Skovbrande og klimaforandringer

National Geographic (NG) var en gang et højt respekteret tidsskrift, kendt for sine interessante artikler om fjerne afkroge af Verden og ikke mindst de mange fremragende fotos, hvoraf nogle har opnået næsten ikonisk status.

Desværre er bladet hoppet med på klimabølgen og er nu ude af stand til at skrive om noget emne, uden at ”klimaforandringer” og ”klimakatastrofen” skal flettes ind. Det slap man dårligt fra for ca. fem år siden, hvor man viste et billede af en udmagret isbjørn og hævdede, at det var pga. manglende havis som følge af den globale opvarmning. Man brugte her sætningen: ”Dette er, hvordan klimaforandringer ser ud”. Det blev så efterfølgende afsløret, at NG’s forfatter og fotograf reelt ikke anede, hvorfor isbjørnen havde det dårligt. Måske var den bare ved at dø af alderdom.

Artiklen her tager nu fat i NG’s udspil om skovenes tilstand i Verden. NG lægger ud med følgende svada: VARME OG TØRKE DRÆBER VORES SKOVE …. MEN VI KAN BEGRÆNSE SKADERNE …. HVIS VI ÆNDRER KURS NU.

NG starter dog med lidt realistisk erkendelse. Det øgede CO₂-indhold fremmer skovenes vækst, og truslen fra klimaet er stadigvæk ikke så stor som den fra tømmerproduktion og skovrydning. Men derefter går det løs:

Klimatruslen vokser hurtigt. Klimaforandringer dræber træer. Skovforskere bliver mere og mere bekymrede over den hurtigere frekvens af ekstreme begivenheder – brand, voldsommere storme, insektplager og, først og fremmest, høje temperaturer og tørke.

NG giver i den forbindelse en række eksempler. I New Mexico brændte ca. 1000 kvadratkilometer skov i et område, der ellers tidligere havde overlevet 15 mindre brande. I de senere år var der sket en farlig ophobning af brændbart materiale, fordi de brande, der var opstået, hurtigt var blevet slukket. Da den store brand så kom, var den ifølge NG forværret af klimaforandringerne:

Tørken var varmere. Den lille stigning i temperatur fremkaldt af drivhusgas-udledningerne var allerede nok til at sætte træernes død i New Mexico i værk.

Det er jo bare ikke korrekt, hvis man ser på det såkaldte Palmer-indeks for området. Palmer-indekset er et mål for tørken i et område, bl.a. udtrykt ved en kombination af nedbør og temperatur. Og Palmer-indekset for New Mexico viser ikke nogen forværring hen over årene, se fig. 1. Det svinger over længere perioder, men man kan absolut ikke tale om nogen generel forværring over de seneste 50-100 år.

NG kaster sig så over de store brande i Yellowstone National Park og påpeger, at de var så voldsomme, at træerne ikke overlevede og kom igen. Det var igen en følge af klimaforandringerne. Imidlertid viser Palmer-indekset for det område et andet billede, se fig. 2. Her ser man at de seneste 15 år generelt har været mere fugtige end de foregående år.

Værst var det, da NG skulle beskrive de store brande i Californien:

Hvis nogen arter skulle kunne modstå klimaforandringer, ville man tro at det måtte være den californiske kæmpefyr (sequoias), hvoraf mange har stået der siden Julius Cæsars tid. Men i stedet har ændringerne indfundet sig skræmmende hurtigt.

Så kommer der dog lidt ærlig information på bordet:

Kæmpefyr har brug for mindre brande i skovbunden, for at frigøre frøene fra deres kogler og rydde jorden, så frøene kan få fat og spire. Kæmpefyrrenes højtsiddende grene sikrer, at de ikke bliver værter for brande i trækronerne. Men i 2020 kolliderede vores praksis med at undertrykke de mindre brande med et klima i hurtige forandringer.

Men igen viser Palmer-indekset for Californien, se fig. 3, at der har været mindre tørke de sidste 100 år og man kan ikke få øje på nogen kraftig ændring på det sidste. Derimod er undertrykkelsen af de mange små brande, der ellers har opretholdt et meget gunstigt miljø for kæmpefyrrene, det store problem.  

Fig. 4 viser en skov med kæmpefyr, hvor trækronerne er blevet ødelagt af branden og træerne er døde. Man bemærker de mange mindre træer, der har stået i mellem de store og som væsentligt har bidraget til at føre ilden hele vejen op til trækronerne. Disse mindre træer har netop fået mulighed for at vokse op, fordi alle de normale mindre brande er blevet forhindret.

Fig. 5 viser et eksempel på en skov, hvor man har tilladt de jævnlige mindre brande. Senest i 1985 havde de ansvarlige simpelthen selv startet en brand. Her ser man, hvordan der er meget mindre vegetation i skovbunden, og trækronerne er grønne. Tydeligvis trives de store træer fint. Dette billede var sjovt nok ikke med i NG’s artikel. 

NG har helt tydeligt kun én mission med artiklen. Klimapanik:

Nu bevirker fossile brændstoffers udledninger fra kulkraftværker og udstødningsrør en omorganisering af skovene på flere måder …. Vil vi have mere af dette? .. Hvis vi kan stabilisere udledningerne, tæt på to grader [global temperaturstigning, red.] eller mindre, kunne vi begrænse tabene i Yellowstone til 15 procent…. Yellowstones skove, lige som mange andre i Verden vil aldrig forblive de samme, men de kan være tæt på.

Skamløs propaganda for en sag, der ikke findes. Man spørger i øvrigt sig selv, hvordan netop 2 graders temperaturstigning vil medføre et tab i Yellowstone på præcis 15 %. Svaret er selvfølgeligt, at det er der ikke nogen, der aner noget om, men det er også lige meget. Budskabet skal bare ud.