Klimamodeller, Klimarealisme i medierne

Faktorer bag temperaturen

Jorden er blevet varmere over de seneste ca. 100 år. Skal man tro IPCC’s nyeste rapport fra 2021 (AR6) er temperaturen steget med præcis 1,09 grader siden før-industriel tid. Heraf tegner den menneskelige indflydelse sig for stort set det hele. Drivhusgasserne har givet en noget større stigning, mens vores udledninger af partikler har haft en kølende effekt. Ved siden af er der de naturlige faktorer, f.eks. Solen, men de har ifølge IPCC kun en forsvindende lille virkning.

Artiklen her tager udgangspunkt i IPCC’s femte store rapport (AR5), der udkom i 2014, den gang var budskabet stort set det samme som i den nye.

Fig 1, som er fra AR5, viser opvarmningen fra 1951 til 2010. Der var en samlet temperaturstigning på ca. 0,65 grader celsius. Drivhusgasserne bidrog med 0,9 oC, mens partikeludledningen kølede med ca. 0,25 oC. Det efterlod et bidrag på 0 til naturlige påvirkninger og naturlige interne svingninger i vejret.

Fig. 1: Stigningen i global temperatur i perioden 1951-2010. Sort er den samlede ændring, grøn bidraget fra drivhusgasserne, gul afkølingen fra partikler og orange den samlede menneskeskabte ændring. Naturlige faktorer spiller ingen rolle.

Hvordan ved videnskaben så, at det forholder sig således? Vi kan jo ikke direkte måle effekten af drivhusgasserne ved bare at gå udenfor med nogle instrumenter. I stedet har man opstillet klimamodellerne, og det er på basis af deres resultater, at man er nået frem til tallene vist i fig. 1.

Hvor troværdige er modellerne så? Fig. 2 viser resultaterne fra en stribe forskellige modeller og op til flere kørsler med hver model. Farverne er de samme som i fig. 1, dvs. grøn er drivhusgassernes effekt og gul den kølende virkning af partikler m.v. Blå bjælker er naturlige variationer.

Fig. 2: Resultater svarende til fig. 1, men fra individuelle kørsler med en stribe klimamodeller. Til højre er vist, hvor meget tallene skal skaleres (faktor mellem -1 og +2) for at modellernes resultater stemmer overens med den målte virkelighed.

Modellernes bidrag fra drivhusgasserne svinger fra 0,3 til 1,4 grader C., mens afkølingen kan være alt mellem 0,4 og 1,4 grader.

I højre side af figuren er angivet hvor meget bidragene skal skaleres, dvs. ændres i størrelse, før deres samlede bidrag svarer til den temperaturændring som HadCRUT4-serien indikerer faktisk har fundet sted. Her ser man meget tydeligt, hvordan modellernes resultater er langt væk fra virkeligheden. At en stor del af skaleringsfaktorerne er mindre end 1, betyder at modellerne generelt viser for store bidrag fra drivhusgasserne, hvilket jo igen stemmer godt overens med, at deres forudsigelser for opvarmningen ligger langt til den høje side.

Den konstaterede opvarmning, som f.eks. angivet i HadCRUT4, er der ikke megen diskussion om, men det er jo tydeligt, at det i høj grad er uklart, hvordan denne stigning er kommet frem. Hvordan er det virkelige forhold mellem bidragene fra drivhusgasser, partikler og naturlige variationer? Ingen ved det, og meget tyder på, at klimavidenskaben heller ikke er særligt interesseret i at opklare spørgsmålet.

IPCC er i store træk tilfredse med at bruge gennemsnittet af alle modellernes resultater, men rent statistisk synes det at være en tvivlsom metode, fordi nogle af modellerne så åbenbart er langt væk fra virkeligheden.

At CO2 overhovedet spiller hovedrollen for klimaet, når forskerne frem til på følgende måde:

Først antages det, at temperaturen stiger lineært med indholdet af CO2. Så sammenligner vi indholdet af CO2 over de seneste 150 år med udviklingen i den globale temperatur i samme periode. Vi antager, at virkningerne af partikler og de øvrige drivhusgasser ophæver hinanden og at alle påvirkninger fra Solen og vulkansk aktivitet er uden betydning. Således er teorien, at CO2-udledningerne er den eneste faktor af betydning, og ved hjælp af modellerne finder vi så, at CO2 er den eneste faktor af betydning. Stor overraskelse!

Men ikke stor videnskab.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Ingrid Schmall

    “Wir können die Wirkung der Treibhausgase nicht direkt messen, indem wir einfach mit einigen Instrumenten nach draußen gehen. ” Wir können das draußen aber ins Labor holen.
    Wir können die Zusammensetzung von Luft im Experiment nachstellen und die Absorption/Emission über das gesamte Strahlungsspektrum hinweg messen.
    Das häufigste und gleichzeitig am breitesten mit elektromagnetischer Strahlung wechselwirkende Gas ist Wasser. Wieso fehlt das Treibhausgas Wasser in den Modellen und Experimenten?

  2. Tydeligvis viser Fig.2, at statistik ikke viser samme resultat, når det betragtes med forskellige briller.
    Det er endda ganske sandsynligt, at ingen af disse statistikker rammer i nærheden af sandheden.

Skriv et svar til Ingrid Schmall Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*