Hockeystaven er ikke alene

Vi skrev for nyligt om Hockeystaven – kurven over fortidens globale temperatur – og gav en gennemgang af, hvordan den så ud og hvorfor. Den er jo et afgørende element i hele klimafortællingen, og derfor fik den også en meget prominent placering i den nye IPCC-rapport (AR6), hvor den var en af de første illustrationer i Sammendraget for Beslutningstagere.

Flere har nu efterspurgt mere klimarealistiske kurver over den globale historiske temperatur, og her er en artikel, hvor forskellige er samlet sammen.

Vi kan jo lægge ud med klassikeren, Craig Loehles kurve fra 2008. Fig. 1 viser selve kurven for de seneste 2000 år, hvoraf det fremgår, at temperaturforskellen mellem toppen af Den Middelalderlige Varmeperiode og bunden af Den Lille Istid er omkring 1,2 grader celsius. Loehles kurve var baseret på proxyer af forskellig slags, deres placering i Verden er vist på fig. 2.

En undersøgelse af et stort antal artikler viser, at der er almindelig konsensus om, at Den Middelalderlige Varmeperiode var varmere end nutiden. Fig. 3 viser med tal, hvor meget varmere der var i de forskellige egne af Verden. Et argument mod Den Middelalderlige Varmeperiode som et reelt fænomen er altid, at varmen ikke optrådte samtidigt over hele Jorden. Det gjorde den dog i store træk, når man analyserer data nærmere. Det er jo ikke anderledes end situationen i dag, hvor temperaturstigningen over hele Jorden er stærkt ujævnt fordelt, og mange områder oplever kolde perioder ind i mellem. 

I 2012 udarbejdede Ljundqvist et al. en kurve baseret på 120 forskellige proxyer, se fig. 4. Her er der også en stor forskel mellem toppen af Den Middelalderlige Varmeperiode og bunden af Den Lille Istid, ikke mindre end ca. 2,5 ^oC.

Samme år udkom et andet videnskabeligt arbejde, Christiansen et al., denne gang for den nordlige halvkugle, se fig. 5. Den viser klart, at nutiden ikke er varmere end toppen af Den Middelalderlige Varmeperiode for ca. 1000 år siden.

At det var koldt under Den Lille Istid, vil selv de mest forbenede IPCC-tro forskere ikke benægte. Themsen frøs til is og svenskekongen gik over isen mellem Langeland og Lolland. Men bortforklaringen er altid, at det var et lokalt fænomen, stort set begrænset til Nordeuropa. Det samme skulle gælde Middelaldervarmen, men dér viser fig. 3 jo noget andet.

Også i Kina var der tydeligvis en varm middelalder og en kold Lille Istid, som vist på fig. 6.

Ligeledes var der gang i den på den sydlige halvkugle, fig. 7 er fra en hule i Sydafrika, hvor især Den Middelalderlige Varmeperiode og ligeledes den Romerske Varmeperiode (omkring år 0) har højere temperaturer end i nutiden.

Ingen gennemgang af fortidens temperaturer er komplet uden at nævne iskernerne fra Grønland, GISP2, se fig. 8. Her har man målt forholdet mellem to ilt-isotoper i isen, og det er udtryk for temperaturen, da isen blev dannet. Mange tror, at kurven gælder temperaturen i Grønland, men det er ikke korrekt. Fordelingen af ilt-isotoperne styres af temperaturen i områderne, hvor vandet fordampede og blev transporteret mod nord, for til sidst at falde over Grønland som sne. Fordampningen kan være sket langt sydpå i Atlanterhavet og derfor er kurven et udtryk for temperaturen i et større område på den nordlige halvkugle (se fig. 9). Kurven på fig. 8 viser meget klart de tidligere varme-og kuldeperioder, og understreger, at det vi ser i dag, absolut ikke er uden ”fortilfælde”.

Hockeystaven er ikke det eneste bud på fortidens temperaturer. Den er faktisk ikke særlig god videnskab, men derimod i bund og grund et politisk værktøj.