Antarktis, Arktis, Klimarealisme i medierne

Iskappernes afsmeltning

Vi har allerede her på siden omtalt WMO (World Meteorological Organisation), der i statusrapporten for 2021 giver udtryk for stærk klimaalarmisme og bevidst manipulerer med tallene for at få det til at se værst tænkeligt ud.

Det er der naturligvis mange, der har påpeget, og hele modargumentationen skal ikke gengives her. Vi kan henvise til denne artikel. Heri er der bl.a. en meget interessant gennemgang af ét af WMO’s punkter, vedr. afsmeltning af iskapperne i Grønland, Antarktis og gletsjerne. Den kigger vi nærmere på her. WMO skriver:

Iskapperne: Selvom året 2020-2021 havde mindre afsmeltning end i de senere år, er der en klar udvikling i retning af accelererende tab af is set over flere årtier. I gennemsnit er Verdens reference-gletsjere blevet 33,5 m tyndere siden 1950, hvor 76 % af reduktionen er sket siden 1980…. Grønland oplevede … det første regnvejr nogensinde ved Summit Station, iskappens højeste punkt med en højde på 3216 m over havet.

Så isen smelter, ifølge WMO, om ørerne på os og det forklarer deres påstande om accelererende havvandsstigninger. At der her er tale om skamløs propaganda, fremgår klart af den sidste sætning om regnvejret på Grønland. Det er ingenlunde ”første gang”, for man har flere gange observeret, at det regner højt oppe på indlandsisen, som vi tidligere har beskrevet her på siden.

Fig. 1: Status over gletsjerne i de østlige Alper, på en tidsskala fra 10.000 år f.Kr. til nu. Øverst: Perioder (grønt) hvor trægrænsen ved gletsjerne var højere end i dag. I midten: Perioder med hhv. vækst (blå) og afsmeltning (rød) af gletsjere. Nederst: Sommertemperaturen i perioden.

Kigger vi på gletsjerne i historisk perspektiv, har de været præget af perioder med tilvækst og andre med tilbagetrækning. Fig. 1 viser situationen for gletsjerne i Alperne gennem de sidste 12.000 år. Her ser man, at i lange perioder var der bevoksning højere oppe end i dag, hvilket betyder, at gletsjerne den gang havde en mindre udbredelse end nu. Udbredelsen har fulgt de skiftende perioder med varme og kulde, og faktisk har gletsjerne været i vækst det meste af tiden efter den Middelalderlige Varmeperiode for ca. 1000 år siden, og først inden for de sidste 100 år er de begyndt at trække sig tilbage igen. Der er således ikke noget i den nuværende situation der er ”uden fortilfælde”.

Fig. 2: Fordeling af isdække på landjorden (dvs. ikke havis). Mørkeblå: Østantarktis; Lyseblå: Vestantarktis + Den Antarktiske Halvø; grøn: Grønland; orange: Gletsjere og isdækkede bjergtoppe.

Fig. 2 viser fordelingen af is mellem Antarktis (delt op i øst og vest), Grønland og gletsjerne. Man ser, at gletsjerne globalt set kun udgør 0,7 % af den samlede mængde, så deres afsmeltning betyder ikke det store i det samlede billede.

Tabel 1: Ismængderne i områderne vist på fig. 2, samt ændringer 2012-2016. Alle tal i gigatons (milliarder tons).

Tabel 1 viser de årlige afsmeltninger i perioden 2012-2016 og procenten af den totale mængde is er angivet. Det er meget små tal, og det betyder, at f.eks. en fuldstændig afsmeltning af Østantarktis ville tage ca. en million år. Kun gletsjerne ville eksistere i væsentligt kortere tid, men til gengæld rummer de også kun en meget lille del af den samlede mængde is.

Der er vist ingen grund til panik her.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*