Dansen med klimadata, Debatindlæg

Klima-alarmismen synger på sidste vers

I de sidste 20 år er det kun i nogle få år med El Niño, hvor det lykkedes den globale temperatur at holde trit med atmosfærens indhold af CO2, se fig. 1.

Fig. 1: Den globale temperatur i følge HadCRUT 1850-2020 (graf fra Climate4you). Med rødt er tilføjet udviklingen i atmosfærens indhold af CO2 over årene.

Det ville måske dæmpe Folketingets fascination af CO2, hvis de så denne grafik. Forhåbentlig ville det medføre, at Folketingets reduktionsmål for CO2 ville blive reduceret fra 70% til 55% som aftalt i EU. Så ville danskerne spare milliarder, som ellers skulle være brugt på grøn omstilling. Nu kan pengene i stedet bruges på sygehuse og ældreomsorg.

Den globale temperatur faldt i 2021 i forhold til 2020. Afstanden imellem CO2 og temperatur er i 2021 blevet væsentlig større og udviklingen fortsætter i år, fordi Stillehavet resten af året er i la Niña-fase.

Den ringe sammenhæng imellem CO2 og global temperatur er selvfølgelig bemærket af mange forskere, som derfor er kritiske over for klimamodellerne fra FN/IPCC. Forskerne er nu så mange og så anerkendte, at man ikke længere kan affærdige dem med, at de er klimabenægtere.

En af de kritiske forskere er professor Tapio Schneider, California Institute of Technology. I et foredrag sidste år viste Tapio Schneider, at klimamodellerne fra FN/IPCC udviste stærkt varierende følsomhed fra global temperatur overfor CO2. Det gjorde han med følgende grafik, fig. 2:

Fig. 2: Hver lodret søjle viser resultatet fra en klimamodel mht. det år, temperaturen vil være steget med 2 grader celsius, og hvor stort CO2-indholdet i atmosfæren da er

Følsomheden varierer fra, at den ene model når et indhold af CO2 på 480 ppm i 2038 og det udløser en temperaturstigning på 2 grader, medens den anden model når et indhold på 590 ppm i 2059, hvor det tilsvarende udløser en temperaturstigning på 2 grader. I dag er indholdet af CO2 i atmosfæren 420 ppm.

Usikkerheden med modellerne fra FN/IPCC er så stor, at man ikke kan bruge dem i en beslutningsproces om grøn omstilling (min bemærkning).

Judith Curry og John Christy er forskere, som i mange år har dokumenteret, at klimamodellerne overdrev global opvarmning. Man har prøvet at lukke munden på forskerne ved at kalde dem klimabenægtere. Grafikken nedenfor stammer fra et foredrag som John Christy holdt for et par år siden, fig. 3.

Fig. 3: Klimamodellernes forudsigelser om temperaturstigningen pr. årti 10 km oppe i atmosfæren, (1979-2019) sammenholdt med de observerede tal. Gennemsnittet af modellerne ligger omkring 0,4 grader/årti, mens den reelle stigning har været 0,17 grader.

Stigningstakten for den globale temperatur fortsætter med at falde. I dag stiger temperaturen kun med 0,13 grader pr. årti i stedet for 0,17 grader pr. årti, som grafikken viser.

De mange klimaadvarsler, som kommer fra FN/IPCC bygger på klimamodeller, som viser en stigning på 0,40 grader pr. årti.

Det er derfor svært at tage klimaadvarslerne fra FN alvorligt.

Hvis klima-alarmismen falder sammen som et korthus, vil det få store økonomiske konsekvenser for Danmark. Det danske samfund har investeret ufatteligt mange milliarder i grøn omstilling, og der er risiko for at pengene er helt eller delvis spildt. Det samme gælder pensionsforsikringsanstalter, som investerer i grøn omstilling for pensionsopsparernes penge. Klimaindustrien vil ligeledes løbe ind i store vanskeligheder.

California Institute of Technology, Massachusetts Institute of Technology samt NASA Jet Propulsion Laboratory har dannet The Climate Modelling Alliance. Formålet er at skabe en troværdig klima-model, som kontinuerligt forbedrer sig selv med maskinlæring. 70-80 forskere og it-folk har i 3 år arbejdet med at skabe modellen. Budgettet er på 30 millioner dollars. Tapio Schneider står i spidsen for arbejdet og udtaler, at den nye klimamodel med langt mindre usikkerhed end hidtil kan forudsige fremtidens klima. Det vil vise sig, når modellen i forhåbentlig nær fremtid bliver offentliggjort.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

5 Comments

  1. Claus Beyer

    200 millioner kroner til California Institut of Technology for at lave en realistisk klimamodel er en god slat penge. Forhåbenligt lykkes det for dem. Men ellers kunne de jo spørge russerne, som for længst har lavet den mest pålidelige og troværdige model.
    Knud Larsen, ang. Connie Hedegård og de andre fanatiske verdensfrelsere, så er det spild af tid, at forsøge at overbevise dem om noget som helst. De har valgt dumheden, den moralske dumhed, jvf Dietrich Bonhoeffers teori om stupiditet og ondskab (https://www.youtube.com/watch?v=ww47bR86wSc). Hvordan man frigør personer som Hedegaard fra fanatismen, aner jeg ikke. I øvrigt skrev Connie Hedegaard i sin bog “Da klimaet blev hot”, at snakken om CO2 blot var for nemheds skyld. Det ville i flg.hende være alt for vanskeligt at tale om alle elementerne i klimapåvirkningen, så man, i hvert fald Connie Hedegaard, brugte bare CO2, fordi det var enklere. Lidt af en tilståelses sag.

  2. Svend Stouge

    ‘Klimamodellerne’ går kun en vej – opad.
    Kan de overhovedet ‘genneskue’ en afkøling – eller bare en mindre stigning?

  3. Knud Larsen

    Connie Hedegaard udbreder sig lige nu i P1’s “Orientering” om alle de tilstundende klimakatastrofer.
    Egentlig er det vel missionærerne, der skal påvirkes, hvis der skal bringes en smule fornuft ind i debatten?
    Dog, det vil nok være forgæves. De frelste lader sig sjældent omvende, og da slet ikke med fakta.
    Som Peter P. Rohde sagde: “Idealisterne er de farligst samfundsreformatorer”.
    Hvordan i alverden skal man kunne udbrede viden om fakta, når de fleste “toneangivende” har overgivet sig?

  4. Peter Krogsten

    Det er lidt ærgerligt at I, næsten pr. automatik, foreslår at bruge pengene på sygehuse og ældreomsorg. Staten mangler ikke penge. Er det helt utænkeligt at sænke verdens højeste skattetryk og lade os beholde lidt af vore egne penge?

  5. Lars Nielsen Lind

    Bliver spændende at se om vi kan få indsigt i input samt ligeledes algoritmerne.

    Anvendes der neurale network så et diagram over dette samt angivelse af feks. Weighted values.

    Hvordan trænes modellen og hvordan “erfarings-danner” modellen.

Skriv et svar til Lars Nielsen Lind Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*