Debatindlæg, Klima i Medier

Dengang klimakrisen blev kaldt klimaforbedringer

Temperaturen steg markant over det meste af Jorden i første halvdel af 1900-tallet. I Danmark steg temperaturen i den 20-årige periode fra 1919 til 1939 således over dobbelt så meget som i den 20-årige periode fra 1999 til 2019 – som det fremgår af temperaturgraferne ved artiklen. Data er den gennemsnitlige middeltemperatur i Danmark hentet fra DMI.

Selv om vi befinder os på et lidt højere niveau i dag – ca. en grad celsius – så er der mange lighedspunkter med temperaturstigningerne i 1920’ene og 1930’erne og dagens udvikling. Der er dog en væsentlig forskel i opfattelsen af de stigende temperaturer. Det kan blandt andet ses af omtalen i aviserne af det varmere klima. Det der i dag ofte omtales som klimakrisen eller sågar klimakatastrofen – afhængig af, hvor meget panik man ønsker at bære til bålet – blev i 1940’erne og 1950’erne blot kaldt klimaforbedringen.

Citaterne nedenfor er et kalejdoskop over omtalen af klimaforandringerne fra datidens aviser, hvor betydningen af temperaturstigningerne naturligvis også blev dækket. Oftest beskrevet som klimaforbedringen, men også med det mere neutrale klimaforandringen. Videnskaben hældte allerede dengang til, at en forklaring på de stigende temperaturer kunne hænge sammen med antallet af solpletter på vores sol. Udviklingen i kuldioxid i atmosfæren som en bidragyder til de stigende temperaturer var man også dengang åben overfor. Kuldioxid blev beskrevet som en dyne over Jordens atmosfære, der forhindrede varmen i at slippe ud.

Stigende temperaturen medførte de samme observationer som i dag. Smeltende is, gletsjere der forsvinder, nye fuglearter i Danmark, vores klima er rykket 500 – 600 km mod syd, mindre is i ishavet og muligheden for at sejle med skib nord om Sibirien. Alting går i ring.

Danmarks temperaturudvikling i to tyve-årige perioder.
Blå graf med tendenslinje: Årsmiddeltemperaturer 1999-2019
Brun graf med tendenslinje: Årsmiddeltemperaturer 1919-1939
Kilde: DMI

Kloden skifter klima

Vores Bedsteforældre overdriver slet ikke, når de paastaar at Vintrene er meget mildere nu om Dage, end dengang de var unge. Sagen er simpelthen den, at Klimaet her på Jorden er ved at ændre sig. Det bliver varmere!
Frederiksborg Amts Tidende 3. december 1954

Ny Plankton-Plante

En ung Botaniker har i Præstø Fjord fundet en mikroskopisk Plankton-Plante, som normalt hører hjemme ved Middelhavets Kyster. Den er en tredjedel Milimeter høj saa man forstaar godt, den hidtil har været overset. Botanisk Tidsskrift mener at Klimaforbedring kan have medvirket til, at denne Plante er dukket op i dansk Farvand.
Roskilde Dagblad 14. marts 1953

Blot 1-2 Grader koldere og Grønlandstorsken er væk

Vigtige problemer på den internationale Havforskerkongres. Især vil offentlighedens interesse sikkert samle sig om de Lærdes synspunkter vedrørende Klimaforandringerne i de arktiske Have.

– Betingelsen for at Fiskeriet ved Grønland kan fortsætte er, at den nuværende Klimaforbedring holder sig, udtaler Direktøren ved Dansk Biologisk Station Dr. Phil H. Blegvad til Socialdemokratisk Provinspresse.

Hvis det blot bliver 1-2 grader koldere paa disse Breddegrader, maa man imødese at Torsken forsvinder igen. For 30 aar siden var der ingen torsk i de Farvande ved Grønland hvor Torskefiskeriet nu foregaar. Først i 20’erne begyndte de at optræde i mængde som følge af at Klimaet blev mildere. Man kender ikke grunden. En terori gaar på at Solpletter er aarsagen og der er mange andre teorier men ingen af dem er sikre.
Vestjyden 22. september 1948

Det bliver varmere

Det bliver varmere og varmere, eller rette, klimaet er blevet varmere og varmere i de sidste 200 år. Kurven, der viser stigningen, er ikke rette linier, så det er ikke nogen jævn stigning ……… De store ismasser på Grønland, de islandske jøkler, de norske bræer, osv. er blevet betydelig mindre. En enkelt, Åbrekkebreen er endog smeltet helt bort. Langs Sibiriens nordkyst er der alene i de sidste 20 år forsvundet drivis fra et område på 1 million kvadratkilometer, et areal, der er større end Norge og Sverige tilsammen.

