Dansen med klimadata, Klimarealisme i medierne

Klimaforandringer og sprogdød

Der er ingen ende på de ulykker, som klimaforandringerne medfører. Her er endnu en.

Det anslås, at der er ca. 7.000 sprog, som stadigvæk tales rundt omkring på Jorden. Det er mange, men der er også mange af dem, der efterhånden kun benyttes af ganske få mennesker. Der er ca. halvdelen, der hver især tales og forstås af mindre end 10.000 mennesker. Man har regnet sig frem til, at netop denne halvdel af alle sprog kun anvendes af 0,1 % af Verdens befolkning. Mange af dem forventes at forsvinde inden udgangen af dette århundrede.

Hvorfor forsvinder sprog? Det hænger ofte sammen med ændringer i de lokale samfund. Unge mennesker bryder op fra landsbyerne eller stammeområderne og flytter ind til de større byer, hvor der tales mere udbredte sprog. Al uddannelse ud over den helt elementære skolegang finder sted på det større sprog. Derved bliver der færre og færre til at holde de små sprog ved lige.

Nu påstås det jo, at klimaforandringerne netop fører til mange små samfunds undergang, folk bliver nødt til at flytte, fordi deres hjem bliver oversvømmet som følge af havstigninger, eller høsten slår fejl pga. tørke og misvækst. Dermed har vi forklaringen, netop klimaforandringerne forventes jo at medføre masser af klimaflygtninge og -flytninger og det vil accelerere de små sprogs undergang.

At der så indtil nu ikke rigtigt har været nogen permanente klimaforandringer og heller ikke er udsigt til nogen, ser man behændigt bort fra.

I vedlagte artikel kan man også læse om, hvordan sprogdøden medfører en nedbrydning af miljøet lokalt. De indfødtes sprog afspejler ofte deres omgivelser og udtrykker en forståelse for den lokale naturs mekanismer. Denne forståelse vil gå tabt, når sproget forsvinder.

Ingen tvivl om, at her er der et forskningsområde, hvor der skal bevilges mange flere penge. Klimaforandringerne og ”klimakrisen” er netop det ”Sesam, sesam luk dig op”, der får åbnet pengekasserne.

Sprogdød er selvfølgeligt et udtryk for tab af kultur men nok uafvendeligt, uanset hvordan man ser på det. De nye generationer vil være med, hvor der foregår noget, og det gør der ikke på et sprog som kun deres bedsteforældre mestrer. Selv dansk er jo på sin vis truet, primært af engelsk, hvor mange toneangivende personer ikke kan sige en sætning uden at flette en eller flere engelske gloser ind – og alle offentlige institutioner nu til dags helst skal hedde noget på engelsk: ”Green Power Denmark”, for at tage et aktuelt eksempel.

Hjemmesiden her er jo et forsøg på at gå den modsatte vej, det er en side på dansk og alt hvad der bringes, f.eks. af citater på udenlandsk, bliver behørigt oversat. Men vi gør det ikke for at afhjælpe ”klimaforandringer”.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Lars Nielsen

    Et folk kan sagtens overleve, selv om sproget forsvinder. På Jesu tid talte jøderne ikke mere hebraisk, men aramæisk, ialtfald på Jesus hjemegn, Galilæa. Efter de var drevet i landflygtighed af romerne talte de bl.a. Yiddish, Ladino og forskellige arabiske dialekter, selvom kendskabet til hebraisk aldrig forsvandt helt, fordi Thoraen var skrevet på hebraisk.
    Først ved oprettelsen af Israel i moderne tid, begyndt de indvandrede jøder igen at tale hebraisk, iøvrigt uden at nogen kendte den korrekte udtale, for klassisk hebraisk indeholdt ikke vokaler.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*