Gletsjere, Klimarealisme i medierne

Gletsjere, mindre end nogensinde?

Det billede af gletsjernes udvikling, som medierne gerne vil kolportere, er en accelererende tilbagegang over hele linjen, og alt smeltevandet ender ude i havet og giver tilsvarende stigninger i vandstanden. I dag er gletsjernes udbredelse mindre, end den har være på noget tidspunkt siden ophøret af den seneste istid for ca. 11.000 år siden.

Det er en dejligt bekvem fortælling. Gletsjerne var stabile i næsten 10.000 år, lige ind til vi begyndte at udlede alt vores CO2, og derved bevirkede en temperaturstigning på Jorden ”uden fortilfælde”.

Den seriøse gletsjerforskning er selvfølgeligt godt klar over, at sådan forholder det sig ikke. Vi har for nyligt berettet om fundet af planterester – ja hele skove – på de steder, hvor gletsjerne har trukket sig tilbage inden for de seneste få år. Det viser klart, at gletsjernes udbredelse de pågældende steder for f.eks. 1000 år siden var meget mindre end nu. Det svarer til den Middelalderlige Varmeperiode.

Fig. 1: Kort over det nordlige Grønlands kyst, med Ryder- og Petermann-gletsjerne

Her er så yderligere dokumentation fra det nordlige Grønland. Forskere har kortlagt Ryder-gletsjeren, der løber ud i en fjord på nordkysten af Grønland. Fjorden hedder Sherard Osborn-fjorden og er så svært tilgængelig, at det først var i 2019, at det lykkedes at sejle ind i den. Det var med en svensk isbryder, Oden. Fig. 1 viser et kort over området.

Fig. 2: Udbredelsen af Ryder-gletsjeren gennem tiden. Skalaen til venstre er år før nutiden, nutiden er øverst. LU er geologiske aflejringer, LU6 er ældst og LU1 (a & b) er yngst. Skalaerne på de enkelte profilbilleder er i km.

Det viser sig nu, at gletsjeren har haft en meget varieret fortid, se fig. 2. Den havde sin største udbredelse lige ved afslutningen af istiden for 11.000 år siden. I løbet af de næste 5.000 år trak den sig ca. 160 km tilbage og endte langt oppe på land. Derefter voksede den igen over et par tusinde år, hvorefter der var en længere periode, hvor den stabilt var ca. 50 km kortere, end den var ved udgangspunktet. Først for knap 1000 år siden begyndte den at vokse igen og nåede omkring år 1900 næsten helt ud til sin længde ved slutningen af istiden. En del af vækstperioden faldt her sammen med Den Lille Istid. I hele tidsrummet frem til år 1900 lå CO2-indholdet i luften omkring de 280 ppm, så der er tydeligvis ingen sammenhæng med gletsjerens udbredelse her. 

Fig. 3: Længden af Petermann-gletsjeren i perioden fra nutiden til for 11.000 år siden. Nutiden er ved 0 på skalaen (til venstre). Lodrette akse viser længden af istungen fra udgangspunktet, i km.

En nærliggende gletsjer, Petermann, viser også i nutiden en vis afsmeltning, men den var meget kortere i fortiden og fandt først sin nuværende udbredelse for 5-600 år siden, fig. 3.

En anden artikel kigger på 18 forskellige gletsjere i det nordlige Grønland og deres udvikling i perioden 1948 til 2015. Her konstateres det, at gletsjerne i tidsrummet frem til 1995 kombinerede mindre tilbagegange med kraftigere vækst og havde en gennemsnitlig tilvækst på 72 m/år. Den blev så afløst i den følgende periode, 1995-2015, af en tilbagegang på i gennemsnit 445 m/år. Det hænger jo sammen med den temperaturstigning, der har været i Arktis og den mindre udbredelse af havisen, vi har set i netop den periode. Men tydeligt nok er der lokale forhold, der spiller ind, og de havde i perioden 1948-1995 en større indflydelse end stigningen i atmosfærens CO2-undhold.

Fig. 4: Fire norske gletsjeres aktiviteter gennem tiderne. Øverst: Nigards-gletsjerens endeposition i perioden 1650-2000. Nedenunder: aktiviteten på tre andre gletsjere i de sidste 11.000 år. Mørkeblå blokke markerer perioder, hvor gletsjerne voksede kraftigt, lyseblå havde svag vækst og lyserøde ingen vækst. Aktiviteten varierer meget gennem tiderne.

Et tredje eksempel er Jostedalsgletsjeren i Norge, der heller ikke eksisterede tilbage i tiden, dvs. omkring for ca. 5000 år siden. Den begyndte derefter at vokse, men med meget varieret hastighed og ind i mellem trak den sig tilbage igen, se fig. 4. Den fik først sin største udbredelse i løbet af Den Lille Istid, dvs. i årene 1650-1750, hvorefter den begyndte at gå tilbage igen. På det seneste, op mod år 2000 har den haft en mindre fremgang. Det er jo tydeligt, at det netop var de lave temperaturer i kuldeperioderne de seneste 2000 år, der bragte gletsjeren op på sin nuværende udbredelse og ikke det kolde vejr ved afslutningen af den seneste istid.

Endeligt nævnes det, at udbredelsen af gletsjere i Østgrønland også er af relativt ny dato, flere af dem opstod under Den Lille Istid.

Fortidens klima var betydeligt mere kompliceret – og varieret – end hockeystaven og dens tilhængere vil have os til at tro.

https://notrickszone.com/2021/12/27/more-evidence-glaciers-existing-today-were-absent-for-nearly-all-of-the-last-10000-years/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=more-evidence-glaciers-existing-today-were-absent-for-nearly-all-of-the-last-10000-years

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Sven Ove Thimm

    Spændende emne som de fleste klimaforskere gerne forbigår i tavshed. Schweiziske forskere har for længst vist, at gletsjerne for 2000 år siden var stort set væk i Alperne. Da Hannibal gik over Alperne med sine elefanter, blev han ikke generet af is. Frank Lansner havde i øvrigt to gode indlæg i klimarealisme.dk i 2019 om den manglende is, henholdsvis 8. februar og 26. august. At det var et globalt fænomen, er udmærket vist i en grundig artikel i Quaternary Science Reviews af Solomina et al: Glacier fluctuations during the past 2000 years, se https://www.whoi.edu/cms/files/solomina16qsr_238964.pdf
    Hvis man ikke orker at læse hele den lange artikel, kan man studere de udmærkede figurer.

  2. Hans Henrik Hansen

    “Fortidens klima var betydeligt mere kompliceret – og varieret – end hockeystaven og dens tilhængere vil have os til at tro”
    – Weekendavisen bragte for 15 år siden en interessant omtale af en dansk forskningsartikel vedr. gletschere på Diskoøen:

    http://hansogoline.dk/netv/Gletschere.pdf

    Selve artiklen kan læses her:

    https://www.cambridge.org/core/journals/annals-of-glaciology/article/20thcentury-glacier-fluctuations-on-disko-island-qeqertarsuaq-greenland/763C99AC1F5B98DA9BF2C83B65CDB3EC

Skriv et svar til Hans Henrik Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*