Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Californien

Vi har tidligere her på siden omtalt de black-outs, som Californien havde sidste sommer. I virkeligheden var der tale om, hvad amerikanerne kalder ”brown-outs”, hvilket betyder, at det er elværkerne, der beslutter at afbryde forsyningen til større eller mindre områder for at lette trykket på netværket. Her er en rapport, der beskriver Californiens situation i flere detaljer, og den er interessant læsning, fordi den viser, hvordan det vil gå i Danmark og Europa, hvis vi hovedløst fortsætter udbygningen af vind- og solenergi og nedlægger fossile kraftværker.

Sidste sommer var der to tilfælde i Californien, 14. og 15. august, hvor man afbrød strømmen til hhv. 491.600 og 321.000 forbrugere i 3 timer. Det faldt sammen med en varmebølge, så der var god gang i airconditionen alle vegne. Da solen gik ned, mistede nettet så meget strøm, at man simpelthen ikke havde nok til alle. Det var første gang i 20 år, at Californien havde været ude for så stort et svigt.

Statens elektricitetsforsyning har aggressivt lukket mange kraftværker. Blandt andet er ét ud af to kernekraftværker stoppet, og det andet skal lukkes i 2024. De to værker stod ellers for over 4 GW elforsyning, og har kørt med en forsyningssikkerhed på over 90 %.

Hele Californien har et gennemsnitsbehov på ca. 20 GW, stigende til over 26 først på aftenen. Det er en meget uheldig kombination med solenergien, der netop forsvinder omkring kl. 18 hver dag. En stor del af Californiens solenergi leveres slet ikke til nettet. Solcellerne er monteret på de enkelte hustage og leverer til ejerne i løbet af dagen. Når solen går ned, begynder ejerne så at trække på det fælles net.

Det har ført til den såkaldte ”andekurve” (”duck curve”) for forbruget, se fig. 1. Om dagen er det officielle forbrug meget lavt, helt nede omkring 12 GW, men sidst på eftermiddagen stiger det brat til over det dobbelte. Figuren viser, hvordan situationen år for år er blevet værre, i takt med at udbygningen af solceller er fortsat.

Fig. 1: Californiens typiske strømforbrug over et døgn, i MW. Bemærk hvorledes dykket midt på dagen bliver dybere år for år.

Nu er elværkerne i den situation, at de hver eftermiddag i løbet af et par timer skal skrue op for produktionen med 13 GW (13.000 MW) eller mere. Hvis vindmøllerne kører, hjælper det måske lidt, men i vindstille er der kun tre muligheder: Vandkraft, gasfyrede kraftværker eller import fra nabostaterne. Der er naturligvis grænser for, hvor meget man kan skrue op for vandkraften og nabostaterne døjer selv med mangel på strøm i nogle situationer.

I løbet af 5 år har Californien nedlagt ikke mindre end 9 GW gaskraftværker. Det nævnes, at 5 GW blev nedlagt i forventning om, at der blev bygget 3 GW batterikapacitet. Den er dog stadigvæk ikke nået længere end tegnebrættet. P.t. har Californien kun 216 MW batterikapacitet, den rækker naturligvis ingen vegne. Generelt bygges batterier i USA med ca. 4 timers lagerkapacitet. Et 100 MW batteri vil derfor rumme 400 MWh, dvs. det vil kunne levere sin kapacitet over de 4 timer. Derefter er det fladt og ved længere tiders strømmangel vil det ikke hjælpe noget. Dertil kommer, at når der igen bliver f.eks. solenergi til rådighed, skal der bruges en meget større mængde strøm, end forbruget kræver, da batteriet jo samtidigt skal lades op igen – klar til næste krise.

Resten af rapporten omhandler så forskellige metoder til at forbedre situationen. Det nævnes, at styring af forbrugernes træk på nettet næppe vil give alverden, da folk f.eks. ikke er villige til at slukke for deres aircondition en varm aften under en hedebølge.

Fig. 2: Bidrag fra forskellige kilder til elforsyningen i Californien, 14. august 2020.

Rapporten har en figur (gengivet her i fig. 2), der viser situationen d. 14 august 2020, hvor man som nævnt måtte afbryde forsyningen til et større område. Man ser, hvordan bidraget fra vindmøllerne var meget lille hele dagen. Solcellerne gav en masse indtil ca. kl. 18. Derefter måtte de andre kilder tage over, vandkraften blev skruet op, og importen blev forøget så meget den kunne, men de to leverede ikke meget ekstra. Det store træk skulle derfor komme fra de gasfyrede kraftværker. Nede i bunden af kurven ser man bidraget fra det tilbageværende atomkraftværk – 100 % stabilt døgnet rundt.

I disse år er det ved at gå op for flere og flere lande (bl.a. Tyskland), at man ikke bare kan forlade sig på sol og vind i elforsyningen. Det er jo glædeligt, at erkendelsen breder sig, men hvornår vil man gøre noget ved det? Og hvad med Danmark?

https://pubs.naruc.org/pub/55D05995-155D-0A36-315C-A161357DA070?fbclid=IwAR1IeVGIoiMxRrMiQYpfXm0tNBLPv-RG4qouFjpYu5cfs3T4EPznIx2i1OQ

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Oluf+Johnsson,+MEd+CPE,+dupl.+AE,+BSc.+med..

    Det var det samme i Bayern under sommerens hedebølge i august 2020!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*