Dansen med klimadata, Klimarealisme i medierne

Klima-spin

Da året 2021 var omme, skulle der selvfølgeligt udsendes pressemeddelelser om, hvordan det var gået med klimaet. Det skulle jo helst ikke være gode nyheder. Nu blev 2021 jo ikke noget rekordår hvad temperaturen angik, i de seneste syv år har der været store variationer fra år til år, men der har ikke været nogen nettostigning:

Globale månedstemperatur, januar 2015 – december 2021. Lysere blå vandrette streg er middelkurven. Kilde: Watts up with that?

Det problem blev så klaret med følgende overskrifter i udvalgte medier:

Globalt var de syv varmeste år, der er målt, de seneste syv. Koncentrationen af kuldioxid og metan fortsætter med at stige.

Klimakrise: De seneste syv år var de varmeste, der er målt, viser data fra 2021.

Den globale opvarmning fortsatte ufortrødent med mange ekstremvejrs-hændelser og drivhusgasserne nåede nye højder.

2021 var ikke det varmeste af de syv, faktisk blev det tredjesidst, kun en smule varmere end 2015 og 2018. Det blev så formuleret på følgende måde:

Copernicus Programmet i EU udsendte sine årlige resultater, hvilket viser, at globalt var 2021 blandt de syv varmeste, der er målt.

De sidste syv år var de varmeste, der er målt, og den første analyse af den globale temperatur i 2021 viser, at den lå 1,2 grader celsius over førindustrielle niveauer.

Medierne baserede deres overskrifter på ovennævnte pressemeddelelse fra Copernicus, EU’s institution til overvågning af klimaet. Flere af medierne, bl.a. de danske journalisters favoritkilde, The Guardian, fortsatte i samme dur i hele deres indlæg.

Imidlertid var fortsættelsen i Copernicus’ oplæg mere sober:

Globalt var 2021 det femte-varmeste år, der er målt, men kun en lille smule varmere end 2015 og 2018.

Globalt havde de fem første måneder relativt lave temperaturer, sammenlignet med de seneste meget varme år.

De laveste temperaturer i forhold til gennemsnittet blev målt i det vestlige og østligste Sibirien, Alaska og i det centrale og østlige Stillehav, sammenfaldende med La Niña-tilstanden i årets start og slutning – samt i det meste af Australien og i dele af Antarktis.

For året som helhed lå Europa bare 0,1 grad over gennemsnittet for 1991-2020, hvilket ligger under de ti varmeste år.

De sidste vintermåneder og hele foråret lå temperaturerne generelt tæt på 1991-2020-gennemsnittet for Europa. En kold periode i april, efter en relativt varm marts, skabte sen frost i de vestlige dele af kontinentet.

Juni og juli var begge de næstvarmeste [i historien] set på månedsbasis, mens august samlet set var tæt på gennemsnittet, men var opdelt i varmere temperaturer i syd og køligere i nord.

Det lyder jo lidt mere sobert, men sælger selvfølgeligt hverken aviser eller vindmøller.

https://cliscep.com/2022/01/10/top-spin/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

5 Comments

  1. Flemming Rasmussen

    Ikke nogen netto stigning – i HELE syv år?

    Så kan vi da godt afblæse krisen 😉

    “Cherrypicking” af data er sjældent befordrende for troværdigheden af ens argumentation. Det rigtige billede af den globale temperaturudvikling kan man finde her: http://berkeleyearth.org/wp-content/uploads/2021/01/2020_Global_Time_Series-1.png

    Mvh Flemming

    • Søren Hansen

      Indlægget handler ikke om hvorvidt vi kan “afblæse” klimakrisen eller ej. Den har aldrig været der. Indlægget handler alene om mediernes spin, når tallene ikke er så entydige, som man gerne vil gøre dem til – med det formål at få situationen til at se ildevarslende nok ud.

  2. Karin Egede

    Apropos Klima, så er her et reelt alarmerende Geologisk synspunkt, som visse unge allerede også er ved at forstå:https://globalnyt.dk/menneskets-herredoemme-over-kloden-har-naaet-et-kritisk-punkt/

    • Hans Henrik Hansen

      “Apropos Klima, så er her et reelt alarmerende Geologisk synspunkt, som visse unge allerede også er ved at forstå”

      Jeg ved så ikke lige, hvor meget der i denne forbindelse er at ‘forstå’?:

      At sammenholde den (skønnede) masse af menneskelige frembringelser med den (skønnede,) globale biomasse giver umiddelbart ikke megen mening, og er vel dybest set blot en ny variant af det hedengangne begreb ‘grænser for vækst’:

      https://denstoredanske.lex.dk/Grænser_for_vækst

      (Hvad beton, grus og sand angår, er der jo iøvrigt en voksende tendens i retning af betonknusning og genbrug – og hvad ikke genbruges, vil dekomponere over tid og derved mere eller mindre ‘vende tilbage til naturen’).

      Endelig kan det være svært at se nogen klar kobling mellem ‘klima’ og menneskelig (hyper)aktivitet!?

  3. Karin Egede

    Ja, hvorfor er medierne så konfliktsky, hvad angår Klimavidenskab? De kan da blot stille de rette spørgsmål, gengive dem, og lade Videnskaben tale for sig selv!? De finder jo hele tiden ud af noget nyt!- Jeg vil så gerne høre, hvilken indflydelse alle de seneste jordskælv og vulkanudbrud, diverse steder på Jordkloden, senest det ved Tonga, har og vil få på Havmiljøet og Vejret i den kommende tid!? Måske der er hvaler, der har tabt hørelsen, ved de store brag ved Tonga og meget andet, der blev påvirket…. Det hele her og i Universet har jo en naturlig reaktion/evolution!?.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*