Fra Nansens berømte færd over Polhavet med skibet Fram i 1893 – 95 og til russeren Sedovs drift på isen 1937-40 er tykkelsen af den havis, der dækker polarhavet, aftaget med 40 procent.

Ved Grønlands vestkyst er torsken vandret 1000 kilometer mod nord siden 1917, og grønlændernes fangst af torsk er i samme tidsrum 60-doblet. Sildefiskeriet ved Islands nordkyst er i de senere år gang på gang slået fejl, fordi vandet i flere og flere somre er varmt ved overfladen, saa silden enten søger ned på større dybde eller andre steder hen.  
Vestkysten 31. maj 1949

Klimaet herhjemme er blevet mildere

Professor, Dr. Phil R. Spärck om Klimaændringens inflydelse på Dyre- og Plantelivet

– Hvis vi, sagde Dr. Spärck bl.a., gaar tilbage til det 18. Aarhundrede  saa var det en naturvidenskabelig Opfattelse, at Klimaet var konstant, men efterhaanden er man kommet til den opfattelse, at Klimaet i løbet af de sidste par menneskealdre har forandret sig over store dele af Jorden. Vejret er mange steder, f. eks. ogsaa i Danmark, blevet mildere med ringere forskel paa Sommer og Vinter ……….. Ogsaa i Fuglelivet er Eksempler, som viser at Klimaændringen har ført sydlige og vestlige Fuglearter Nord paa.

Det er naturligt at de senere Aars klimaforbedring maa have haft biologiske Virkninger af ikke ringe Omfang. I de nordligere Omraader, navnlig i arktiske Egne, hvor Klimaændringen har været størst, er Virkningen paa Dyrs og Planters Udbredelse mest iøjnefaldende, for Eksempel Torskens Optræden ved Grønland, og Tunfiskens i danske Farvande.

Det er et Faktum, at vi i Nutiden næsten ser Klimaet ændre sig for vore Øjne. Og det er ikke blot herhjemme, man kan tale om Ændringer i Klimaet. I de øvrige nordiske Lande f. Eks. Finland har man gjort de samme Iagttagelser.
Viborg Stifts Tidende 3. december 1953

Bliver Nordeuropas klima mildere?

Statsmeteorolog Johannes Olsen skriver om den Klimaforbedring, der synes under udvikling i Nordeuropa

…….. I Tiden efter 1900 steg Vintrenes Gennemsnitstemperatur yderligere, saaledes at Tempereturen i Januar maaned i Tyverne i dette Aarhundrede var gennemsnitlig 2,25 Grad højere end Januartemperaturen omkring 1850. Den mildning af Vintertemperaturen, som har fundet Sted her i Landet i det sidste Aarhundrede, er dog ikke noget lokalt Fænomen. I hele Nord- og Vesteuropa er Aarets Middeltemperatur steget inden for det samme Tidsrum og i de sidste 20 Aar har Stigningen i de højnordiske Egne – de arktiske Egne – været endnu meget kraftigere end her i Landet.
Aarhus Stiftstidende 10. april 1948

Sommeren og Vejret

Kronik af Statsmeteorolog Leo Lysgaard

Der tales saa meget om at Somrene var varmere i gamle Dage, men Leo Lysgaard kan dokumentere sort på hvidt at det kun er en Myte. Tværtimod er der med Aarene sket en Klimaforbedring, hvis Virkning har været større, end de fleste aner, idet Levevilkaarene for Mennesker, Dyr og Planter er blevet bedre. Høstudbyttet er steget, og Danmark er beriget med mindst 25 nye Fuglearter, som nu yngler her. Klimaforbedringen har for øvrigt ogsaa gjort sit til, at Ferie- og Friluftslivet har gennemgaaet en saa stor Udvikling, som Tilfældet er. Klimaforbedringen har været af stor biologisk og økonomisk Betydning for vort Land, hvorfor det er af Vigtighed at studere det videre Forløb for at komme til Klarhed over, om der er Tale om en midlertidig eller en mere varig Forbedring.

