Klimarealisme i medierne, PM, Rekonstruerede temperaturer

Hockeystaven er ikke alene

Vi skrev for nyligt om Hockeystaven – kurven over fortidens globale temperatur – og gav en gennemgang af, hvordan den så ud og hvorfor. Den er jo et afgørende element i hele klimafortællingen, og derfor fik den også en meget prominent placering i den nye IPCC-rapport (AR6), hvor den var en af de første illustrationer i Sammendraget for Beslutningstagere.

Flere har nu efterspurgt mere klimarealistiske kurver over den globale historiske temperatur, og her er en artikel, hvor forskellige er samlet sammen.

Fig. 1: Gengivelse af temperaturkurven fra Craig Loehle, 2007-2008

Vi kan jo lægge ud med klassikeren, Craig Loehles kurve fra 2008. Fig. 1 viser selve kurven for de seneste 2000 år, hvoraf det fremgår, at temperaturforskellen mellem toppen af Den Middelalderlige Varmeperiode og bunden af Den Lille Istid er omkring 1,2 grader celsius. Loehles kurve var baseret på proxyer af forskellig slags, deres placering i Verden er vist på fig. 2.

Fig. 2: Lokationer for de proxyer, der indgik i Craig Loehles temperaturkurve (jfr. fig. 1)

En undersøgelse af et stort antal artikler viser, at der er almindelig konsensus om, at Den Middelalderlige Varmeperiode var varmere end nutiden. Fig. 3 viser med tal, hvor meget varmere der var i de forskellige egne af Verden. Et argument mod Den Middelalderlige Varmeperiode som et reelt fænomen er altid, at varmen ikke optrådte samtidigt over hele Jorden. Det gjorde den dog i store træk, når man analyserer data nærmere. Det er jo ikke anderledes end situationen i dag, hvor temperaturstigningen over hele Jorden er stærkt ujævnt fordelt, og mange områder oplever kolde perioder ind i mellem. 

Fig. 3: Oversigt over resultaterne fra en stribe videnskabelige artikler, med angivelse af hvor meget varmere det var i Den Middelalderlige Varmeperiode, sammenlignet med i dag.

I 2012 udarbejdede Ljundqvist et al. en kurve baseret på 120 forskellige proxyer, se fig. 4. Her er der også en stor forskel mellem toppen af Den Middelalderlige Varmeperiode og bunden af Den Lille Istid, ikke mindre end ca. 2,5 oC.

Fig. 4: Ljundqvists rekonstruktion af temperaturerne fra år 800 og til nutiden, baseret på forskellige typer proxyer.

Samme år udkom et andet videnskabeligt arbejde, Christiansen et al., denne gang for den nordlige halvkugle, se fig. 5. Den viser klart, at nutiden ikke er varmere end toppen af Den Middelalderlige Varmeperiode for ca. 1000 år siden.

Fig. 5: Christiansen et al.s temperaturkurve for den nordlige halvkugle fra år 0 til 2000.

At det var koldt under Den Lille Istid, vil selv de mest forbenede IPCC-tro forskere ikke benægte. Themsen frøs til is og svenskekongen gik over isen mellem Langeland og Lolland. Men bortforklaringen er altid, at det var et lokalt fænomen, stort set begrænset til Nordeuropa. Det samme skulle gælde Middelaldervarmen, men dér viser fig. 3 jo noget andet.

Fig. 6: Temperaturændringer i Kina i de seneste 2000 år.

Også i Kina var der tydeligvis en varm middelalder og en kold Lille Istid, som vist på fig. 6.

Fig. 7: Temperaturdata fra Sydafrika, fra 1996 og 3000 år tilbage i tiden.

Ligeledes var der gang i den på den sydlige halvkugle, fig. 7 er fra en hule i Sydafrika, hvor især Den Middelalderlige Varmeperiode og ligeledes den Romerske Varmeperiode (omkring år 0) har højere temperaturer end i nutiden.

Fig. 8: Temperaturrekonstruktion for de seneste 10.000 år baseret på iskernemålinger i Grønland (GISP2). Man ser både Middelaldervarmen, Den Romerske Varmeperiode og Den Minoiske Varmeperiode tilbage i bronzealderen. Ind i mellem var det meget koldere.

Ingen gennemgang af fortidens temperaturer er komplet uden at nævne iskernerne fra Grønland, GISP2, se fig. 8. Her har man målt forholdet mellem to ilt-isotoper i isen, og det er udtryk for temperaturen, da isen blev dannet. Mange tror, at kurven gælder temperaturen i Grønland, men det er ikke korrekt. Fordelingen af ilt-isotoperne styres af temperaturen i områderne, hvor vandet fordampede og blev transporteret mod nord, for til sidst at falde over Grønland som sne. Fordampningen kan være sket langt sydpå i Atlanterhavet og derfor er kurven et udtryk for temperaturen i et større område på den nordlige halvkugle (se fig. 9). Kurven på fig. 8 viser meget klart de tidligere varme-og kuldeperioder, og understreger, at det vi ser i dag, absolut ikke er uden ”fortilfælde”.

Fig. 9: Mekanismen for temperaturrekonstruktion ved forholdet mellem iltisotoper i isen. Det fordampede vand, der ender som sne ved polerne, kommer langt sydfra (billedet viser den tilsvarende situation omkring Antarktis).

Hockeystaven er ikke det eneste bud på fortidens temperaturer. Den er faktisk ikke særlig god videnskab, men derimod i bund og grund et politisk værktøj.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Erik Sten Andersen

    Super artikel baseret på facts, tak!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*