Energipolitik, Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Strømsvigt i stor skala

Californiens elselskaber måtte i 2020 under en hedebølge gribe til rullende strømafbrydelser for at lette presset på forsyningen og undgå det helt store sammenbrud. Årsagen den gang var en hedebølge, hvor folk sidst på eftermiddagen kom hjem og skruede godt op for airconditionen, og det samtidigt med at solen gik ned, og statens hundredvis af kvadratkilometer solceller holdt op med at producere noget.

Californiens delstatsregering har i mange år ønsket at gå foran i den grønne omstilling (lyder det bekendt for os her i Danmark?) og har aggressivt lukket både kernekraftværker og fossilt fyrede ditto. Samtidigt har man foretaget en kolossal udbygning med vind og især sol.

Solenergiens velkendte problem er, at ved fyraftenstide ophører den totalt med at producere noget som helst elektricitet, så her må andre kilder tage over. Det var dér, det gik galt i 2020, vinden leverede ikke noget, og Californiens gaskraftværker skulle skrue produktionen op med 13.000 MW i løbet af få timer.

I år har Californiens elforsyning varslet, at der kan komme alvorlige problemer, hvis der sker noget uforudset. Og ”uforudset” kan bare være at et enkelt gaskraftværk midlertidigt er ude af drift, eller at nabostaterne leverer mindre end planlagt.

Man risikerer at mangle mellem 1700 og 5000 MW, afhængigt af omstændighederne. Det betyder, at mellem 1 og 4 millioner mennesker vil være uden strøm.

Den generelle situation har allerede betydet, at Californien har nogle af USA’s højeste priser på elektricitet, 25,6 cent/kWh, versus det nationale gennemsnit på knap 14 cent.

Selv statens guvernør Gavin Newsom er begyndt at blive nervøs, og der tales nu om at udsætte den planlagte lukning af Californiens sidste kernekraftværk, Diablo Canyon, det skulle ellers have standset produktionen i 2025.

Kernekraftværket Diablo Canyon

Næste år kan situationen i Californien blive endnu mere risikabel. Den eneste gode nyhed i den sammenhæng er, at befolkningen i staten ikke længere er voksende. Folk er i stigende grad ved at være trætte af høje energipriser og mange mærkelige restriktioner, og flytter til stater med bedre vilkår.

https://hotair.com/john-s-2/2022/05/06/california-energy-officials-warn-of-possible-blackouts-this-summer-for-up-to-4-million-people-n467656

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Claus Beyer

    Det samme vil ske her i Danmark. Regeringen har gjort næsten ubodelig skade ved at stoppe for efterforskning og produktion af vor egen energi i Nordsøen. Vi kan ikke blive ved med at nasse på andre lande i bestræbelsen efter at erklære os CO2 fri. Når kriserne starter – det er de vel allerede med den voldsomt øgede pris, som primært skyldes den dårlige planlægning med ekstrem vægtlægning på ustabile energikilder (uanset hvad politikere siger) – vil produktive mennesker emigrere til lande med mere fornuftig energipolitik. For eksempel Schweitz, Polen, Ungarn eller måske Norge. Politikere prøver at bilde os ind, at problemerne og prisstigninger skyldes Putin. Det passer ikke. Enhver kan se, at olieprisen er steget fra 40 USD/tønde for halvandet år siden til 120 USD/tønde i dag. Det skyldes primært satsning på ustabile kilder som vind og sol.

    • Lars Viggers

      Du har ret. De høje gas og elpriser startede med vindtørken sidste sommer, hvilket betød at gaslagrene i europa blev tømt.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*