Resten af Sommeren 1954 vil forløbe om den bliver varm eller kølig, tør eller vaad, men vi har jo lov at haabe, at den maa blive saadan, som det tjener Landet bedst.
Berlingske Tidende 26. juni 1954

Danmark er vejrmæssigt rykket 5-600 km mod Syd

Talen om, hvorvidt Somrene er blevet varmere, Vintrene mildere, og andre tegn paa en Klimaforbedring for Danmarks vedkommende er altid er yndet Emne, og der foreligger nu en grundig Undersøgelse af Spørgsmaalet af en af vores mest kyndige Meteorologer, Statsmeteorolog L. Lysgaard ……… I klimatisk henseende er Landet følgelig rykket mere end 5-600 kilometer mod Syd.
Holstebro Dagblad 19. juni 1950

Nordens Lande gaar mod varmere Tider

Svensk Professor paaviser nordisk Klimaforbedring, som om nogle Hundrede Aar antagelig muliggør Dyrkning af Sydhavsfrugter

Den svenske Videnskabsmand Hans Wison Ahlmann mener, at have Bevis for, at Klimaet i Norden vil undergaa en Forandring i løbet af de næste Hundrede Aar. Udviklingen herimod er i fuld Gang og Klimaforbedringen viser sig allerede paa flere forskellige Steder og synes at stige i intensitet jo længere man kommer mod Nord. Professor Ahlmann har konstateret at Isbræerne smelter sammen og Temperaturen i Vandet stiger.
Sorø Amts Dagblad 18. april 1947

For øvrigt synes det jo efterhånden som om vi skal have sommer året rundt. Sidste år var det næstvarmeste år i halvandet århundrede med en gennemsnitstemperatur på 9,7 gr. C. mod normalt 7,8 gr. Kun 1934 var varmere med en gennemsnitstemperatur på 9,9 gr.
Vestjyden Esbjerg 8. februar 1950

Kulden trækker nord paa

Nu og da læser man beretninger om, at det er lykkedes Sovjetunionen at opdyrke nordlige arealer, der før lå hen som øde Tundra, at indføre Landbrug og gartneri på Kolahalvøen, at anlægge byer ved Sibiriens flodmundinger og at drive regelmæssig skibsfart langs Asiens nordkyst.

Dette må ikke opfattes som et særligt udslag af sovjetsnilde. Forholdet er simpelthen det, at de nordlige polaregne er langt varmere nu end for 30 – 40 år siden, og at klimaet stadig forbedres. Somrene bliver længere og varmere.

Hvis denne klimaforbedring bliver ved, vil indlandsisen på Grønland til sidst smelte. Men sandsynligvis er der tale om rytmiske svingninger i temperaturen, for i årene 900 – 1000 da Island og senere Sydgrønland blev koloniseret fra Norge, var temperaturen langt mildere end den blev senere. Kuldemaksimum nåedes i det 19. århundrede. Nu er det i en snes år gået den anden vej igen.  
Skive Folkeblad 22. juni 1947

Danmark har arvet Normandiets Klima

…………. Temperaturstigningen gælder for hele Jorden. Gennemsnittet for Januar og Juli er fra 1910 til 1940 steget henholdsvis 0,6 og 0,3 grader, og Stigningen har været mest fremherskende på den nordlige Halvkugle. Men nu Aarsagen til Temperaturstigningen. Der kan ikke herske Tvivl om, at det skyldes Forandringer i Solpletterne selv om det kan være vanskeligt at sætte dem i direkte Forbindelse dermed, siger Statsmeteorologen.

Man har også talt om at tillægge indholdet af Kuldioxyd i Atmosfæren en Betydning. Den virker som en Dyne paa Jorden ved at hæmme Udstrålingen, og den er vitterlig steget en halv snes Procent takket være den menneskelige Virksomhed med øget afbrænding af Benzin i Eksplosionsmotorer og Kul i Højovne osv. At Planterne trives bedre end tidligere kan også sættes i Forbindelse hermed og behøver ikke skyldes Klimaændringen som saadan.
Holstebro Dagblad 3. september 1950

Vandstanden i Verdenshaven stiger

I Aarene 1910 til 1940 har Bræerne i Skandinavien paa Svalbard og i den øvrige Nordatlant været i stærk Tilbagegang og udtynding.
Slagelse Avis 15. februar 1947

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

15 Comments

  1. allan astrup jensen

    Tak! Morsing! Respekt for historien!

  2. Ingrid Schmall

    Für die kalten Zonen ist eine Erwärmung eindeutig eine Verbesserung. Das ist prima. Es spart Heizkosten. Mehr CO2 lässt die Pflanzen besser wachsen. Einiges Ungeziefer wächst leider auch besser.

    Wo sind die Zonen, in denen die Erwärmung eine Klimaverschlechterung war? Gibt es da auch Berichte? Trockenheit, mehr Regen …?

  3. Sven Ove Thimm

    Jeg mener at Eriks synspunkt absolut skal behandles seriøst. Ifølge alle klimagrafer finder næsten halvdelen af temperaturstigningen siden førindustriel tid sted fra 1910 til 1945.
    Ifølge grafer offentliggjort af IPCC begynder den store menneskelige udledning af CO2 først fra 1950. Ovennævnte temperaturstigning må altså have andre grunde. Disse effekter kan stadig være relevante, hvilket betyder at man sandsynligvis overvurderer betydningen af CO2 i forudsigelser af fremtidens temperaturer.

