Vi skrev forleden om koreanske klimaforskeres fremskrivninger til år 2500 baseret på modelberegninger. Det kan japanerne gøre bedre, de har her simuleret afsmeltning af isen på Antarktis helt frem til år 3000.
Den globale opvarmning vil føre til havstigninger. Hvis vi mennesker tager os sammen og får nedbragt CO2-udslippet meget hurtigt, vil Antarktis have bidraget til havstigningen i år 2100 med 0 – 3 cm. Det lyder jo overkommeligt, men så skal der også have været gennemført en totalt urealistisk ”grøn omstilling”.
De japanske forskere kigger derfor naturligvis også på ”business as usual”-scenariet, defineret som IPCC’s RCP8.5 fremskrivning. Den har vi omtalt mange gange før, og det meste af videnskaben (inkl. RCP8.5’s egne ophavsfolk) har afskrevet den som en praktisk umulighed. Den var udviklet til at give nogle meget høje tal for stigningen i CO2, så man havde et yderpunkt på skalaen. Men den har alligevel sneget sig ind som ”business as usual” og nu også her hos japanerne. Og den giver jo et noget mere dystert resultat. Afsmeltningen vil frem til år 2100 give en havstigning på op til 30 cm.
Selv det er ikke så alarmerende endda, men så er det, at japanerne bruger modellerne til at regne sig frem til år 3000. Her vil vi med ”grønne omstillings”-scenariet få et bidrag til havstigningen fra Antarktis på 0,13 – 0,32 m, hvorimod ”business as usual”-tallet er 1,5 – 5,4 m!
5 meters havstigning betyder, at en stor del af København vil stå under vand om 1000 år. Det er jo skræmmende. Figuren her viser, hvordan afsmeltningen vil foregå hen over århundrederne. Hovedbidraget kommer fra det, man kalder ”sammenbruddet” af den Vestantarktiske Ishylde.
Forskernes konklusion lyder:
Dette resultat viser klart, at følgerne af klimaforandringer i det 21. århundrede for det antarktiske isdække rækker langt ud over århundredet selv, og de mest alvorlige følger – flere meters havstigninger – vil først vise sig senere. Fremtidige arbejder vil inkludere simuleringer baseret på mere realistiske fremtidige klimascenarier og brugen af andre iskappe-modeller til at nå frem til resultaterne.
Dermed er alt helgarderet. Skulle det vise sig, at der ikke sker noget af betydning med Antarktis’ is i dette århundrede, er det ikke noget bevis mod forskernes resultater. Vi bliver samtidigt igen advaret mod de farlige klimaforandringer og nødvendigheden af en gigantisk ”grøn omstilling”. Og endeligt skal forskerne bruge flere penge til mere arbejde og nye modeller.
Klimatoget ruller. Amerikanerne har et prægtigt udtryk: ”The gravy train”, som nærmest kan oversættes med ”Toget med sovs”, og betyder en situation, hvor man kan tjene mange penge uden at foretage sig noget fornuftigt. Store dele af klimaforskningen er vist med på toget.
Danish
Det er nok mest os, de frelste udi klimarealismen, der læser dette. Andre, de rettroende klimaalarmister, hylder IPCC og de 97% samt Al Gores forældede og forkerte spådomme.
Sandheden om klimaet er såvel kompleks som ilde hørt. En reel balanceret debat, på seriøst, fælles datagrundlag er ikkeeksisterende og de to yderfløje sviner hinanden til med fordrejede data, tidsrækker, grafer mm.
Uskønt og useriøst.
Samtidig haster politikere og medier videre, besat af ideen om at CO2 ER årsag til temperaturstigning og alle lande SKAL reducere udslip ASAP. Dog minus Kina, USA og Indien. Dette er enkelt at forstå og formidle, så det er pt ‘sandheden’. Dommedag er nær, Greta har ret, alle vi realister er imbecile og slette mennesker.
Er der en voksen tilstede?
Ja – man spørger sig selv, hvorfor IPCC ikke for længst har fjernet RCP8.5 scenariet fra sine rapporter?
I 2020 offentlig gjorde magasinet Nature følgende artikel af Zeke Hausfather, hvor han beskriver dette scenarium som fuldstændig urealistisk: https://www.nature.com/articles/d41586-020-00177-3
Men IPCC politikere og NGO’er har fortsat behov for både dette scenarium og den fejlagtige “Hocky stick”, hvor tidligere tiders varme perioder er skruet så meget ned, så den kan vise, at vore nuværende temperaturer er de højeste nogen sinde!
Temperaturerne er høje lige nu. I følge satellit målinger og UAH dec. 2021, så ligger vi lige nu 0,21C over de sidste 30 års gennemsnit, og den gennemsnits temperatur, som er anvendt i forbindelse med teorien om drivhus effekten, den er baseret på at Jordens gennemsnits temperatur er 288K = ca. 15C. Hvad er den målte gennemsnits temperatur nu!
Ca. 15C – idet vi siden 1850 har bevæget os 1,2C ud af det kulde minimum, som fandt sted omkring 1810.
De sidste 7 års gennemsnit viser ingen stigning i temperaturen – på trods af at CO2 fortsat stiger, havde vi ikke haft El Nino år i 2016, kunne vi formodentlig have set at temperaturen kurven havde holdt sig flad de sidste 20 år, hvilket demonstrer, at der er meget lille korrelation i mellem Jordens gennemsnits temperatur og atmosfærens indhold af CO2.
mvh
Steen Rasmussen