfatning af planen. Hvis kommunen ikke gjorde noget, ville CO2-udledningerne som følge af landsdækkende initiativer falde fra de 174.000 tons til 83.000 tons i 2030 og 54.000 tons i 2050. Det vil jo være en følge af elektricitets- og varmeforsyningens vej væk fra fossile brændstoffer samt den generelle elektrificering af samfundet. Men Furesø Kommune kan gøre det bedre, planen sigter mod et udslip i 2030 på kun 7.000 tons og en opsugning af 9.000 tons i 2050, hvorved resultatet bliver bedre end nul.

Fig. 3: Den forventede effekt af klimatiltagene i kommunen, i 1000 ton CO2/år

Planen opregner 6 indsatsområder:

  • Energi, forsyning og energioptimering
  • Transport og infrastruktur
  • Affald og genanvendelse
  • Landbrug og havebrug
  • Indkøb og adfærd
  • Klimatilpasning

Energiforsyningen skal gøres CO2-neutral primært ved at alle borgere i kommunen skal skrotte deres olie- og gasfyr og overgå til fjernvarme eller elektriske varmepumper. I dag bliver 46 % af bygningerne i kommunen opvarmet med naturgas, så det er mange, der skal omstilles.

Hertil kommer, at den største leverandør af fjernvarme til kommunen, Vestforbrændingen, pusler med tanker om CO2-fangst og lagring, hvilket ligefrem vil kunne gøre den leverede fjernvarme CO2-negativ – det vil også pynte på regnskabet.

Vi skal spare 70 % af CO2-udledningerne fra transporten i 2030. Det skal ske ved, at folk cykler og går mere og tager den offentlige transport, samt naturligvis at mange flere skal have elbiler.

Den offentlige transport består af busselskabet Movia og DSB’s S-tog. Movia er allerede i gang med at indføre eldrevne busser og busser, der kører på ”klimaneutrale brændstoffer”, hvilket er biobrændsler af én eller anden oprindelse. Furesø Kommune forestiller sig, at S-togslinjen fra København til Farum kan blive forlænget op til Hillerød, det vil også få flere til at lade bilen stå.

Mht. elbilerne vil kommunen gå foran, idet alle kommunale køretøjer skal være eldrevne, inkl. renovationsvognene, der ellers er store og tunge. Private skal tilskyndes til at skifte over til elbiler ved, at der bliver opsat flere ladestandere rundt omkring i kommunen. Planen regner således med at over halvdelen af alle biler i kommunen er elektriske i 2030.

Affald og genanvendelse har relevans for klimaet, fordi afbrænding af plastik, der jo er fremstillet på basis af olie, giver anledning til udslip af CO2. Kommunens løsning her er at genbrugsprocenten af plastik skal helt op på 80 %.

Med ”Landbrug og havebrug” er vi ovre i småtingsafdelingen. Man vil inddrage nogle lavbundsjorde fra de få gårde, der er i kommunen, arealerne skal omdannes til vådområder. Derved nedsættes tabet af kulstof fra dem i form af CO2, til gengæld kan man regne med et forøget metanudslip, som kommunen dog ikke nævner noget om.  Målet er, at der skal plantes i alt 20.000 nye træer inden 2030, på landbrugsarealer, kommunens jorde og i private haver. Og ellers skal vi haveejere anlægge ”vilde haver”, hvor ukrudtet og insekterne trives. Sidstnævnte giver næppe alverdens mht. klimaet, jfr. fig. 4, men en god fornemmelse i maven på de rette personer.

Fig. 4: De nuværende udslip af drivhusgasser fra landbrug, haver m.v., i CO2-ækvivalenter.

Indkøb og adfærd har tre hovedpunkter:

  • Grønnere indkøb og mere klimavenligt forbrug
  • Mere deleøkonomi og cirkulær økonomi
  • Grøn fællesspisning og undervisning i klimavenlig kost

CO2-udledningerne fra dette punkt er ikke med i klimaregnskabet, da de fleste varer som nævnt importeres til kommunen. Men her kan Furesø hjælpe andre kommuner og lande med deres CO2-udslip og samtidigt notere et negativt bidrag på regnskabet. Fig. 5 illustrerer tankerne.