    • Flemming Rasmussen

      Hej Sven Ove

      “Ifølge alle klimagrafer finder næsten halvdelen af temperaturstigningen siden førindustriel tid sted fra 1910 til 1945.”

      Det er simpelthen ikke rigtigt – sorry. Har du kigget på den graf fra Berkeley University, som jeg linkede til?

      Stigning indtil 1945 = ca. 0,4 grad
      Stigning siden 1945 = ca. 0,8 grad

      Den stigning Erik “hænger sin hat på” varer i 25 år, hvilket faktisk er UNDER de 30 år, man normalt siger kan anvendes som data for KLIMA-ændringer

      Den nuværende stigning har varet i over 60 år – og der er ingen tegn på, at den aftager – tværtimod

      Der er INGEN, der påstår, at CO2 er den eneste temperaturstyrende faktor, der er masser af naturlige faktorer også f.eks. solpletter, atlantiske oscillationer m.v. Der er bare absolut ingen naturlige, der kan forklare, hvad der er sket siden 1950 – OG stigningerne siden 1950 korrelerer fint med både mængden af CO2 og med CO2’s fysiske egenskaber som klimagas (jvnfr Arrhenius)

      • Søren Hansen

        Det er så ikke helt rigtigt, at naturlige årsager ikke kunne stå bag i hvert fald størstedelen af temperaturstigningen siden 1945, læs mere her: https://klimarealisme.dk/2021/09/04/solens-rolle/

        I øvrigt er Berkeleys kurve godt og grundigt redigeret, så den passer bedst muligt med udviklingen af CO2 i atmosfæren, men mindre godt med realiteterne. Selv IPCC taler ikke om en temperaturstigning på 1,2 grader, men har et mindre tal.

        • Flemming Rasmussen

          Og denne påståede “redigering” af et anerkendt universitets data er selvfølgelig noget, du kan dokumentere Søren?

          Helst med en kilde, der er mere troværdig end Berkeley University

          • Prøv at kigge på kurverne fra de forskellige udbydere. Berkeleys kurve har stort set fjernet temperaturfaldet mellem 1940 og 1970, varmepausen 1998-2014 er afløst af en stigning, og 1999, som ellers var et af de varmeste år er trykket godt og grundigt ned. Hos UAH er det ellers på niveau med 2016 og 2019. Stigningen 1910-1940 er på andre kurver lige så stejl som stigningen 1970-2000, men hos Berkeley har sidstnævnte lige fået et nøk mere. Behøver jeg at blive ved?

  4. Flemming Rasmussen

    Hej Erik

    Mener du seriøst, at temperaturen et nøje udvalgt tidsrum (cherrypick) i Danmark sammenlignet med et andet nøje udvalgt tidsrum i Danmark, krydret med historier om torskefangst i Grønland, kan bruges som som andet end et kuriosum i en debat om det globale klima?

    Hvis man gerne vil have et overblik over udviklingen i det globale klima, er Berkeley University’s kurver – så vidt jeg ved – nogen af de mest generelt anerkendte http://berkeleyearth.org/wp-content/uploads/2021/01/2020_Global_Time_Series-1.png

    En analyse med udgangspunkt i denne kurve, der medtager al kendt information om globale temperatur – og ikke kun til lejligheden udvalgte data – viser med al ønskelig tydelighed, hvad vej det går – og ikke mindst, at vi i øjeblikket er i en eskalerende fase, der har varet siden 1960 – altså en betydeligt længere periode end den, der er behandlet i indlægget ovenfor.

    Dette på trods af, at solpletcyklusserne er aftaget til det halve i samme periode – en “kæphest” (sorry), der jo også har været brugt flittigt i disse spalter.

    Mvh Flemming

    • Erik Morsing

      Hej Flemming,

      Formålet med artiklen var at vise, hvordan debatten i offentligheden tog sig ud, sidste gang vi i Danmark kunne registrere en kraftig temperaturstigning. Det er således lidt meningsløst at kalde mit valg af temperaturdata fra 1919 til 1939 for cherrypicking, al den stund at det netop var formålet med artiklen at finde en periode, der kunne sammenlignes med den nuværende, hvad hastighed og omfang af temperaturstigninger angår. Ja, reelt er stigningen i 20’erne og 30’erne jo mere end det dobbelte i antal grader af den temperaturstigning, vi har oplevet siden 1999 og frem til 2019, hvor debatten om klimaforandringer efter min mening har nået et hysterisk niveau.

