Klimarealisme i medierne, Tørke og Skovbrande

Regn: For meget eller for lidt?

Klimaforandringerne fremkaldt af CO2-udledningerne skal helst være noget ondt. Med hensyn til nedbør er problemet, at globalt er der registreret en svag stigning over de sidste 70 år. Der er imidlertid lokale variationer, og det har så ført til hypoteserne om, at områder med meget regn har fået endnu mere regn, mens tørre områder er blevet endnu mere tørre.

Elegant! På den måde kan selv en lille forøgelse af den globale nedbør blive vendt til noget éntydigt negativt.

Nu har vores gamle bekendte her på siden, Willis Eschenbach kigget nærmere på spørgsmålet:

Tørke måles på flere forskellige måder. En af dem er det Selvkorrigerende Palmer Tørke Alvorligheds Indeks (scPDSI), hvor skalaen er vist på tabel 1. Palmer-indekset udtrykker vandbalancen i jorden, grundvandsniveau, tilførsel med regn, afløb m.v. Positive tal viser at vejret er vådere, negative tal mere tørt.

Tabel 1: Palmer-indekset og definitionerne

Jeg tænkte, at jeg ville kigge på udviklingen i tørke for at se, om en ofte fremført påstand er sand. Påstanden er, at pga. forøget CO2 bliver våde områder vådere og tørre områder mere tørre. Her er et citat fra en typisk artikel:

I en varmere Verden kan vi forvente, at det våde bliver vådere og det tørre mere tørt.

Så jeg fik alle data for Palmer-indekset. Fig. 1 viser områder med hyppig tørke eller nedbør.

Fig. 1: Palmer-indekset globalt i gennemsnit for årene 1950-2020

Dernæst beregnede jeg udviklingen i indekset pr. tiår for de 71 års data for hver celle på jordoverfladen af størrelsen 1 længdegrad x 1 breddegrad og plottede udviklingen mod de gennemsnitlige Palmer-indeks-værdier fra fig. 1.

Før jeg viser resultatet, lad os så lige overveje, hvordan det burde se ud. Hvis de våde områder faktisk bliver vådere og de tørre mere tørre, betyder det, at hvis den gennemsnitlige tørke er større, skulle udviklingen over årtierne gå mod endnu mere tørke og vice versa. Det skulle ligne noget som det fiktive billede på fig. 2.

Fig. 2: Teoretisk fordeling af punkter: Hvis våd bliver vådere og tør mere tør, så skulle der være en sammenhæng mellem udviklingen i Palmer-indekset over tid (lodret akse) og områdets generelle tilstand (dvs. gennemsnitlige Palmer-indeks).

Her i virkelighedens Verden finder vi imidlertid slet ikke en fordeling med en hældning. I stedet er det faktiske resultat, vist på fig. 3., fuldstændigt tilfældigt – som det har været siden tidernes morgen. Nogle områder bliver mere tørre, andre bliver vådere, men der er ikke noget mønster i det.

Fig. 3: Samme billede som fig. 2, men her med de reelt målte tal. Der er ingen sammenhæng, ingen tendens.

Som I kan se, der er ingen statistisk tendens i data. Så hvis våde områder bliver vådere og tørre områder mere tørre, så har Palmer-indekset ikke fattet beskeden.

Og til sidst, resultatet her underbygges, hvis man kigger på den samme situation mht. nedbørsmængder. Data er vist på fig. 4:

Fig. 4: Udvikling i mængden af nedbør (lodret akse) tegnet op mod den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde over alle årene (vandret akse). Ingen sammenhæng.

Endnu en gang: Der er ikke noget belæg for påstanden om ”vådt, der bliver vådere og tørt, der bliver mere tørt.” Endnu en klimamyte aflivet….

https://wattsupwiththat.com/2022/02/21/10178840/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*