Debatindlæg, Modeller

Konsensusforskning er fortid

Klimamodellerne fra FN/IPCC bliver i Danmark set som stentavlerne med de 10 bud.

I USA er man ikke bange for at kritisere IPCC. I modsætning til forskerne i Danmark, så kritiserer forskerne her IPCC for at overdrive global opvarmning.

I december 2018 udsender Massachusetts Institute of Technology en pressemeddelelse, som fortæller at man indgår i en Climate Modeling Alliance med det formål at skabe en ny mere realistisk klimamodel til erstatning for FN/IPCC’s modeller, som er for upræcise. California Institute of Technology og NASA’s Jet Propulsion Laboratory er også deltagere i alliancen.

Professor Tapio Schneider fra California Institute of Technology står i spidsen for arbejdet med den nye klimamodel. Til at hjælpe sig har han en stab på 60-70 forskere og EDB-folk. På et møde på Harvard Universitet den 6. maj i år (2022) vil man præsentere resultatet af anstrengelserne.

The Christian Science Monitor har i januar 2021 omtalt arbejdet i Climate Modeling Alliance.

Tapio Schneider fortæller, at maskinlæring eller kunstig intelligens er afgørende for udvikling af den nye klimamodel. Det har været nødvendigt at udvikle et nyt computersprog, Julia, fordi den nye klimamodel kræver, at computerne fodres med enorme mængder af data. Julia er hurtigere og enklere at benytte end hidtidige sprog.

Modellen indhenter data i et fintmasket net, som er spændt ud over hele jordkloden. Data hentes løbende fra satellitter, balloner, skibe, fly og flydere i havet. Herefter vil de indsamlede data blive bearbejdet med kunstig intelligens.

Klimamodellerne opdeler Jordens atmosfære i små celler, der så regnes på én efter én.

IPCC arbejder også med inddeling af Jordkloden i et netværk af celler, men Climate Modeling Alliance arbejder med et langt mere fintmasket net. Ved hjælp af kunstig intelligens skabes i den enkelte celle en formel, som kan bruges i andre celler.

Udover data for CO2 vil alle faktorer, som påvirker klimaet, indgå. Det kan være: Solstråling, støv fra vulkaner, skumsprøjt fra havet, støv fra dyrkede og uopdyrkede områder og havis.

Tapio Schneider gør meget ud af skyers indflydelse på klimaet. Det skyldes, at FN/IPCC’s klimamodeller undervurderer skyernes kølende effekt på klimaet. Skyer er flygtige, men man vil sætte meget ind på at måle, hvor meget skyer reelt køler klimaet.

Det har kostet 25 millioner dollars at udvikle den nye klimamodel. Pengene er skaffet fra private donationer.

Regeringen i Danmark har netop fremsat en plan til en forceret grøn omstilling. Grundlaget herfor er forældede og upræcise klimamodeller fra FN/IPCC. Den nye klimamodel og underliggende data vil blive stillet frit til rådighed for klimaforskere. FN/IPCC’s monopol er brudt. Det er slut med konsensusforskning.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Ingrid Schmall

    Das zweite Kälte Jahr in Folge ist gut für die Abhängigkeit von russischem Gas.
    Putins Berater haben auf die schwachen Sonnenfleckenzyclen gesetzt.

  2. Claus Beyer

    Der burde samarbejdes med russerne. Det har længe været kendt, at de laver de bedste og mest præcise modelleringer af klimaet.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*