      Der er flere aspekter af sammenligningen mellem nutiden og denne periode i 20’erne og 30’erne. I sig selv synes jeg da, det er interessant, at vi har haft en periode i vor tid, hvor middeltemperaturen i Danmark er steget over dobbelt så hurtigt, som den stigning vi har oplevet de seneste tyve år. Det er jo ikke det, vi får at vide af de meteorologer (der er ansat ved DMI), der ellers står bag den slags data. Eller læser i aviserne. Tværtimod får vi at vide, at temperaturerne aldrig er steget så hurtigt som i de seneste år.

      Men min parallel mellem fortid og nutid var nu mere drevet af en stor bekymring over den kraftige klimapropaganda, vores børn og unge udsættes for. I begyndelse tog jeg det ikke så alvorligt, når unge gav udtryk for alvorlig bekymring over klimaet. Det virker altid som lidt popsmart journalistik at høre folk på 12 – 15 år, der siger, de ikke kan sove om natten på grund af klimaforandringerne. Men jeg synes, det efterhånden har nået et niveau, hvor kyniske voksne med deres egen dagsorden misbruger ungdommen i deres bestræbelser på at ændre vores samfundsmodel. Eller hvad de nu vil opnå.

      Artiklen kan måske være et lille bidrag til at perspektivere klimadebatten en smule, så de unge kan sove om natten. Mere var der ikke i det.

      • Flemming Rasmussen

        Hej Erik

        Tak for svar.

        Jeg synes dog, du forbigår min anke om at anvende rent danske data som input i en debat om det globale? klima.

        I et globalt perspektiv er du vel enig med i, at temperaturerne aldrig er steget hverken så hurtigt eller så meget i hele den holocæne periode?

        Og det er vel ikke det danske klima, der indgyder ungdommen bekymring?

        Mvh Flemming

        • Søren Hansen

          Der er vist ikke mange herinde, der er enige i, at temperaturerne på det sidste er steget hurtigere end i hele den holocæne periode. Det kræver, at man accepterer hockeystaven som en reel beskrivelse af fortidens globale temperaturer, og den holder ikke. Den nuværende temperaturstigning er hverken rekordhurtig eller “uden fortilfælde”, og vores aktuelle temperatur er næppe højere, end den var f.eks. i den Middelalderlige Varmeperiode eller den foregående Romerske ditto. Hvem har i øvrigt sagt, at Erik skriver om det globale klima? Han skriver om temperaturerne i Danmark – og påviser endnu en gang, at nutidens udvikling ikke er “uden fortilfælde”.

          • Flemming Rasmussen

            “Der er vist ikke mange herinde, der er enige i, at temperaturerne på det sidste er steget hurtigere end i hele den holocæne periode. ”

            Kodeordet nok i den sammenhæng værende “HERINDE”? I det videnskabelige samfund er der derimod særdeles bred enighed om påstanden – såehhhh?

          • Ja, men der er jo enighed i “det videnskabelige samfund” om mange skøre ting, bl.a. at vi har en “klimakrise” og står over for en “katastrofal global opvarmning”. Hockeystaven tjener til at underbygge disse opfattelser og er mere politik end videnskab. Men Klimarealisme prøver jo netop at være en modvægt til alt det her, og bringe noget fornuft ind i debatten. Derfor skal vi ikke her i kommentarsporet til at diskutere hockeystaven i detaljer, der er allerede adskillige artikler på nærværende hjemmeside, hvor man kan læse mere om den.

  5. Hans Henrik Hansen

    “Det er naturligt at de senere Aars klimaforbedring maa have haft biologiske Virkninger af ikke ringe Omfang. I de nordligere Omraader, navnlig i arktiske Egne, hvor Klimaændringen har været størst…”
    – det er interessant, at disse udsagn er fra sen40erne og 50erne, hvor temperaturene faktisk var faldende, i Danmark såvel som globalt:

    https://www.klimadebat.dk/images/grafglobal1_stor.gif

    Dette er formentligt et vidnesbyrd om, at man dengang slet ikke havde så megen (hyper)opmærksomhed rettet mod ‘klima’ som tilfældet er i disse år.

  6. Jan Østergaard

    Hvis klimahistorie blev indført i folkeskolen som fast pensum, var der en chance for, at de unge mennesker fik mulighed for at tænke selvstændigt og stille spørgsmål til diverse skrækscenarier om klimaet, som har hærget og domineret verden de sidste ca. 35 år – Men så er de jo ikke så nemme at manipulere!

Skriv et svar til Hans Henrik Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*