Fig. 5: Hvordan kommunen forestiller sig, at vi alle skal bidrage til CO2-reduktionerne

Slutteligt handler planen om klimatilpasning, primært sikring mod oversvømmelser.

Kommentarer

Planen udmærker sig ved at være meget lidt konkret. Det tungeste punkt over for borgerne er omstillingen af varmeforsyningen fra naturgas til fjernvarme, hvilket vil blive meget dyrt i investeringer for den enkelte, og i en kostbar udlægning af kilometervis af fjernvarmerør, der derefter vil gøre det velfungerende gasnet overflødigt. Man kan jo i den forbindelse spekulere på, hvor fjernvarmeselskaberne egentligt vil få energien fra, da der bliver mindre mængder affald, og den uhæmmede brug af biomasse nok bliver stoppet på et tidspunkt.

Det andet tunge punkt er overgangen til elbiler. Det er nok noget sværere, end politikerne forestiller sig. Elbiler er stadigvæk meget dyrere end benzin- og dieselbiler og der er ikke alverdens, der tyder på, at den pris vil falde afgørende. Mange mennesker vil derfor have svært ved at få råd til at skifte til elbil, men samtidigt er de afhængige af transporten. Hertil kommer hele udbygningen i elnettet for at kunne understøtte opladningen af alle de biler. Det er også en meget stor opgave, som vi slet ikke har taget hul på.

Det er jo fint med en S-togsforbindelse til Hillerød, men den kommer næppe inden 2030, da den slet ikke er vedtaget endnu. Movia har kastet sig ud i eldrevne busser med batterier, selvom erfaringerne fra udlandet er alt andet end gode. Hertil kommer biobrændstofferne, som er dyre og ikke kan anses for ”bæredygtige” på nogen måde.

Furesø Kommunes plan handler derefter om affaldssortering og genbrug af plastik. Blandet husholdningsplastik kan ikke genbruges, fordi det er umuligt at sortere. Det, vi tror, at vi genbruger her i landet, bliver i virkelighedens verden sendt til udlandet, hvor det enten brændes af eller deponeres. Hvorfor så ikke brænde det her i Danmark?

Resten af planen er uden effekt på CO2-udledningerne, men der tales meget om økologisk mad og andet godt fra den hylde. Faktisk er det jo for længst påvist, at økologisk fødevareproduktion er mere klimabelastende end konventionelt landbrug, primært pga. det mindre udbytte pr. arealenhed. Men alt, hvad der står i planen, er smukt og rigtigt, hvis man har den rette tro.

Planen indebærer en masse samarbejde med alle mulige organisationer og instanser. Der bliver tale om stribevis af møder, seminarer og opfølgende rapporter. Og her nærmer vi os sagens kerne. Planen selv har jo kostet kommunen betydelige ressourcer, hvor højt betalte medarbejdere har stået for udarbejdelsen. Selvom den praktiske effekt på klimaet stort set er ikke-eksisterende, har planen således givet en masse mennesker en beskæftigelse, som de selv finder meningsfyldt.

Men i realiteten er der snarere tale om spild af ressourcer og skatteborgernes penge.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Michael J

    Også interessant at se hvordan “bæredygtighed” bliver slynget ud vidt og bredt. De færreste ved hvor udtrykket “sustainable development” oprindeligt kommer fra og hvad det egentlig betyder. Men det lyder godt og smukt.

  2. Frederik Jørgensen

    “Selvom den praktiske effekt på klimaet stort set er ikke-eksisterende, har planen således givet en masse mennesker en beskæftigelse, som de selv finder meningsfyldt.

    Men i realiteten er der snarere tale om spild af ressourcer og skatteborgernes penge.”

    Det er klart, at tiltag fra en enkelt lille kommune i et enkelt lille land ikke har nogen målbar effekt på det globale klima, lige som det stort set ingen effekt har hvis blot en af gæsterne i Vestbadet holder op med at pisse i poolen.

    Og det er lige så klart, at hvis man har den holdning, at der ikke er AGW, er det meget let at sable samtlige tiltag imod samme ned, for er ER ulemper for den enkelte borger i rigtigt mange af de tiltag, der laves.

    (forkortet af red.)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*